Dybvad (Nordjylland)
Dybvad blev en herregård i midten af 1600-tallet.
Dybvad har i en længere periode delt ejer med herregården Knudseje.
De nuværende bygninger er alle opført i det 20. århundrede.
Dybvads avlsbygninger danner rammen om to større gårdspladser.
Ejerhistorie
Dybvad hørte formentlig til Børglum kloster i middelalderen. Gården, sandsynligvis en bondegård, blev inddraget under Kronen ved gennemførelsen af reformationen i 1536.
Dybvad blev byttet (mageskiftet) fra den danske konge til Karen Krabbe i 1578. Frederik II (1534-1588) var efter sin tronbestigelse i 1559 gået i gang med at samle krongodset i områder i Midt- og Østjylland, såvel som i Nordsjælland og på Møn og Falster. Da kongen ikke måtte købe adelens gods, byttede han i stedet det gods, som han havde i andre dele af landet, med adelen i de såkaldte mageskifter. Samlingen af krongodset gav den danske konge mange økonomiske og administrative fordele. Meget af det nordjyske krongods kom på denne måde til adelen, heriblandt Dybvad.
Dybvad indgik i et større mageskifte, og gården indgik herefter som en del af Voergaards betydelige godsrigdomme. Dybvad menes at være oprettet som herregård under Jørgen Arenfeldts ejerskab i midten af 1600-tallet. Hans datter, Ellen Arenfeldt, arvede Dybvad i 1661, og bragte den ved ægteskab til Manderup Parsberg. Efter hans død solgte Ellen Arenfeldt gården til Otte Skeel.
Otte Skeel var meget glad for sin niece Ida Sophie Skeel, og han forbigik derfor sin søn, Ove Skeel, og overlod Dybvad til niecen. Ida Sophie Skeel var gift med Christian Reedtz, som i forvejen ejede Børglum Kloster og herregården Boller. Ægteparret klarede sig dårligt økonomisk, men det lykkedes dem at beholde Dybvad indtil år 1704, hvor de begge døde. Ove Skeel kom da i besiddelse af Dybvad, men solgte straks gården til de forrige ejers datter, Sophie Reedtz.
Dybvad var på dette tidpunkt blevet forenet med herregården Knudseje og de to gårde forblev under samme ejere i løbet af 1700-tallet. Omkring midten af århundredet kom gårdene til slægten Gleerup, hvor de forblev i knap hundrede år. I 1813 skiltes Dybvad og Knudseje, da to brødre hver overtog en gård. Dybvad gik til Lauritz Gleerup, og ved auktionen over hans enkes dødsbo i 1837 blev gården solgt til Adolph Nicolaj Winkel. Først herefter blev hoveriet afløst og fæstegodset frasolgt.
Dybvad var i en lang årrække forpagtet af sønnen, Janus Winkel, der blev kendt som en dygtig landmand og indførte mange af 1800-tallets driftsforbedringer på Dybvad. Det blev dog en anden søn, Søren Winkel, der i 1900 arvede Dybvad. I 1937 solgte Petrus Kabell Winkel gården til Statens Jordlovsudvalg. Herefter blev Dybvad udstykket i 24 husmandsbrug og én gård. Den resterende del af herregården blev bortforpagtet til A. Kjærgaard-Jensen, der senere købte gården. Med overtagelsen i 1956 indrettede Kvægavlsforeningen for Hjørring Amt en forsøgsgård. Den tidligere hovedbygning blev nedrevet og erstattet af et uanseeligt stuehus.
I 2021 er gården ejet af Jørn Jakobsen.
Hovedbygning
Dybvads gamle hovedbygning var oprindeligt opført i 1700-tallet og blev ombygget i 1882. Den grundmurede og hvidpudsede bygning bestod af en hovedfløj mod øst med en nordlig fritliggende sidefløj og havde en gennemgående frontspids med karnap.
Dybvads nuværende stuehus er bygget i år 1963 i én etage og er opført i gule sten og belagt med et rødt tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Dybvads avlsbygninger ligger vest for stuehuset. Anlægget er firelænget, og det indrammer en stor gårdsplads.
Avlsbygningerne er opført i 1908 og restaureret i 1978. De er hvidkalkede og har rødmalede porte. Bygningerne er belagt med sort skifertag. Midt på avlsanlæggets østlige længe er der opført en kvist i to etager.
På avlsanlæggets østlige side ligger der i forlængelse af dets nordfløj endnu en bygning.
Denne bygning er opført i 1903, og den danner sammen med avlsanlæggets østlige længe og Dybvads stuehus rammen om endnu en gårdsplads.
Bygningen er opført i ét stokværk, den er hvidkalket og belagt med skifertag. Den bruges til beboelse og er restaureret i 1988.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. København 1935
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Dybvad Hovedgård
Region og kommune
Nordjylland - Skæve
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jørn Jakobsen
Herregårdens størrelse
140 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 128 ha, skov 10 ha, park/have 2 ha, bortforpagtet 126 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Birkelse, Børglum Kloster, Knudseje, Voergaard
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021