Beldringe
Beldringe var i en stor del af 1700-tallet underlagt Vordingborg rytterdistrikt, som var en af de i alt 12 rytterdistrikter i Danmark, hvis formål var at betale for det nationale rytteri.
Gården var mellem 1774 og 1993 ejet af slægten Raben-Levetzau.
Beldringes hovedbygning er opført i 1561 som et trefløjet anlæg, hvoraf kun hovedfløjen eksisterer i dag.
Til Beldringe hører en gammel bindingsværkslade fra 1806.
Ejerhistorie
Den første kendte ejer af Beldringe var Joseph Nielsen Blad, som ejede gården i 1360. Gårdens ejerhistorie er herefter usikker frem til 1522, hvor den kom til Joachim Beck. Han overtog den gennem sit ægteskab med Anne Ravensberg, som havde arvet den efter sine forældre.
Joachim Beck tilhørte den sjællandske lavadel. Han blev i 1537 rentemester over det østlige Danmark og fik i samme ombæring en del jord på Sjælland tildelt, hvilket betød, at Beldringe under hans eje bl.a. fik tilknyttet ni yderligere fæstegårde.
I 1621 overtog Christian IV (1577-1648) Beldringe gennem en byttehandel med Jacob Beck, som i stedet fik Gladsaxe i Skåne. Kongens interesse for Beldringe skyldtes dens placering, da den lå midt i hans vildtbane. På dette tidspunkt bestod Beldringe af hovedgården samt 52 fæstegårde, og Christian IV havde planer om at gøre Beldringe til et virkeligt storgods, hvorfor han i 1622 nedlagde Beldringe præstegård, hvis jorder sammen med 32 andre fæstegårde i Tryggevælde len blev lagt under Beldringe. Christian IV indrettede samtidig en ny stald til sine heste, opførte nye avlsbygninger og istandsatte hele hovedbygningen.
Frederik III (1609-1670) bestemte i sit testamente fra 1665, at hans yngste søn, prins Jørgen, skulle have Vordingborg med herregårdene Beldringe og Lekkende i arv. Ved prinsens død i 1708 tilfaldt alle hans ejendomme Kronen og blev derefter en del af det nyoprettede Vordingborg Rytterdistrikt. De i alt 12 rytterdistrikter i Danmark, hvis formål var at forsørge det nationale rytteri, blev oprettet umiddelbart efter de mange krige mod Sverige i løbet af 1600-tallet. I anden halvdel af 1700-tallet blev rytterdistrikternes godser solgt til private for bl.a. at afhjælpe Kronens dårlige økonomi.
Den store kvægpest, som prægede landet mellem 1745 og 1775 gik hårdt ud over Vordingborg Rytterdistrikt. Tusindvis af kreaturer døde, og gårdene var generelt truet af ødelæggelse. I 1769 havde en kommission foreslået at inddele herregårdene, heriblandt Beldringe, i parceller. På Beldringe blev der indrettet ti parceller, der alle blev solgt ved auktion i 1772. Planen om at udstykke hele godset mødte dog stor modstand, og Beldringe blev derfor i 1774 solgt til Frederik Sophus Raben. Han foretog straks en stor istandsættelse af den gamle hovedbygning.
Frederik Sophus Rabens søn, Carl Vilhelm Raben, overtog Beldringe efter faderens død i 1820. Han havde opholdt sig i udlandet som legationssekretær i Haag, men vendte nu hjem for at styre gården. I 1834 fik han kongens bevilling til at antage navnet Raben-Levetzau.
Da Carl Vilhelm Raben-Levetzau ingen børn fik, oprettede han sammen med sin hustru, Julia Adelaide Harriet Bornemann, Den Raben-Levetsauske Fond. Beldringe gik efter Julia Adelaide Harriet Bornemanns død i 1888 i arv til nevøen Frederik Christoffer Otto Raben-Levetzau. Han ejede herefter gården frem til sin død i 1931. Som ung var han ansat i diplomatiet, men blev i 1905 valgt som udenrigsminister i J.C. Christensens andet Venstre-ministerium. I 1908 indgav Raben-Levetzau dog sin afskedsbegæring og trådte samtidig endegyldigt ud af politik.
Efter Frederik Christoffer Otto Raben-Levetzaus død overtog sønnen Johan Otto Raben-Levetzau Beldringe. Han ejede gården frem til 1992, hvor den blev overtaget af datteren Nina Veronika Raben-Levetzau, som i 1993 solgte den til et anpartsselskab.
Beldringe er i 2021 ejet af Beldringe Gods ApS ved Marie Sidonie Jebsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Beldringes hovedbygning blev opført i 1561 under Joachim Becks ejerskab. Dog er kun hovedlængen tilbage af, hvad der dengang var et trefløjet anlæg. De to længer, som ikke eksisterer i dag, var opført i bindingsværk i to etager.
Midterlængen, som altså udgør hovedbygningen i dag, er opført i to etager. Den er 30 meter lang og 10 meter dyb. Fundamentet er lavet af kampesten, og soklen består af granitkvadre. Murene er opført i røde munkesten med indlagte bånd af delvist hvidkalket kridt. Der er generelt anvendt to skifter kridtsten for hver tre skifter røde munkesten, hvilket er typisk for herregårde fra denne del af Østsjælland. De oprindelige vinduer, hvor to i kælderetagen endnu er bevaret, var små og rundbuede og forsynet med jernstænger.
Omkring år 1600 blev et ottekantet trappetårn tilføjet til hovedbygningen. Det blev dog fjernet i forbindelse med Frederik Rabens store istandsættelse af hovedbygningen i 1774. Han forsynede i samme ombæring facaden med fire pilastre, stukforsiringer samt en guirlandeprydet frontspids og en trappe med smedejernsgelænder. Det hele i klassisk Loius seize-stil. Formålet var her at genopbygge hovedbygningen som en herskabelig bolig.
Omkring 1875 fik hovedbygningen også tilført imiterede renæssancegavle og kviste. Disse blev dog fjernet igen i 1910 i forbindelse med en større istandsættelse.
I starten af 1930'erne blev hele hovedbygningens indre moderniseret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
En stor brand i 1910 betød, at stort set alle Beldringes avlsbygninger gik tabt. Nye blev herefter opført i grundmur med fast tag mellem 1910 og 1924.
Blandt de tilbageværende avlsbygninger fra før branden springer den gamle bindingsværkslade fra 1806 i øjnene. Den er 30 fag lang og 14 fag bred og er bygget på et fundament af kampesten. Bindingsværket er sortstolpet, og de murede tavl er kalket i en rødlig farve. Mod syd har laden en enkelt revledør, tre tavl med lodrette stænger samt flere mindre åbninger i form af græske kors. Siden mod nord har en centralt placeret, dobbeltfløjet port.
Fredningsstatus 2021: Bindingsværksladen fra 1806 er fredet.
Kulturmiljø
Hovedbygningen var tidligere omkranset af en firkantet voldgrav, som yderligere var omkranset af en ringgrav. Dele af disse er endnu bevaret i dag.
Beldringe er anlagt ud mod Pudbæk Å og er omgivet af skove og moser. En kort kastanieallé fører op til den lange, lave portfløj, som på sig bærer et smedejernsgitter med slægterne Raben og Levetzaus' våbener.
I Beldringe Kirke har ejerne af Beldringe sat sig flere spor. Lave Beck, der ejede gården fra 1597 til 1607, skænkede sammen med sin hustru kirken en altertavle og en klokke med årstallet 1603 påtrykt. Deres søn, Jacob Beck, som overtog Beldringe efterfølgende, var gift med Hille Marsvin. Deres våbener ses på prædikestolen.
I nærheden af Beldringe ligger gården Bellevue, der tidligere fungerede som enkesæde for ejeren af Beldringe. I 1878 blev der her i en lille lund oprettet et mindesmærke for Carl Vilhelm Raben-Levetzau, der oprettede Den Raben-Levetsauske Fond.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Beldringe Gods
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Beldringe Gods Ejendomme ApS
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
430.00 ha
Detaljeret størrelse
Ager 304 ha, eng 26 ha, skov 100 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Beldringe Gods hører i dag også Bellevue med 25 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Beldringe
Ejer
Frederik Christopher Otto Raben-Leventzau, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
330000 (kr)
Ejendomsskyld skov
154800 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 60 kalve, 6 tyre, 23 heste, 50 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 4 røgter(e), 1 elev(er), 7 karl(e), 4 pige(r), 2 daglejer(e), 16 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Beldringe hørte samlet: 41 tdr. htk. bøndergods, 265 tdr. htk. arvefæstegods. Den samlede ejendomsskyld var 1018700 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Beldringe
Ejer
C.V. Raben-Levetzau
Herregårdens størrelse
72.55 htk
Skovskyld
4.96 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
322.98 htk
Arvefæstegårde
11.04 htk
Leje- og tyendehuse
10.59 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov. Egentlig driver ejeren selv 10 tdr htk.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Beldringe
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
76.10 htk
Skovskyld
0.83 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
336.45 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 111. bd 7, s 959
