Lerbæk (Nordjylland)

Ejerhistorie

I 1400-tallet blev Lerbæk ejet af slægten Gyldenstierne. Lerbæk var formentlig en avlsgård eller en almindelig bondegård under den nærliggende herregård Ellinggaard. Den første kendte ejer, Mourids Nielsen Gyldenstierne, ejede desuden det store gods Aagaard, mens hans øvrige besiddelser blev bestyret af fogeder eller adelige forpagtere. Mourids Nielsen var en kendt mand på den tid, og han var både medlem af rigsrådet og han var lensmand, altså bestyrer af et kongeligt len. Mourids Nielsen Gyldenstiernes datter, Anne Gyldenstierne, arvede gården efter hans død, og Lerbæk gik efter hendes død videre i arv til sønnen Mourids Olufsen Krognos.

Mourids Olufsen Krognos var ligeledes en fremtrædende mand, og Lerbæk forblev en mindre ejendom i hans store godsbesiddelser. I 1550 arvede sønnen Oluf Mouridsen Krognos godset. Han solgte Ellinggaard fra, men beholdt Lerbæk. Senere opstod en strid om ejendomsforholdene til en eng, som ejerne til hhv. Ellinggaard og Lerbæk begge gjorde krav på.

Mourids Olufsen Krognos blev gift i 1572 med Frederik II's ungdomskærlighed, Anne Hardenberg, men han døde året efter. Arvingerne efter ham kunne ikke bliv enige om skiftet efter ham, da han ingen børn havde efterladt, men Lerbæk endte med at blive overtaget af fætteren Mourids Podebusk. Denne var kendt som en grisk og stridig person, som bl.a. fik en advarsel af kongen for at komme i for mange retssager.

I 1593 døde Mourids Podebusk, og Lerbæk kom derefter til Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller nær Vejle, som var gift med Mourids' datter, Gisele Mouridsdatter. Hun døde i 1619 og han i 1621, hvor han efterlod sig en enorm gæld.

Lerbæk blev solgt til Sten Rodsteen, som kun klarede sig en smule bedre. Lerbæk var i hans ejertid pantsat hele fire gange, men det lykkedes dog Sten Rodsteen at lade gården gå i arv til sine arvinger. Lerbæk var nu en hovedgård, men havde dog kun få fæstegårde under sig - i 1658 blev fæstegodset opgjort til beskedne 23 tønder hartkorn, hvilket svarede til 3-4 gennemsnitsgårde.

Sten Rodsteen boede på Lerbæk, som dog fortsat blot bestod af en simpel hovedbygning. Hans søn, Jens Rodsteen, blev eneejer i 1666, da han ved det endelige skifte to år efter faderens død fik overdraget Lerbæk. Jens Rodsteen var officer i flåden og blev senere viceadmiral. Under Skånske Krig (1675-79) deltog han i søslaget i Køge Bugt. Ud over Lerbæk giftede han sig også til Hovedstrup herregård, som han ombyggede og omdøbte Rodsteenseje. For Lerbæk forøgede han fæstegårdene til 58 tønder hartkorn - stadig en beskeden herregård.

Herremanden på den nærliggende herregård Knivholt, Otte Arenfeldt, købte Lerbæk i 1689. Han sørgede for at oprette sin nyerhvervelse som komplet herregård, da han tilkøbte mange fæstegårde, som blev lagt under Lerbæk. En komplet herregård skulle have mindst 200 tønder hartkorn fæstegårde tilknyttet, hvorefter herregården kunne opnå en række privilegier, bl.a. den eftertragtede skattefrihed på herregårdens egne marker.

Otte Arenfeldts blinde søn Sten Hohendorff Arenfeldt arvede Lerbæk i 1720, og efter hans død i 1739 blev gården solgt på auktion sammen med gården Skaarupgaard. Begge blev købt af Niels Sørensen Wiirnfeld, der var landsforvalter på Læsø. Lerbæk kom herefter til hans to sønner, men moderen købte Lerbæk tilbage i 1773. Hun døde dog samme år, som hun overtog Lerbæk.

På auktion 1774 købte Jørgen Braegaard gården, som på dette tidspunkt havde en stor besætning af både køer, heste og får. I en indberetning ca. 10 år efter overtagelsen beskrev Jørgen Braegaard fæstebøndernes vilkår i meget dystre vendinger. I 1792 solgte han Lerbæk igen til Marcus Gøye Rosenkrantz.

Han begyndte at frasælge fæstegårdene til bønderne, som dermed kom til at eje deres egen gård. Især i Nord- og Vestjylland overgik omkring år 1800 en stor del af fæstegårdene til selveje. Lerbæk bestod nu af selve hovedgårdens bygninger og jorder, som Marcus Gøye Rosenkrantz videresolgte nogle år senere.

I løbet af 1800-tallet havde Lerbæk en lang række forskellige ejere, inden gården i 1922 blev købt af Christian Nielsen, som i 1953 overdrog gården til sin søn.

I 1994 dannedes Lerbæk Hovedgård A/S, der har indrettet et mindre selskabs- og konferencehotel med otte værelser i Lerbæks fredede hovedbygning.