Bisgaard
Bisgaard var indtil Reformationen i 1536 underlagt Aarhus bispestol.
Mellem 1688 og 1921 fungerede gården som avlsgård under grevskabet Samsøe, men blev opretholdt som herregård på grund af skattefrihed på herregårdsjord.
Hovedbygningen er et bindingsværkshus i en etage med tegltag.
ADRESSE
Bisgaard
Bisgaard Forte 14
8305 Samsø
Ejerhistorie
Bisgaards historie kan spores tilbage til tiden før Reformationen, hvor gården var underlagt Aarhus bispestol. Efter Reformationen i 1536 overgik gården til Kronen, som også ejede Brattingsborg på Samsø.
Bisgaard var herefter præstegård. Den sidste præst, der beboede gården, var Peder Krog, som var provst på Samsø fra 1681 til 1688. I 1688 byttede han Bisgaard mod nogle bondegårde i Besser, som blev sammenlagt til en ny præstegård. Bisgaard blev købt af lensgrevinde Sophie Amalie Moth og lagt under grevskabet Samsøe.
Sophie Amalie Moth var Christian V's (1646-1699) elskerinde, og moder til hans fem børn. I 1676 skænkede kongen hende Brattingsborg på Samsø og året efter blev besiddelserne ophøjet til grevskabet Samsøe for Sophie Amalie Moth og hendes efterkommere.
Bisgaard var herefter en del af grevskabet Samsøe frem til 1921, hvor gården overgik til fri ejendom. Den fungerede i denne periode som avlsgård under Brattingsborg, men blev opretholdt som herregård på grund af skattefrihed på herregårdsjord.
Lensafløsningsloven 1919 bestemte, at alle grevskaber, baronier og stamhuse skulle nedlægges og overgå til fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Bisgaard måtte afgive halvdelen af sine jorder. Efter nedlæggelsen af grevskabet fortsatte Bisgaard som en af flere avlsgårde under Brattingsborgs Gods. Godset har et samlet areal på 2376 ha.
Godset er i 2013 ejet af kammerherre Anders Aage Schau Danneskiold Lassen.
Ejerrække
- ( -1536) Aarhus bispestol
- (1536 ) Kronen
- (1681-1688) Peder Krog
- (1676-1719) Sophie Amalie Moth Samsøe
- (1719-1728) Christian Danneskiold-Samsøe
- (1728-1778) Frederik Christian Danneskiold-Samsøe
- (1778-1823) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
- (1823-1869) Frederik Christian Danneskiold-Samsøe
- (1869-1886) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
- (1886-1914) Christian Frederik Danneskiold-Samsøe
- (1914-1945) Aage Conrad Danneskiold-Samsøe
- (1945-1985) Elisabeth Danneskiold-Samsøe, gift Lassen
- (1985- ) Anders Aage Schau Danneskiold Lassen
Hovedbygning
Bisgaard står opført på et middelalderligt voldsted og har i middelalderen været et borganlæg omgivet af vandfylde grave.
Borganlægget blev i 1600-tallet afløst af en gård opført i bindingsværk, men af den tidligere firelængede gård står i dag kun den yngre, sydlige længe. Den er i 23 fag, hvoraf det meste er fra 1700-tallet, mens de vestlige fag er fra omkring 1840. Indtil midten af 1900-tallet stod de øvrige tre længer. Den vestlige længe havde portåbning og gik formentlig tilbage til 1600-tallet. Den nordlige længe var en agerumslade og havde årstallet 1761 placeret på gavlen, mens den østlige længe var nyere.
Der er fundet ældre fundamenter under hovedbygningen. Bl.a. da den sidste del af den vestlige længe blev revet ned i slutningen af 1980'erne, hvor der blev fundet genanvendte teglsten fra middelalderen, som skal stamme fra en af gårdens ældre bygninger.
Bygningen blev restaureret i 1954.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Bisgaard hører et avlsanlæg, der består af tre bygninger, som dels er i bindingsværk, dels i grundmur. Den tidligere hestestald er blevet ombygget til et maskinhus.
Endvidere hører to arbejderhuse til gården.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Bisgaard var tidligere omgivet af grave, hvilke endnu kan spores i haven syd for hovedbygningen. Øst for graven ligger en lille rundagtig forhøjning, som formodentlig er resterne af voldstedet for den ældste middelaldergård.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Etting, Vivian (red.): Borgene på Samsø. En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge. Odense 2018.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bisgaard
Region og kommune
Midtjylland - Samsø
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Anders Aage Schau Danneskiold Lassen
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
153.00 ha
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Brahetrolleborg, Brattingsborg
Bemærkninger
Bisgaard hører under Brattingsborg Gods, der bl.a. også tæller hovedgården Brattingsborg og har et samlet areal på 2376 ha
Kilder
SGS 2011, FBB, ois.dk
Amt, herred og sogn
Holbæk - Samsø - Onsbjerg
Ejer
Christian F. Danneskjold-Samsøe, Greve
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
160000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 120 køer, 50 kalve, 6 tyre, 19 heste, 4 føl, 200 får. Der sælges ca. 140 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 3 elev(er), 7 karl(e), 8 pige(r), 11 daglejer(e), 15 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger
Gården var en del af Grevskabet Samsøe.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Samsø - Onsbjerg
Ejer
Grevskabet Samsø, Grev F. Danneskjold-Samsø
Hovedgård
51.66 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
27.46 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
532.11 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
24.61 htk
Bemærkninger
Under ejendommen er også den bortforpagtede Sandholm (Besser S) på 27-3-2-2,25.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Samsø - Onsbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
34.08 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
543.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 425-28. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm