Vang
Herregården Vang kendes tilbage til 1500-tallet. Den tilhørte i flere generationer slægten Gleerup i 1700-tallet, der ejede en række herregårde i Nordjylland.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1788 og er omgivet af voldgrave mod syd og øst.
Ejerhistorie
Den første omtale af herregården findes i kilder fra 1503, hvor gården var ejet af bispen Niels Styggesen Rosenkrantz.
Omkring 1520 synes gården at være ejet af Jakob Eskildsen Høg, hvis efterkommere ejede gården indtil 1752. Slægten satte sit præg ikke blot på gården, men også på lokalområdet. Just Høg, der ejede gården i midten af 1500-tallet, lod udføre en række smukke kalkmalerier i den lokale kirke, hvor også sønnen Stygge Høg understregede familiens status, da han skænkede kirken en ny altertavle og en døbefont.
Stygge Høgs søn, Jens Høg arvede gården i begyndelsen af 1600-tallet. Han havde tilbragt sin ungdom i udlandet - dels på dannelsesrejse og dels som soldat. Han udnyttede tilsyneladende sin militære erfaring under Torstenssonkrigen (1643-1645), hvor han efter sigende organiserede den lokale modstand mod de svenske besættelsestropper, og sågar bevæbnede lokalbefolkningen med sine egne våben. Høgs milits blev imidlertid overmandet af svenskerne, og Høg blev taget til fange og måtte løskøbes for et stort beløb.
I 1752 solgte arvingerne efter Jacob Høg gården. Efter et par år, hvor gården blev købt og solgt et par gange, kom den i 1767 til Jens Gleerup, der ejede herregården Rødslet. Slægten var en af de mest indflydelsesrige godsejerfamilier i Vendsyssel i 1700- og 1800-tallet, og de skiftende ejere fra denne slægt udviklede gårdens landbrugsbedrift.
I 1780 overtog Severin Gleerup gården, og han gik i gang med at gennemføre en række reformer og forbedringer. Han forøgede de fæstegårde, der lå under herregården fra 236 tdr. hartkorn i 1767 til 242 tdr. hartkorn i 1785, og drev gården ved det hoveri, som godsets 57 bønder og 42 husmænd kunne udføre. Han gennemførte afvanding af en række eng- og markarealer og introducerede tilsyneladende gartneribrug på gården, hvis kartofler og grøntsager blev solgt i Aalborg.
I 1839 overtog endnu en Severin Gleerup gården. Han gik i gang med at frasælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Til erstatning oprettede han to avlsgårde. Ved hans død i 1883 arvede sønnen gården, men han solgte den i 1899 til Aalborg Bys og Omegns Sparekasse. Efterfølgende havde gården en række skiftende ejere, der udstykkede jorden i flere omgange.
I 2021 er Vang ejet af Carl Ejler Rasmussen.
Hovedbygning
Vangs nuværende hovedbygning er opført i 1788 og er et trefløjet anlæg opført i grundmur, der står på en sokkel af kampesten.
Den lange hovedfløj karakteriseres af en gennemgående frontspids. De to sidefløje, der åbner sig mod avlsgården i syd, har halvvalmede tage.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
En tidligere avlsgård brændte i 1660, hvorefter den blev genopført syd for hovedbygningen. Den ældste del af det eksisterende anlæg er fra 1897, men anlægget er blevet ombygget og udvidet løbende og består i dag af et åbent anlæg, der er adskilt fra hovedbygningen af en offentlig vej.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I 1700-tallet blev der muligvis drevet et lille gartneri på Vang, hvor man dyrkede kartofler og krydderurter, som blev solgt i Aalborg.
Vang ligger omkranset af en stor have, som grænser op til skoven. Mod syd og øst ligger to vandfyldte grave, der er forbundne til to store søer inde i selve haven.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vang Hovedgård
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Carl Ejler Rasmussen
Herregårdens størrelse
225 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 170 ha, skov 40 ha, andet 15 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Kær - Sulsted
Ejer
S.B.M. Hoff
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
25.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
170000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 60 kalve, 10 tyre, 22 heste, 8 føl, 4 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 1 elev(er), 7 karl(e), 7 pige(r), 4 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Kær - Sulsted
Ejer
Pro. Sev. Gleerup
Herregårdens størrelse
44.23 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.39 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
170.28 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
19.04 htk
Bemærkninger om godset
Afbyggergårde = Nielsminde og Julianeholm.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Kær - Sulsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
48.81 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
236.29 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 386