Nysø

Ejerhistorie

Nysø er ikke nogen gammel herregård. Begyndelsen til gårdens oprettelse skal findes på Christian IV's (1577-1658) tid, hvor handelen steg, transporten blev udvidet og København voksede. Dette kom også andre havnebyer til gode som f.eks. Køge og Præstø.

I Præstø boede da bondesønnen Laurids Nielsen, som hurtigt blev træt af latinskolen og forsøgte sig som købmand i stedet. Han fik især succes med at levere korn til hæren under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648), og efterhånden begyndte han at handle med gårde. Laurids Nielsen endte endda som Præstøs borgmester. I 1648 fik han lov af rigsrådet til at leje Klosterhaven, og i 1650 fik han af regeringen lov til at overtage en del af den såkaldte Nysø og dens omgivende sumpede område, så han kunne anlægge en have.

Da Laurids Nielsen døde i 1656, efterlod han sig tre sønner. Den ene, Jens Lauridsen, overtog sin faders forretning i Præstø, og han forstod at bevare sine penge under Første og Anden Karl Gustav-krig. Han forøgede sine besiddelser så meget, at han kunne oprette Nysø som herregård allerede i 1673.

Selv om der var en del uenigheder om, hvorvidt Jens Lauridsen havde taget for meget jord fra borgerne i Præstø, købte han snart også Beldringe kirke til godset. Da hans ellers ruinerede broder, Søren Lauridsen, døde i 1671, overtog han også Sparresholm.

Jens Lauridsen døde i 1689, hvorefter Nysø blev overtaget af hans søn, Laurids Lauridsen. Han overlod i 1707 gården til sin datter, Anne Margrethe Lauridsdatter. Hun lå dog i en bitter strid med sin broder om arven, ligesom problemerne med Præstøs borgere endnu ikke var løst. Hendes mand, Johann Nicolaus Voigt, solgte derfor gården i 1742.

Den nye ejer var Cathrine Kristine Danneskiold-Samsøe, som sammen med sine tre døtre beboede Nysø i knap 20 år. I hendes tid som ejer blev forholdet til Præstøs borgere endeligt ordnet. Herefter blev godset videresolgt og efterhånden sammenlagt med de nærliggende herregårde Jungshoved og Oremandsgaard. Sammenlægningen med sidstnævnte skete i 1763, efter Henrik Adam Brockenhuus samme år havde overtaget Nysø. Han byggede en del om, både ude og inde, og forøgede desuden antallet af godsets fæstegårde betydeligt. Også jagtretten, der hidtil havde været forbeholdt kongen, fik han.

Efter to salg blev de to godser, Nysø og Jungshoved, endnu solgt videre sammen, mens Oremandsgaard blev solgt fra, og i slutningen af 1700-tallet påbegyndtes også frasalget af fæstegårdene til bøndernes selveje.

Da juristen Henrik Stampe døde barnløs i 1789, havde han testamenteret sin formue til sin nærmeste slægtning, men han havde også afsat 200.000 rigsdaler til indkøb af jordegods og oprettelsen af baroniet Stampenborg. Den heldige arving Holger Stampe opkøbte derfor Nysø og Jungshoved i 1800, og ophøjede godserne til baroni i 1809.

Hans søn, Henrik Stampe, overtog baroniet i 1827. Han var noget tilbagetrukket som person, hvilket hans kone, Christine Stampe, imidlertid ikke var. Hun kendte Bertel Thorvaldsen, og da han kom til Danmark i 1838, inviterede hun ham til at bo på Nysø. Familien Stampe rejste endvidere til Rom med ham i 1841 og 1842. Nysø blev således i perioder samlingssted for danske kunstnere og har eksempelvis huset malere som J. V. Gertner, C. A. Jensen, Heinrich Buntzen, P. C. Skovgaard og W. Marstrand og digtere som Adam Oehlenslæger, H. C. Andersen, Hauch, Grundtvig, B. S. Ingemann og mange flere. I haven ligger en pavillon, som Thorvaldsen brugte som værksted.

Da Henrik Stampe døde i 1876, fortsatte hans søn af samme navn i sine forældres ånd, og Nysø blev ved med at være et samlingssted for kunstnere. Han efterlod sig flere døtre, hvoraf den ene, Rigmor Bendix Stampe, har skrevet om livet på Nysø samt om kvindesagsforkæmpere.

I 1924 overgik baroniet til fri ejendom i henhold til Lensafløsningens bestemmelser, og i 1927 blev det lille museum "Thorvaldsen-samlingen på Nysø" indviet.

Nysø er i 2013 ejet af Marianne Stampe Holst.