Børglum Kloster

Ejerhistorie

Hvornår Børglum Kloster opstod vides ikke med sikkerhed. Man har længe ment, at Børglum opstod i forbindelse med, at bispesædet i Vestervig blev flyttet til Børglum i 1130'erne. Nyere undersøgelser peger på, at bispesædet i Børglum måske i stedet opstod i 1060'erne i forbindelse Sven Estridsens stiftsreform, hvor Danmark blev udvidet med flere stifter. Ved Børglum lå der på Knud den Helliges tid (1043-1086) en kongsgård, hvorfra kongen ifølge Ælnoths krønike i 1086 måtte flygte, efter et oprør var brudt ud. Der har således muligvis både været en kongsgård og et bispesæde ved Børglum i slutningen af 1000-tallet.

Mens der er usikkerheder om Børglums tidlige historie, er det imidlertid hævet over enhver tvivl, at klosteret og bispesædet var både omfangsrigt og meget velhavende i senmiddelalderen. Det var således et rigt gods, Christian III (1503-1559) kunne inddrage efter gennemførelsen af Reformationen i 1536.

Kongen solgte en stor del af Børglums gods fra med det samme, men Børglum var ikke desto mindre det største kongelige len nord for Limfjorden, da han i 1540 forlenede det til Albret Skeel. Som lensmand fik Skeel alle indtægterne fra godset mod at svare kongen en årlig afgift og sværge ham troskab.

Børglum var krongods frem til 1669, hvor kongen efter enevældens indførelse mageskiftede det til adelsmanden Peder Reedtz. Tiden var præget af Danmarks krigsdeltagelse og gentagne svenske besættelser, og megen jord lå øde hen. Peder Reedtz inddrog som mange andre adelsmænd udyrket jord under herregården, og han kunne ved sin død overlade sin søn en stor formue. Sønnen, Christian Reedtz, kunne dog ikke holde sammen på farens besiddelser. Landbruget havde dårlige vilkår, og i 1689 gik Christian Reedtz fallit.

Hans kreditorer solgte Børglum til Christian V's (1646-1699) dronning Charlotte Amalie, der også ejede Dronninglund. Ved hendes død i 1714 tilfaldt Børglum Frederik IV (1671-1730), men han mageskiftede hurtigt godset med sin søster Sophie Hedevig.

Sophie Hedevig solgte dog Børglum efter kort tid, og i 1716 købte den borgerligt fødte Frederik Kjær godset. Frederik Kjær, der senere blev adlet under navnet Kjærskiold, var en dygtig landmand, der udvidede Børglums jordtilliggende betydeligt.

Kjærs datter, Christiane Marie Kiærskiold, arvede i 1740 Børglum ved morens død. Hun giftede sig senere med Laurids de Thurah, der var en af tidens fineste arkitekter. Thurah boede ikke længe på Børglum, men satte ikke desto mindre sit præg på herregårdens arkitektur.

I 1756 blev Børglum solgt til Jens de Poulson, der styrede gården med hård hånd. Poulsons fremgangsmåde skabte fremgang, men vakte også så stor modvilje blandt bønderne, at han blev udsat for et attentatforsøg. Attentatet overlevede han, men han solgte i 1770 Børglum til greve Marcus Gerhard Rosencrone. Greven ejede gården i 30 år, men han opholdt sig mest i København, og Børglum blev reelt drevet af dets skiftende forvaltere.

Perioden efter 1750 var præget af reformiver og fremgang for landbruget. Dette satte også sine spor på Børglum, hvor skiftende ejere og forvaltere moderniserede driften.

I 1802 blev Børglum imidlertid solgt til Niels Friedrichsen Hillerup, der havde tjent gode penge på at "slagte" godser. De såkaldte "godsslagtere" opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge lodderne til højstbydende. Godsslagtningerne eskalerede - lige som det generelle frasalg af fæstegods - op gennem 1790'erne og fik i første omgang en brat afslutning i 1813 ved statsbankerotten.

Hillerup valgte imidlertid selv at beholde Børglum og købte i stedet Quistgaards andel. Børglum overlevede dermed partnernes overtagelse med meget af jorden intakt. Frem for at sælge fæstegodset satsede Hillerup således benhårdt på at modernisere driften. Skønt landbruget efter statsbankerotten havde vanskelige kår, udvidede Hillerup den animalske produktion og oprettede et mejeri på gården. Midt i krisetiden kunne Børglum i 1825 prale af at have et moderne mejeri og 220 køer.

Efter Hillerups død drev hans enke Børglum videre, men ved hendes død i 1835 blev gården købt af Christian Michael Rottbøll. Skønt Rottbøll - som mange andre godsejere - gennemførte frasalget af fæstegodset fra og med midten af 1800-tallet, er det stadig familien Rottbøll, der bor på Børglum i 2021.