Baadesgaard
Baadesgaard blev oprettet som herregård i 1685-1686.
Igennem hele 1800-tallet har Baadesgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift.
Hovedbygningen på Baadesgaard er opført omkring 1740.
Til Baadesgaard hører en have på ca. to ha.
Ejerhistorie
Herregården Baadesgaard blev oprettet i slutningen af 1600-tallet af nedlagte gårde fra landsbyerne Baadesby og Langholm af kong Christian V (1646-1699). Herregården var i Kronens besiddelse indtil 1698, hvor Baadesgaard blev overdraget til arvingerne efter Hans Daniel Freintz, som havde et tilgodehavende hos den danske konge. I 1700 udkøbte Kaj Ahlefeldt de øvrige arvinger og blev derved eneejer af Baadesgaard. Efter Kaj Ahlefeldts død i 1704 overgik Baadesgaard til hans arvinger, hvoraf Hans Daniel Ahlefeldt blev eneejer i 1709. Hans Daniel Ahlefeldt blev efterfulgt af stedsønnen Hans Landorph.
Hans Landorph blev adlet i 1734, men han var hverken en god embedsmand eller god godsejer. De generelle vilkår for landbruget var vanskelige på denne tid, men Hans Landorph fortsatte med at udvide godset ved at opkøbe fæstegårde for lånte penge. Han kom derfor i stor gæld, og i 1737 måtte han overgive Baadesgaard til sin kreditor, prinsesse Charlotte Amalie.
Charlotte Amalie var datter af Frederik IV (1671-1730), og i sit testamente fra 1773 havde hun bestemt, at Baadesgaard skulle tilfalde Eggert Christopher von Linstow og efter ham hans søn Levin Carl Adolf von Linstow.
Eggert Christopher von Linstow og Levin Carl Adolf von Linstow døde imidlertid før Charlotte Amalie, og Baadesgaard tilfaldt i stedet for Kronen. Baadesgaard var da en stor herregårde med 80 tønder hartkorn hovedgårdsjord, 86 fæstegårde og 96 husmænd.
I 1785 blev Torkel Baden inspektør på Baadesgaard. Under hans ledelse og med inspiration fra landboreformerne gennemførtes fra 1787 gennemgribende forandringer på Baadesgaard. Fæstegårdene blev udskiftet dvs. oprettelse af ensartede jordlodder, som hørte til hver gård. Hver bonde skulle nu dyrke sin egen jord og ikke som tidligere i fællesskab på landsbyens marker. I 1791 blev hoveriet ophævet og erstattet af en pengeafgift. Hoveri var det pligtarbejde, som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården. Herefter indførtes arvefæste, som var en form for selveje, hvor bønderne kunne lade fæstegården gå i arv og dermed sikre, at forbedringer på gården kom efterkommere til gode.
Selve hovedgårdens jorder blev delt i fem parceller og nogle mindre lodder. Hovedbygningen sammen med en anden parcel blev købt af Torkel Baden, som lagde de to parceller sammen. I 1797 solgte Torkel Baden Baadesgaard til forpagter Andersen på Frederiksdal, hvorefter gården allerede året efter blev solgt på auktion til Kornelius Nissen. Gennem hele 1800-tallet har Baadesgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift.
I 1894 kom Baadesgaard til Christian K. Kromphardt, hvis enke i 1931 overdrog gården til sin svigersøn Harald Christian Andersen.
Baadesgaard er i 2021 ejet af Mogens Barfoed-Høj, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Baadesgaard er opført omkring 1740. Hovedbygningen fremstår i tre fløje i et stokværk med tegltag. Hovedfløjen er opført i grundmuret bindingsværk, mens sidefløjene er opført i egebindingsværk. Mod gården har hovedfløjen en frontspids.
De tre fløje indrammer en åben gårdsplads, som også nogle af gårdens avlsbygninger placerer sig ved. Syd og øst for hovedbygningen findes haven på Baadesgaard. Hovedbygningen har et symmetrisk udtryk fra gårdsiden.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Baadesgaard placerer sig vest for hovedbygningen. Nogle af avlsbygningerne placerer sig ved den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig ved. Avlsbygningerne er deltvist opført i bindingsværk og deltvist i grundmur.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Baadesgaard
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Mogens Barfoed-Høj
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
285 ha
Detaljeret størrelse
Ager 255 ha, park/have 10 ha, andet 20 ha, forpagtet 1 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Baadesgaard hører også Nørregård og Lundsgård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Græshave
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
64.01 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
758.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 310. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
