Svenstrup
Svenstrup blev plyndret og brændt ned i 1523.
I perioden mellem 1536 og 1666 fungerede Svenstrup som et kongeligt len.
I 1735 indledtes en skilsmissesag på Svenstrup som kom til at vare i 16 år.
Svenstrup har siden 1751 været ejet af slægten Neergaard, der i dag stadig er i besiddelse af gården.
Svenstrups nuværende hovedbygning er et trefløjet anlæg, der blev opført mellem 1782 og 1784 efter tegninger af arkitekt J.C. Kitzling.
Ejerhistorie
Svenstrup er en gammel gård, som i middelalderen hørte til Antvorskov Kloster. Gården kendes dog allerede i 1200-tallet, hvor den tilhørte enken Ingerd Sunesen.
I 1454 blev Svenstrup byttet til Roskilde Bispestol. Herefter fungerede Svenstrup som et len, der blev bestyret af bispestolens lensmand. I 1520'erne var Danmark præget af urolige politiske forhold, der drejede sig om en strid om kongemagten samt striden mellem katolicisme og protestantisme. Biskoppen i Roskilde, Lauge Urne, forlod i 1523 Christian II's (1481-1559) parti og tilsluttede sig i stedet hertug Frederik, der kæmpede for at overtage regeringsmagten. Kort efter blev Svenstrup plyndret og afbrændt af Niels Pedersen Halveg, som var en af kongens betroede mænd.
Efter Reformationen 1536 blev gården, ligesom alle kirkelige besiddelser, overtaget af Kronen. Svenstrup fungerede derefter som et kongeligt len op til 1666. I perioden mellem 1577 og 1588, fik Frederik II (1534-1588) indrettet gården som et jagtslot. Han ansatte en kongelig foged på gården, etablerede et stutteri og viste særlig interesse for jagten i skovene. Svenstrup fik en ny, prægtig hovedbygning med meget rige interiører. Hovedbygningen stod færdig i 1584, men Frederik II nåede dog kun at have glæde at sit jagtslot i få år, før han døde i 1588.
I 1666 overdrog Frederik III (1609 -1670) Svenstrup til Henrik Svane og gården kom således igen i privat eje. Henrik Svane var ærkebiskop og havde støttet Frederik III under indførelsen af Enevælden i 1660. Efter Enevældens indførelse blev Svane belønnet for sin indsats. Udover overdragelsen af Svenstrup blev Henrik Svane udnævnt til kongelig råd, medlem af statskollegiet og assessor i Højesteret. Svenstrup var på det tidspunkt en af Sjællands største herregårde, en position som den endnu havde midt i 1800-tallet.
Hans Svane fik desuden birkeret til Svenstrup i 1678, og godset fungerede derved som en selvstændig retskreds. Hans Svane døde dog samme år, men enken Marie Fuiren beholdt gården indtil 1687, og opnåede at få fuld hovedgårdsfrihed til gården. Det betød blandt andet, at produktionen på gårdens egne jorder, hovedgårdsjorden, var skattefri.
I 1730 arvede barnebarnet Marie Svane gården. Hun var enke efter Jesper Friis, der var faldet i Den Store Nordiske Krig (1700-1721). I 1733 giftede Marie Svane sig med den 20 år yngre kaptajn Frederik Oertz, men ægteskabet var ikke lykkeligt. Allerede få år efter brylluppet begyndte en skilsmisseproces, der kom til at vare i 16 år. Både Christian VI (1699-1746) og biskop Hersleb var involveret i skilsmissesagen, som først endte i 1751 med at ægteskabet blev ophævet. Efter skilsmissen, solgte Frederik Oertz Svenstrup til Peter Johansen Neergaard.
Peter Johansen Neergaard var i 1750 blevet udnævnt som krigsråd og drev Svenstrup med stor dygtighed. Det blev dog hans søn, Jens Bruun de Neergaard, der skabte Svenstrup som det står i dag. Få år efter overtagelsen af gården blev Jens Bruun de Neergaard landsdommer på Sjælland og Møn, men helligede derudover sit liv til Svenstrup, hvor han i 1780 opførte gårdens nuværende hovedbygning. Samme år blev han adlet med navnet de Neergaard. Under hans ejerskab udvidedes godsets allerede omfattende jorder.
Jens Bruun de Neergaard er desuden blevet kendt for sin litterære strid med digteren J.H. Wessel. I digtet "Herremanden", der var møntet på familien Neergaard, skildrede Wessel, hvordan adelen udnyttede bønderne. Jens Bruun de Neergaard svarede tilbage ved med et skriftligt angreb på Wessel. Det fortælles dog, at de to litterære kamphaner atter blev forsonede.
Jens Bruun de Neergaard døde i 1788, hvorefter enken Anna Marie Møller stod for gårdens drift. I perioden mellem 1791 og 1802 foretog hun en udskiftning af bøndernes jorder. Hun tilkøbte også herregården Skjoldenæsholm til slægtens besiddelser. Efter hendes død i 1802, blev Svenstrup arvet af sønnen Johan Andreas Bruun de Neergaard, som i 1840 afskaffede hoveriet på gården.
I 1844 oprettede Johan Andreas de Neergaard Svenstrup til et fideikommisgods, en art familiefond, hvor godsets formue - hovedgårde og kapital - blev båndlagt til familiens underhold. Et fideikommis skulle arves udelt og kunne hverken pantsættes eller sælges.
I 1846 overtog sønnen Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard fideikommisgodset, mens broderen overtog Skjoldenæsholm. Først efter 1860 begyndte Svenstrup at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. I 1893 arvede nevøen Joachim Wedell-Neergaard Svenstrup, og den nye ejer forsatte i sin forgængers fodspor og solgte det sidste af fæstegårdene fra efter år 1900. Dermed var Svenstrup blandt de sidste herregårde til at eje fæstegårde i Danmark. Med Lensafløsningsloven 1919 blev fideikommisgodser opløst ved lov og i 1922 overgik Svenstrup til fri ejendom, men forblev i familiens eje.
Joachim Wedell-Neergaard døde i 1926. Enken Henny Caroline Julie Moltke beholdt gården indtil 1937, hvor sønnen Christian Wedell-Neergaard overtog Svenstrup. Han ejede gården indtil 1949, hvor Jens Wedell-Neergaard overtog. Han ejede Svenstrup indtil 1989, da Christian Jørgen Jens Wedell-Neergaard blev ny ejer, og han ejede den indtil 2020. I 2023 ejes Svenstrup af Maria Benedicte Wedell-Neergaard.
Hovedbygning
Der findes kun enkelte oplysninger om Svenstrups hovedbygning før gårdens nuværende hovedbygning blev opført i slutningen af 1700-tallet. Mens gården lå under Roskilde Bispestol har hovedbygning formentlig været et stuehus. I 1523 blev gården brændt ned og derefter genopbygget som et lille toetagers stuehus i grundmur. I 1580'erne opførte Frederik II (1534-1588) et lille, men herskabeligt jagtslot på gården. Denne bygning blev ombygget af den senere ejer Hans Svane, der fik udvidet de gamle bygninger, men beholdt Frederik II's hus som beboelseshus.
Efter at Jens Bruun de Neergaard overtog Svenstrup, opførte han gårdens nuværende hovedbygning i 1780 ved arkitekt J.C. Kitzling. Hovedbygningen er et trefløjet anlæg oprindeligt opført i røde sten og med dekorativt sandstensarbejde. Hovedfløjen mod nord er i to etager, mens de to mindre sidefløje er i én etage. Anlægget er symmetrisk med hovedportal mod syd og haveudgang mod nord, anbragt i centralaksen.
I 1890'erne blev bygningen istandsat ved arkitekt V. Holck, hvor bygningen blev kalket hvid.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1766 brændte den tidligere avlsgård og Svenstrups ejer Jens Bruun de Neergaard opførte en ny trefløjet avlsgård, der var åben mod nord.
Jens Bruun de Neergaards avlsgård blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, og gårdens eksisterende trefløjede staldgård blev opført vest for hovedbygningen, ved arkitekt V. Holck. Bygningen er opført i grundmur og har tegltag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Nord og øst for hovedbygningen ligger parken, hvori der ligger et ottekantet lysthus, der stammer fra slutningen af 1700-tallet. Nord for hovedbygningen er der anlagt en have i engelsk stil. Mod syd ligger lystskoven, kaldet "Enghaven", med gamle egetræer samt en mindestøtte for Joachim Wedell-Neergaard, der blev rejst i 1918 i anledningen af hans 25-års jubilæum som ejer af Svenstrup.
Fredningsstatus 2021: Lysthuset er fredet.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Heide, Frits: Registratur over Svenstrup Godsarkiv. 1917.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Wedell-Neergaard, J.: Et sjællandsk Gods' historie. 1921.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Svenstrup Gods
Region og kommune
Sjælland - Køge
Offentlig adgang
Kan ses fra vej - adgang for selskaber ved foreudgående aftale
Ejer
Maria Benedicte Wedell-Neergaard
Herregårdens størrelse
398 ha
Godsets størrelse
3637 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 943 ha, eng 110 ha, skov 2351 ha, mose 8 ha, park/have 4 ha, sø 174 ha, andet 47 ha, forpagtet 18 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2023, svenstrup.dk
Amt, herred og sogn
København - Ramsø - Borup
Ejer
Joachim Wedell-Neergaard, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
23.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
650000 (kr)
Ejendomsskyld skov
1018800 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 180 køer, 80 kalve, 6 tyre, 28 heste, 14 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 2 karl(e), 8 pige(r), 10 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Fideikommisgodset Svenstrup hørte samlet: 274 tdr. htk. bøndergods, 375.8 tdr. htk. arvefæstegods, 1243400 kr. i fideikommiskapital. Den samlede ejendomsskyld var 3655260 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Ramsø - Borup
Ejer
Kaptajn J. Brun-Neergård
Herregårdens størrelse
97.44 htk
Skovskyld
59.88 htk
Mølleskyld
25.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
746.80 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
59.89 htk
Bemærkninger om godset
Gården er med Stenkelstrupgård på 18-4-3-4,75.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Ramsø - Borup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
77.64 htk
Skovskyld
7.46 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
865.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 375. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm