Øllingesøgaard
I mere end 200 år tilhørte Øllingesøgaardmedlemmer af slægten Pors.
Siden 1793 har gården tilhørt efterkommere af Margrethe Marie Neander.
Ejerhistorie
Øllingesøgaard har eksisteret siden middelalderen, hvor den fra begyndelsen af 1400-tallet kom til slægten Pors. Denne slægt ejede Øllingesøgaard i mere end 200 år. En af slægtens fremtrædende mænd var Rudbek Pors, som formentlig opførte en ny gård nord for den ældste Øllingesøgaard. Pors var i en årrække landsdommer på Lolland, og han skænkede både Gloslunde og Græshave kirke en altertavle. Ved Rudbek Pors død i 1590 overgik Øllingesøgaard til hans bror Stig Pors og senere til dennes søn, Claus Pors.
Gennem ægteskabet med Karen Daa kom Claus Pors også i besiddelse af Dansted, hvorved Øllingesøgaard blev midtpunktet i et betydeligt gods. Claus Pors døde i 1617, hvorefter det begyndte at gå tilbage for ejerne fra slægten Pors, der langsomt måtte afhænde bøndergodset. Slægtens sidste ejer var endnu en Rudbek Pors, hvis datter Birgitte i 1670 overdrog gården til sin slægtning Henning von Dahldorff.
Fra Henning von Dahldorffs svigersøn Jacob Gewecke overgik Øllingesøgaard i 1686 til kong Christian V (1646-1699). Øllingesøgaard blev derved krongods, og i denne periode blev gårdens jordtilliggende udvidet betragteligt. Kong Christian V solgte dog allerede gården videre i 1689. Køberen var den formuende Margrethe Giedde. Hun investerede sine penge i jord i håbet om, at hun kunne give hvert af sine tretten børn en herregård. Efter frasalg af en del af godset overlod Margrethe Giedde i 1698 Øllingesøgaard til sin søn Erik Vind.
Tiden under Erik Vinds ejerskab blev en ny storhedstid for Øllingesøgaard, idet jorderne igen kom i god drift, og antallet af fæstegårde blev udvidet betragteligt. Vind døde dog forholdsvis ung, og hans enke Edel Urne Mund bragte ved nye ægteskaber gården til først Erik Larsen Storgaard og derefter Georg Rudolph Müller. Inden sin død havde Edel Urne Mund dog bestemt, at det var hendes søn fra første ægteskab, Niels Vind, der skulle overtage godset.
Niels Vind var søofficer, og på tragisk vis druknede han på sin vej hjem for at overtage godset efter sin mor. Ejeren af Øllingesøgaard blev derfor hans unge enke Christiane Ulrikke von Lützow, der ved nyt ægteskab bragte gården til Diderich Mühlenfort. Allerede i 1743 solgte parret dog Øllingesøgaard, som i den følgende periode blev solgt eller arvet flere gange.
I 1790 arvede Margrethe Marie Neander Øllingesøgaard efter sin anden ægte mand, Hans Didrichsen. Hun efterlod gården til sin søn af første ægteskab Jørgen Henrich Seehusen, hvis datter ved sit ægteskab bragte gården til Mathias Hamborg Wilhjelm. Han styrede godset med stor dygtighed, og han introducerede en række reformer, såvel som nye dyrkningsmetoder og kulturplanter. Efter at store dele af fæstegården blev solgt, overtog sønnen Mathias Henrik Seehusen Wilhjelm Øllingesøgaard i 1868. Han blev efterfulgt af sin søn, Lauritz Fasting Wilhjelm, og derefter dennes enke og siden datter, Lykke Danneskiold-Samsøe.
I 2021 er Øllingesøgaard ejet af Helge Danneskiold-Samsøe, som driver land- og skovbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i renæssancestil i 1869. Det er et trefløjet anlæg i to etager, hvis hovedfløj mod nord og syd brydes af korte tværfløje. Alle fløjene har svungne gavle, der er smykket med buefriser. Hele anlægget er opført i røde sten, og hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids, der som fløjene har svungne gavle.
Bygherren, Mathias Henrik Seehusen Wilhjelm, lod opføre den nuværende hovedbygning samme sted, som de to tidligere hovedbygninger.
Det ældste Øllingesøgaard lå sandsynligvis på en rund holm syd for den nuværende gård, men Rudbek Pors lod opføre en ny hovedbygning på det nuværende voldsted. Indkørslen til hovedbygningen foregik i Rudbek Pors' tid over en vindebro. Hovedbygningen og avlsbygningerne fra Rudbek Pors' tid blev erstattet af nye under Erik Vinds ejerskab.
Vinds bygning blev i 1869 erstattet af den nuværende hovedbygning, der ligger omgivet af haven mod vest, syd og nord. Mod øst ligger en større, åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Øllingesøgaard ligger øst for hovedbygningen. Et trelænget anlæg åbner sig mod hovedbygningen. Den nordlige længe har mod nord fået tilføjet en udløberlænge, der bryder med anlæggets øvrige symmetri.
De ældste avlsbygninger på Øllingesøgaard er rødmalede og grundmurede efter en brand i 1912. Anlægget er løbende blevet udbygget, senest i 1980.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I starten af 1800-tallet var Øllingesøgaard omgivet af vandfyldte grave.
Til Øllingesøgaard hører en have på ca. femten tdr. land med rester af gravene og kanaler. Haven placerer sig både syd, nord og vest for hovedbygningen og rummer bl.a. et lysthus. Det var under Erik Vinds ejerskab, at haven blev anlagt som en smuk park i fransk stil med lige linjer og klippede hække.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Øllingsøe Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Helge greve Danneskiold-Samsøe
Herregårdens størrelse
817 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 653 ha, skov 164 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Græshauge
Ejer
G.F. Wilhjelm
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
14.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
450500 (kr)
Ejendomsskyld skov
128000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 140 køer, 30 kalve, 6 tyre, 34 heste, 1 føl. Der sælges ca. 30 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 3 karl(e), 10 pige(r), 16 daglejer(e), 32 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Græshauge
Ejer
Justitsråd M.H. Vilhjelm
Herregårdens størrelse
50.93 htk
Skovskyld
1.94 htk
Mølleskyld
2.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
274.58 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.87 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Græshauge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
36.75 htk
Skovskyld
0.83 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 325
