Høvdingsgaard
Høvdingsgaard blev frem til begyndelsen af 1800-tallet også kaldet Høvdingshus,
I 1700-tallet fungerede gården som en del af Kronens ryttergods for det nationale rytteri.
Høvdingsgaards hovedbygning er præget af senklassicismens symmetriske byggestil, som er forsøgt bevaret trods ombygning.
Hovedbygningen er et hvidkalket, toetagers hus med gennemgående frontspids og sort tegltag.
Ejerhistorie
Høvdingsgaard har sit navn efter en ældre hovedgård ved navn Høvdingshus, som var beliggende sydøst for herregårdens nuværende beliggenhed. Høvdingsgaard, som både blev kaldt Høvdingshus og Høvdingsgaard frem til starten af 1800-tallet, er af ukendt alder og ældre historie.
Gården optræder første gang i kilderne i begyndelsen af 1600-tallet og igen i 1688 under Christian V's (1646-1699) matrikel, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag. Høvdingsgaards værdi blevet da sat til 8 tønder hartkorn, og herregården var dengang af meget beskeden størrelse. En gennemsnitlig dansk herregård havde på dette tidspunkt en størrelse på 42 tønder hartkorn.
I forbindelse med Vordingborg Ryttergods' oprettelse, blev der i 1719 opgjort en landbrugstælling af distriktets ryttergårde, der alle var ejet af Kronen. Høvdingsgaard var den største af de i alt 77 ryttergårde beliggende i Mern sogn, som var indrettet til underhold for det nationale rytteri. Som ryttergods rummede Høvdingsgaard skovfogeden eller amtets skovridere frem til 1774, hvor det vordingborgske ryttergods blev opdelt i 12 hovedgårdsparter og sat på auktion. På denne auktion var gårdens hovedgårdstakst opgjort til 53 tønder hartkorn, idet nærliggende gårde var blevet nedlagt og derefter lagt under Høvdingsgaard. Gårdens størrelse var altså blevet mere end seksdoblet på under 100 år. Fæstegårdene, der hørte til herregården, udgjorde 246 tønder hartkorn samt Mern sogns kirketiende.
Hans Gustav Lillienskiold, som også ejede den nærliggende herregård Lilliendal, købte Høvdingsgaard ved auktionen i 1774. I 1785 solgte han begge herregårde til Niels Lunde Reiersen, der var blandt Sydsjællands største jordejere og viste stor opbakning til den blomstrende danske industri. Begge herregårde blev igen solgt samlet til Peter Uldall i 1795.
Peter Uldall statslige embeder som generalfiskal og justitsråd. Han blev kendt som forsvarer for dronning Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee, der trods sin affære med dronningen fik stor politisk indflydelse i den sindssyge kong Christian VII's (1749-1808) regeringstid. Peter Uldall døde blot to år efter købet af Høvdingsgaard, hvorefter enken, Anthonette Hansen, beholdt gårdene et år og efterfølgende solgte dem hver for sig.
Lars Terpager Hagen købte da Høvdingsgaard, som efter hans død i 1833 overgik til sønnen Peter Hagen. Peter Hagen døde som sindssyg i 1848, hvorefter hans søster, Maren Regine Hagen, og hendes mand, Ernst Frederik Andreas Bilsted, overtog Høvdingsgaard.
Ernst Frederik Andreas Bilsted opførte en ny hovedbygning ved Høvdingsgaard, som han ejede frem til sin død i 1871. Herefter drev enken, Maren Regine Hagen, gården frem til 1873. Parrets svigersønner, F.P.A. Uldall og Bredo O. Obelitz, overtog da godset, som de drev frem til 1901. Begge havde bopæl i København og havde høje stillinger i flåden og Højesteret som henholdsvis viceadmiral og dommer.
I 1901 overgik gården til A.F.J.C. Lassen, og i 1917 overtog sønnen, Emil Victor Schou Lassen, gården. Han var gift med Suzanne Marie Raben-Levetzau, og parret fik i 1920 sønnen Anders Lassen, der som den eneste dansker opnåede at få tildelt den højeste engelske militære udmærkelse, Victoriakorset, for sin indsats under Anden Verdenskrig. Anders Lassen er så højt æret af det engelske Special Air Service Regiment, at regimentet besøger Høvdingsgaard og lægger en krans, hver gang det er i Danmark.
I 1938 erhvervede grosserer Hans Lystrup Høvdingsgaard. Han døde i 1963 og overlod gården til sin datter, Karen Marie Hansdatter Lystrup, der havde giftet sig med godsejeren Anders Dinesen.
I 2021 ejes Høvdingsgaard, der er 792 hektar stort, af Anita Halbye.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Ved Kronens landsbrugstælling i 1719 blev bygningerne på Høvdingsgaard sammentalt til 50 fag i alt. Ved en synsforretning 20 år senere er dette tal ikke væsentligt forandret, men det konstateres, at gårdens tilstand er blevet forringet, hvilket bl.a. skyldtes kvægsygdomme, som havde hærget gården.
I 1852 lod Ernst Frederik Andreas Bilsted en ny hovedbygning opføre ved den senere kongelige bygningsinspektør V. Th. Walther. Hovedbygningens stil er senklassicistisk og bestod oprindeligt af en kort, hvidkalket hovedfløj med et fremspringende midtkvistparti samt en gennemgående frontspids. Hovedfløjen, som stadig eksisterer i dag, har høj kælder, er to etager høj og har en udnyttet tagetage. Tilknyttet denne bygning var en højere, kort tværfløj, om hvis længdeakse hele bygningen var symmetrisk.
Taget er belagt med sorte, glaserede tagsten. Et lille midttårn med spir blev opført under en større ombygning i 1901, hvor hovedfløjen også blev forlænget til begge sider. På bygningens midte findes en stor veranda på havesiden, mens der på den anden side mod avlsgården findes et stort indgangsparti, hvilket skaber symmetri om hovedfløjens længdeakse.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Høvdingsgaards avlsgård er anlagt i grundmur og har forskellige tagmaterialer. I alt hører 13 huse til gården.
Ved den brede indkørsel til gården er opstillet to vildtbanepæle af granit med Frederik V's (1723-1766) navnetræk.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Harder, Thomas: Anders Lassens krig. Gyldendals Bogklub. 2010
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Høvdingsgård Gods
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Anita Halbye
Herregårdens størrelse
790 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 576 ha, eng 12 ha, skov 202 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Meren
Ejer
Axel F.J.C. Lassen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
500000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 160 køer, 80 kalve, 4 tyre, 24 heste, 12 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 1 elev(er), 8 karl(e), 5 pige(r), 8 daglejer(e), 38 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Meren
Ejer
Pro. E.F.A. Bilsted
Herregårdens størrelse
63.34 htk
Skovskyld
7.61 htk
Mølleskyld
2.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
245.27 htk
Arvefæstegårde
3.25 htk
Leje- og tyendehuse
30.34 htk
Bemærkninger om godset
Ejeren ejer også den bortforpgtede Stålevængegård (Kallehave S) på 12-4-2-1.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Meren
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
51.18 htk
Skovskyld
0.38 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
238.16 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 959
