Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Estvadgaard

Estvadgaard har i tidens løb været ejet af mange magtfulde adelsslægter, bl.a. Gyldenstierne og Rantzau.

Estvadgaard var i store dele af 1700-tallet en stiftelse, der gav husly til 12 adelige enker og frøkener.  

Estvadgaard har i tidens løb haft tre forskellige hovedbygninger.

Den nuværende hovedbygning er blevet renoveret og ombygget af flere omgange, ligesom den har gennemgået omfattende restaureringer både ude og inde. 

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Estvadgaard var Erik Nielsen Gyldenstierne, der tilhørte en af datidens mest magtfulde danske adelsslægter. Medlemmer af slægten havde stor politisk magt i perioden og var desuden særdeles velhavende. Estvadgaard var da også blot én af slægtens mange gårde, og efter Erik Nielsen Gyldenstiernes død før 1455 forblev Estvadgaard i slægtens eje frem til 1569.

På grund af datidens arveregler blev Estvadgaard - som så mange andre gårde - i midten af 1400-tallet delt mellem flere af familiens medlemmer, men i 1569 købte Peder Munk alle arvelodderne, og Estvadgaard blev igen samlet under én ejer. Peder Munk var en af tidens mest magtfulde adelsmænd. I 1571 blev han medlem af rigsrådet, og i 1588 blev Munk én af de fire adelsmænd, der deltog i den formynderregering, som styrede Danmark indtil Christian IV (1577-1648) blev myndig. Efter Christian IV overtog regeringsmagten blev Munk i 1596 udnævnt til rigsmarsk, dvs. Danmarks militære øverstbefalende. Ved siden af sine politiske poster formåede Munk at øge Estvadgårds besiddelser ganske betragteligt. Peder Munk solgte imidlertid gården i 1614, og dermed gik Estvadgaard dårligere tider i møde.

Den nye ejer af Estvadgaard var Jacob Lykke, men på grund af stor gæld blev hans tid som ejer af Estvadgård kort. I 1621 blev Estvadgaard solgt videre til Johan Rantzau. Slægten Rantzau kom oprindeligt fra Tyskland og ejede ligesom Gyldenstiernerne store godsbesiddelser. Johan Rantzaus efterkommere ejede gården frem til begyndelsen af 1700-tallet, men ligesom det havde været tilfældet for Gyldenstiernerne, var Estvadgård ikke blandt Rantzauernes vigtigste herregårde. I 1710 blev gården derfor solgt videre til Anders Peder Brønsdorph. Han sloges ligeledes med økonomiske vanskeligheder og måtte samme år pantsætte Estvadgård til Christine Glud.

Da Christine Gluds søn, Johan Severin Benzon, overtog Estvadgård i 1726, var gården i dårlig stand. Johan Severin Benzon engagerede sig levende i genoprejsningen af Estvadgård og indledte opførelsen af en ny hovedbygning. Benzon døde imidlertid allerede i 1741, og hans enke, Frederikke Louise Glud, lod i sit testamente oprette Stiftelsen Estvadgård Kloster og overdrog herregården til denne stiftelse. Ved Frederikke Louise Gluds død i 1745 overgik hovedgården derfor til en stiftelse, hvor adelige enker og frøkner kunne nyde frit ophold og pension.

Estvadgaard klosterstiftelser var et af flere jomfruklostre eller frøkenklostre, der blev oprettet i perioden, hvoraf de mest berømte var Vemmetofte og Vallø. Klostrene var ikke religiøse centre - som det havde været tilfældet før 1536, men derimod boliger for ugifte adelsfrøkener og -enker. Baggrunden for oprettelsen af de mange frøkenklostre var dels pietismen - og dens engagerede velgørenhed, dels at ugifte adelskvinder i perioden ikke havde mange muligheder for at få et tilnærmelsesvis uafhængigt liv. En stiftelse kunne give sådanne kvinder en mulighed for at opnå mere frihed og værdighed, end det ellers var tilfældet.  

Klostret havde - trods de gunstige konjunkturer - en række økonomiske vanskeligheder, og i 1802 måtte klosterfrøknerne forlade herregården, mens den omkringliggende jord blev solgt.

I 1810 købte Conrad Lundsgaard fra herregården Lergrav Estvadgaard. På daværende tidspunkt var store dele af fæstegodset allerede blevet solgt til selveje, men under Lundsgaards ejerskab blev yderligere 46 tdr. htk af godsets jord solgt fra, inden familien i 1855 solgte gården til Frederik Marcus Knuth. Frederik Marcus Knuth var bl.a. udenrigsminister i Danmarks første regering, Martsministeriet, der blev dannet i 1848, og hverken hans politiske liv eller pligterne som lensgreve af Knuthenborg levnede ham mulighed for at tilbringe megen tid på Estvadgård.

Frederik Marcus Knuths søn, Eggert Christoffer Knuth, solgte i 1871 gården til Charles Adolph Denis de Neergaard fra den sjællandske herregård Gyldenholm. Gården forblev i familiens eje, indtil Eigil de Neergaard i 1923 solgte hovedgården. De Neergaard beholdt dog Estvadgaard Plantage, som endnu er i familiens eje.  

Efter salget skiftede Estvadgaard jævnligt ejer, inden den i 1944 blev købt af Karl I. Laursen. I 1965 blev gården solgt videre til Knud Højgård.

Estvadgaard ejes i 2021 af Poul Graugaard Pedersen.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Margrethe Cathrine Haush, fød Stender

Priorinde

Alder: 70
Civilstand: Enke
Position i husstanden: Priorinde
Catrine Willers, fød Smidt

Klosterfru

Alder: 64
Civilstand: Enke
Maren Christine Dyssel, fød Holst

Klosterfruer og frøkener

Alder: 63
Civilstand: Enke
Sophie Cathrine Dyssel

Klosterfrøken

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Anne Løsche

Klosterfrøken

Alder: 72
Civilstand: Ugift
Elisabeth Löscher

Klosterfrøken

Alder: 70
Civilstand: Ugift
Marie Catrine Løsche

Klosterfrøken

Alder: 66
Civilstand: Ugift
Dorthe Malene Lüdzau, fød Lüdzau

Klosterfrøken

Alder: 44
Civilstand: Ugift
Cathrine Frederikke Smidt, fød Smidt

Klosterfrøken

Alder: 37
Civilstand: Ugift
Mette Dreyer

Husholderske

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Karen Vestergaard

Frue og Frøkenpigenavne

Alder: 41
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Elisabeth Smidt

Frue og Frøkenpigenavne

Alder: 31
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Frederica Yde

Frue og Frøkenpigenavne

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Henrica Hofmann

Frue og Frøkenpigenavne

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Kirsten Fisher

Frue og Frøkenpigenavne

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Anne Jensdatter

Stuepige

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Karen Jensdatter

Brøggerspiger

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Karen Pedersdatter

Brøggerspiger

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Johanne Nielsdatter

Kokkepige ?

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Johannes Pedersen

Kusk

Alder: 62
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Christen Sørensen

Gårdskarl

Alder: 42
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Hans Meyer

Skytte

Alder: 56
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Otto Marsvin Laurberg

Forvalter ved Estvad Closter Gods

Alder: 59
Civilstand: Gift
Giertrud Krog

Alder: 32
Civilstand: Gift
Anne Margrethe Laurberg

Børn af 3 ægteskab

Alder: 9
Civilstand: -
Palomon Martinus Laurberg

Børn af 3 ægteskab

Alder: 8
Civilstand: -
Peder Laurberg

Børn af 4 ægteskab

Alder: 4
Civilstand: -
Kirsten Knudsdatter

Stuepige

Alder: 31
Civilstand: Gift
Dorthe Jensdatter

Kochepige

Alder: 34
Civilstand: Ugift
Dorthe Marie Jacobsdatter

Brøggerspige

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Morten Johansen

Ladefoged

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Norten Christensen

Ladekarl

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Ole Melchiorsen

Kusk

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Mads Nielsen

Studehyrde

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Frands Madsen

Fårehyrde

Alder: 19
Civilstand: Ugift
Bygninger

Hovedbygning

Det oprindelige Estvadgaard blev formodentligt anlagt i det 16. århundrede.

Da Johan Serverin Benzon overtog gården i 1726 ønskede han at forny anlægget. Den tidligere hovedbygning blev erstattet af et nyt trefløjet anlæg. Den nye hovedbygning blev formodentligt opført af bygmesteren N. H. Rieman og stod færdig i 1740'erne. Bygningen, der var grundmuret i et stokværk, blev opført på det eksisterende voldsted.

Efter klosterstiftelsen i 1802 blev ophævet og dets indbo bortauktioneret, blev hovedbygningen i 1815 nedrevet. Den nye hovedbygning blev flyttet til avlsgården og på det gamle voldsted anlagde man en ny have.

I 1843 blev hovedbygningen gennemgribende renoveret og fik sit nuværende udseende. I dag er hovedbygningen en beskeden enkeltfløjet bygning i én etage.

Gården har en gennemgående frontspids og hjørnerne er prydet af pilastre, dvs. flade søjler, der gentages omkring indgangspartierne.

Taget er halvvalmet, og oprindeligt var hovedbygningen stråtækt, men den har senere fået røde tegl.   

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsgården blev, som hovedbygningen, nyopført i 1740'erne, men anlægget brændte senere og ved nyopførelsen blev avlsgården flyttet mod vest.

I slutningen af 1800-tallet brændte anlægget endnu engang ned, og i 1892 påbegyndte de Neergaard derfor opførelsen af et nyt anlæg. Dele af de Neergaards anlæg er bevaret i dag.

Der er rester af et mejeri på gården. 

Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.  

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Til Estvadgaard hører en have på 3 ha. I haven øst for hovedbygningen ses, på randen af engdraget, voldstedet fra den gamle borggård. Voldstedet blev i 1972 fredet.

Mellem Flyndersø i øst og Skallesø i syd ligger Estvadgaard Plantage på 726 ha. Plantagen udgør dog kun de 420 ha., resten er udgjort af hede og af Mørksø. Bjergfyr og rødgran dominerer beplantningen i landskabet.

Estvadgaard
Herningvej 41
7800 Skive

Ejerrække

  • ( -1455) Erik Nielsen Gyldenstierne
  • (1455-1463) Gørvel Lungesdatter Lunge, gift Gyldenstierne
  • (1463-1504) Oluf Pedersen Gyldenstierne
  • (1504-1518) Elsebeth Pedersdatter Gyldenstierne
  • (1518-1540) Oluf Munk
  • (1504- ) Lene Pedersdatter Gyldenstierne, gift Hvid
  • ( -1569) Mathias Hvid
  • ( -1566) Albert Høg
  • (1504-1534) Anders Olufsen Gyldenstierne
  • (1504- ) Ludvig Olufsen Gyldenstierne
  • (1555) Oluf Ludvigsen Gyldenstierne
  • (1566-1614) Peder Munk
  • (1614-1621) Jacob Lykke
  • (1621-1638) Johan Rantzau
  • (1638- ) Frantz Rantzau
  • ( -1688) Helle Urne, gift 1) Rantzau, 2) Morten Skinkel, 3) Hans Arenfeldt
  • (1688-1710) Frederik Christian Rantzau
  • (1710) Anders Pedersen Brønsdorff
  • (1710-1726) Christine Glud, gift Benzon
  • (1726-1741) Johan Severin Benzon
  • (1741-1745) Frederikke Luise Glud, gift Benzon
  • (1745-1810) Stiftelsen Estvadgårds Kloster
  • (1810-1846) Conrad Lundsgaard
  • (1846-1855) Anders Frederik Lundsgaard
  • (1855-1856) Frederik Marcus Knuth
  • (1856-1871) Eggert Christoffer Knuth
  • (1871-1903) Charles Adolph Denis de Neergaard
  • (1903-1923) Eigil de Neergaard
  • (1923-1928) L. Steensgaard
  • (1928-1932) A. Lemming Froberg og W. Steenberg
  • (1932-1939) Sigvart Jacobsen
  • (1939-1944) Torben Oxholm
  • (1944- ) K.I. Laursen
  • (1965- ) Knud Højgård
  • (1988- )Poul Graugaard Pedersen

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980. 

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Estvadgaard

Region og kommune

Midtjylland - Skive

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Poul Graugaard Pedersen

Herregårdens størrelse

275 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 263 ha, skov 3 ha, hede 4 ha, park/have 5 ha, forpagtet 145 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser

Bratskov

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Ginding - Estvad

Ejer

Hofjægermester Neergaard

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

1010.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

260000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 125 køer, 150 kalve, 7 tyre, 50 fedekreaturer, 20 heste, 14 føl, 6 får. Der sælges ca. 300 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 4 røgter(e), 4 elev(er), 4 karl(e), 3 pige(r), 8 daglejer(e).

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Ginding - Estvad

Ejer

Pro. Andr.Fr. Lundsgaard

Herregårdens størrelse

45.44 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

0.00 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

0.00 htk

Bemærkninger

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Ginding - Estvad

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

74.77 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

11.66 htk

Tiende

26.00 htk

Fæstegods

269.39 htk

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 5,2 s 845

Estvadgaard
Herningvej 41
7800 Skive

Ejerrække

  • ( -1455) Erik Nielsen Gyldenstierne
  • (1455-1463) Gørvel Lungesdatter Lunge, gift Gyldenstierne
  • (1463-1504) Oluf Pedersen Gyldenstierne
  • (1504-1518) Elsebeth Pedersdatter Gyldenstierne
  • (1518-1540) Oluf Munk
  • (1504- ) Lene Pedersdatter Gyldenstierne, gift Hvid
  • ( -1569) Mathias Hvid
  • ( -1566) Albert Høg
  • (1504-1534) Anders Olufsen Gyldenstierne
  • (1504- ) Ludvig Olufsen Gyldenstierne
  • (1555) Oluf Ludvigsen Gyldenstierne
  • (1566-1614) Peder Munk
  • (1614-1621) Jacob Lykke
  • (1621-1638) Johan Rantzau
  • (1638- ) Frantz Rantzau
  • ( -1688) Helle Urne, gift 1) Rantzau, 2) Morten Skinkel, 3) Hans Arenfeldt
  • (1688-1710) Frederik Christian Rantzau
  • (1710) Anders Pedersen Brønsdorff
  • (1710-1726) Christine Glud, gift Benzon
  • (1726-1741) Johan Severin Benzon
  • (1741-1745) Frederikke Luise Glud, gift Benzon
  • (1745-1810) Stiftelsen Estvadgårds Kloster
  • (1810-1846) Conrad Lundsgaard
  • (1846-1855) Anders Frederik Lundsgaard
  • (1855-1856) Frederik Marcus Knuth
  • (1856-1871) Eggert Christoffer Knuth
  • (1871-1903) Charles Adolph Denis de Neergaard
  • (1903-1923) Eigil de Neergaard
  • (1923-1928) L. Steensgaard
  • (1928-1932) A. Lemming Froberg og W. Steenberg
  • (1932-1939) Sigvart Jacobsen
  • (1939-1944) Torben Oxholm
  • (1944- ) K.I. Laursen
  • (1965- ) Knud Højgård
  • (1988- )Poul Graugaard Pedersen

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Krabbesholm (Jylland)

Vis på kort

Ny Skivehus

Vis på kort

Stubbergaard

Vis på kort

Kærgaardsholm

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk