Øllingesøgaard
I mere end 200 år tilhørte Øllingesøgaardmedlemmer af slægten Pors.
Siden 1793 har gården tilhørt efterkommere af Margrethe Marie Neander.
ADRESSE
Øllingesøgaard
Græshavevej 33
4920 Søllested
Ejerhistorie
Øllingesøgaard har eksisteret siden middelalderen, hvor den fra begyndelsen af 1400-tallet kom til slægten Pors. Denne slægt ejede Øllingesøgaard i mere end 200 år. En af slægtens fremtrædende mænd var Rudbek Pors, som formentlig opførte en ny gård nord for den ældste Øllingesøgaard. Pors var i en årrække landsdommer på Lolland, og han skænkede både Gloslunde og Græshave kirke en altertavle. Ved Rudbek Pors død i 1590 overgik Øllingesøgaard til hans bror Stig Pors og senere til dennes søn, Claus Pors.
Gennem ægteskabet med Karen Daa kom Claus Pors også i besiddelse af Dansted, hvorved Øllingesøgaard blev midtpunktet i et betydeligt gods. Claus Pors døde i 1617, hvorefter det begyndte at gå tilbage for ejerne fra slægten Pors, der langsomt måtte afhænde bøndergodset. Slægtens sidste ejer var endnu en Rudbek Pors, hvis datter Birgitte i 1670 overdrog gården til sin slægtning Henning von Dahldorff.
Fra Henning von Dahldorffs svigersøn Jacob Gewecke overgik Øllingesøgaard i 1686 til kong Christian V (1646-1699). Øllingesøgaard blev derved krongods, og i denne periode blev gårdens jordtilliggende udvidet betragteligt. Kong Christian V solgte dog allerede gården videre i 1689. Køberen var den formuende Margrethe Giedde. Hun investerede sine penge i jord i håbet om, at hun kunne give hvert af sine tretten børn en herregård. Efter frasalg af en del af godset overlod Margrethe Giedde i 1698 Øllingesøgaard til sin søn Erik Vind.
Tiden under Erik Vinds ejerskab blev en ny storhedstid for Øllingesøgaard, idet jorderne igen kom i god drift, og antallet af fæstegårde blev udvidet betragteligt. Vind døde dog forholdsvis ung, og hans enke Edel Urne Mund bragte ved nye ægteskaber gården til først Erik Larsen Storgaard og derefter Georg Rudolph Müller. Inden sin død havde Edel Urne Mund dog bestemt, at det var hendes søn fra første ægteskab, Niels Vind, der skulle overtage godset.
Niels Vind var søofficer, og på tragisk vis druknede han på sin vej hjem for at overtage godset efter sin mor. Ejeren af Øllingesøgaard blev derfor hans unge enke Christiane Ulrikke von Lützow, der ved nyt ægteskab bragte gården til Diderich Mühlenfort. Allerede i 1743 solgte parret dog Øllingesøgaard, som i den følgende periode blev solgt eller arvet flere gange.
I 1790 arvede Margrethe Marie Neander Øllingesøgaard efter sin anden ægte mand, Hans Didrichsen. Hun efterlod gården til sin søn af første ægteskab Jørgen Henrich Seehusen, hvis datter ved sit ægteskab bragte gården til Mathias Hamborg Wilhjelm. Han styrede godset med stor dygtighed, og han introducerede en række reformer, såvel som nye dyrkningsmetoder og kulturplanter. Efter at store dele af fæstegården blev solgt, overtog sønnen Mathias Henrik Seehusen Wilhjelm Øllingesøgaard i 1868. Han blev efterfulgt af sin søn, Lauritz Fasting Wilhjelm, og derefter dennes enke og siden datter, Lykke Danneskiold-Samsøe.
I 2013 blev Øllingesøgaard ejet af Otto Danneskiold-Samsøe.
- ( -1390) Laurens Mus
- (1390-1401) Otto Jensen Markmand
- (1401-1431) Slægten Pors
- (1431-1447) Stig Pors
- (1447-1474) Erik Pors
- (1475-1494) Stig Pors
- (1494-1559) Christian Pors
- (1559-1590) Rudbek Pors
- (1590-1603) Stig Pors
- (1603-1607) Rudbek Pors
- (1603-1617) Claus Pors
- (1617-1660) Claus Pors
- (1617-1670) Rudbek Pors
- (1670) Henning Kaas
- (1670-1678) Henning Dahldorff
- (1678-1686) Jacob Gewecke
- (1686-1689) Kronen
- (1689-1698) Margrethe Giedde, gift Vind
- (1698-1704) Erik Vind
- (1704- ) Edel Urne Mund, gift 1) Vind, 2) Storgaard og 3) Müller
- (1704-1714) Erik Larsen Storgaard
- (1714-1715) Edel Urne Mund, gift 1) Vind, 2) Storgaard og 3) Müller
- (1715-1733) Georg Rudolph Müller
- (1733) Niels Vind
- (1733-1734) Boet efter Niels Vind
- (1734-1738) Christiane Ulrikke von Lützow, gift 1) Vind og 2) Mühlenfort
- (1738-1743) Diderich Mühlenfort
- (1743-1766) Frantz Mathiesen Thestrup
- (1766-1770) Hans Riegelsen
- (1770) Andreas Riegels og Jacob Flindt Riegels
- (1770-1775) Andreas Riegels
- (1775-1790) Hans Didericksen
- (1790-1793) Margrethe Marie Neander, gift 1) Seehusen og 2) Didericksen
- (1793-1813) Jørgen Henrich Seehusen
- (1813-1819) Diderikke Lønborg, gift Seehusen
- (1819-1827) Diderikke Georgia Seehusen, gift Wilhjelm
- (1827-1868) Mathias Hamborg Wilhjelm
- (1868-1878) Mathias Henrik Seehusen Wilhjelm
- (1878-1893) Sophie Fasting, gift Wilhjelm
- (1893-1943) Lauritz Gerhard Fasting Wilhjelm
- (1943-1944) Lauritz Gerhard Fasting Wilhjelms dødsbo
- (1944-1953) Margaret Zacharia, gift Wilhjelm
- (1953-1975) Lykke Wilhjelm, gift Danneskiold-Samsøe
- (1975- ) Otto Frederik Aage Danneskiold-Samsøe
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i renæssancestil i 1869. Det er et trefløjet anlæg i to etager, hvis hovedfløj mod nord og syd brydes af korte tværfløje. Alle fløjene har svungne gavle, der er smykket med buefriser. Hele anlægget er opført i røde sten, og hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids, der som fløjene har svungne gavle.
Bygherren, Mathias Henrik Seehusen Wilhjelm, lod opføre den nuværende hovedbygning samme sted, som de to tidligere hovedbygninger.
Det ældste Øllingesøgaard lå sandsynligvis på en rund holm syd for den nuværende gård, men Rudbek Pors lod opføre en ny hovedbygning på det nuværende voldsted. Indkørslen til hovedbygningen foregik i Rudbek Pors' tid over en vindebro. Hovedbygningen og avlsbygningerne fra Rudbek Pors' tid blev erstattet af nye under Erik Vinds ejerskab.
Vinds bygning blev i 1869 erstattet af den nuværende hovedbygning, der ligger omgivet af haven mod vest, syd og nord. Mod øst ligger en større, åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Øllingesøgaard ligger øst for hovedbygningen. Et trelænget anlæg åbner sig mod hovedbygningen. Den nordlige længe har mod nord fået tilføjet en udløberlænge, der bryder med anlæggets øvrige symmetri.
De ældste avlsbygninger på Øllingesøgaard er rødmalede og grundmurede efter en brand i 1912. Anlægget er løbende blevet udbygget, senesti 1980.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I starten af 1800-tallet var Øllingesøgaard omgivet af vandfyldte grave.
Til Øllingesøgaard hører en have på ca. femten tdr. land med rester af gravene og kanaler. Haven placerer sig både syd, nord og vest for hovedbygningen og rummer bl.a. et lysthus. Det var under Erik Vinds ejerskab, at haven blev anlagt som en smuk park i fransk stil med lige linjer og klippede hække.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Øllingsøe
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Otto greve Danneskiold-Samsøe
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
538.00 ha
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
SGS 2011, Roussell, bd. 6, s. 332
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Græshauge
Ejer
G.F. Wilhjelm
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
14.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
450500 (kr)
Ejendomsskyld skov
128000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 140 køer, 30 kalve, 6 tyre, 34 heste, 1 føl. Der sælges ca. 30 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 3 karl(e), 10 pige(r), 16 daglejer(e), 32 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Græshauge
Ejer
Justitsråd M.H. Vilhjelm
Hovedgård
50.93 htk
Skovskyld
1.94 htk
Mølleskyld
2.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
274.58 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.87 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Græshauge
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
36.75 htk
Skovskyld
0.83 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 325