Dansk (Skift)
English
  • Find herregård på kort
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Artikler om herregårde
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Ny Skivehus

Skivehus har eksisteret siden middelalderen og har igennem mange hundrede år fungeret som administrativt center for Kronen.

Skivehus har været udsat for ødelæggende angreb ad flere omgange.

Ny Skivehus blev oprettet som ladegård 1792 og bortsolgt 1806.

Ny Skivehus fungerer i dag som aktivitetscenter for ældre og handicappede i Skive kommune.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

I 1231 inddelte kong Valdemar Sejr Danmark i små enheder for at kunne administrere skatteindsamlingerne fra hele landet. Inddelingen er kendt som Kong Valdemars Jordebog og her nævnes Skivehus for første gang.

I 1407 dukker Skivehus atter op i kilderne. På dette tidspunkt var bygningerne muligvis befæstede, men der findes ingen overleveringer om, at Skivehus blev brugt som forsvarsværk. Tværtimod blev Skivehus udsat for ødelæggende angreb under Trediveårskrigen og Svenskekrigene i 1600-tallet.

I flere hundrede år var Skivehus under Kronen. Gården fungerede som administrativt center for lenet Skive, der blev bestyret af lensmænd. Lensmændene fik indtægterne fra lenets gårde eller dele deraf, men ejede ikke gårdene. I løbet af 1500-tallet gik det ned ad bakke for den danske økonomi, og det blev nødvendigt for Kronen at pantsætte ejendomme til fordel for rede penge. Lensmanden fik alle indtægterne fra lenet som erstatning for gæld. Skive len blev pantsat 1515-1520 og igen 1539-1549.

I 1661 overgik Skivehus til privateje. Ove Gjedde havde overladt sine ejendomme i Skåne til Kronen, som efter Første og Anden Karl Gustav krig (1657-1660) afgav de skånske besiddelser som erstatning for, at Danmark kunne beholde Bornholm.

Ove Gjedde døde i 1660, men året efter modtog arvingerne til gengæld Skivehus som ejendom, og hans søn Christian Gjedde boede med sin kone på gården i ca. 20 år. Christian Gjedde og hans kone førte et herskabeligt liv på Skivehus med de store udgifter, som sådan et liv medførte. Desværre kunne deres indtægter ikke følge med udgifterne, og i 1689 måtte de forlade gården og flytte ud i en almindelig bondegård.

Verner Parsberg købte Skivehus i 1693. Verner Parsberg boede ikke selv i huset, men den omkringliggende by fik alligevel at mærke, at huset nu tilhørte en herremand. Verner Parsberg opsatte en bom, så alle der ville ind i byen fra øst, måtte spørge ham om lov. Det besværliggjorde bylivet, og der opstod konflikter mellem byens borgere og Verner Parsberg.

Herregårdens placering i Skives bykerne fortsatte med at gøre livet besværligt for byens borgere. Verner Rosentkrantz overtog Skivehus i 1750 og generede byens gader med tung trafik fra husets ladegård til husets jordbesiddelser uden for byen.

I slutningen af 1700-tallet oprettedes en ny ladegård uden for byen, Ny Skivehus. Gården med underliggende fæstegårde svarende til 73 tdr. hartkorn blev solgt i 1806. De følgende ejere bortsolgte de fleste fæstegårde, og i 1817 gik gården på tvangsauktion. Den tidligere herregård kaldtes Gammel Skivehus, men blev i løbet af 1800-tallet helt udstykket og var siden privatbolig og i 2021 hotel.

I løbet af 1800-tallet havde Ny Skivehus en række skiftende ejere men blev i 1901 solgt til Peder Odgaard, som udstykkede jorderne i parceller. Ny Skivehus er i dag helt omsluttet af forstæder til Skive By.    

I dag fungerer Ny Skivehus som aktivitetscenter for ældre og handicappede i Skive kommune. 

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Claus Norring

Foged på gården

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Jens Andersen

Ladefoged

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Niels Christensen

Staldkarl

Alder: 37
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Rasmus Pedersen

Rygter

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Anders Simmonsen

Rygter

Alder: 52
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Thommas Christensen

Rygter

Alder: 14
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Gundel Jensdatter

Huusholderske

Alder: 35
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Anne Christensdatter

Bryggerpige

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
1850

Folketælling 1850

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Margrethe Gjedde

Besidder af Gaardmand

Alder: 60
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Enke
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Cecilie Cathrine Gjedde

Hendes Børn

Alder: 26
Fødested: Do [her i Sognet]
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Anders Gjedde

Hendes Børn

Alder: 28
Fødested: Do [her i Sognet]
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Grethe Vindelin

Tyende

Alder: 42
Fødested: Viborg
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
David Mikkelsen

Tjenestefolk

Alder: 30
Fødested: Rønbjerg S [Sogn], Vib. [Viborg Amt]
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Niels Steenberg Frederiksen

Tjenestefolk

Alder: 32
Fødested: Kobberup ??
Civilstand: Gift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Peder Frederik Rasmussen

Tjenestefolk

Alder: 31
Fødested: Selde S [Sogn], Vib. [Viborg] Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Anders Jensen

Tjenestefolk

Alder: 50
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Gift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Byrge Jensen

Tjenestefolk

Alder: 35
Fødested: Hvidberg S. Viborg Amt ??
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Ole Brøndgaard Sørensen

Tjenestefolk

Alder: 15
Fødested: Høislev [Sogn], Viborg Amt
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Maren Christensen

Tjenestefolk

Alder: 28
Fødested: Resen S [Sogn], Ringkjøbing Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Anne Olesdatter

Tjenestefolk

Alder: 32
Fødested: Eising S [Sogn], Ringkjøbing Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: En Hovedgaard
Sted: Lund Bye
Bygninger

Hovedbygning

Ny Skivehus består af en hovedbygning opført i 1866 af Andreas Gjedde. Bygningen er opført i røde sten i én fløj med et fremtrædende midterparti.

Om det tidligere Skivehus vides det, at gården i 1604 på dette tidspunkt bestod af en hovedbygning med kvist, øst for hovedbygningen lå en økonomibygning med køkken, nord for hovedbygningen lå en staldbygning, og vest for hovedbygningen var to mindre bygninger. Indgangen til gårdspladsen gik gennem et porthus. Hovedbygningen var i to etager.

Bygningerne forfaldt, og i 1622-23 blev de istandsat. Desværre blev de kort efter ødelagt under Trediveårskrigen i 1625-29.

I 1630 istandsatte man atter bygningerne. Der blev opført en ny nordfløj, og de øvrige bygninger blev forbedret. Alle bygningerne fik erstattet deres stråtag med tegltag og undgik på den måde de talrige brande, som hærgede Skive. Under Svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev Skivehus ødelagt endnu engang.

Ifølge et bygningssyn fra 1794 så Skivehus på dette tidspunkt fortsat i det store hele ud, som det havde gjort indtil da.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.

Andre bygninger

Ny Skivehus blev udstykket i begyndelsen af 1900-tallet. Avlsgården er senere nedrevet. Der er senere i 1900-tallet opført en række nye bygninger, som ikke er fredede. 

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Ny Skivehus ligger omgivet af forstæder til Skive by.

En beskrivelse af Skivehus fra 1604 indikerer, at huset var omgivet af voldgrave med vand til tre sider og af Karup Å til den fjerde side.

Gammel Skivehus blev udstykket i 1800-tallet. Hovedbygningen blev ombygget omkring 1870 og siden bl.a. anvendt som direktørbolig. Gammel Skivehus er 2021 indrettet som hotel. 

 

.  

 

Ny Skivehus
Odgaardsvej 15A
7800 Skive

Ejerrække

  • (1231-1661) Kronen
  • (1661-1667) Frederik Eiler Gjedde
  • (1661-1693) Christian Gjedde
  • (1693-1719) Verner Parsberg
  • (1719-1730) Johan Parsberg
  • (1730-1735) Boet efter Johan Parsberg
  • (1735-1750) Claus Reventlow
  • (1750-1773) Verner Rosenkrantz
  • (1773- ) Peder Lund
  • ( -1791) Enke efter Peder Lund
  • (1791-1806) Christian Lange
  • (1806- ) J.G. Dinesen
  • (1806-1809) Frederik Stjernholm
  • (1809-1812) Lorenz Lund
  • (1812-1817) Tobias Lassen
  • (1817-1818) Lorenz Lund
  • (1818-1836) Christian Gjedde
  • (1836-1853) Margrethe Quistgaard, gift Gjedde
  • (1853-1877) Andreas Gjedde
  • (1877-1884) Th. Mejer
  • (1884- ) Holger Glud
  • ( -1901) Enke efter Holger Glud
  • (1901- ) Peter Odgaard
  • (1986- ) Aktivitetscentret Ny Skivehus

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.  

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1868.

Trap, J.P.: Danmark. 1953-1972.

 

 

.  

 

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Ny Skivehus

Region og kommune

Midtjylland - Skive

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Aktivitetscentret Ny Skivehus - selvejende institution

Herregårdens størrelse

Ingen oplysninger

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Funktion

Social- og sundhedsinstitution

Historiske forbindelser til andre herregårde

Kjeldgaard

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

nyskivehus.dk

1900

Amt, herred og sogn

Viborg - Hindborg - Skive

Ejer

Peder Odgaard

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

4.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

100000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 1 køer, 44 kalve, 8 heste. Der sælges ca. 8 svin om året.

Folkehold

1 karl(e), 1 pige(r), 1 daglejer(e).

Bemærkninger om godset

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Viborg - Hindborg - Skive

Ejer

Enkemadam M. Gjedde

Herregårdens størrelse

23.91 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

0.00 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

0.00 htk

Bemærkninger om godset

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Viborg - Hindborg - Skive

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

28.05 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

287.18 htk

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 4 s 761

Ny Skivehus
Odgaardsvej 15A
7800 Skive

Ejerrække

  • (1231-1661) Kronen
  • (1661-1667) Frederik Eiler Gjedde
  • (1661-1693) Christian Gjedde
  • (1693-1719) Verner Parsberg
  • (1719-1730) Johan Parsberg
  • (1730-1735) Boet efter Johan Parsberg
  • (1735-1750) Claus Reventlow
  • (1750-1773) Verner Rosenkrantz
  • (1773- ) Peder Lund
  • ( -1791) Enke efter Peder Lund
  • (1791-1806) Christian Lange
  • (1806- ) J.G. Dinesen
  • (1806-1809) Frederik Stjernholm
  • (1809-1812) Lorenz Lund
  • (1812-1817) Tobias Lassen
  • (1817-1818) Lorenz Lund
  • (1818-1836) Christian Gjedde
  • (1836-1853) Margrethe Quistgaard, gift Gjedde
  • (1853-1877) Andreas Gjedde
  • (1877-1884) Th. Mejer
  • (1884- ) Holger Glud
  • ( -1901) Enke efter Holger Glud
  • (1901- ) Peter Odgaard
  • (1986- ) Aktivitetscentret Ny Skivehus

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Estvadgaard

Vis på kort

Krabbesholm (Jylland)

Vis på kort

Nørgaard (Midtjylland)

Vis på kort

Staarupgaard

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk