Billesborg

Ejerhistorie

Billesborg var i starten af 1500-tallet opkaldt efter en nærliggende landsby og hed således Egøjegaard. I 1563 var gården ejet af Stevns Herredsfoged og borgmester i Storeheddinge Jep Mogensen.

Ikke mange år efter Jep Mogensens tid på Egøjegaard kom gården til at høre under Øster Vallø, som på det tidspunkt var ejet af Peder Bille. Han havde fået ejerskabet over Øster Vallø via sit ægteskab med Margrethe Rosenkrantz.

I 1616 solgte Holger Rosenkrantz Egøjegaard samt flere andre af sine besiddelser videre til Ellen Marsvin. Indtil da havde gården altså været ejet af først slægten Bille og dernæst af slægten Rosenkrantz, som var to af de mest prominente adelsslægter i Danmark på dette tidspunkt.

Ellen Marsvin var datter af lensmanden på Skåne Slot, Jørgen Marsvin, og hun blev i sin levetid en mægtig godssamler. Datteren Kirsten Munk overtog senere Øster Vallø og dermed også Egøjegaard efter moderen, da Christian IV (1577-1648) gav ordre til, at Ellen Marsvin skulle afstå godserne til datteren. I 1615 var Kirsten Munk blevet gift med Christian IV, som hun i alt fik tolv børn med. Beskyldninger om utroskab betød dog, at kongen i 1630 gav ordre om, at hun skulle forlade hoffet og tage ophold på de jyske godser Boller og Rosenvold. Senere sad hun også i kortere perioder fængslet på Stjernholm. Hun døde i 1658 på Holckenhavn ved Nyborg.

På Egøjegaard spillede Kirsten Munk en betydelig rolle. Hun besluttede, at den gamle hovedbygning skulle rives ned, hvilket betød, at gården blev avlsgård under Øster Vallø. I 1651 solgte hun Øster Vallø og dermed også Egøjegaard videre til ejeren af Vester Vallø, Christen Skeel.

Christen Skeel var nært knyttet til egnen, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, han stiftede Skeels Hospital i Herfølge. Han besluttede at genopføre de bygninger, som Kirsten Munk havde revet ned. Han valgte herefter at kalde gården for Rudholt - opkaldt efter sin afdøde hustru, Birgitte Rud. Efter Christen Skeels død i 1659 kom gården i en kort periode i hænderne på hans døtre, men ved en byttehandel med Christen Skeels bror, Otte Skeel, kom Rudholt igen til at høre under Vallø.

Gårdens nuværende navn, Billesborg, stammer fra Otte Skeels hustru. Efter hans død i 1695 blev Rudholt enkesæde for Kirsten Bille. Hun var ejer af gården frem til sin død i 1704, og de år regnes blandt gårdens mest blomstrende. Hun var endvidere højt elsket af egnens beboere, og i biskop Bornemanns ligprædiken over hende blev det sagt, at hendes navn var dybt indprentet i ethvert ærligt hjerte.

Efter Kirsten Billes død i 1704 ejede hendes søn, Christen Skeel, Billesborg frem til 1707, hvor han solgte både Vallø, Gunderup og Billesborg til sin svigerfader, Christian Siegfried von Plessen, der året efter skænkede alle tre godser til Frederik IV (1671-1730). Han gav dem i 1712 videre til sin hustru, Anna Sophie Reventlow, der i 1713 oprettede grevskabet Vallø. Efter Frederik IV's død i 1730 blev Anna Sophie forvist fra København og frataget alle sine ejendomme pånær Clausholm, hvor hun måtte opholde sig. Kilden til uroen var Anna Sophies stedsøn og Frederik IV's efterfølger, Christian VI (1699-1746).

På grund af disse uroligheder blev grevskabet Vallø ophævet, og Christian VI oprettede i stedet et len. Få år efter gav han dog Vallø, Gunderup og Billesborg videre til sin hustru, Sophie Magdalene, der i 1737 oprettede Vallø Stift, som Billesborg i dag stadig er en del af.

Billesborgs historie fra 1737 og frem er først og fremmest præget af landbrug. Flere forvaltere har haft sin gang på gården, herunder stiftskurator greve Joachim Godske Moltke, der i starten af 1800-tallet indrettede hovedbygningen som kuratorbolig.

Landbruget på Billesborg oplevede en stor fremgang i sidste halvdel af 1700-tallet. Dog var urolighederne ved Napoleonskrigene og årene derefter ødelæggende for gården. Danmark havde valgt at slutte sig til Rusland og Frankrig, hvilket udløste krigen mod England og derefter mod Sverige, som bl.a. betød, at Danmark måtte afstå Norge til netop Sverige. Krigsårene ødelagde meget af Danmarks handel, og på Billesborg udspillede der sig også krigsscener. D. 29. august 1807 blev der således udkæmpet et slag ved Køge og senere ved Herfølge. Her blev englænderne indkvarteret på Billesborg, hvilket betød, at meget af kornet på både markerne og i laden blev ødelagt.

På Billesborg var resten af 1800-tallet og starten af 1900-tallet præget af ro og fokus på landbrug, hvor forskellige forpagtere havde sin gang.

I 1993 åbnede friskolen Billesborgskolen i den gamle hovedbygnings lokaler. Skolen er i dag stadig fungerende med ca. 200 elever.