Agersbøl

Ejerhistorie

Agersbøl var oprindeligt navnet på en lille landsby på Vejleegnen. Mette Bydelsbak, der var gift med Mogens Gøye, arvede en enkelt gård i landsbyen i starten af 1500-tallet. Gøye var en af tidens rigeste adelsmænd og købte i 1528 fire andre gårde i området, idet han ønskede at etablere et sammenhængende godskompleks omkring Agersbøl. Planerne blev dog først realiseret under barnebarnet Margrethe Høg, der sikrede Agersbøl herregårdsstatus omkring 1595.

I 1638 købte Jørgen Juul Agersbøl. Jørgen Juuls ægteskab var dog så problematisk, at han og hustruen, Ellen Arenfeldt, blev skilt i 1666, hvilket bestemt ikke var almindeligt i datiden.  Året efter blev det ved et forlig besluttet, at Ellen Arenfeldt skulle have Agersbøl. Ved hendes død i 1676 blev gården delt mellem hendes og Jørgen Juuls arvinger, der over tid solgte Agersbøl til Laurids Brorson.

Fra slutningen af 1600-tallet og op til midten af 1700-tallet havde Agersbøl en lang række skiftende ejere. I 1760 blev den imidlertid overtaget af Marcus Pauli Marcussen fra Krastru, som knap 40 år senere overdrog den til sin søn og svigersøn: Poul Marcussen og Ulrik Christian von Schmidten.

Marcussen og Schmidten fik i 1797 kgl. bevilling til at sælge fæstegodset fra uden at miste Agersbøls hovedgårdsfrihed, dvs. den skattefrihed, herregården nød godt af. Siden 1768 havde godsejerne haft mulighed for at bevare skattefriheden for hovedgårdsjorden, selvom de frasolgte fæstegodset. Muligheden skulle styrke incitamentet til at sælge fæstegods til selveje.

I 1799 blev Schmidten eneejer af Agersbøl. Schmidten var en af tidens såkaldte "godsslagtere", der opkøbte godser, udstykkede og videresolgte godserne.  Mellem 1799 og 1801 solgte Schmidten størstedelen af fæstegodset fra, og i 1801 blev resten af godset og hovedparcellen solgt til forvalteren Erik Grave Hoppe.

I 1816 købte Johannes Peter Ingwersen Agersbøl. Ingwersen havde skabt sig en formue gennem studehandel og kronede sit livsværk med erhvervelsen af herregården. Ingwersens efterkommere solgte i 1878 gården til H. Hastrup, der gik konkurs i 1888. Efterfølgende skiftede gården jævnligt ejere, og særligt tiden under 1. verdenskrig og den følgende efterkrigstid var præget af ejendomsspekulationer og mange ejerskifter.