Søllestedgaard
Søllestedgaard har to gange tilhørt Kronen.
Siden 1810 har Søllestedgaard været ejet af familien Jørgensen.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1859-1960.
Hovedbygningen er opført i nyrenæssancestil.
Til Søllestedgaard hører en stor have.
Ejerhistorie
I 1400- og 1500-tallet tilhørte Søllestedgaard den lollandske adelsslægt Graa. Slægtens sidste ejer var Jørgen Graa, som i 1530 overdrog gården til Kronen. I 1550 solgte kong Christian III (1503-1559) Søllestedgaard til Jørgen Brahe, som var farbror til den kendte Tycho Brahe. Parret havde ingen overlevende børn og ved sin død i 1565 overlod Jørgen Brahe Søllested til sin enke Inger Oxe, der lod gården ombygge.
I slutningen af 1500-tallet arvede søstrene Pernille og Jytte Gyldenstjerne Søllestedgaard. Det var vanskelige tider på Søllestedgaard og familien var økonomisk trængt, men søstrene havde begge indgået gode ægteskaber med henholdsvis Jacob Rosenkrantz til Kærstrup og Eiler Urne til Aarsmarke - det nuværende Knuthenborg. I 1629 blev Søllestedgaard imidlertid solgt til Erik Steensen og den følgende tid blev en glansperiode for Søllestedgaard, hvor der blev holdt stort hus med flotte fester og jagter. Erik Steensen fik tilmed opført et ligkapel ved Søllested kirke, hvor ti af slægtens medlemmer er begravede.
Ved Erik Steensens død i 1653 overtog sønnerne Hans og Erik Steensen Søllestedgaard. Hans Steensen solgte dog hurtigt sin anpart, der havde en række skiftende ejere, inden Henning Ulrik von Lützow i 1690 overtog hele gården. Von Lützow var én blandt de mange tyske adelsmænd, der i denne periode indvandrede til Danmark. Efter den gamle danske adels fald i Danmark kom mange af disse indvandrede tyske adelsmænd i gunst hos den danske enevældskonge. Det gjaldt også von Lützow, der havde gjort karriere ved hoffet, inden han senere blev amtmand på Lolland.
I 1691 mageskiftede, dvs. byttede, von Lützow Søllestedgaard med Christian V (1646-1699). Gården tilhørte Kronen indtil Frederik IV (1671-1730) i 1719 solgte Søllestedgaard til Christian Felthuusen. Hans enke kom i økonomiske vanskeligheder, og i 1730 solgte hendes kreditorer Søllestedgaard på tvangsauktion til Hendrik Brandt. Allerede i 1736 blev gården, der nu var både udpint og forarmet, solgt på auktion, denne gang til Karen Pedersdatter Holm. Den nye godsejer, der var enke efter købmanden Andreas Riegels, var en kapitalstærk kvinde og i 1741 overlod Karen Pedersdatter Holm Søllestedgaard til sin søn, Hans Riegelsen, som i 1757 solgte gården til Ide Margrethe Knuth.
Ide Margrethe Knuth, der ejede flere store godser på Lolland, døde imidlertid samme år og efterlod Søllestedgaard til sønnen Christian Frederik Knuth. Han var imidlertid en ødsel herre, der satte det meste af sin formue over styr. Hans søn Adam Christoph Knuth havde derimod en anden tilgang til godsdriften og i hans tid som ejer blev den forfaldne hovedbygning renoveret, bøndergodset blev udskiftet og moderne dyrkningsmetoder blev indført. I 1805 solgte Adam Christopher Knuth Søllestedgaard til Jacob Bølle, der allerede fem år efter mageskiftede gården mod Vintersborg til Jørgen Jørgensen.
Ved Jørgen Jørgensens død i 1827 var landbruget præget af dårlige tider, men forholdene blev forbedret en smule under enken Karen Margrethe Elisabeth Kølles ejerskab. I 1836 kunne hun derfor overdrage Søllested til sin søn Lauritz Jørgensen uden de store gældsforpligtigelser og under hans ejerskab blev godset forbedret på mange områder, bl.a. fik han opført en ny hovedbygning.
Lauritz Jørgensens efterkommere ejede endnu Søllestedgaard i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen ligger omgivet af voldgrave mod nord, øst og syd. Det er en symmetrisk, trefløjet bygning opført i nyrenæssancestil i slutningen af 1800-tallet.
Hovedfløjen er i to etager over en høj kælder, der kan føres tilbage til en tidligere hovedbygning. De korte sidefløje, der åbner sig mod vest, er ligeledes i to etager.
Anlægget er opført i mursten og inspirationen fra renæssancen ses bl.a. i de svungne gavle, der pryder alle gavle. Et højt tårn med løgkuppel står midt for hovedfløjens vestfacade, mens der mod øst er opført en frontspids.
Hovedbygningen er opført af Lauritz Jørgensen i 1859-1860, idet den tidligere hovedbygning på det tidspunkt var stærkt forfalden.
Den oprindelige hovedbygning var opført af Inger Oxe, der lod opføre en anseelig borg i to stokværk med tårn og dybe grave. Under Adam Christopher Knuth blev Oxes hovedbygning renoveret, da den var stærkt forfalden. I kælderen under hovedfløjen findes endnu spor af Oxes bygning.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger avlsgården. Det er et asymmetrisk anlæg, der i alt overvejende grad ligger syd for den gårdsplads, som hovedbygningen afgrænser mod øst.
De ældste bygninger stammer fra 1857, hvor arkitekten J. Holck lod opføre en ny avlsgård i bindingsværk og grundmur. Anlægget er løbende blevet udvidet.
Vest for hovedbygningen og gårdspladsen findes en gammel smedje.
Fredningsstatus 2021: Ingen af ovennævnte bygninger er fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Søllestedgaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Ulrik Theophil Jørgensen
Herregårdens størrelse
562 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 361 ha, eng 12 ha, skov 165 ha, mose 2 ha, park/have 5 ha, sø 1 ha, andet 16 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Søllested
Ejer
Laurits T.C. Jørgensen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
728800 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 30 kalve, 40 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 18 daglejer(e), 25 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Søllestedgård hørte samlet: 19.3 tdr. htk. bøndergods, 314.8 tdr. htk. arvefæstegods, 567 tdr.l. skov (7.7 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 759780 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Søllested
Ejer
Kammerråd L. Jørgensen
Herregårdens størrelse
62.72 htk
Skovskyld
2.79 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
200.32 htk
Arvefæstegårde
100.06 htk
Leje- og tyendehuse
32.37 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Søllested
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
67.00 htk
Skovskyld
2.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
402.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Hvgd htk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
