Krabbesholm (Jylland)
Krabbesholm hed oprindeligt Skovshoved og var dannet af bøndergårdene Nørre- og Sønderskovshoved.
Hovedbygningen blev antageligvis opført omkring 1555. Dens nuværende udseende bærer også præg af de gennemgående restaureringer, som Verner Rosenkrantz foretog i 1750'erne.
Siden 1907 har Krabbesholm Højskole holdt til på gården.
Ejerhistorie
Ejerskabet til gården Skovshoved lader sig ikke præcist kortlægge. Sikkert er det dog, at Iver Krabbe i 1554 overtog gården, og straks påbegyndte opførelsen af en ny hovedbygning. Den stod færdig omkring 1555, og blev givet navnet Krabbesholm.
Iver Krabbe døde i 1561, hvorefter hans hustru, Magdalene Banner, som var den oprindelige arvtager af det gamle Skovshoved, nu sad på både Krabbesholm samt Iver Krabbes fars Østergaard. Dette gods formåede hun at forøge betragteligt igennem sit ejerskab inden sin død i 1597.
I 1639 overgik Krabbesholm til Jens Kaas. Han døde i 1662, hvorefter hans enke, Karen Reedtz, beholdt ejerskabet over gården i en lang årrække. Karen Reedtz var en velstillet dame, men de økonomisk svære tider, som specielt den Skånske Krig fra 1675-79 havde medført, betød, at hun i starten af 1680'erne var dybt forgældet. Hun pantsatte alle sine ejendomme, men blev dog på Krabbesholm.
Krabbesholm blomstrede under Verner Rosenkrantz ejerskab. Rosenkrantz var adelsmand med en længere karriere bag sig i militæret, hvor han dog ikke gjorde sig nævneværdigt bemærket. Han overtog Krabbesholm efter sin svigermor, Birgitte Sophie Sehested. Først i 1755 flyttede han dog til Krabbesholm, da han på dette tidspunkt var blevet amtmand over Skivehus amt. Amtmandens funktion på dette tidspunkt var groft sagt at fungere som mellemled mellem kongen og befolkningen. Samme år fik Rosenkrantz besiddelse over Willestrup, som hun indtil da havde ejerskabet over. I 1757 fik han gjort Willestrup til friherreskab (baroni), hvilket betød, at han nu kunne kalde sig for baron Rosenkrantz af Willestrup.
Verner Rosenkrantz blev dog boende på Krabbesholm til trods for sin nye titel. Her foretog han gennemgribende forandringer ved bygningen ude som inde, da han ønskede at give det selskabelige liv, han førte, en stilfuld ramme. I 1773 tog Rosenkrantz afsked med sit job som amtmand. Samme år solgte han Krabbesholm og flyttede til Willestrup, hvor han døde fire år efter.
Den nye ejer var Adam Frederik Trampe, som dog efter nogle år solgte gården videre til Hans Rasmussen. Dette salg illustrerer den overgang, som mange herregårde undergik på dette tidspunkt. Hvor ejerne tidligere havde været fornemme godsejere, der havde forpagtere tilknyttet gårdens drift, var det nu mere jævne proprietærer, som selv kunne stå for gårdens drift, der overtog gårdene. Hans Rasmussen bortsolgte under sit ejerskab en del tønder land, hvilket Jens Dalsgaard, som overtog det fulde ejerskab af gården i 1832, fortsatte med, så hele godset var bortsolgt i midten af 1800-tallet.
Under Jens Dalsgaards ejerskab blev Skive Havn anlagt på gårdens grund i 1869. For Krabbesholm betød det, at en betydelig del af godsets indtægter kom ind ad denne vej. Som landbrug var Krabbesholm dog på dette tidspunkt langt bagud for sin tid. Det blev dog forbedret kraftigt under N.C. Fugl, som overtog gården i 1870. Fugl opdyrkede bl.a. ved hjælp af dræning store områder moseagtige enghuller til agerbrug. Fugl påbegyndte forbedringer af skovbruget, som blev videreført af T. R. Rosen, som ejede gården fra 1887-98. Ingen havde tidligere foretaget nævneværdige udbedringer på skoven, men under de to herrers ejerskab blev der lagt en fast plan for dens fremtidige drift.
T. R. Rosens søn solgte i 1906 Krabbesholm til et konsortium, der ønskede at udstykke dele af arealet i mindre grunde. Hovedbygningen med have, skovens sydlige del samt den tilhørende Skive Havn blev overdraget til Skive Kommune. Året efter blev hovedbygningen ombygget til højskole, hvor Krabbesholm Højskole siden har hørt til.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Krabbesholm fik sit nye navn og ny hovedbygning under Iver Krabbes ejerskab, der antageligvis opførte hovedbygningen i 1554-55 Han flyttede gården til et firkantet voldsted tæt ved skov mod nord og vest samt fjord mod øst. Den hovedbygning, som Krabbe opførte, var en to etagers bygning, som stod solidt plantet på et fundament af granitkvadre. Granitten blev også brugt til dele af de næsten to meter tykke mure på bygningen. Hovedfløjen, som den i dag bliver kaldt, er 29 meter lang og 20 meter høj. Gavlene har store blændingskors under stigende højblændinger med tvillingerundbuer og kamtakker. Det ottekantede tårn, som står i hjørnet mod nordvest, havde tidligere et lanternespir af renæssancekarakter, men har nu pyramidetag.
På sydsiden af bygningen er der et trappetårn, hvor der, måske efter Krabbes død, blev opført en karnapagtig udbygning i husets højde.
Under Verner Rosenkrantz ejerskab blev Krabbesholm yderligere udbygget til et tre-fløjet anlæg med anlæggelsen af to lange sidefløje i bindingsværk. De er begge 45 meter lange og løber fra hovedfløjen i nord mod syd. Ved indkørslen til borggården byggede Rosenkrantz også en stor indgangsportal i senbarok, som dog senere er revet ned. Indvendigt skete der også store forbedringer under Rosenkrantz' modernisering. Den store riddersals udsmykning stammer fra denne tid og blev foretaget af maleren Olaus Carolus Wassmann. Hans loft- og vægmalerier, som pryder riddersalen, med allegorisk-historiske scener er daterede til 1759 og benævnes som "et hovedværk i jysk rokokostil".
Da Krabbesholm i 1907 blev til en højskole, skete der i den forbindelse også en del indvendige ændringer på hovedbygningen, så den kunne indpasse sig til de 125 elever, skolen dengang husede. Sidefløjene blev moderniseret i mellemkrigstiden, mens der i 1949 blev indsat kviste i fløjene, da de blev omdannet til elevværelser. Hovedfløjen blev istandsat mellem 1942-47. I den forbindelse blev Olaus Carolus Wassmanns mange malerier i riddersalen også restaureret med tilskud fra Ny Carlsberg Fondet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den gamle avlsbygning, som formentlig blev bygget af Iver Krabbe, blev under Verner Rosenkrantz' modernisering af Krabbesholm flyttet fra området bag skoven til nord for hovedbygningen. Den blev bygget i et solidt egebindingsværk, men blev revet ned i 1908 i forbindelse med de store omlægninger, som Krabbesholm på dette tidspunkt gennemgik.
I 1958 blev en ny gymnastiksal opført syd for hovedbygningen. Den blev tegnet af arkitekt Kristian Nielsen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Krabbesholm Højskole
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Adgang efter forudgående aftale
Ejer
Krabbesholm Højskole - selvejende institution
Herregårdens størrelse
2 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
park/have 2 ha
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
visitdenmark.dk, krabbesholm.dk
Amt, herred og sogn
Viborg - Hindborg - Resen
Ejer
Krabbesholm Folkehøjskole
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
0 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Ingen oplysninger.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Hindborg - Resen
Ejer
Pro. Jens Dalsgaard
Herregårdens størrelse
21.61 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
12.80 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.24 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Hindborg - Resen
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
30.20 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Tiende
73.75 htk
Fæstegods
340.42 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 758
