Willestrup
På én generation gik Willestrup fra at være en såkaldt brydegård til en stor hovedgård midt i skoven.
Da Willestrup stod færdig i 1542, var det et af landets største, private borggårdsanlæg.
Willestrup er et trefløjet, rødkalket anlæg, der afspejler forskellige arkitektoniske stilarter og omlægninger.
Willestrup er blevet ombygget og renoveret af flere omgange.
Ejerhistorie
Axel Juul var en af Christian III's (1503-1559) betroede mænd og en af tidens mest indflydelsesrige personer. Han arvede i 1535 Willestrup efter sin far. Gården var på daværende tidspunkt en såkaldt brydegård, dvs. en forpagtergård, og Juul gik straks i gang med at omdanne den beskedne gård til en stor og anselig hovedgård. Ved kongelig hjælp, et rigt giftermål såvel som byttehandler og køb udvidede han godset betydeligt og lod den nuværende hovedbygning opføre.
Det var Juuls næstyngste søn Iver Juul, der arvede Willestrup efter morens død i 1588. Han havde tilbragt flere år i udlandet, idet han havde været på en langvarig dannelsesrejse, sådan som det var typisk på hans tid. Efter hans hjemkomst blev han først landsdommer og senere rigsråd.
Iver Juul ejede yderligere seks hovedgårde og var kendt som en from og retfærdig mand. Han indrettede da også den nordlige del af østfløjen som et hvælvet kapel. Under Trediveårskrigen (1618-1648) måtte han i 1627 flygte fra gården pga. de kejserlige hæres indtog i Jylland. Han døde i Norge, og Willestrup blev i en årrække administreret af hans enke, inden sønnen Ove Juul overtog gården i 1666.
Ove Juul tilhørte den gamle danske rigsrådsadel, men sluttede ikke desto mindre op bag Enevælden, der blev indført i 1660, og han konsoliderede sin position og sin velstand i årene før sin død i 1686.
Det var den yngste søn Frederik Juul, der arvede Willestrup, mens farens øvrige godser tilfaldt den ældste søn. Efter Frederik Juuls død i 1721 overtog hans enke Elisabeth Sehested gården, som hun senere solgte til sin bror Frederik Sehested. Efter hans død bestyrede hans enke Birgitte Sophie Sehested herregården i 29 år.
Sehested-parrets datter Else Margrethe Sehested bragte i 1755 gården ind i sit ægteskab med Verner Rosenkrantz, der lod baroniet Willestrup oprette. Hovedgården blev istandsat, så den passede til herskabets nye status, og haven blev omlagt i fransk stil. Verner Rosenkrantz tilbragte flere år i statens tjeneste og lod Willestrup drive af forpagtere. Han overlevede sin ældste søn, og ved hans død i 1777 overgik Willestrup derfor til den yngre søn Iver Rosenkrantz.
Iver Rosenkrantz arvede i 1802 familiens stamhus Rosenholm, hvorfor han i overensstemmelse med grundlaget for baroniet Willestrup måtte overdrage dette til sønnen Christian Rosenkrantz. I 1811 blev baroniet afviklet, og Willestrup blev solgt til et konsortium.
Efter baroniets ophævelse i 1811 kom Willestrup på forskellige hænder, og i første halvdel af 1800-tallet skiftede gården jævnligt ejere. I 1836 blev Willestrup købt af Hans Adolf Juel, der gjorde gården til et mønsterbrug i moderniseringen af det danske landbrug.
Efter Juel-familiens tid på Villestrup overgik gården igen til den oprindelige Lillie-Juul-slægt, som nok en gang lagde mange kræfter i gårdens vedligehold. I 2013 var gården ejet af Vincent Georg Juul.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Willestrup blev ved oprettelsen opført på en ny placering. Axel Juul opførte således en helt ny gård tæt på den brydegård, han havde arvet fra sin far. Han opdæmmede vandet, etablerede et voldsted og anlagde herpå en ny, firefløjet gård.
Den første fløj, Juul lod opføre, var sydfløjen, der blev opført i tre etager. Dernæst fulgte de tre øvrige fløje, der blev opført i to etager. Nordfløjen rummede porten, der gav adgang til den indre borggård, og fløjen havde et porttårn og to karnapagtige udbygninger, alle med sadeltage og kamtakkede gavle som på resten af huset. Porten i nordfløjen har et nicheagtigt tilbagespring i facaden, der er specielt for Willestrup.
Da byggeriet stod færdigt i 1542, anbragte Axel Juul to sandstensrelieffer af sig selv og sin hustru på porttårnet. Vinduerne og etagehøjderne er ikke ens i alle fløje, og uregelmæssigheden i opbyggelsen er typisk for denne tid. På tilsvarende vis er hovedgårdens mure et interessant vidnesbyrd om en tid, hvordan murerteknikken skiftede. De nederste mure består af middelalderligt munkeskifte, og i de øverste ses spor af renæssancens krydsskifte.
Verner Rosenkrantz renoverede i 1700-tallet Willestrups interiører, hvorved gården kom til at fremstå som et eksempel på 1700-tallets mere forfinede, barokke boligkultur.
Johan Conrad Schuchard ombyggede mellem 1812 og 1819 hovedbygningen og fjernede tårnet og karnapperne fra nordfløjen. Schurchard nedrev delvist den østlige fløj og ændrede gavlene, hvorved gården i hovedtræk fik sit nuværende udseende.
Hovedbygningen blev restaureret i 1928 ved arkitekt Emanuel Monberg, og sydfløjen blev ombygget en smule i 1935 ved arkitekt Aage Roussell. I 1941 blev fløjen repareret efter en brand, og i 1964 blev underetagen nyindrettet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen og dens omgivelser er fredede.
Andre bygninger
Axel Juul anlagde i midten af 1500-tallet en stor avlsgård nord for hovedbygningen på den anden side af voldgravene. Avlsanlægget blev senere nyopført af Iver Rosenkrantz i 1785. Omkring 1855 opførte Niels Juel en helt ny avlsgård et godt stykke fra hovedgården, som det var blevet skik og brug.
På herregården blev der under Axel Juul opført en vandmølle, en abildgård og en fiskedam. Der lå også et meget gammelt teglværk tæt på gården mod nordvest, hvor Axel Juul muligvis selv har ladet de lyse Limfjordssten brænde. Man kan stadig se spor af lergrave her.
Til godset hører et bindingsværkslysthus, der er opført i 1779 i forbindelse med anlæggelsen af barokhaven.
Fredningsstatus 2021: Lysthuset er fredet.
Kulturmiljø
Da haven blev omlagt efter fransk forbillede i 1700-tallet, blev den inddelt på symmetrisk vis med lindealleer. Haven rummer en romansk granitdøbefond, der siges at have stået i Iver Juuls kapel. Haven er et af periodens mest velbevarede anlæg og er åben for offentlig adgang i sommerhalvåret.
Axel Juul ombyggede sognekirken i Astrup i samme stil som hovedgården. Arkitekten bag er ukendt, men han er senere blevet kaldt "Willestrupmesteren".
Da Villestrup kom tilbage på Lillie-Juul-slægtens hænder, blev 70 tdr. land af mosen kultiveret, hvilket forøgede gårdens værdi. Også et dambrug blev anlagt i denne periode.
Willestrup er en anselig skovejendom.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Willestrup Gods
Region og kommune
Nordjylland - Mariagerfjord
Offentlig adgang
Offentlig adgang til haven i sommerhalvåret
Ejer
Vincents Georg Iuul
Herregårdens størrelse
454 ha
Godsets størrelse
1407 ha
Detaljeret størrelse
Se bemærkninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Forbindelser
Ausumgaard, Gammel Viffertsholm, Mejlgaard
Bemærkninger
Willestrup hed oprindeligt Villestrup. Willestrup Gods består af Willestrup Avlsgård (454 ha) og Willestrup skovdistrikt (953 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hindsted - Astrup
Ejer
C. Sehestedt-Juul
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
150000 (kr)
Ejendomsskyld skov
275000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 180 kalve, 5 tyre, 30 fedekreaturer, 24 heste, 10 føl, 100 får. Der sælges ca. 400 svin om året.
Folkehold
1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 10 karl(e), 3 pige(r), 6 daglejer(e).
Bemærkninger
Under Godset Villestrup hørte samlet: 3.6 tdr. htk. bøndergods, 1522 tdr.l. skov (27.8 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 559000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hindsted - Astrup
Ejer
Oberst H.A. Juel
Herregårdens størrelse
22.06 htk
Skovskyld
14.73 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Avlsgårde
4.63 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
380.72 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.87 htk
Bemærkninger
Gårdens htk er med den underliggende avlsgård Sophiendal (4-5-0-0,75).
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hindsted - Astrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
22.06 htk
Skovskyld
47.07 htk
Mølleskyld
8.57 htk
Tiende
70.42 htk
Fæstegods
369.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 98
