Søholt
Søholts første navngivne ejer var Morten Venstermand, der i midten af 1500-tallet samlede sine besiddelser omkring den nyoprettede hovedgård Søholt.
I begyndelsen af 1800-tallet var Søholt samlingssted for mange af tidens store kunstnere.
Søholts hovedbygning er opført i 1804.
Hovedbygningen fik sit nuværende renæssance-inspirerede udseende ved en ombygning i sidste halvdel af 1800-tallet.
Til Søholt hører en imponerende barokhave.
Søholt er en del af Engestofte-Søholt Gods.
ADRESSE
Søholt
Søholtvej 41
4930 Maribo
Ejerhistorie
Søholts første navngivne ejer var Morten Venstermand, der i midten af 1500-tallet samlede sine besiddelser omkring den nyoprettede hovedgård Søholt. Efter hans død i 1610 overtog enken Anne Andersdatter Galt godset, som hun ved sit andet ægteskab bragte til Falk Axelsen Brahe. På grund af dårlig økonomi måtte Brahe imidlertid sælge Søholt til sin svoger Eiler Quitzow i 1618.
Quitzow solgte i 1624 Søholt til den holstenske adelsmand Henrik Heest, hvis nevø i 1637 solgte gården videre til Jobst Frederik von Papenheim. Papenheim havde kort efter sin ankomst til Danmark vundet kongens tillid, og han var derfor blevet udnævnt til kammerjunker for tronarvingen prins Christian. Papenheim satte et stærkt præg på Søholt, hvor han lod opføre den tidligere hovedbygning. Da Papenheim døde i 1649, overtog enken Regitze Knudsdatter Urne gården, men tiden under Svenskekrigene var vanskelige for enken og for Søholt, der blev stærkt ødelagt.
Gården blev efterhånden genopbygget, men midlerne til byggeriet blev skaffet ved at pantsætte jorden og gården. I 1685 gjorde Henning Ulrich von Lützow udlæg i Søholt, og i 1690 overtog han hele gården efter Papenheims arvinger. Lützow, der var indvandret fra Tyskland, havde gjort karriere ved hoffet og var derefter blevet udnævnt som stiftsbefalingsmand på Lolland-Falster, hvor han foruden Søholt erhvervede sig en række godser, bl.a. Søllestedgård og Sædingegård.
Lützow bosatte sig på Søholt, som han lod indrettet efter den seneste mode fra Italien. Haven lod han anlægge i fransk stil med lysthaver og alleér. Den storslåede livsstil blev videreført af Lützows søn, Christian Frederik von Lützow, der arvede godset i 1722. Han døde i 1759 uden at efterlade sig nogen sønner, og enken Anna Sophie Holsten solgte derfor Søholt såvel som de øvrige besiddelser til svigersønnen Godske Hans von Krogh.
Krogh havde ingen børn og overdrog i 1784 Søholt til nevøen Godske Hans von Krogh den Yngre. Han døde allerede i 1790, hvorefter broren Caspar Hermann von Krogh overtog Søholt. Caspar Hermann von Krogh giftede sig på sit dødsleje med sin afdøde brors forlovede Elisabeth Catharina Lehn, som så arvede Søholt.
Efter sin mands død blev Elisabeth Catharina Lehn i 1796 gift med Frederik Julian Christian von Bertouch, som opførte en ny hovedbygning på Søholt. Bertouch giftede sig efter Elisabeth Catharina Lehns død med Louise Juliane von Wallmoden. Om sommeren samlede parret mange af tidens store kunstnere på godset, bl.a. Thorvaldsen og Oehlenschläger, og der blev skabt en kunstnerisk og litterær kreds på Søholt.
I Frederik Julian Christian von Bertouchs tid som ejer blev store dele af Søholts fæstegods solgt til selveje, og det var således et stærkt reduceret gods, som efter ægteparrets død blev solgt på auktion i 1831. Køberen var Laurits Kierkegaard, der døde få år efter sin overtagelse, hvorefter gården i 1852 blev solgt på auktion til Laurits Jørgensen. Ved Laurits Jørgensens død i 1889 overgik Søholt til sønnen Henrik Jørgensen og derefter til dennes søn Poul Christian Clausen Jørgensen.
I 1917 blev gården solgt til den københavnske vekselerer Peter Ole Suhr. Som flere af gårdens tidligere ejere kæmpede Peter Ole Suhr også med en vanskelig økonomi, og i 1937 blev Søholt derfor overtaget af Creditkassen for Landejendomme i Østifterne, der samme år solgte gården til Valdemar Henckel. Fra Valdemar Henckel blev Søholt i 1940 solgt til Eiler Marcher.
I 2011 var Søholt ejet af Frederik von Lüttichau. Søholt er en del af Engestofte-Søholt Gods.
Ejerrække
- (1576-1610) Morten Venstermand
- (1610-1616) Anne Andersdatter Galt, gift 1) Venstermand og 2) Brahe
- (1616-1618) Falk Brahe
- (1618-1624) Eiler Quitzow
- (1624-1628) Henrik Heest
- (1628-1636) Nevøer og niecer til Henrik Heest
- (1636-1637) Benedict Heest
- (1637-1649) Jobst Frederik von Papenheim
- (1649-1679) Regitze Knudsdatter Urne, gift von Papenheim
- (1679-1685) Georg von Papenheim
- (1685) Thomas Groot
- (1685-1690) Christian von Papenheim
- (1685-1722) Henning Ulrik von Lützow
- (1722-1730) Anna Magdalene von Hardenberg, gift von Lützow
- (1735-1759) Christian Frederik von Lützow
- (1759-1760) Anna Sophie Holsten, gift von Lützow
- (1760-1784) Godske Hans von Krogh
- (1784-1790) Godske Hans von Krogh den Yngre
- (1790-1791) Caspar Hermann von Krogh
- (1791-1796) Elisabeth Catharina Lehn, gift 1) von Krogh og 2) von Bertouch
- (1796-1831) Frederik Julian Christian von Bertouch
- (1831-1842) Laurits Kierkegaard
- (1842-1852) Dødsboet efter Laurits Kierkegaard
- (1852-1889) Laurits Jørgensen
- (1889-1892) Henrik Jørgensen
- (1892-1917) Poul Christian Clausen Jørgensen
- (1917-1937) Peter Ole Suhr
- (1937) Creditkassen for Landejendomme i Østifterne
- (1937-1940) Valdemar Henckel
- (1940-1975) Eiler Marcher
- (1975-1995) Frants Marcher
- (1994) William Erik Berntsen
- (1994-1995) William Odd Berntsen
- (1995-2003) Berntsen Fonden
- (2003- ) Frederik von Lüttichau
Hovedbygning
I 1647 opførte Jobst Frederik von Papenheim to hovedfløje på Søholt. Papenheims hovedbygning var i bindingsværk og i to etager. Fløjen mod øst var indrettet som stuehus, mens fløjen mod vest rummede bryggers og vaskerum samt værelser til tjenestefolkene. Under Henning Ulrik von Lützows ejerskab blev hovedbygningen udvidet til et trefløjet anlæg, hvor der i 1698 blev indrettet et kapel i østfløjens sydgavl. Kapellet blev samme år indviet af Kingo.
I 1804 opførte Frederik Julian Christian von Bertouch en ny hovedfløj mellem de to gamle fløje. Hovedfløjen blev opført i tidens empirestil som en stor, enkel bygning i to etager. I Laurits Jørgensens ejertid blev de to sidefløje revet ned i 1853, og året efter fik hovedbygningen sit nuværende udseende, da Bertouchs fløj blev ombygget i renæssancestil med vælske gavle, et tårn med spir og en kort tværstillet fløj mod øst.
Den nuværende hovedbygning er således en to etagers bygning med en kort tværfløj og svungne gavle. Bygningen fremstår hvidkaldet med tegltag. Hovedbygningen placerer sig ikke i umiddelbar nærhed af avlsbygningerne. Den smukke barokhave findes øst for hovedbygningen og der findes grønne arealer eller skov på alle fire sider af Søholts hovedbygning.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Kort før Peter Ole Suhrs overtagelse af Søholt i 1917 brændte stald- og ladebygningerne. Peter Ole Suhr opførte derfor nye og moderne avlsbygninger i 1919 et godt stykke væk fra hovedbygningen.
Disse placerer sig syd for hovedbygningen på flere sider af en stor gårdsplads. Det storladne avlsanlæg minder mere om datidens industrielle anlæg end traditionelt landbrugsbyggeri. Anlægget havde ved opførelsen direkte forbindelse til det lokale jernbanenet og roefabrikken i Maribo.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Henning Ulrik von Lützow lod sig i slutningen af 1600-tallet inspirere af tidens franske smag og han fik derfor opført en smuk barokhave omkring år 1700. Haven indeholdt springvand, kaskader og statuer. Derudover anlagde Henning Ulrik von Lützow et flot anlæg foran hovedbygningen med klippede løvhække.
Under Frederik Julian Christian von Bertouchs ejerskab blev der anlagt en park i engelsk stil. Parken rummede enkeltstående træer og trægrupper på de store græsplæner. Den landlige park nord for hovedbygningen og barokhaven øst for hovedbygningen med snorlige alléer og cirkelgange findes fortsat på Søholt. I den landlige park findes alléer og et lysthus fra ca. 1810.
Til Søholt hører også Skelnæs Lysthus fra 1827 i gulkalkede bindingsværksvægge og stråtag. Lysthuset er fredet.
I haven på Søholt findes også en mindestøtte over Laurits Jørgensen og hans hustru Grethe f. Clausen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Søholt
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park med barokhave
Ejer
Frederik von Lüttichau
Hovedgård
937.50 ha
Godsets størrelse
0.00 ha
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Forbindelser
Bemærkninger
Søholt er en del af Engestofte-Søholt Gods. Se Engestofte
Kilder
Stilling, s. 403, SGS 2011
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Krønge
Ejer
P. Chr Clausen Jørgensen
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
140.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
682720 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 200 køer, 125 kalve, 5 tyre, 34 heste, 6 føl, 5 får. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 4 karl(e), 9 pige(r), 12 daglejer(e), 20 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Godset Søholt hørte samlet: 568 tdr.l. skov (3.3 tdr. htk.).
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Krønge
Ejer
Silke- og klædehdlr. Kirkegaards Bo
Hovedgård
90.81 htk
Skovskyld
3.31 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
122.73 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
19.07 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Krønge
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
47.49 htk
Skovskyld
3.21 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
633.00 htk
Bemærkninger
Bøndergodset er med Ulrikdals og Sæddingegårds.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 330. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
