Stubbergaard
Stubbergaard var indtil Reformationen Stubber Kloster, men i 1547 blev det oprettet som hovedgården Stubbergaard.
Det oprindelige Stubbergaard Kloster lå et stykke fra den nuværende gård.
Ruinerne fra det gamle kloster kan stadig ses nær Stubbergaard.
Stubbergaard var i 1662-1790 delt mellem mange ejere, hvis anparter i gården blev nedarvet gennem generationer.
Ejerhistorie
Stubbergaard var oprindeligt et nonnekloster. Stubber Kloster lå et stykke fra den nuværende gård og hørte sandsynligvis under benediktinerordenen. Klosteret nævnes første gang i 1268. Ved Reformationen i 1536 blev al kirkelig ejendom inddraget under Kronen. Klostrene blev nedlagt, men de tilbageværende munke og nonner skulle modtage underhold, så længe de levede. Urolighederne omkring Reformationens indførelse gik hårdt ud over Stubber Kloster, som blev plyndret hele tre gange.
Stubber Kloster ændrede efter Reformationen navn til Stubbergaard. Iver Juel overtog den i 1547 og byggede den op som adelig herregård. Det var en betydelig herregård med mere 150 fæstegårde under sig.
Svigerdatteren Christence Juel fik et langt forhold til gården, hvor hun levede i over 50 år. Hun fik Stubbergaard i bryllupsgave og overlevede tre ægtemænd og 6 ud af sine 7 børn. Hun boede som enke i 20 år på gården, hvor hun flere gange oplevede fjendtlige hære på egnen. Hun var religiøs, men i strid med den lokale sognepræst, da de havde forskellige syn på kristendommen. Det lykkedes hende i denne strid at få præsten smidt i fængsel og senere landsforvist til Sverige.
Christence Juel - og hendes tre ægtemænd - havde mange arvinger og efter hendes død blev gården i en lang periode delt i mange parter. I 1678 var der 12 parthavere til gården. Arvelodderne til Stubbergaard handledes mellem de implicerede parter, men nedarvedes også gennem generationer og kunne evt. atter deles mellem flere arvinger. Eksempelvis ejede Kronen i 1690 1/7 af Stubbergaard, og i 1707 arvede Henrik Huitfeldt 2/7.
Slægten Sehested på den nærliggende herregård Rydhave købte i 1725 en halvpart af Stubbergaard, angiveligt med ønske om at samle hele gården. Den anden halvdel fortsatte dog med at have mange ejere og først i 1758 lykkedes det for Morten Andersen Qvistgaard at samle den anden halvpart, som han beholdt i endnu 20 år. Denne andel gik til Peder Hansen, som i 1790 solgte til Niels Sehested på Rydhave. Efter mere en 125 år var Stubbergaard endeligt igen en samlet ejendom under en enkelt ejer. Niels Sehesteds økonomiske forhold var dog i en ringe forfatning og ved hans død blev gården derfor forsøgt solgt på auktion, indtil den slutteligt blev købt af Direktionen for Viborg Stift i 1826.
Efterfølgende har der været en lang række ejere. Omkring 1900-tallets begyndelse forfaldt Stubbergaard som landbrug og produktionen stoppede til sidst helt. Da Villads Kudahl købte gården i 1919, fik han i løbet af få år sat skik på det forfaldne landbrug og gården blev efterfølgende igen driftig.
I 2013 var Klaus K. Brask-Nielsen ejer af Stubbergaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Det oprindelige Stubber Kloster lå isoleret ved Stubbergaard sø. Bygningen er nu en ruin, men en hvælvet sal står endnu af vestfløjen. Der er murstensgulv på de bevarede dele og væggene har nicher, der måske har været brugt til helgenstatuer. Der er også bevaret mindre rum med hvælvede lofter, der muligvis har været kælder. Klosteret var en firefløjet bygning opført i røde munkesten.
Da Iver Juel blev ejer opførte han i 1545 en portfløj og lavede grave omkring klosteret. I 1555 byggede han et fruerstuehus med tårn. Senere byggede Kjeld Juel en bro over den anlagte grav, og han ombyggede desuden det søndre hus og en avlsgård.
I løbet af 1800-tallet brændte og forfaldt det meste af klosteret og der blev opført et hus over ruinerne som beskyttelse. Det blev senere af ejeren Valdemar Laursen erstattet af stråtage som afdækning.
Hovedbygningen på det nuværende Stubbergaard er en énfløjsbygning i én etage med rødt tegltag. Bygningen er fra 1849.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Fra slutningen af 1800-tallet blev der bygget en stor trælade på Stubbergaard af ejeren J.P. Nielsen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygingerne er ikke fredede.
Litteratur
Carl Neergaard: Bidrag til Danmarks Klosterhistorie, Kirkehist. Saml. 4. Rk. 1889-. S.67-74.
Jeppe Aakjær: Fra det gamle Stubbergaard, AarbSkive. 1926. S. 87-106.
Levninger af Stubbergaards Arkiv meddelt af O. Nielsen i DMag. 5. Rk. 1889-1892. S. 28-38.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Villads Christensen: Stubber Klosters Historie, AarbHards. 1911. S.37-112.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Stubbergård
Region og kommune
Midtjylland - Holstebro
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Torben Dahl Thorsen
Herregårdens størrelse
60 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 44 ha, eng 8 ha, skov 6 ha, sø 2 ha, bortforpagtet 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Hed tidligere Stubber Kloster
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ginding - Sevel
Ejer
Højskoleforstander Nielsen-Svinninge
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8002.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
100000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 35 køer, 40 kalve, 20 tyre, 4 fedekreaturer, 9 heste, 3 føl, 90 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 2 pige(r), 4 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ginding - Sevel
Ejer
Tiendekommisær Jac. Boserup
Herregårdens størrelse
18.05 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
7.43 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.53 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ginding - Sevel
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
12.18 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
5.84 htk
Tiende
6.00 htk
Fæstegods
146.55 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 859
