Nysø
Nysø blev oprettet som herregård i 1673 af købmanden Jens Lauridsen.
Gården var i 1800-tallet samlingspunkt for mange kunstnere såsom H. C. Andersen og Bertel Thorvaldsen.
Hovedfløjen flankeres af to kortere sidefløje, alle med et stejlt, rødt valmtag. Hele anlægget gør et velovervejet, symmetrisk indtryk.
Til Nysø hører en sekskantet pavillon, der tjente som værksted for den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Den blev af N. F. S. Grundtvig døbt "Vaulundurs Værksted".
Ejerhistorie
Nysø er ikke nogen gammel herregård. Begyndelsen til gårdens oprettelse skal findes på Christian IV's (1577-1658) tid, hvor handelen steg, transporten blev udvidet og København voksede. Dette kom også andre havnebyer til gode som f.eks. Køge og Præstø.
I Præstø boede da bondesønnen Laurids Nielsen, som hurtigt blev træt af latinskolen og forsøgte sig som købmand i stedet. Han fik især succes med at levere korn til hæren under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648), og efterhånden begyndte han at handle med gårde. Laurids Nielsen endte endda som Præstøs borgmester. I 1648 fik han lov af rigsrådet til at leje Klosterhaven, og i 1650 fik han af regeringen lov til at overtage en del af den såkaldte Nysø og dens omgivende sumpede område, så han kunne anlægge en have.
Da Laurids Nielsen døde i 1656, efterlod han sig tre sønner. Den ene, Jens Lauridsen, overtog sin faders forretning i Præstø, og han forstod at bevare sine penge under Første og Anden Karl Gustav-krig. Han forøgede sine besiddelser så meget, at han kunne oprette Nysø som herregård allerede i 1673.
Selv om der var en del uenigheder om, hvorvidt Jens Lauridsen havde taget for meget jord fra borgerne i Præstø, købte han snart også Beldringe kirke til godset. Da hans ellers ruinerede broder, Søren Lauridsen, døde i 1671, overtog han også Sparresholm.
Jens Lauridsen døde i 1689, hvorefter Nysø blev overtaget af hans søn, Laurids Lauridsen. Han overlod i 1707 gården til sin datter, Anne Margrethe Lauridsdatter. Hun lå dog i en bitter strid med sin broder om arven, ligesom problemerne med Præstøs borgere endnu ikke var løst. Hendes mand, Johann Nicolaus Voigt, solgte derfor gården i 1742.
Den nye ejer var Cathrine Kristine Danneskiold-Samsøe, som sammen med sine tre døtre beboede Nysø i knap 20 år. I hendes tid som ejer blev forholdet til Præstøs borgere endeligt ordnet. Herefter blev godset videresolgt og efterhånden sammenlagt med de nærliggende herregårde Jungshoved og Oremandsgaard. Sammenlægningen med sidstnævnte skete i 1763, efter Henrik Adam Brockenhuus samme år havde overtaget Nysø. Han byggede en del om, både ude og inde, og forøgede desuden antallet af godsets fæstegårde betydeligt. Også jagtretten, der hidtil havde været forbeholdt kongen, fik han.
Efter to salg blev de to godser, Nysø og Jungshoved, endnu solgt videre sammen, mens Oremandsgaard blev solgt fra, og i slutningen af 1700-tallet påbegyndtes også frasalget af fæstegårdene til bøndernes selveje.
Da juristen Henrik Stampe døde barnløs i 1789, havde han testamenteret sin formue til sin nærmeste slægtning, men han havde også afsat 200.000 rigsdaler til indkøb af jordegods og oprettelsen af baroniet Stampenborg. Den heldige arving Holger Stampe opkøbte derfor Nysø og Jungshoved i 1800, og ophøjede godserne til baroni i 1809.
Hans søn, Henrik Stampe, overtog baroniet i 1827. Han var noget tilbagetrukket som person, hvilket hans kone, Christine Stampe, imidlertid ikke var. Hun kendte Bertel Thorvaldsen, og da han kom til Danmark i 1838, inviterede hun ham til at bo på Nysø. Familien Stampe rejste endvidere til Rom med ham i 1841 og 1842. Nysø blev således i perioder samlingssted for danske kunstnere og har eksempelvis huset malere som J. V. Gertner, C. A. Jensen, Heinrich Buntzen, P. C. Skovgaard og W. Marstrand og digtere som Adam Oehlenslæger, H. C. Andersen, Hauch, Grundtvig, B. S. Ingemann og mange flere. I haven ligger en pavillon, som Thorvaldsen brugte som værksted.
Da Henrik Stampe døde i 1876, fortsatte hans søn af samme navn i sine forældres ånd, og Nysø blev ved med at være et samlingssted for kunstnere. Han efterlod sig flere døtre, hvoraf den ene, Rigmor Bendix Stampe, har skrevet om livet på Nysø samt om kvindesagsforkæmpere.
I 1924 overgik baroniet til fri ejendom i henhold til Lensafløsningens bestemmelser, og i 1927 blev det lille museum "Thorvaldsen-samlingen på Nysø" indviet.
Nysø er i 2021 ejet af Marianne Stampe Holst.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen, som er i to etager med kælder, står i blank mur af røde teglsten på et fundament af granitkvadre. Selve hovedfløjen flankeres af to korte sidefløje. Taget er et rødt, helvalmet tegltag med enkelte mindre heltagskviste samt seks murede skorstenspiber. Vinduerne er ældre, opsprossede korspostvinduer.
Bygningen er indrammet af et par firkantede vandgrave, og langs tilkørslen til gården ligger to lange såkaldte kavalerfløje og avlsgårdens lave bygninger. Visse dele af gården er nybygninger fra 1800-tallet, der har erstattet dele af det gamle anlæg, som lå samme sted.
Hovedbygningen blev opført mellem 1671 og 1673 af daværende ejer Jens Lauridsen. Bygmesteren var muligvis Ewert Janssen. I hovedbygningens sydøstlige hjørne kan man endnu se en rød mursten med Jens Lauridsen og hans kone Barbara Wilders' initialer. Deres navne og årstallet 1673 står også på de store sandstensgesimser mod gården og haven.
Opførelsen af Nysø symboliserer en skillelinje i dansk arkitektur. Den gennemarbejdede og symmetriske gård med en streng midterlinje, grave og have blev efter opførelsen betragtet som et mønster-barokanlæg. Selv husets indre blev lavet i velovervejet symmetri. En gammel historie om opførelsen fortæller desuden, at have- og jordarbejdet kostede Jens Lauridsen én eneste skilling mere end bygningerne.
Da Henrik Adam Brockenhuus overtog Nysø i 1763, kastede han jord i den voldgrav, der lå foran gården, så han fik en stor, indre gårdsplads med træer. Hovedbygningens yderside ændrede han også ved at lave en ny indgang mod gården, og den store trappe til stueetagen blev erstattet af en lavere. Til gengæld måtte gulvet i forstuen så sænkes således, at to små indvendige trapper nu førte op til stueetagen, og en større trappe førte op til førstesalen. Endvidere blev hele husets indre også nyindrettet. Over den nye indgang satte Henrik Adam Brockenhuus sit og hustruens våbener i sandsten.
Henrik Stampe forbedrede også ejendommen. Bl.a. anlagde han en dyrehave nær Nysø og en enkebolig, kaldet Christinelund, blev bygget mellem 1858 og 1859 af Frederik Meldahl. Desuden fik hovedbygningen et nyt tag.
Midt i frontgavlen er der et par træfigurer, som sandsynligvis er ligeså gamle som selve bygningen. De forestiller Per Døver og Kirsten Kimer, som på hver sin klokke slår kvarter- og timeslag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger lidt væk fra hovedbygningen. Dog skal man køre igennem den tværliggende lades portgennemkørsel for at komme op til selve huset. Avlsbygningerne blev opført mellem 1830 og 1839 og restaureret i 1917.
Den gamle lade med hovedindkørslen er en én etage høj, grundmuret bygning med halvvalmet, sort tag af bølgeplader. Bygningen står på en sort sokkel med rødmalede mure og gul gesims. De med laden forbundne staldbygninger ligger parallelt med hovedbygningens sidefløje og omslutter ladegården. Bygningerne er farvesat som laden. Den vestre har et halvvalmet tag som mod gårdspladsen er af ældre tegl, mod vest af bølgeplader.
For at gøre Thorvaldsens arbejde lettere byggede man på slotsholmen en sekskantet pavillon, der skulle tjene som et lille værksted. Oprindeligt var den af træ med stråtag, men den er senere blevet ombygget i mur og tegltag. Grundtvig døbte den "Vaulundurs Værksted". Her skabte Thorvaldsen bl.a. sin store selvportrætstatue og utallige relieffer. Værtsparret, Henrik og Christine Stampe, har han også foreviget. Store dele af hans arbejde og spor fra hans liv er endnu bevaret på Nysø i den sydlige ende af en af kavalerbygningerne.
Henrik og Christine Stampes søn, Henrik Stampe, opførte godsforvalterbygningen og de lange huse på begge sider af gården, som blev brugt til forpagter- og gartnerboliger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne, pavillonen og voldgravene er fredede.
Litteratur
Andrup, Otto: Thorvaldsen-samlingen på Nysø. 1926.
Beckett, Francis i Danske Slotte og Herregårde ved 1920 I. 1922. Side 121-130.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Danske Herregårdshaver IV. 1931.
Floryan, Margrethe: "Sensommer i haven på Nysø. I selskab med landskabsgartner Flindt", i Britta Andersen, Dorte Christensen og Carsten Porskrog Rasmussen (red.): Herregårdenes Indian Summer. Fra Grundloven 1849 til Lensafløsningsloven 1919. Gylling 2006.
Hansen, Gertrud Oelsner og Anne Højer Petersen (red.): Thorvaldsen & Nysø - billedhuggerens sidste år. Maribo 2001.
Henschen, Eva, Stig Miss og Willian Gelius: Thorvaldsen Samlingen på Nysø. København 1991.
Neerbek, Hans: "Den nysøeske Nattergal", i: Anderseniana. Odense 1991.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nysø
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang til dele af parken. Thorvaldsen-museum i den østlige kavaler-fløj.
Ejer
Marianne Stampe Holst
Herregårdens størrelse
197 ha
Godsets størrelse
1373 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 832 ha, eng 102 ha, skov 389 ha, andet 50 ha, forpagtet 188 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Gammel Oremandsgaard, Jungshoved, Lilliendal, Oremandsgaard, Sparresholm
Bemærkninger om godset
Nysø hører under Stampenborg gods, der har et samlet areal på 1373 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, nysoe.dk
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Præstø
Ejer
Henrik Stampe
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
280000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 100 køer, 50 kalve, 4 tyre, 18 heste, 18 føl. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 3 elev(er), 2 karl(e), 4 pige(r), 6 daglejer(e), 9 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Stampenborg hørte samlet: 1200 tdr.l. skov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Præstø
Ejer
Baroniet Stampenborg, lensbaron H. Stampe
Herregårdens størrelse
38.56 htk
Skovskyld
41.69 htk
Mølleskyld
9.81 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
523.65 htk
Arvefæstegårde
19.27 htk
Leje- og tyendehuse
73.26 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=Græs og moser. Er en del af baroniet Stampenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Præstø
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
22.89 htk
Skovskyld
0.58 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
206.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som ufri i Danske Atlas.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 118. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
