Taarupgaard

Ejerhistorie

Taarupgaard blev første gang omtalt i 1422, hvor daværende ejer Jens Kaas sluttede et forlig med bisp Lave i Viborg. Gården var på den gamle jyske adelsslægt Kaas' hænder i mere end 200 år.

I 1468 overtog Niels Kaas gården, som i 1492 overgik til hans søn Jens Kaas. Efter Jens Kaas' død i 1519 arvede hans sønner, Niels Kaas og Mogens Kaas, hvoraf førstnævntes søn, Niels Kaas, i 1544 overtog den.

Han blev således den tredje ved navn Niels Kaas, der blev ejer af gården, men samtidig også den mest berømte af dem. Udover at erhverve sig en stor del gods i omegnen blev han i 1573 udnævnt til kansler. Her fik han især stor indflydelse på kulturlivet, som det formede sig i kirke og skole.

Niels Kaas var ugift og barnløs, hvilket betød, at da han døde i 1594, gik Taarupgaard til hans broders sønner. Den ene af disse, Gjord Kaas, måtte i 1601 flygte ud af landet, efter han havde haft et seksuelt forhold til sin onkels enke, som sad på den nærliggende Staarupgaard. Denne forbindelse ansås i datidens retsforståelse som blodskam, og begge dødsdømtes. Gjord Kaas henrettedes i 1616. Broderen Niels Kaas havde allerede i 1601 overtaget gården og blev således den fjerde af sit navn, som kom til at eje Taarupgaard.

Niels Kaas var dog ikke længe ejer af gården, som han året efter solgte til svogeren, Preben Bild. Han døde allerede samme år og efterlod gården til sin enke, Anne Kaas. Sammen med sin datter, Vibeke Bild, ejede hun Taarupgaard i de næste 40 år. I den tid formåede de at udvide deres besiddelser, så de i 1625 ejede 1052 tdr. htk.

I 1642 købte Ingeborg Parsberg gården, som således forsvandt ud af slægten Kaas' hænder. Den blev herefter i 1661 overtaget af hendes søn, Tønne Juul, som førte en stille tilværelse og var en velhavende mand. Han blev gift med Anne Cathrine Friis, men da ægteskabet var barnløst, brugte de en stor del af deres midler til godgørenhed. Dette kom bl.a. til udtryk i oprettelsen af legater samt i opførelsen af et lille hospital i Kvols. I henhold til et testamente fra 1681 blev Den Taarupgaardske Stiftelse oprettet efter deres død. Denne havde til hensigt at understøtte seks trængende familier, som således skulle nyde underhold af indtægterne fra gården.

Den Taarupgaardske Stiftelse var ejer af Taarupgaard fra 1698 til 1806, hvor stiftelsens direktør valgte at sælge gården på auktion. Dette valg skyldtes de særdeles høje priser, der på daværende tidspunkt blev betalt for jordegodser i Danmark. Midlerne herfra blev placeret i en fideikommiskapital, som fortsatte med at udbetale stiftelsens legater. 

Den nye ejer blev godsslagteren Erik Christian Müller, som først i 1809 fik skøde på gården. Han havde dog erhvervet sig gården i en vanskelig tid. I 1813 gik Danmark konkurs, hvilket gik slemt ud over landbruget, som ud over at blive ramt af pengekrisen også havde mistet sine eksportmuligheder til England efter Napoleonskrigene. Trods disse økonomisk vanskelige tider lykkedes det for Erik Christian Müller at afsætte det meste af bøndergodset og udstykke hovedgården i parceller, hvorved kun et beskedent jordtilliggende lå tilbage til Taarupgaard. Trods disse udstykninger måtte Müller alligevel til sidst bukke under for krisen. Dette gik ud over Taarupgaard, som i 1823 blev overtaget af Statsgældsdirektionen.

Taarupgaard var ikke den eneste herregård, som staten på denne måde overtog, og således blev Taarupgaard allerede året efter solgt til Lorens Frederik Bahnson. Dette var indledningen til stabile ejerforhold gennem 1800-tallet, og først i 1899 kom gården igen fra slægten, da Jesper Jespersen Bahnson solgte den. Han gjorde karriere som officer og politiker og var mellem 1884 og 1894 krigsminister.

Gården er herefter kendetegnet ved meget hyppige ejerskift, som yderligere reducerede jorderne og gik hårdt ud over bygningernes vedligeholdelse. I 1926 stod gården over for at skulle nedrives, men blev ved Det særlige Bygningssyn reddet og istandsat i 1926-1927. I 1941 overtog Socialministeriet Taarupgaard, som nu skulle huse en 'statsungdomslejr', senere den selvejende institution Taarupgaard Ungdomsskole fra 1948-2005. I 2005 købte Peter Vognsen Nørgaard Taarupgaard, som han anvender som bolig og til udlejning.