Gammel Oremandsgaard
Gammel Oremandsgaard kaldtes i middelalderen Ormehoved hovedgård.
Til Oremandsgaard er både knyttet sagnet om den ulyksalige Oremandsfrue og historien om Svend Gønge.
Gården blev i 1800-tallet delt i to selvstændige herregårde: Ny og Gammel Oremandsgaard.
I 1870 opførtes en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard, som herefter blev godsets hovedsæde og kaldtes Oremandsgaard.
Siden 1861 har begge gårde tilhørt slægten Hage, der endnu i 2013 ejer og driver Oremandsgaard gods.
ADRESSE
Gammel Oremandsgaard
Neblevej 15
4720 Præstø
Ejerhistorie
Oremandsgaard blev omtalt første gang i et brev fra 1356, hvori der stod, at en "Pæther Bekære" overlod sine gårde og landsbyen Gedhærudh (Gederød) til kong Valdemar Atterdag (1320-1375). Det er usikkert om gården derefter uafbrudt var i Kronens eje, men gården indgik senere i et af Kronens rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, hvorfra indtægterne var afsat til at oppebære kongens rytterkompagnier. I 1700-tallet var landet inddelt i 12 rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.
Et af sagnene fra Oremandsgaard fortæller, at Anna Oremandsfrue var en sørøverfrue i middelalderen. Hun var meget upopulær på egnen, bl.a. fordi hun ofte smed folk i fængsel, men med tiden fik hun, hvad man mente, hun fortjente: Anna Oremandsfrue blev ludfattig, gik hvileløst omkring, sloges med hundene og ejede efterhånden ingenting, undtagen en lerkrukke, en tøffel og en gammel træsko. Ingen hjalp hende, og hun endte sine dage halvfordærvet ved et gærde på Jungshoved.
Den nærliggende gård, Jungshoved, blev afbrændt i Svenskekrigen 1658-1660, og Oremandsgaard skal efter sigende have lidt en tilsvarende skæbne. På markerne omkring Oremandsgaard er fundet murbrokker, våben og kanonkugler.
Oremandsgaard blev igen adelig herregård i 1761, da Vordingborg Rytterdistrikt blev afviklet. Oremandsgaard blev solgt til Frederik V's (1723-1766) ungdomsven, Henrik Adam Brockenhuus, sammen med Jungshoved. Han købte kort efter også den store herregård Nysø, og alle tre gårde var samlet herunder indtil 1795.
I 1785 købte en af datidens mest kendte handelsmænd, Niels Lude Reiersen, det samlede gods. I 1775 havde han sammen med Frederik de Coninck startet et selskab, der sendte skibe til Ostindien og Guinea-kysten, hvor de gjorde store forretninger. De mange penge brugte Niels Lude Reiersen på landejendomme, men da han døde ugift i 1795, havde han stiftet "Det Reiersenske Fond". I 1796 blev Oremandsgaard dog solgt alene, og godset var igen splittet.
I 1824 blev Oremandsgaard købt af Peter Nicolai Arbo, som samme år hvade erhvervet den nærliggende herregård Lundbygaard. Hans enke, Anne Cahtrine Collett, arvede begge herregårde, som hun ved sin død i 1846 lod gå videre til sin broder, Peter Anker Collet, der var sekretær i udenrigsdepartementet i Stockholm. Collet gjorde en del for sin gård, bl.a. byggede han en lade i 1849, inden han døde som svensk-norsk minister i Konstantinopel i 1860.
Oremandsgaard var da opdelt i gårdene Ny og Gammel Oremandsgaard, der tilsammen dannede Oremandsgaard gods. Peter Anton Alfred Hage købte Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder. Han nedrev de eksisterende bygninger og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil.
Gammel Oremandsgaard fortsatte som selvstændig hovedgård under det samlede gods og fik i 1880 en ny, beskeden hovedbygning.
Peter Anton Alfred Hage og hans hustru, Vilhelmine Faber, var meget afholdte på egnen, og gjorde meget for lokalområdet. De skænkede bl.a. Allerslev kirke et orgel, en marmoraltertavle og opførte et våbenhus og et kapel her.
Sønnen Alfred Peter Anton Hage begyndte at sælge fæstegodset sidst i 1800-tallet, så bønderne blev selvejende. Oremandsgaard var blandt de sidste herregårde i Danmark, som havde fæstebønder - de sidste fæstegårde overgik først til selveje i 1919, da fæsteforholdet opløstes ved lov.
Alfred Peter Anton Hage oprettede desuden legater for godsets syge, fattige og børn, foruden at grundlægge et folkebibliotek.
Daniel Hage overtog godset i 1963 som 25-årig. Han indførte økologisk drift på Gammel Oremandsgaard i 1977 som et af de første steder i Danmark.
I 2013 består Oremandsgaard Gods fortsat af Oremandsgaard og Gammel Oremandsgaard.
Ejerrække
- (1330-1356) Peder Bekere
- (1356-1761) Kronen
- (1761-1785) Henrik Adam Brockenhuus
- (1785-1796) Niels Lunde Reiersen
- (1796-1803) Hans Petersen
- (1803-1824) Peter Benedikt Petersen
- (1824-1827) Peter Nicolaj Arboe
- (1827-1846) Anne Catrine Collett,gift Arboe
- (1846-1860) Peter Anker Collet
- (1860-1861) Boet efter Peter Anker Collet
- (1861-1872) Peter Anton Alfred Hage
- (1872-1919) Alfred Peter Anton Hage
- (1919-1947) Christoffer Friedenreich Hage
- (1947-1963) Thyra Konow,gift Hage
- (1963-2013) Daniel Friedenreich Hage
- (2013- ) Boet efter Daniel Friedenreich Hage
Hovedbygning
Alfred Hage opførte 1870 en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard, som herefter blev godsets hovedsæde.
Bygningerne på Gammel Oremandsgaard blev nedrevet og erstattet af en ny, beskeden hovedbygning ca. 1880.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Gammel Oremandsgaard er bygget i 1900-tallet
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Carit Etlars roman om "Gøngehøvdingen", Svend Povelsen Gønge knytter sig for en stor del til Oremandsgaard og dens skove. Selve partisanføreren, Svend Gønge, er da også en historisk figur, men Kulsoen, Ib m.fl. er opstået af Carit Etlars fantasi. Det er dog på denne egn, han hvervede sine mænd og foretog sine kup. I Bårse herreds tingbøger kan man derfor finde en del processer mod ham; i dem blev han beskyldt for overgreb af forskellige beboere, men han nægtede stolt og stædigt, og fik medhold i retten.
Oremandsgaard har desuden et godsarkiv, der går tilbage til 1760. En del af de ældste ting her er dog sendt til opbevaring i Rigsarkivet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Sørensen, Einar (red.): Gulskogen og landlivets gullalder. Drammens Museum 2004.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gammel Oremandsgaard
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
August Hage
Herregårdens størrelse
213 ha
Godsets størrelse
864 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 123 ha, eng 90 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Jungshoved, Nysø, Oremandsgaard
Bemærkninger
Gammel Oremandsgaard hører under Oremandsgaard Gods, der bl.a. også omfatter Oremandsgaard hovedgård og har et samlet areal på 864 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Allerslev
Ejer
Alfred Hage
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
35.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
350000 (kr)
Ejendomsskyld skov
115000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 150 køer, 70 kalve, 6 tyre, 30 heste, 9 føl, 32 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 4 røgter(e), 5 karl(e), 4 pige(r), 12 daglejer(e), 15 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Godset Gammel Oremandsgård hørte samlet: 105 tdr. htk. bøndergods, 130 tdr. htk. arvefæstegods, 510 tdr.l. skov (7.5 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1189100 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Allerslev
Ejer
Sekretær Collet
Herregårdens størrelse
41.42 htk
Skovskyld
3.06 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
226.73 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.29 htk
Bemærkninger
Ejendommen er med Ny-Oremandsgård.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Allerslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
15.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
228.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Hvgd Htk er fra christensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
