Bangsbo
I senmiddelalderen var Bangsbo en del af Børglum Klosters gods.
Omkring 1900 var herregården et tilholdssted for mange danske kunstnere.
Hovedbygningen ligger på det gamle voldsted og er endnu omgivet af voldgrave.
Christen Skeel opførte i 1662 et firefløjet anlæg i to stokværk.
ADRESSE
Bangsbo
Dronning Margrethes Vej 6
9900 Frederikshavn
Ejerhistorie
På lige fod med alt andet klostergods overgik Bangsbo til kronen ved gennemførelsen af Reformationen i 1536.
Man kender ikke Bangsbos historie i tiden lige efter Reformationen, men i 1573 overtog Otte Banner gården. Da Otte Banner ikke havde nogen børn, arvede Otte Skeel, der var lensmand på Aalborghus, Bangsbo i 1604.
Otte Skeels søn, Christen Skeel, arvede gården ved morens død i 1648, men han døde i 1670 uden at efterlade sig børn. Bangsbo blev derfor opdelt på flere arvelodder, inden Henrik Bille - en grandnevø til Otte Skeels hustru - samlede gården igen omkring år 1700.
I 1704 solgte Henrik Bille Bangsbo til Otte Arenfeldt. Arenfeldts søn, Lage Beck Arenfeldt, arvede i 1720 gården, men enken solgte Bangsbo til gårdens forpagter, Jens Nielsen Møller, i 1744.
Bangsbo forblev i Jens Nielsen Møllers familie i tre generationer indtil år 1810. I denne periode blev Bangsbos fæstegods solgt fra, sådan som det også var tilfældet på mange andre danske herregårde i denne periode.
I 1891 købte Johan Knudsen Bangsbo. Johan Knudsen havde en stor vennekreds blandt digtere og kunstnere, og i hans tid blev gården et kulturelt og litterært mødested. Herman Bang var blandt de kunstnere, der opholdt sig på gården, og han har bl.a. skildret den restaurering, som stuehuset gennemgik, mens Knudsen ejede gården.
Efter at Knudsen i 1909 solgte gården, blev den yderligere udstykket, og da Bangsbo efter næsten 40 år med skiftende ejere, i 1945 blev overtaget af Frederikshavn kommune, var den reduceret til 84 tdr. jord og 72 tdr. skov.
Siden 1948 har hovedbygningen været indrettet som museum.
Ejerrække:
- (1364) Jens Nielsen Værkmester
- (1405-1536) Børglum Kloster
- (1536-1573) Kronen
- (1573-1585) Otte Banner til Åsdal
- (1585-1604) Ingeborg Skeel til Voergaard
- (1604-1634) Otte Skeel
- (1634-1648) Birgitte Lindenov, gift Skeel
- (1648-1670) Christen Ottesen Skeel til Hammelmose
- (1670-1671) Holger Bille, Albert Bille og Otte Bille
- (1671-1674) Otte Bille
- (1674-1692) Henrik Bille, Steen Bille, Chr. Frederike Bille og Otte Bille
- (1692-1700) Henrik Bille og Otte Bille
- (1700-1704) Henrik Bille
- (1704-1720) Otte Arenfeldt til Knivholt
- (1720-1736) Lage Beck Arenfeldt
- (1736-1744) Anne Sophie Pax, gift Arenfeldt
- (1744- ) Jens Nielsen Møller
- ( -1788) Lorents Simonsen Klitgaard
- (1788-1810) Jens Klitgaard
- (1810-1812) Marie Elisabeth v. Angersbach
- (1812-1834) Johs. Møller
- (1834-1849) Hans August Bie
- (1849-1852) Caroline Bie, Laurine Bie og Adolphine Bie
- (1852-1854) Engelbrecht Ferdinand Michaelsen
- (1854-1874) Dietrich Gørtz
- (1874-1884) Lauritz Chr. Nyholm og Maren Nyholm
- (1884-1891) Carl Vilhelm Theodor Heiberg
- (1891-1909) Johan Knudsen
- (1909-1910) Konsortium i Frederikshavn
- (1910-1912) P. Jensen
- (1912-1917) W. Jørgensen
- (1917) E. M. Pay
- (1917) O. Bigler
- (1917-1919) E. M. Pay
- (1919-1923) Chr. Nielsen
- (1923-1925) Holger Nathanael Smidt
- (1925- ) A. Sørensen
- ( - ) Jydsk Land-Hypotekforening
- ( - ) Heinrich Kauffmann baron Haxthausen
- (1939-1941) Gunnar Eigil Christensen
- (1941-1945) Knud Normann Petersen
- (1945- ) Frederikshavns Kommune
Hovedbygning
Skeels hovedbygning var opført i bindingsværk. Dette anlæg blev i 1700-tallet erstattet af en ny bygning. Denne nye hovedbygning, der endnu er bevaret, blev opført af Bangsbos tidligere forpagter, Jens Nielsen Møller, der købte gården i 1744.
Den trelængede hovedbygning er, ligesom Skeels anlæg, opført i bindingsværk. Hovedfløjen blev i midten af 1800-tallet opført i grundmur, mens sidefløjene endnu står i bindingsværk. Hovedbygningen er blevet restaureret flere gange i løbet af det 20. århundrede.
Ved den seneste renovering omkring årtusindskiftet blev anlæggets barokke karakter reetableret.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1662 lod Christen Skeel, samtidig med han opførte en ny hovedbygning, anlægge en avlsgård. Skeels avlsgård var et trelænget anlæg, der lå modsat hovedbygningen på den anden side af voldgravene.
En endnu bevaret agerumslade stammer muligvis fra Skeels avlsanlæg, eller den stammer fra et tidligere anlæg opført i 1583. Denne lade styrtede sammen under en storm i august 1942, men blev genrejst med bistand fra Nationalmuseet.
Agerumsladen indgik i 2011 i et firefløjet avlsanlæg, hvis øvrige tre fløje er opført mellem 1874 og 84 i kampesten.
Fredningsstatus 2013: Agerumsladen er fredet.
Kulturmiljø
Der er vandgrave på alle fire sider af Bangsbo.
Fredningsstatus 2013: Voldgravene er fredede.
Litteratur
Bokkenheuser, Knud: Bangsbo og dets Historie gennem Tiderne. København 1918.
Gregersen, Hans: Bangsbo. Frederikshavn 1983.
Larsen, Niels: Bangsbo før og nu. Frederikshavn 1967.
Marcmann, Karen: Bangsbos bygningshistorie. Frederikshavn 1984.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bangsbo Museum
Region og kommune
Nordjylland - Frederikshavn
Offentlig adgang
Museet er åbent mandag-fredag
Ejer
Frederikshavn Kommune
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Museum
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Stilling, s. 88, bangsbo.com, ois.dk
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Flade
Ejer
Johan Knudsen
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
130000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 30 kalve, 2 tyre, 10 fedekreaturer, 15 heste, 8 får. Der sælges ca. 90 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 karl(e), 4 pige(r).
Bemærkninger
Til gården hørte et bøndergods på 8 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 160000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Flade
Ejer
Kammerråd Bies Bo
Hovedgård
12.54 htk
Skovskyld
5.90 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
4.84 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Flade
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
41.79 htk
Skovskyld
3.99 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
207.49 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 325
