Sæbygaard (Jylland)

Hovedbygning

Pernille Oxe lod opføre en renæssancebygning på voldstedet.

Den trefløjede hovedbygning er placeret på et kvadratisk voldsted og som det blev skik fra renæssancen, er anlægget udformet symmetrisk om sin egen midterakse.

I 2013 består hovedbygningen af tre fløje, mens anlægget mod vest lukkes af en spærremur. Nordfløjen er opført i to etager, mens øst- og sydfløjen er i én etage. Alle tre fløje er grundmurede og fremstår i blank, rød mur over en delvist synlig kampestenssokkel. Alle længer afsluttes af en muret gesims. På nordfløjen er denne udført med savsnit, mens den på de øvrige fløje er med tandsnit, der er delvist overkalkede. Sydfløjens mur er mod voldgraven muret i skifter, der varierer mellem røde og gule sten. Taget er beklædt med røde vingetegl. I tagryggen findes otte murede skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladerne findes enkelte små støbejernsvinduer. I murene ses mange blændinger og spor efter tidligere ændringer samt smedede murankre

Den ældste fløj er nordfløjen. Denne fløj karakteriseres på gårdsiden af et kvadermuret ottekantet trappetårn, der er opført af bygmester Hercules Midow. På nordfløjs facade findes endnu en sandstensportal, der fastslår at ombygningen fra 1576 var foranlediget af Pernille Oxe. På nordfløjens gårdside findes to murede nedgange til kælderen, der bl.a. har rummet en fangekælder. Fortandinger på hovedfløjens gårdside vidner om, at anlægget i starten var planlagt med flere fløje. På et tidspunkt er hovedbygningen blevet udstyret med svungne høje brandkamme ved gavlene. I 1991 genskabte man den oprindelige nordfløj ved en større restaurering, hvor de svungne brandkamme blev fjernet.

Midt på nordfløjens facade, mod voldgraven, findes et højt, fremspringende gavltårn med en gennemgående rundbuet, hvælvet portåbning til gårdrummet. Over portåbningen findes en sandstenstavle med inskriptioner og selve portrummet er hvidkalket. Porttårnet havde tidligere sadeltag m,ed svungen barokgavl, men fik i 1861 sin nuværende ottekantede overbygning med pyramidespir. Dette fik atter genskabt sit oprindelige udseende i 1991.

I 1560 bestod Sæbygaard af en toetagers, fritliggende hovedbygning mod nord af store røde mursten i renæssancestil med gavltårn og hjørnetårne samt en sydlænge i bindingsværk. Efter Otto Ruds død ombyggede enken Pernille Oxe gården til et større anlæg.

I 1682 overtog Holger Pachs og Elisabeth Bille Sæbygård og bygningerne gennemgik igen en stor ombygning. Vestfløjen blev revet ned og i stedet lukkes borggården af en lav spærremur fra 1688, der mod voldgraven har haft en mindre tilbygget økonomibygning med åben ild. Vestfløjen blev fjernet for at give plads til en lille kapelbygning på nordfløjens gårdside. Kapellet stod færdigt i 1689.

Sophie Pedersdatter Brahe opførte hovedbygningens sydlige fløj i første halvdel af 1600-tallet. Brahes bygning styrtede imidlertid sammen under en storm i 1745, hvorefter Anne Sophie Pachs genopførte  svdvestfløjen i ét plan af grundmur med helvalmede gavle i 1745-1746. I samme forbindelse blev sydsiden opmuret i vekselvirkende gule og røde sten, som det fremstår i 2013.

Nordfløjen indeholder herregårdens repræsentative rum, hvoraf riddersalen med fritliggende bjælker og rester af kalkmalerier går tilbage til renæssancen. Fra midten af 1700-årene stammer "Jagtstuen", der er udformet i rokokostil. Østfløjen beboedes af ejerne eller forpagterne af herregården, mens sydfløjen husede gårdens tyende. Fløjenes indbyrdes hierarki ses ved etagehøjden, den varierende detaljeringsgrad og antallet af vinduer, der afslører datidens opbygning med herskab og tyende. Bygningerne rummer en malerisamling dækkende perioden fra 1500-årene til i dag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningens tre fløje med forbindelsesmuren mod nordvest samt voldstedet med omgivende grave er fredede.

Andre bygninger

Umiddelbart nordøst for hovedbygningen ligger avlsgården. Det trelængede anlæg er opført i 1900-tallet, men er placeret samme sted som tidligere bygninger fra Pernille Oxes dage.

Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.