Bratskov

Ejerhistorie

Bratskov nævnes tidligst i et dokument fra 1317, hvor det fremgår, at gården allerede havde eksisteret i en årrække. Det er dog umuligt at sige, hvem der først slog sig ned her. Nogle oplysninger siger, at en Brod Ingesen ejede  Bratskov i løbet af første halvdel af 1200-tallet. Slægtsnavnet Rotfeld skulle stamme fra ham og hans bror.

Barnebarnet Ugod Torstensen er den første, der med sikkerhed ejede gården, som det fremgår af dokumentet fra hans dødsår 1317. Bratskov blev i slægten indtil 1558, hvor Jens Nielsen Rotfeld døde som familiens sidste mand.

Det er til gengæld ikke meget, man ved om disse ejere, og endnu mindre ved man om gården. Familien Rotfeld forstod dog at lægge store dele af Brovst sogn under sig, så herren på Bratskov var næsten enerådende i sognet i slutningen af 1400-tallet. Det var altså en betydelig arv, som Jens Nielsen Rotfeld efterlod sig ved sin død i 1558.

Som mange andre herregårde i 1500-tallet deltes Bratskov mellem mange arvinger, i dette tilfælde Jens Rotfelds søstre og deres ægtemænd. Ejerforholdene er uklare, men en del af gården gik til Margrethe Rotfeld, som var gift med Hans Holck. Parrets børn delte denne andel, hvoraf Kirsten Holck bragte sin del til sin ægtemand Steen Brahe. Han udkøbte efterhånden de øvrige parthavere og endte med at samle gården som eneejer inden sin død i 1620.  

Steen Brahes datter, Helvig Brahe, giftede sig i 1622 med Falk Falksen Gøje, der herved overtog Bratskov. Selve hovedgården var på 96 tdr. hartkorn, men han formåede ikke at passe på den. Da de blev gift, havde han allerede en betydelig gæld, og den voksede fortsat. Ved hans død i 1643 gik familien fra arv og gæld, men enken Helvig Brahe kunne dog blive boende på gården nogle år endnu.

I 1655 købte Frants Rantzau herregården, som for første gang blev solgt i fri handel. I mere end hundrede år blev den nu i hans slægt, der i forvejen ejede Estvadgaard. Det samlede gods blev dermed en af de største ejendomme nord for Limfjorden med over 700 tdr. hartkorn i alt. I slutningen af 1600-tallet blev selve Bratskovs hovedgård dog formindsket. Store dele af jorden var engdrag, og ageren var af forholdsvis ringe omfang.

Frants Rantzau var far til de to kendte officerer Johan og Jørgen Rantzau, men ingen af dem arvede Bratskov. Sønnen Palle Rantzau købte sin bror Frederik ud, og i 1691 købte han desuden nabogården Kokkedal. Da han døde, fik hans lille søn Frants Rantzau Bratskov, mens hans enke Ingeborg Seefeld tog Kokkedal med til sin nye mand Diderik Christian Bräes. Den unge Frantz Rantzau beholdt Bratskov til sin død i 1738, og ligesom sine berømte farbrødre gjorde han karriere i militæret - dog kun som major.

Svigersønnens slægt Grabow overtog dernæst Bratskov, som blev solgt på auktion i 1784 til den foretagsomme Ole Tønder Lange. Hans virksomhed havde stor betydning ikke kun for gården, men for hele egnen. I tiden før ham havde Rantzau'erne og Grabow'erne også opsat vejrmølle, gravet kanaler, øget kornproduktionen og holdt en stor besætning af køer, får, svin og heste. Men da Ole Tønder Lange kom til, gik det stærkt. Med hjælp fra statslån og gode konjunkturer kultiverede han jorden, skiftede agerinddelingen fra otte- til femvangsbrug og oprettede nye gårde, der kunne tage vare på det store areal. Det var gårdene Langeslund og Vilbæksminde.

Det, der vakte størst opsigt i samtiden, var hans forsøg på at udtørre den store Nørreøkse Sø og inddæmme store arealer af Limfjorden. I denne proces havde han købt gården Oxholm i 1796, men udtørringen af søen endte som en blandet succes, der ikke kom til at give det forventede udbytte. Ole Tønder Lange fik bevilling til at udstykke hovedgårdsjorden i 1809, hvorefter han videresolgte gården til Arent Hassel Rasmussen, der i løbet af få år gennemførte en total udstykning. Bratskov med et jordtilliggende på kun 12 tdr. hartkorn blev solgt videre i 1811. De næste 15 år skiftede Bratskov hænder inden for den samme kreds af mænd, og jorden blev udstykket yderligere, indtil forpagteren Christen Schibsted overtog den og Brovst sogns kirketiende i 1826. Først herefter begyndte der igen at blive lagt mere jord til gården.

Fra 1893 var ejeren Vilhelm Hahne-Schmidt, der var en dygtig landmand og vellidt godsejer. Han frasolgte i 1915 ca. 140 hektar  jord, og testamenterede ved sin død i 1921 desuden Bratskov til Hedeselskabet. Dermed var gårdens fremtid dog ikke sikret, for i 1944 blev den solgt til et par jordspekulanter, der tjente på at sælge den videre.  Den nye ejer, en lokal forretningsmand, solgte avlsgården fra i 1948, og gav dermed Bratskovs landbrug dødsstødet. Parken, skoven, hovedbygningen og teglværket beholdt han, og i 1953 blev dette solgt som sommerbolig.

På det tidspunkt var både bygninger og omgivelser i dybt forfald, så med hjælp fra Nationalmuseet og arkitekt H. H. Engqvist blev Bratskov grundigt istandsat, ligesom voldene og de grønne omgivelser fik et løft.

I 1976 blev Bratskov overtaget af kommunen, som har indrettet bl.a. turistforening, kontorer og udstillingslokaler i hovedbygning.