Oxholm
Herregården Oxholm hed oprindeligt Ø Kloster og fungerede som nonnekloster.
Ved Reformationen i 1536 kom Ø kloster ind under Kronen.
Hovedbygningen på Oxholm var oprindelig et firefløjet klosteranlæg.
Ejerhistorie
Ø kloster blev oprettet som et nonnekloster af benediktinerordenen i slutningen af 1100-tallet. I løbet af middelalderen voksede klosteret sig stort og velhavende. Priorinden på klosteret var nonnernes forstanderinde, og sammen med nonnerne tog hun sig af husligheden og udøvelsen af andagtsøvelserne. Selve godsbestyrelsen var styret af klosterets prior.
I begyndelsen af 1500-tallet gik det mindre godt for Ø Kloster, og ved Reformationen i 1536, hvor Ø Kloster sammen med alt andet kirkegods kom under Kronen, var der således kun tre nonner tilbage på klosteret. I tiden efter Reformationen blev Ø Kloster givet bort som len til forskellige mænd fra Danmarks adelsslægter. I 1573 mageskiftede, dvs. byttede, Frederik II (1534-1588) en del af Ø kloster til Frands Banner mod Rygaarrd og noget strøgods, mens resten af klosterets ejendom forblev pantelen under Axel Gyldenstierne, hvor det siden blev lagt under Voergaard.
Frands Banner var gift med Anna Oxe, og efter hende omdøbte han gården til Oxholm. Ved Frands Banners død i 1575 overgik Oxholm til døtrene Karen Banner og Ellen Banner, der var gift med henholdsvis Henrik Lykke og Jørgen Taube Due. Oxholm må senere være overgået helt til Jørgen Taube Due, for ved hans død i 1611 overtog sønnen, Frands Due, hele gården. På grund af stor gæld måtte han dog igen afhænde gården til Palle Rodsteen omkring 1620. Efter at have været ejet af Palle Rodsteen og Georg Ernst Worm kom Oxholm i 1623 i slægten Friis' besiddelse.
Også slægten Friis kom i deres ejertid af Oxholm til at kæmpe med økonomien. I 1668 overtog borgmester Mads Poulsen Oxholm efter at have gjort indførsel i gården. To år senere overdrog Mads Poulsen og tre andre kreditorer Oxholm til Hans Frederik Levetzau. Med den mecklenburgske oberstløjtnant Hans Frederik Levetzau kom der nye og bedre tider på Oxholm. Han gjorde karriere inden for militæret, og Christian V (1646-1699) satte så stor pris på ham, at han blev både ridder og gehejmeråd. Også med driften af Oxholm var Hans Frederik Levetzau succesfuld, og det lykkedes ham at udskifte strøgodset, således at godset blev mere samlet omkring ejendommen.
I 1696 døde Hans Frederik Levetzau, og Oxholm overgik derefter til sønnen Theodosius von Levetzau, der trods de svære tider i landbruget satte mange penge i godskøb. Efter hans død i 1719 beholdt enken Anna Margrethe Brockdorff gården, som hun ti år senere overdrog til sin søn, Hans Frederik Levetzau. Han var civilembedsmand, og ved hans død i 1763 overgik Oxholm til hans enke Sophia von Eyndten, som beholdt gården til sin død i 1795. Herefter kom Oxholm til Albert Philip Levetzau, som blev den sidste fra slægten Levetzau på Oxholm.
I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var Oxholms ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. Af gårdens ejere kan bl.a. nævnes et konsortium bestående af Ole Tønder Lange, Hans Hansen og Jakob Bregendahl. Siden blev Ole Tønder Lange eneejer af Oxholm, hvor han udførte store inddæmnings- og afvandingsarbejder inden sin død i 1814. I 1847 blev Oxholm købt af Nikolaj Nyholm, og han frasolgte avlsgårdene Søholm og Hvolgård. I 1852 kom Oxholm til Carl Julius Sønnichsen, som fortsatte med at sælge dele af godset fra.
Efter at have været ejet af Carl Friederich Heinrich Goedecke kom Oxholm i 1865 til Henry Johan Jacob Louis Bruun Neergaard, der døde kun 30 år gammel. Hans enke overtog derefter Oxholm, som hun i 1887 solgte til sin nevø Otto Skeel, der blev efterfulgt af Hendrik Bille-Brahe-Selby som ejer af Oxholm. Efter ti års ejerskab solgte han Oxholm til Sigurd Andersen, som ejede gården indtil sin død i 1962, hvorefter Oxholm blev solgt til Frode Hansen.
I 2013 er Oxholm ejet af Kirsten Vibeke Glarborg.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
I slutningen af 1400-tallet bestod Ø Kloster af et firfløjet klosteranlæg, hvoraf kirken udgjorde den nordre fløj. Af det gamle klosteranlæg står kirken samt den vestre og søndre fløj tilbage, men begge fremstår stærkt ombyggede. Fløjen mod øst er nedrevet. De to tilbageværende bygninger er begge opført i to etager, men de er ikke lige brede. Oprindelig var den vestre fløj hovedhuset, hvor nonnerne boede. Det firfløjede anlæg var oprindeligt helt lukket med et gårdrum i midten.
Oxholm har gennemgået ombygninger flere gange under forskellige ejere. I 1870 blev hovedbygningen ombygget efter en brand, og der blev opført et trappetårn, som dog ert revet ned senere. I 1963 blev der opført en to-løbet stentrappe ved arkitekt C.J. Nørgaard Pedersen.
Den nuværende hovedbygning fremstår som en smuk, hvidkalket bygning bestående af to fløje i to stokværk, som er bygget sammen i en vinkel. Kirken udgør den tredje side i anlægget, som er åbent mod øst. I midten af vestfløjen findes en nyere, kort udløberfløj, som indeholder trapperum. Hovedbygningen på Oxholm har rødt tegltag og er placeret nord for avlsbygningerne. Syd og øst for hovedbygningen findes haven, mens kirkegården er placeret nord-øst for kirken.
Fredningsstatus 2021: Syd- og vestfløjen er fredede.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Oxholm ligger syd for hovedbygningen med tre avlslænger rundt om en stor, åben gårdsplads. Det åbne anlæg er opført i grundmur med rødt plade- og tegltag. Den gamle smedje er dog opført i bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Til Oxholm hører en have på ca. tre tdr. land.
Haven på Oxholm er placeret syd og øst for hovedbygningen og blev anlagt i 1920. Haven ligger mellem hovedbygningen og avlsbygningerne. Den rummer bl.a. en lindeallé og mere end 150 år gamle stendiger samt mange gamle træer. Vest for hovedbygningen findes en sø og en skov.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Oxholm Gods
Region og kommune
Nordjylland - Jammerbugt
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej og kirke
Ejer
Oxholm Hovedgaard ApS
Herregårdens størrelse
597 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 130 ha, eng 5 ha, skov 440 ha, hede 14 ha, park/have 5 ha, sø 1 ha, andet 2 ha, bortforpagtet 120 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Forbindelser
Asdalgaard, Birkelse, Børglum Kloster, Kokkedal, Voergaard
Bemærkninger
Blev oprindeligt kaldt Ø Kloster
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Øster Han - Øland
Ejer
Hendrik Bille-Brahe-Selby, greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
280000 (kr)
Ejendomsskyld skov
171000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 100 køer, 80 kalve, 10 tyre, 22 heste, 30 får. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 10 karl(e), 6 pige(r), 6 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Øster Han - Øland
Ejer
Agent N. Nyholm
Herregårdens størrelse
43.29 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.12 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
107.59 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
19.34 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Øster Han - Øland
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
46.43 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.12 htk
Tiende
89.00 htk
Fæstegods
502.30 htk
Bemærkninger
Bøndergods er med Ålegårds.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 369
