Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Støvringgaard

Christine Fuiren oprettede i 1735 Støvringgaard Jomfrukloster. Gården har siden haft virke som kloster.

Niels Kaas, der i en årrække var Frederik II's (1534-1588) kansler, ejede sammen med sin broder, Erik Kaas, Støvringgaard i midten af 1500-tallet.

Støvringgaards hovedbygning skyldes primært slægten Kaas, der fra omkring 1600 og 30 år frem byggede de bygninger, som stadig står i 2013.

Efter omdannelsen til jomfrukloster i 1735 blev der udført et stort restaureringsarbejde på både hovedbygningen og avlsbygningerne. 

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Støvringgaard er en af landets ældste herregårde, og derfor går gårdens ejerhistorie også helt tilbage til højmiddelalderen. Gården kendes allerede fra 1319, hvor den hed Stiuringh eller Steffrynge. Her tilhørte den Palne Jensen Juul. På det tidspunkt lå gården helt for sig selv højt oppe på en skrænt ud mod engene ved Randers Fjord. For at hindre vandet i at oversvømme terrænet omkring gården, var der allerede på dette tidspunkt grave mod øst og syd samt dæmninger mod nord.

Senere kom gården i hænderne på Niels Bugge, efter at han havde giftet sig med Palne Jensen Juuls datter. I de næste par generationer gik gården ofte i arv på kvindesiden.

I sidste halvdel af 1400-tallet overtog Axel Jepsen Thott gården efter sin faders død. Han var gift med Margrethe Andersdatter Bjørn. Deres eneste datter blev dog optaget i Ring Kloster, og derfor var ejerskabet af gården helt åben, da ingen umiddelbart stod til at arve den. Det medførte, at der naturligvis opstod en stor arvekamp om gården.

Arvestriden endte med, at Axel Jepsen Thotts svoger, rigsråd Jacob Andersen Bjørn, overtog gården. Han havde allerede på daværende tidspunkt flere godser. Foruden Støvringgard ejede han således også Vorgaard i Himmerland, og via sit ægteskab med Margrethe Poulsdatter Fikkesen fik han i medgift Tybjerggaard på Sjælland.

Da parrets eneste søn døde i en tidlig alder og datteren Dorothea ikke fik nogen børn, overgik alle Jacob Andersen Bjørns godser til kusinen, Anne Bjørnsdatter. Hun var gift med Niels Kaas og i de næste hundrede år sad der en Kaas på ejerskabet over Støvringgaard.

Det blev sønnerne Niels og Erik Kaas, der i 1564 overtog Støvringgard. Specielt Niels Kaas har skrevet sig ind i historien. Som ung tilbragte han en del tid sammen med den berømte teolog Niels Hemmingsen og generelt var den unge Niels Kaas interesseret i videnskab og universitetetsforhold. I 1560 kom han i kancelliet, som var en administrativ enhed, der frem til enevældens indførelse i 1660 forestod ekspeditionen af kongens ordrer. I 1573 blev han udnævnt til Frederik II's (1534-1588) kansler - dvs. lederen af kancelliet, hvilket var en af de højeste embedsstillinger, man kunne have i Danmark. Ved Frederik II's død i 1588 udgjorde Niels Kaas en af de fire rigsråder i den efterfølgende formynderregering. På sit dødsleje blev det fortalt, at Niels Kaas skulle have kaldt den unge Christian IV (1577-1648) til sig og givet ham gode råd om regeringsførelse. Niels Kaas døde i 1594 som en højt respekteret adelsmand.

På Støvringgard tilbragte Niels Kaas dog ikke meget tid og derfor blev det også broderen Erik Kaas, der primært tog sig af gårdens drift. Efter Erik Kaas død i 1578 var det da også hans to sønner, Niels og Mogens Kaas, der overtog Støvringgaard. I 1614 købte Mogens Kaas sin broder ud og var nu eneejer af gården. Det var under hans ejerskab, at store dele af de nuværende bygninger blev opført. Mogens Kaas var også ejer af flere andre store godser såsom (Store) Restrup og samtidig var han medlem af rigsrådet.

Mogens Kaas' død i 1656 blev også slutningen på slægten Kaas' tid på Støvringgard. Ejerskabet overgik godt nok til hans tre sønner og fire døtre, men gælden var vokset dem over hovedet og derfor overtog kreditorer gården.

Det lykkedes efterhånden slægten Fuiren at samle hele ejerskabet over Støvringgaard, efter at de i et par år havde delt det med forskellige parter. Slægten Fuiren var en af de rigeste og mest ansete københavnske borgerslægter i det. 17. århundrede. Slægten var indvandret fra Mecklenburg i midten af 1500-tallet og var siden nært knyttet til universitetskredsene i København. Efter enevældens indførelse i 1660 dukkede et helt nyt kuld af borgerlige godsejere frem, herunder Fuiren, som herfra spillede en rolle i dansk landbrugshistorie.

På Støvringgaard blev slægten Fuiren dog ikke siddende i flere generationer. I 1708 overtog baronesse Christine Fuiren gården sammen med sin mand Jens Harboe, der dog allerede døde året efter. Da parret ingen børn fik, besluttede Christine Fuiren at stifte Støvringgaard Jomfrukloster den 23. november 1735. Gavmildheden hørte også til slægten Fuirens tradition, hvor broderen Diderik Fuiren bl.a. havde skænket store gaver til København Universitet, imens Christine selv også oprettede Harboeske Fruekloster, hvortil kun skænkede sin egen gård til formålet.

Det lå i tidsånden at stifte adelige klostre, men Christines tillod adgang for langt flere klasser end kun den øverste adelige. Den 12. marts 1745 udstedte Frederik VI (1768-1839) den vedtægt, der fastslog, at klosteret blev oprettet for en priorinde samt 12 jomfruer, hvis forældre hørte til de fem første klasser af den kongelige rangfordeling. Ledelsen af klosteret blev tildelt Aarhus Stiftsøvrighed, der indbefattede stiftsamtmanden og biskoppen.

Støvringgaard Jomfrukloster fortsatte efter fundatsens oprindelige regler helt frem til 1970'erne, hvor en vaklende økonomi betød, at man besluttede sig for at tilbyde boliger til mænd og ægtepar. Det har man siden gjort under navnet Støvringgaard Kloster. Ledelsen af klosteret indbefattede herefter foruden Aarhus Stiftsøvrighed også borgmesteren i Nørhald Kommune.

Støvringgaard i 1938. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Birgithe Chatrine Fliglede

Priorinde

Alder: 42
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Frøken
Christiane Abigael Brandt

Frøken

Alder: 60
Civilstand: Ugift
Friderica Louise Obelitz

Frøken

Alder: 46
Civilstand: Ugift
Ide Sophie Holstein

Frøken

Alder: 42
Civilstand: Ugift
Ide Obelitz

Frøken

Alder: 53
Civilstand: Ugift
Sophie Amalia Gyldenfeldt

Frøken

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Engel Chatrine Lassen

Frøken

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Mette Sophie From

Frøken Pige

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Dorethea Kirstine Rafeldt

Frøken Pige

Alder: 34
Civilstand: Ugift
Regise Dorethea Svendsen

Frøken Pige

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Inger Borup

Frøken Pige

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Ane Doerthea Elisabeth Jessen

Frøken Pige

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Johanne Dorethea Kop

Frøken Pige

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Edel Magrethe Holsmase

Frøken Pige

Alder: 37
Civilstand: Ugift
Ane Chatrine Lind

Frøken Pige

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Kirsten Andersdatter

Frøken Pige

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Maren Johansdatter

Frøken Pige

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Kirsten Madsdatter

Frøken Pige

Alder: 38
Civilstand: Ugift
Christen Jensen Møller

Gartner

Alder: 37
Civilstand: Ugift
Anders Pedersen

Tiener

Alder: 24
Civilstand: Ugift
Jens Nielsen Lang

Kudsk

Alder: 38
Civilstand: Ugift
Rasmus Sørensen

Gaardskarl

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Niels Hammer

Forvalter

Alder: 58
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Hosbonde
Agatha Gise

Madmoder

Alder: 48
Civilstand: Gift
Anders Nielsen Hamer

Deres barn

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Jacob Nielsen Hamer

Deres barn

Alder: 10
Civilstand: Ugift
Eleonora Elisabeth Hamer

Deres barn

Alder: 15
Civilstand: Ugift
Kirstine Hamer

Deres barn

Alder: 12
Civilstand: Ugift
Christen Jespersen Lund

Skriverkarl

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Maren Pedersdatter

Tienistepige

Alder: 24
Civilstand: Ugift
Anders Mogensen Berg

Forpagter

Alder: 44
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Hosbonde
Ide Kirstine Esmarch

Madmoder

Alder: 27
Civilstand: Gift
Magrethe Sophie Berg

Deres barn

Alder: 6
Civilstand: -
Anna Elisabeth Berg

Deres barn

Alder: 5
Civilstand: -
Jens Magnus Berg

Deres barn

Alder: 4
Civilstand: -
Hans Jansen Berg

Deres barn

Alder: 3
Civilstand: -
Søren Christensen

Ladefoged

Alder: 34
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienistefolk
Christen Christensen

Tienistefolk

Alder: 33
Civilstand: Ugift
Thomas Laursen

Tienistefolk

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Rasmus Rasmussen

Tienistefolk

Alder: 44
Civilstand: Ugift
Christian Jensen

Tienistefolk

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Jens Jacobsen

Tienistefolk

Alder: 38
Civilstand: Ugift
Niels Nielsen Bach

Tienistefolk

Alder: 52
Civilstand: Gift
Rasmus Jensen

Tienistefolk

Alder: 28
Civilstand: Gift
Søren Pedersen

Tienistefolk

Alder: 50
Civilstand: Enke(mand)
Niels Hendrichsen

Tienistefolk

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Ane Marie Rasmusdatter

Tienistefolk

Alder: 38
Civilstand: Ugift
Petronelle Pedersdatter

Tienistefolk

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Kirstine Nielsdatter

Tienistefolk

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Maren Jensdatter

Tienistefolk

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Mette Lauridsdatter

Tienistefolk

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Maren Rasmusdatter

Tienistefolk

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Birthe Jensdatter

Tienistefolk

Alder: 19
Civilstand: Ugift
Ane Sørensdatter

Tienistefolk

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Mette Jensdatter

Tienistefolk

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Karen Poulsdatter

Tienistefolk

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Bygninger

Hovedbygning

Støvringgaards hovedbygning er et anseeligt bygningsværk. Bygningen fremstår med fire fløje - alle i to etager med høj kælder prydet med røde mursten i krydsskifte og tegltag. Støvringgaard er opført i gotisk renæssance, hvor man arbejdede med fremspring foran murfladerne. Dette gav et helt andet lys- og skyggeindfald, end man tidligere havde set og benyttet sig af.

Grundlæggerne af Støvringgaards hovedbygning er primært slægten Kaas og navnligt Erik og Mogens Kaas, der ejede gården fra 1578 til 1614. Nord- og østfløjen blev bygget under deres fælles ejerskab omkring 1600. De to fløje blev bygget af de samme materialer og med samme teknik og udgjorde ved afslutningen af byggeriet en vinkelbygning, som var ganske almindelig i den sengotiske periode - specielt i Nordjylland.

Vinkelanlæggene har dog kun stået i ganske få år, da man typisk ønskede mere sammenbyggede anlæg. Det skete også på Støvringgaard. I 1614 havde Mogens Kaas købt sin broder ud, og under hans eneejerskab blev sydfløjen tilføjet. Den stod færdig i 1622 og fremstod en smule finere end de andre to fløje, da den blev bygget på kvadersokkel, havde hvælvede kældre og blændingsprydede gavle.

Mogens Kaas var dog ikke færdig med at sætte sit præg på gården. Omkring 1630 stod vestfløjen færdig. Den blev ikke bygget sammen med de tre andre fløje, da der skulle være plads til gennemkørsel til gårdspladsen. Derfor fremstår vestfløjen også mere som en tårnbygning med saddeltag, hvor en lille udløberfløj stikker ud midt på bygningen.

Da Christine Fuiren i 1735 omlagde Støvringgaard til adeligt jomfrukloster var det nødvendigt med en gennemgribende renovering. Nord- og østfløjen blev genopbygget af ny grundmur, imens værelserne i syd- og nordfløjen blev istandsat, så de fremstod med nyt betræk, panel og maling. Østfløjens øverste etage blev indrettet til et kapel for klostret og prydet med en masse ornamenter, som hører en kirke til. I underetagen blev en sommerspisesal indrettet. Hele ombygningen blev foretaget af arkitekt N. H. Rieman og stod færdig i 1745.

Klosterets hovedbygning er siden restaureret flere gange. Efter omlægningen fra jomfrukloster til kloster for både mænd, kvinder og par i 1970'erne blev der foretaget en del bygningsarbejde inden- som udendørs.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Samtidig med opførelsen af hovedbygningens sydfløj, der stod færdig i 1622, blev avlsgården opført. Den blev bygget i bindingsværk med to fløje i to etager og stod færdig i 1623. Årstallet er sikkert, da Mogens Kaas og hans hustru Sidsel Friis' navne var placeret på en sandstenstavle på vestfløjen.

Avlsbygningen blev lige som hovedbygningen ombygget i forbindelse med omlægningen til jomfrukloster i 1700-tallet. Lige som på hovedbygningen var N. H. Rieman også her manden bag renoveringen.

Den gamle avlsbygning nedbrændte i 1921, hvorefter nye avlsbygninger blev opført og ombygget i grundmur mellem 1923 og 1925 samt mellem 1957 og 1958.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Støvringgard er omringet af vandfyldte grave på alle fire sider. En bro fører over graven fra hovedbygningens vestside. Man mener, at voldstedet allerede blev til i starten af middelalderen.

Støvringgaards have er også stor. Under Christine Fuirens ejerskab blev haven omlagt til et fransk inspireret haveanlæg. Af dette er der i 2013 stadig bevaret et buksbomparterre med hendes spejlmonogram.

Fredningsstatus 2013: Broen over voldstedet er fredet.

Støvringgaard
Støvringgårdvej 73A
8930 Randers NØ

Ejerrække

  • ( - ) Palne Jensen Juul
  • ( -1359) Niels Bugge
  • (1359-1400) Christian Vendelboe
  • (1400- ) Axel Jepsen Thott
  • ( - ) Else Christiansdatter Vendelbo, gift 1) Thott, 2) Holck
  • ( - ) Lyder Holck
  • ( -1455) Jep Axelsen Thott
  • ( - ) Jørgen Krumpen
  • (1469- ) Erik Pedersen Glob
  • (1472-1488) Axel Jepsen Thott
  • (1488- ) Margrethe Andersdatter Bjørn, gift Thott
  • ( - ) Jacob Andersen Bjørn
  • ( -1536) Anders Jakobsen Bjørn
  • ( - ) Margrethe Poulsdatter Fikkesen, gift Bjørn
  • ( -1564) Dorte Jacobsdatter Bjørn, gift 1) Hak, 2) Glob
  • (1564-1578) Erik Kaas
  • (1564- ) Niels Kaas
  • (1578-1620) Niels Kaas
  • (1578-1656) Mogens Kaas
  • (1656-1672) Mogens Kaas' arvinger
  • (1672- ) Hans Svanes arvinger
  • (1672- ) Thomas Fuiren
  • (1680- ) Hans v. Løwenhielm
  • (1685-1686) Diderik Fuiren
  • (1686-1708) Margrethe Ejlers, gift Fuiren
  • (1708-1709) Jens Harboe
  • (1709-1735) Christine Dideriksdatter Fuiren, gift Harboe
  • (1735- ) Støvringgaard Jomfrukloster

Litteratur

Danmarks Større Gårde.

Feddersen, Lili: Mindeskrift over Gehejmeraadinde Christine Harboe. 1910.

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980

Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Støvringgaard Kloster

Region og kommune

Midtjylland - Randers

Offentlig adgang

Offentlig adgang til borgvold og park i sommerhalvåret

Ejer

Støvringgaard Kloster

Herregårdens størrelse

594 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 300 ha, skov 290 ha, park/have 4 ha, forpagtet 200 ha, bortforpagtet 225 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og kloster/stiftelse

Forbindelser

Ingen oplysninger

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021, stovringgaard.dk

1900

Amt, herred og sogn

Randers - Støvring - Støvring

Ejer

Støvringgaard adelige Jomfrukloster

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

6.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

503600 (kr)

Ejendomsskyld skov

225000 (kr)

Drift

Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 40 køer, 40 kalve, 2 tyre, 20 fedekreaturer, 10 heste, 12 føl, 20 får. Der sælges ca. 20 svin om året.

Folkehold

1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e), 3 daglejer(e) under høsten.

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Randers - Støvring - Støvring

Ejer

Støvringgårds Kloster

Herregårdens størrelse

14.45 htk

Skovskyld

3.56 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

372.36 htk

Arvefæstegårde

16.21 htk

Leje- og tyendehuse

31.24 htk

Bemærkninger

Anden anv.=parceller af hovedgårdsmarkn der er bortforpagtet til fæsterne på forskellige åremål.

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Randers - Støvring - Støvring

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

38.40 htk

Skovskyld

2.21 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

52.13 htk

Fæstegods

335.78 htk

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 4 s 457

Støvringgaard
Støvringgårdvej 73A
8930 Randers NØ

Ejerrække

  • ( - ) Palne Jensen Juul
  • ( -1359) Niels Bugge
  • (1359-1400) Christian Vendelboe
  • (1400- ) Axel Jepsen Thott
  • ( - ) Else Christiansdatter Vendelbo, gift 1) Thott, 2) Holck
  • ( - ) Lyder Holck
  • ( -1455) Jep Axelsen Thott
  • ( - ) Jørgen Krumpen
  • (1469- ) Erik Pedersen Glob
  • (1472-1488) Axel Jepsen Thott
  • (1488- ) Margrethe Andersdatter Bjørn, gift Thott
  • ( - ) Jacob Andersen Bjørn
  • ( -1536) Anders Jakobsen Bjørn
  • ( - ) Margrethe Poulsdatter Fikkesen, gift Bjørn
  • ( -1564) Dorte Jacobsdatter Bjørn, gift 1) Hak, 2) Glob
  • (1564-1578) Erik Kaas
  • (1564- ) Niels Kaas
  • (1578-1620) Niels Kaas
  • (1578-1656) Mogens Kaas
  • (1656-1672) Mogens Kaas' arvinger
  • (1672- ) Hans Svanes arvinger
  • (1672- ) Thomas Fuiren
  • (1680- ) Hans v. Løwenhielm
  • (1685-1686) Diderik Fuiren
  • (1686-1708) Margrethe Ejlers, gift Fuiren
  • (1708-1709) Jens Harboe
  • (1709-1735) Christine Dideriksdatter Fuiren, gift Harboe
  • (1735- ) Støvringgaard Jomfrukloster

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Gjessinggaard

Vis på kort

Holbækgaard

Vis på kort

Stenalt

Vis på kort

Tustrup (Østjylland)

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk