Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Taarupgaard

Taarupgaard var fra 1422 til 1642 i hænderne på den gamle jyske adelsslægt Kaas.

Mellem 1948 og 2005 lagde gården bygninger til Taarupgaard Ungdomsskole.

Taarupgaards hovedbygning var oprindeligt udstyret med et tårn, som blev revet ned i 1747.

I 2013 er hovedbygningen et trefløjet anlæg med en hovedfløj i røde munkesten og to sidefløje i bindingsværk.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Taarupgaard blev første gang omtalt i 1422, hvor daværende ejer Jens Kaas sluttede et forlig med bisp Lave i Viborg. Gården var på den gamle jyske adelsslægt Kaas' hænder i mere end 200 år.

I 1468 overtog Niels Kaas gården, som i 1492 overgik til hans søn Jens Kaas. Efter Jens Kaas' død i 1519 arvede hans sønner, Niels Kaas og Mogens Kaas, hvoraf førstnævntes søn, Niels Kaas, i 1544 overtog den.

Han blev således den tredje ved navn Niels Kaas, der blev ejer af gården, men samtidig også den mest berømte af dem. Udover at erhverve sig en stor del gods i omegnen blev han i 1573 udnævnt til kansler. Her fik han især stor indflydelse på kulturlivet, som det formede sig i kirke og skole.

Niels Kaas var ugift og barnløs, hvilket betød, at da han døde i 1594, gik Taarupgaard til hans broders sønner. Den ene af disse, Gjord Kaas, måtte i 1601 flygte ud af landet, efter han havde haft et seksuelt forhold til sin onkels enke, som sad på den nærliggende Staarupgaard. Denne forbindelse ansås i datidens retsforståelse som blodskam, og begge dødsdømtes. Gjord Kaas henrettedes i 1616. Broderen Niels Kaas havde allerede i 1601 overtaget gården og blev således den fjerde af sit navn, som kom til at eje Taarupgaard.

Niels Kaas var dog ikke længe ejer af gården, som han året efter solgte til svogeren, Preben Bild. Han døde allerede samme år og efterlod gården til sin enke, Anne Kaas. Sammen med sin datter, Vibeke Bild, ejede hun Taarupgaard i de næste 40 år. I den tid formåede de at udvide deres besiddelser, så de i 1625 ejede 1052 tdr. htk.

I 1642 købte Ingeborg Parsberg gården, som således forsvandt ud af slægten Kaas' hænder. Den blev herefter i 1661 overtaget af hendes søn, Tønne Juul, som førte en stille tilværelse og var en velhavende mand. Han blev gift med Anne Cathrine Friis, men da ægteskabet var barnløst, brugte de en stor del af deres midler til godgørenhed. Dette kom bl.a. til udtryk i oprettelsen af legater samt i opførelsen af et lille hospital i Kvols. I henhold til et testamente fra 1681 blev Den Taarupgaardske Stiftelse oprettet efter deres død. Denne havde til hensigt at understøtte seks trængende familier, som således skulle nyde underhold af indtægterne fra gården.

Den Taarupgaardske Stiftelse var ejer af Taarupgaard fra 1698 til 1806, hvor stiftelsens direktør valgte at sælge gården på auktion. Dette valg skyldtes de særdeles høje priser, der på daværende tidspunkt blev betalt for jordegodser i Danmark. Midlerne herfra blev placeret i en fideikommiskapital, som fortsatte med at udbetale stiftelsens legater. 

Den nye ejer blev godsslagteren Erik Christian Müller, som først i 1809 fik skøde på gården. Han havde dog erhvervet sig gården i en vanskelig tid. I 1813 gik Danmark konkurs, hvilket gik slemt ud over landbruget, som ud over at blive ramt af pengekrisen også havde mistet sine eksportmuligheder til England efter Napoleonskrigene. Trods disse økonomisk vanskelige tider lykkedes det for Erik Christian Müller at afsætte det meste af bøndergodset og udstykke hovedgården i parceller, hvorved kun et beskedent jordtilliggende lå tilbage til Taarupgaard. Trods disse udstykninger måtte Müller alligevel til sidst bukke under for krisen. Dette gik ud over Taarupgaard, som i 1823 blev overtaget af Statsgældsdirektionen.

Taarupgaard var ikke den eneste herregård, som staten på denne måde overtog, og således blev Taarupgaard allerede året efter solgt til Lorens Frederik Bahnson. Dette var indledningen til stabile ejerforhold gennem 1800-tallet, og først i 1899 kom gården igen fra slægten, da Jesper Jespersen Bahnson solgte den. Han gjorde karriere som officer og politiker og var mellem 1884 og 1894 krigsminister.

Gården er herefter kendetegnet ved meget hyppige ejerskift, som yderligere reducerede jorderne og gik hårdt ud over bygningernes vedligeholdelse. I 1926 stod gården over for at skulle nedrives, men blev ved Det særlige Bygningssyn reddet og istandsat i 1926-1927. I 1941 overtog Socialministeriet Taarupgaard, som nu skulle huse en 'statsungdomslejr', senere den selvejende institution Taarupgaard Ungdomsskole fra 1948-2005. I 2005 købte Peter Vognsen Nørgaard Taarupgaard, som han anvender som bolig og til udlejning.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Maren Colding

Fattig enke, som nyder ophold paa Thaarupgaard

Alder: 67
Civilstand: Enke
Position i husstanden: Forpagteren hr Coldings (paa Halkiær) søster
Christen Christensen

Tjenestefolk

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Claus Michelsen

Tjenestefolk

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Mogens Christensen

Tjenestefolk

Alder: 44
Civilstand: Ugift
Søren Hermansen

Tjenestefolk

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Malene Hass

Tjenestefolk

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Inger Povelsdatter

Tjenestefolk

Alder: 34
Civilstand: Ugift
Dorthe Jensdatter

Tjenestefolk

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Jens Mortensen

Tjenestefolk

Alder: 44
Civilstand: Gift
Daniel Jacobsen

Tjenestefolk

Alder: 15
Civilstand: Ugift
Jens Michelsen

Tjenestefolk

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Karen Hansdatter

Tjenestefolk

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Bygninger

Hovedbygning

Daværende ejer, Niels Kaas, lod omkring 1582 en ny hovedbygning opføre. Denne var en grundmuret vinkelbygning i to etager med en lille fløj i vest. Bygningen var i røde munkesten i krydsskifte over en sokkel af granitkvadre og var udstyret med et tårn i det nordvestlige hjørne.

Niels Kaas byggede herudover to bindingsværksfløje, hvoraf den ene var i forlængelse af den lille vestlige sidefløj, hvorimod den anden var placeret i øst uden forbindelse til hovedbygningen.

I 1747 blev tårnet samt bygningens øvre etage revet ned af bygmester N. H. Hansen. De to bindingsværksfløje er også forsvundet, men to nye er sidenhen blevet opført. Det regnes som sandsynligt, at disse blev opført i samme ombæring, som tårnet blev revet ned.

Hovedbygningen er således i 2013 et trefløjet anlæg, som udover den bevarede hovedfløj fra omkring 1582 er udstyret med to sidefløje i en etage i bindingsværk med halvvalmede tegltage.

Hovedbygningen var i begyndelsen af 1900-tallet truet af nedrivning, men blev reddet af Det særlige Bygningssyn og gennemgik i stedet i 1926-1927 en gennemgribende istandsættelse.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Syd for hovedbygningen er Taarupgaards avlsbygning placeret. Den blev opført i 1877 og er hvidpudset med tegltag.

I forbindelse med Taarupgaards virke som ungdomsskole blev elev- og lærerboliger opført syd for hovedbygningen i 1973.

Fredningsstatus 2021: Ingen af disse bygninger er fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Tårup Kirke ligger i umiddelbar tilknytning til herregården og deler en lang historie med Taarupgaards ejere.

Da Niels Kaas omkring 1582 opførte en ny hovedbygning, lod han den placere på et firkantet voldsted. Hovedbygningen er således omgivet af vandfyldte grave på fire sider, hvor en bro med piller og jernbalustre fører over. I 2013 er voldgraven fyldt op ved indkørslen fra syd.

Herudover er gården placeret tæt ud til Hjarbæk Fjord neden for Tårup Kirkes banke. I 1905 blev Taarupgaard plantage på 36 ha anlagt. En mindre plantage er samtidig anlagt i tilslutning til haven ved Taarupgaard.

Taarupgaard
Taarupgaard Allé 8
8831 Løgstrup

Ejerrække

  • (1422- ) Jens Kaas
  • ( -1492) Niels Kaas
  • (1492-1520) Jens Kaas
  • (1520-1535) Niels Kaas
  • (1520-1543) Mogens Kaas
  • (1535-1594) Niels Kaas
  • (1594-1601) Gjord Kaas
  • (1601-1602) Niels Kaas
  • (1602) Preben Bild
  • (1602- ) Anne Kaas
  • (1602-1613) Vibeke Bild, gift Rantzau
  • (1613-1627) Erik Rantzau
  • (1627-1642) Vibeke Bild, gift Rantzau
  • (1642-1661) Ingeborg Parsberg gift Juul
  • (1661-1684) Tønne Juul
  • (1684-1698) Anna Catharina Friis, gift Juul
  • (1698-1809) Den Taarupgaardske Stiftelse
  • (1809-1823) Erik Christian Müller
  • (1823-1826) Staten
  • (1826-1876) Lorens Frederik Bahnson
  • (1876-1899) Jesper Jespersen Bahnson
  • (1899-1906) Landmandsbanken
  • (1906-1910) Albrecht W.S. Johnson
  • (1910-1914) J. Laursen
  • (1914-1915) M. Jørgensen
  • (1915- ) O.R. Olesen
  • (1915- ) Jakob Andersen
  • ( - ) Dahl
  • (1918-1919) G. Nielsen / P. Fischer
  • (1919) H. Olrik
  • (1919) L.P. Nielsen
  • (1919-1922) A. Jensen
  • (1922-1924) L.P. Laursen
  • (1924-1927) Andrea Jørgensen
  • (1927-1929) Jydsk Hypothekforening
  • (1929-1930) C.J. Sønnichsen
  • (1930-1941) S.H. Birkegaard
  • (1941-1954) Socialministeriet
  • (1948-2005) D.S.I. Ungdomsskolen Taarupgaard
  • (2005- ) Peter Vognsen Nørgaard

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980

Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Schütte, Gudmund: Spøgeri på Tårupgaard og i Tårup kirke. 1924.

Seecher, C. E.: Danmark i ældre og nyere Tid. 1876.

Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Taarupgaard

Region og kommune

Midtjylland - Viborg

Offentlig adgang

Offentlig adgang til udenomsarealer og sognekirke

Ejer

Peter Vognsen Nørgaard

Herregårdens størrelse

Ingen oplysninger

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Funktion

Boligudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser

Staarupgaard

Bemærkninger

Ingen

Kilder

taarupgaard.dk

1900

Amt, herred og sogn

Viborg - Fjends - Tårup

Ejer

Albrecht W.S. Johnsen

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

25.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

170000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 75 kalve, 3 tyre, 14 heste, 8 føl, 155 får. Der sælges ca. 200 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 3 pige(r), 4 daglejer(e).

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Viborg - Fjends - Tårup

Ejer

Pro. Lor.Fred. Bahnson

Herregårdens størrelse

28.24 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

0.00 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

0.00 htk

Bemærkninger

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Viborg - Fjends - Tårup

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

35.14 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

24.93 htk

Fæstegods

236.50 htk

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 4 s 696

Taarupgaard
Taarupgaard Allé 8
8831 Løgstrup

Ejerrække

  • (1422- ) Jens Kaas
  • ( -1492) Niels Kaas
  • (1492-1520) Jens Kaas
  • (1520-1535) Niels Kaas
  • (1520-1543) Mogens Kaas
  • (1535-1594) Niels Kaas
  • (1594-1601) Gjord Kaas
  • (1601-1602) Niels Kaas
  • (1602) Preben Bild
  • (1602- ) Anne Kaas
  • (1602-1613) Vibeke Bild, gift Rantzau
  • (1613-1627) Erik Rantzau
  • (1627-1642) Vibeke Bild, gift Rantzau
  • (1642-1661) Ingeborg Parsberg gift Juul
  • (1661-1684) Tønne Juul
  • (1684-1698) Anna Catharina Friis, gift Juul
  • (1698-1809) Den Taarupgaardske Stiftelse
  • (1809-1823) Erik Christian Müller
  • (1823-1826) Staten
  • (1826-1876) Lorens Frederik Bahnson
  • (1876-1899) Jesper Jespersen Bahnson
  • (1899-1906) Landmandsbanken
  • (1906-1910) Albrecht W.S. Johnson
  • (1910-1914) J. Laursen
  • (1914-1915) M. Jørgensen
  • (1915- ) O.R. Olesen
  • (1915- ) Jakob Andersen
  • ( - ) Dahl
  • (1918-1919) G. Nielsen / P. Fischer
  • (1919) H. Olrik
  • (1919) L.P. Nielsen
  • (1919-1922) A. Jensen
  • (1922-1924) L.P. Laursen
  • (1924-1927) Andrea Jørgensen
  • (1927-1929) Jydsk Hypothekforening
  • (1929-1930) C.J. Sønnichsen
  • (1930-1941) S.H. Birkegaard
  • (1941-1954) Socialministeriet
  • (1948-2005) D.S.I. Ungdomsskolen Taarupgaard
  • (2005- ) Peter Vognsen Nørgaard

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Lundgaard (Midtjylland)

Vis på kort

Lynderupgaard

Vis på kort

Strandet

Vis på kort

Ørslev Kloster

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk