Bangsbo
I senmiddelalderen var Bangsbo en del af Børglum Klosters gods.
Hovedbygningen er fra midten af 1700-tallet og skal have erstattet en ældre bygning fra 1662.
Omkring 1900 var herregården et tilholdssted for mange danske kunstnere.
Ejerhistorie
I middelalderen var Bangsbo en del af Børglum Klosters gods, men på lige fod med det klostergods overgik Bangsbo til kronen ved gennemførelsen af Reformationen i 1536. Man kender ikke Bangsbos historie i tiden lige efter Reformationen, men i 1573 overtog Otte Banner gården. Da Otte Banner ikke havde nogen børn, arvede Otte Skeel, der var lensmand på Aalborghus, Bangsbo i 1604.
Otte Skeels søn, Christen Skeel, arvede gården ved morens død i 1648, men han døde i 1670 uden at efterlade sig børn. Bangsbo blev derfor opdelt på flere arvelodder, inden Henrik Bille - en grandnevø til Otte Skeels hustru - samlede gården igen omkring år 1700.
I 1704 solgte Henrik Bille Bangsbo til Otte Arenfeldt. Arenfeldts søn, Lage Beck Arenfeldt, arvede i 1720 gården, men enken solgte Bangsbo til gårdens forpagter, Jens Nielsen Møller, i 1744.
Bangsbo forblev i Jens Nielsen Møllers familie i tre generationer indtil 1810. I denne periode blev Bangsbos fæstegods solgt fra, sådan som det også var tilfældet på mange andre danske herregårde i denne periode.
I 1891 købte Johan Knudsen Bangsbo. Johan Knudsen havde en stor vennekreds blandt digtere og kunstnere, og i hans tid blev gården et kulturelt og litterært mødested. Herman Bang var blandt de kunstnere, der opholdt sig på gården, og han har bl.a. skildret den restaurering, som stuehuset gennemgik, mens Knudsen ejede gården.
Efter at Knudsen i 1909 solgte gården, blev den yderligere udstykket, og da Bangsbo efter næsten 40 år med skiftende ejere, i 1945 blev overtaget af Frederikshavn kommune, var den reduceret til 84 tdr. jord og 72 tdr. skov.
Siden 1948 har hovedbygningen været indrettet som museum.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning blev opført i midten af 1700-tallet, efter Bangsbos tidligere forpagter, Jens Nielsen Møller, købte gården i 1744. Den skal have erstattet en ældre bindingsværksbygning fra 1662 opført af Christen Skeel. Jens Nielsen Møllers nye hovedbygning blev også opført i bindingsværk, men hovedfløjen blev i midten af 1800-tallet opført i grundmur. Sidefløjene står endnu i bindingsværk.
Hovedbygningen er blevet restaureret flere gange i løbet af det 20. århundrede. Ved den seneste renovering omkring årtusindskiftet blev anlæggets barokke karakter reetableret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1662 lod Christen Skeel, samtidig med han opførte en ny hovedbygning, anlægge en avlsgård. Skeels avlsgård var et trelænget anlæg, der lå modsat hovedbygningen på den anden side af voldgravene.
En endnu bevaret agerumslade stammer muligvis fra Skeels avlsanlæg, eller den stammer fra et tidligere anlæg opført i 1583. Denne lade styrtede sammen under en storm i august 1942, men blev genrejst med bistand fra Nationalmuseet.
Agerumsladen indgik i 2011 i et firefløjet avlsanlæg, hvis øvrige tre fløje er opført mellem 1874 og 84 i kampesten.
Fredningsstatus 2021: Agerumsladen er fredet.
Litteratur
Bokkenheuser, Knud: Bangsbo og dets Historie gennem Tiderne. København 1918.
Gregersen, Hans: Bangsbo. Frederikshavn 1983.
Larsen, Niels: Bangsbo før og nu. Frederikshavn 1967.
Marcmann, Karen: Bangsbos bygningshistorie. Frederikshavn 1984.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kystmuseet Bangsbo
Region og kommune
Nordjylland - Frederikshavn
Offentlig adgang
Museet er åbent mandag-fredag
Ejer
Frederikshavn Kommune
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Kystmuseet.dk, bangsbo.com
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Flade
Ejer
Johan Knudsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
130000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 30 kalve, 2 tyre, 10 fedekreaturer, 15 heste, 8 får. Der sælges ca. 90 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 karl(e), 4 pige(r).
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 8 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 160000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Flade
Ejer
Kammerråd Bies Bo
Herregårdens størrelse
12.54 htk
Skovskyld
5.90 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
4.84 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Flade
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
41.79 htk
Skovskyld
3.99 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
207.49 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 325
