

Vallø
1554 og 1651 var Vallø delt mellem Øster- og Vester Vallø med forskellige ejere.
Selv om der både før og efter Mette Rosenkrantz' tid blev bygget på Vallø, var det hende, der gav hovedbygningen dets specielle udseende.
Vallø blev oprettet som 'kongeligt Frøken-stift' i 1737 af dronning Sophie Magdalene. Her kunne ugifte døtre af adelig herkomst søge optagelse, fx efter endt hoftjeneste.
Når man nærmer sig Vallø fra syd, bliver man mødt af to prægtige tårne, et rundt og et firkantet, mens man mod øst kan ane Sophie Magdalenes hvide stiftsbygning.
Ejerhistorie
Den første ejer, som skrevne kilder fortæller om, er Eskild Falk Krage. Efter Christoffer II (1276-1332) kom til magten, blev Eskild Falk Krage slået til ridder, og i den sammenhæng fik han Vallø. Hans søn Bo Eskildsen Falk tjente trofast Valdemar Atterdag (1320-1375), hvilket medvirkede til, at han både blev taget til fange under kampe mod holstenske modstandere i 1343 og af svenskerne i 1356. Bo Eskildsen Falk støttede sin konge under mange svære forhandlinger og blev ligesom sin fader udnævnt til ridder. Allerede på dette tidspunkt hørte Vallø kirke til gården.
Jens Eskildsen Falk fulgte i forfædrenes spor og var således en af dronning Margretes (1353-1412) adelsmænd. Han havde to døtre, Kirsten og Karen Jensen Falk, der var gift med hhv. Henning Podebusk og Oluf Axelsen Thott, som efterfulgte ham som ejere på Vallø.
Efterhånden overtog Thott-familien det fulde ejerskab. Dette skete især på Oluf Axelsen Thotts fader, Axel Pedersen Thotts, initiativ. I Erik af Pommerns (1382-1459) sidste regeringsår blev Oluf Axelsen Thott rigsråd, men han var også mellem de stormænd, der fældede kongen og støttede efterfølgerne Christoffer III (1416-1448) og Christian I (1426-1481).
Oluf Axelsen Thott havde to døtre med to forskellige koner, som begge hed Birgitte. Den ældste fik hans gods i Sverige og den yngste det i Danmark. Dette var imidlertid ikke nok for den ældste datter, Birgitte Nilsson, som derfor fabrikerede nogle breve, der tilsyneladende også gav hende ret til Vallø. Dette fik hun dog ikke lov at slippe af sted med. Hendes danske stedmoder, Anne Present, førte sagen mod hende, og Birgitte Nilsson blev dømt for bedrageri i 1479.
I mellemtiden var Christian I blevet blandet ind i sagen, da Birgitte Nilsson havde indgået en handel med ham om noget af Vallø-godset. Det danske par, Birgitte og Niels Rosenkrantz, var på god fod med kongen, men sagens efterspil var langvarigt, og først i 1522 fik Birgitte Rosenkrantz vristet Vallø helt fri af kongens hænder.
Niels Rosenkrantz' efterfølger på Vallø, Oluf Nielsen Rosenkrantz, forøgede godsets størrelse. Efter enken Ida Munk Langes død i 1554 blev arven delt mellem hans to døtre, Birgitte og Mette Rosenkrantz. Vallø blev her splittet i Øster og Vester Vallø. Deres mænd, Peder Bille og Steen Rosensparre, overtog driften med gårdene. Steen Rosensparre døde imidlertid i kamp mod svenskerne i 1565, og Mette Rosensparre giftede sig derfor to år senere med Peder Oxe, som var kommet tilbage til Danmark efter at have været i landflygtighed.
I slutningen af 1500-tallet var begge søstre blevet enker, men de sad stadig på deres store godser og gjorde meget for området. Birgitte Rosenkrantz byggede eksempelvis en renæssancegavl på kirken og fornyede dens inventar, mens Mette Rosenkrantz stod bag hovedbygningens udformning.
Øster Vallø blev i Rosenkrantz-slægten indtil 1611, hvor den blev solgt til Christian IV's (1577-1648) svigermoder, Ellen Marsvin. Hun blev dog senere tvunget til at afstå Vallø til sin datter, Kirsten Munk, der var Christian IV's berømte hustru til venstre hånd. En tid blev Øster Vallø styret direkte under Kronen, og Christian IV satte da også nogle byggeprojekter i gang, som dog gik i stå. I 1641 overtog den 19-årige kongesøn Valdemar Christian Øster Vallø, som var i forfald, og få år senere gav han da også gården tilbage til sin moder. Hun endte med at sælge Øster Vallø til Vester Valløs ejer, Christen Albretsen Skeel, så gårdene igen blev samlet i 1651.
I mellemtiden på Vester Vallø havde Mette Rosenkrantz' søn Oluf Steen Rosensparre overtaget gården. Han var med i Christian IV's regering fra 1596 og gift med Thyge Brahes niece, Elisabeth Gyldenstjerne. Af denne linje kom godset til Christen Albretsen Skeel, der udover at samle Vallø i 1651 oprettede det Skeel'ske Hospital i Herfølge i 1641
Sønnen Otto Christensen Skeel opnåede patronatsret til seks landsbykirker, dvs. ret til at udnævne præsterne. Efter nogle salg kom Vallø til Frederik IV (1671-1730), og i 1713 forærede han sin elskede Anna Sophie Reventlow godset. Men da Frederik IV døde i 1730, fratog den nye konge Christian VI (1699-1746) Anna Sophie Reventlow næsten alt hendes gods, deriblandt Vallø. Han havde arvet sin moders fjendskab mod faderens anden kone. Hun fik dog lov at beholde sin dronningetitel og Clausholm Slot.
Dernæst kom Vallø i 1731 til Christian VI's dronning, Sophie Magdalene. Hun fortsatte de byggeprojekter, som Frederik IV ikke havde færdiggjort. I 1737 oprettede Sophie Magdalene så det kongelige Frøkenstift, som dog først blev indviet med en ceremoni året efter. Det skulle huse fyrstelige, grevelige og adelige kvinder, som efter eksempelvis hoftjeneste ønskede at vie sit liv til stille gudsdyrkelse. Indtil 1799 skulle stiftsfrøkenerne endda kunne bevise deres adelige aner 16 generationer tilbage. Stiftet fik lov til at bruge et kongekronet våben med de danske løver og den brandenburgske ørn.
Sophie Magdalene ledede stiftelsen som overdirektrice indtil sin død i 1770, hvorefter dronning Caroline Mathilde overtog protektoratet i marts 1771. Først under dronning Maria Sophie Frederikkes lange protektorat mellem 1796 og 1852, blev der iværksat en del nye tiltag moderniseringer af driften.
Gennem 1800-tallet blev alle fæstegårde frasolgt til bøndernes selveje, mens stiftets virksomhed blev udvidet. Dette skete bl.a. med Alderdomshjemmet Carolinestiftelsen og Arveprinsesse Carolines Børneasyl.
Vallø Stift er fortsat i funktion i 2021, hvor det med et jordtilliggende på ca. 4.200 hektar er et af landets største godser. Således omfatter Vallø stift hovedgårdene Billesborg, Vallø Hovedgaard, Gunderup, Gammel Lellingegaard og Ny Lellingegaard.
Vallø i 1936. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Hovedbygning
Valløs hovedbygning består i dag af et firefløjet anlæg, som er blevet opført og udvidet over flere gange. Når man nærmer sig Vallø fra syd, bliver man mødt af to prægtige tårne, et rundt og et firkantet, mens man mod øst kan ane Sophie Magdalenes hvide stiftsbygning.
Mette Rosenkrantz fik stor betydning for Vallø. Hun byggede gårdens sydfløj med de to tårne, som stadig er meget markante og lidt af den nuværende vestfløj, der støder op til. Også den inderste del af broen, som tidligere var en vindebro, er hendes værk. Indgangsportalens sandstensskulptur bærer årstallet 1581 samt hendes og ægtemændenes våben. Mure og vinduer er rigt udsmykkede med sandstensfigurer. Bygmesteren er ukendt, men har utvivlsomt været inspireret af en nederlandsk renæssancekunst, der spredte sig over Europa i denne periode.
Oprindeligt har hendes hus dog kun haft to etager over kælderen, mens tårnene var tre etager høje. Gården var dengang delt af en skillemur i to næsten kvadratiske dele mod nord og syd, der blev kaldt Øster og Vester Vallø. Gravene om slottet fungerer endnu i dag som en østre og vestre forgård for hovedbygningen.
Mette Rosenkrantz' søn, Oluf Steen Rosensparre, foretog også store ombygninger på gården. Tårnene forøgede han med tre etager, sydfløjen fik endnu en etage og vestfløjen blev forlænget. De nye pyntefigurer fik også en mere rund og blid stil.
Da Anna Sophie Reventlow fik foræret Vallø i 1713 påbegyndtes store byggearbejder igen. Hele det gamle Øster Vallø blev revet ned eller ombygget. Mod øst, hvor det hvide stift i dag står, blev en køkkenfløj påbegyndt, ligesom også nordfløjen blev opført. Efter 1718 blev et kapel indrettet i udbygningen uden for sydtårnet, men allerede i 1723 blev en ny kirke indviet i nordfløjens stueetage.
Mellem 1735 og 1738 anlagde dronning Sophie Magdalene den hvide stiftsbygning, som udgør Valløs østbygning. Dette skete ved arkitekt Lauritz de Thura, og modsat tidligere byggerier blev hovedbygningens oprindelige stil ikke forsøgt efterlignet. Den blev således opført i barokstil. I 1765 blev stiftsbygningen ombygget ved G. D. Anthon. Den blev i denne sammenhæng yderligere forhøjet, og altanbygningen fik tilført en øvre etage.
En nat i marts 1893 kom en af de ældre stiftsdamer til at vælte et lys, hvilket antændte et gardin, og snart stod de gamle bygninger i flammer. Det firkantede tårnspir sank ned i tårnet, mens det runde tårnspir brændte over og styrtede i voldgraven. Noget af kirkeinventaret overlevede, men Frederik IV's sale gik desværre tabt.
Mange af de ældste mure overlevede dog katastrofen, og i løbet af de næste ti år blev resten af bygningerne genopført ved arkitekt H. J. Holm. Endnu en gang forsøgte man at respektere den gamle stil, bl.a. i forhold til den specielle sydvendte port. Dog rejste man de to små vindeltrappetårne inde i gården i denne gang, mens en havepavillon blev opført i nordvest og kvistgavle tilføjet. Tårnenes spir blev endvidere i 1860 udført i renæssancestil. Omkring denne tid blev gården istandsat endnu en gang, og i stedet for det hvidkalkede udseende, fik den nu renset og forbedret sine røde mursten. Da rev man også en del af den gamle, hvide stiftsbygning ned, men den prægtigste del blev bevaret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Syd for Vallø ligger avlsbygningerne, som næsten alle er opført i 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Vallø Stift udgjorde indtil 1909 sin egen menighed, men blev herefter lagt under Valløby sogn. I Vallø skal der desuden have været en hellig kilde, kaldet Huberts Kilde.
Til Vallø hører en af Danmarks fornemste herregårdsparker, som udgør en flot og herskabelig ramme om hovedbygningen. Parken, der strækker sig over 15 hektar, er opbygget i engelsk landskabsstil med store plæner og mange grupper af gamle træer. Parken - med de slåede plæner og passede stier - er der en glidende overgang til Vallø Dyrehave, hvor naturen får lov at boltre sig mere på egne præmisser. Plejeniveauet aftager jævnt, jo længere væk, man kommer fra hovedbygningen. Dyrehavesøerne, der ligger mellem Slotsparken og Dyrehaven, er anlagt som et beskæftigelsesprojekt mellem 1878 og 1880 under en arbejdsløshedsperiode.
Litteratur
Antoniewitz, Marianne: Vallø gods og dets ejere indtil 1461. København 1976.
Beckett, Francis: "Skal Vallø Stiftbygning rives ned?", i: Kunstbladet, 1898.
Det adelige Stift Vallø og Vemmetofte adelige Jomfrukloster (optryk af lovforslag og rigsdagsforhandlinger mv.) 1910.
Hartmann, Sys (red.): Vallø. Historien om et slot og dets ejere, dets skæbne og funktion fra middelalder til nutid og fremtid. Et kvindehus gennem 250 år. København 1988.
Jensen, Christian Axel: Danske Slotte og Herregårde II. 1943. Side 14-30.
Lemche, Søren: "Vallø Slot", i: Architekten Årg. 6, Nr. 35-43, 1904.
Lemche, Søren: "Vallø Slot", i: Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt Aarg 5, 1916.
Lorenzen, Vilh. og Charles Christensen: Vallø. København 1938.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Sorterup, Erik: Vallø kongelige Frøkenstifts Retsforhold. 1939
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Thaulow, Thomas: Vallø Stift 1888-1938. 1938.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Vallø, Vilhelm: Om Vallø Stifts og Vemmetofte Klosters retlige Stilling. 1973
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vallø Slot
Region og kommune
Sjælland - Stevns
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park og gårdsplads
Ejer
Vallø Stift
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
4200 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Kloster/stiftelse
Historiske forbindelser til andre herregårde
Billesborg, Gammel Lellingegaard, Gunderup, Ny Lellingegaard
Bemærkninger om godset
Vallø Slot er en del af Vallø Stifts Landbrug, der også omfatter hovedgårdene Billesborg, Vallø Hovedgård, Grubberholm, Gunderup, Gammel Lellingegård og Ny Lellingegård og har et samlet areal på 4200 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, valloe-stift.dk
Amt, herred og sogn
Præstø - Bjæverskov - Valøby
Ejer
Vallø
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
256000 (kr)
Ejendomsskyld skov
1616300 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 125 køer, 50 kalve, 4 tyre, 19 heste, 8 føl, 5 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 6 elev(er), 3 karl(e), 7 pige(r), 3 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Vallø hørte samlet: 5100 tdr.l. skov (294 tdr. htk.), 8096000 kr. i fideikommiskapital.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bjæverskov - Valløby
Ejer
Valø Stift
Herregårdens størrelse
66.26 htk
Skovskyld
38.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
505.46 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
35.82 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bjæverskov - Valøby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
79.24 htk
Skovskyld
5.46 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
593.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 137. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm