Aagaard (Jylland)
Aagaards tidligste historie er grundlæggende præget af slægten Gyldenstierne, der ejede gården fra 1355 til 1630.
Senere var Aagaard en lang periode ejet af slægten Rantzau.
Den ældste af bygningerne stammer formentlig fra 1700-tallet.
I starten af 1900-tallet blev hovedbygningen og avlsbygningen skilt fra hinanden. Ejerskabet var herefter delt op.
Aagaards bygningshistorie er særpræget, da en ny hovedbygning blev opført i 1917, uden at den gamle blev revet ned.
Ejerhistorie
Herregården Aagaard var i 300 år blandt slægten Gyldenstiernes vigtigste besiddelser og en lang periode det største gods i Nordjylland. Den første ejer fra slægten Gyldenstierne var Erik Nielsen Gyldenstierne, der i 1355 ejede gården. Han måtte overlade store dele af sit gods til kongen, men lykkedes dog med at beholde Aagaard.
Omkring 1410 overtog Niels Pedersen Gyldenstierne Aagaard. Mellem 1438-1441 hærgede en række bondeoprør landet. Oprørene var vendt mod gejstlighedens og adelens forsøg på at få kompensation for de tab, som begge parter havde lidt under en tidligere krise i landbruget.
Aagaard led en hård skæbne, da en nordjysk bondehær indtog først kongens borg Aggersborg og siden Aagaard. Herremanden Niels Gyldenstierne ledede forsvaret af gården, men måtte flygte over hals og hoved. Bondehæren vandrede sydpå, men blev senere trængt tilbage af kongens hære og slået ved Skt. Jørgensbjerg i nærheden.
Bondehæren havde plyndret og afbrændt Aagaard, og Niels Gyldenstierne mistede mange af sine ejendele. Nogen større betydning for hans økonomi fik det dog ikke, da han i forvejen ejede adskillige godser rundt i landet.
Hvis Niels Pedersen Gyldenstierne ejede mange godser, var det dog intet i forhold til hans søn, rigsråd Mourits Nielsen Gyldenstierne, som ejede Aagaard fra 1496 til sin død i ca. 1503. Han var en ivrig godssamler, og det anslås, at han ejede omkring 600 fæstegårde i sin levetid - heriblandt 76 gårde i egnen omkring Aagaard.
Hans datter arvede Aagaard og overlevede begge sine ægtemænd. Aagaard blev derfor delt mellem to parthavere efter Anne Gyldenstiernes død. Den ene part gik til hendes søn fra det første ægteskab, Mourits Krognos, mens den anden gik til Jytte Podebusk - datteren fra det andet ægteskab.
Jytte Podebusk giftede sig med Odensebispen Knud Henriksen Gyldenstierne, og han købte i 1550 sin svoger, Oluf Stigsen Krognos' halvdel af Aagaard, så gården nu igen var samlet under én ejer.
Knud Gyldenstierne var i 1529 blevet udnævnt til Biskop i Odense, hvor han skulle blive den sidste katolske bisp. Ved Reformationen i 1536 forsøgte han at modsætte sig denne, hvilket dog fik den betydning, at han i august måned 1536 blev fængslet. Han blev løsladt året efter, hvorefter han slog sig ned som godsejer og herremand. Ved sit ægteskab med Jytte Podebusk havde han ikke blot tilegnet sig Aagaard, men også Estrup og Nørre Vosborg. Samtidig arvede han Restrup efter sin brors død. Han døde i 1560 som en yderst velhavende mand.
Den sidste ejer fra slægten Gyldenstierne var Knud Gyldenstierne, som døde i 1627. Hans enke, Sophie Lindenov, solgte Aagaard videre til sin mor, Margrethe Rosenkrantz, i 1630, og dermed var det slut med slægten Gyldenstiernes tid på Aagaard.
Igennem første halvdel af 1700-tallet var Aagaard primært ejet af de adelige slægter Rantzau, Benzon og Kiærskiold. I 1749 overtog Laurs Schipper Hviid Aagaard, og gården blev nu i slægten Hviids eje indtil 1822.
Tiden efter slægten Hviids eje var præget af mange forskellige ejere. I 1913 købte Carl Christian Gravesen Aagaard. Han frasolgte en stor del af gårdens jord. Derefter solgte han hovedparcellen med avlsbygning videre til et par ejendomshandlere, der igen solgte avlsbygningen og størstedelen af jorden videre til Christian Dreyer i 1917. Han dannede Aagaard Avlsgaard og opførte en ny hovedbygning.
C. C. Gravesen beholdt efter frasalget den gamle hovedbygning, som i 2021 er ejet af Sanne Vestergaard Johnsen og Kim Jensen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Aagaards hovedbygning fremstår som en trefløjet bygning i én etage med saddeltag. Den fik formentlig sit nuværende udseende i 1860'erne, hvor den gamle bindingsværksbygning fra 1700-tallet blev ombygget med grundmur af røde mursten. Mellem 1961-63 blev bygningen restaureret ved arkitekt Allan Nilsson.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1917 blev jorden udskilt til Aagaard Avlsgaard og der blev opført en ny hovedbygning og nye avlsbygninger øst for den historiske hovedbygning. Ejerskabet har siden været delt.
Den nye hovedbygning blev opført under Christian Dreyers ejerskab i 1917.
Der er opført nye avlsbygninger senere i 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne og den nye hovedbygning er ikke fredede.
Kulturmiljø
I haven ligger det gamle Aagaard Voldsted fra middelalderen. Det består af to nærmest kvadratiske banker mod syd og nord, der er adskilt ved en grav. Nu er den også omgivet af en mose, der oprindeligt har fremstået som en sø, der har været omgivet af dæmninger, der er delvist bevarede.
På den sydlige banke, der er ca. 5.50 meter høj, er der ingen synlige bygningsspor. På den nordlige ses kampestensfundamenter samt løse munkesten. Udgravningerne blev foretaget i 1840'erne under E.C. Storms ejerskab. Man mener, at der her tidligere har ligget et firelænget anlæg. Om disse bygninger er identiske med dem, som nedbrændte under bondeoprøret i 1441 vides ikke med sikkerhed.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Aagaard
Region og kommune
Nordjylland - Jammerbugt
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Sanne Vestergaard Johnsen og Kim Jensen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Hovedbygningen blev adskilt fra avlsgården Aagaard, der ligger som nabo, i 1915
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Thisted - Vester Han - Kjetterup
Ejer
Frkn. J.L. og E. Roulund
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
100000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 30 kalve, 3 tyre, 14 heste, 9 føl, 14 får. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 3 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 3 pige(r), 4 daglejer(e), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Vester Han - Kjetterup
Ejer
Pro. C.Em. Roulund
Herregårdens størrelse
50.06 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.37 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
15.42 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
12.29 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Vester Han - Kjetterup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
57.21 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
10.63 htk
Tiende
30.00 htk
Fæstegods
337.03 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 317
