

Brahetrolleborg
Brahetrolleborg var oprindeligt et munkekloster.
Brahetrolleborg hed først Holme Kloster, senere blev gården kaldt Rantzausholm, før gården i 1672 fik sit nuværende navn.
Brahetrolleborgs nordlige fløj består af en kirke, der stammer fra klostertiden.
I perioden 1868-1871 gennemgik Brahetrolleborg en omfattende ombygning ved arkitekt Wienberg.
Ejerhistorie
Brahetrolleborg var oprindelig et middelalderligt cistercienserkloster. Klosteret, der blev oprettet i 1172, hed Holme Kloster. Munkeordenen interesserede sig meget for landbruget i området, men ellers ved man ikke meget om klosterets middelalderlige historie, da klosterets arkiv tidligt gik tabt.
Ved Reformationen i 1536 overgik klosteret til Kronen, der i 1541 afhændede det tidligere klostergods til Jacob Hardenberg. Hardenberg havde i en periode været i unåde på grund af sin støtte til den afsatte Christian II (1481-1559), men i 1540 blev han optaget i Christian III's (1503-1559) rigsråd. Allerede året efter overtagelsen af Holme Kloster døde Hardenberg imidlertid, og godset gik til hans enke, Sophie Lykke.
Godsets bønder klagede gentagne gange over Sophie Lykkes behandling, ligesom hun ikke levede op til en tidligere aftale om at vedligeholde godset. I 1551 lod Kronen derfor Hardenbergs køb gå tilbage og overtog atter Holme Kloster. Lykke blev desuden afkrævet erstatning for de forringelser, hun og hendes afdøde mand havde påført klosteret, ligesom hun blev beordret til at tilbagebetale bønderne de skatter, hun uretmæssigt havde opkrævet af dem.
I 1558 overdrog Christian III (1502-1559) gården til sin hustru dronning, Dorothea, der ejede det tidligere kloster frem til 1568, hvor Henrik Rantzau købte godset. Rantzau var en lærd og veluddannet mand. Han havde i sin ungdom studeret ved universitetet i Wittenberg, hvor han stiftede bekendtskab med bl.a. Martin Luther. Efterfølgende rejste han til Frankrig, hvor han i seks år levede ved kejser Karl V's hof.
Henrik Rantzau opholdt sig mest på sine holstenske godser, men besøgte dog Rantzausholm, hvis sognekirke han bl.a. skænkede en ny klokke. Ved overtagelsen af godset havde Rantzau fået stadfæstet, at godset fremover skulle hedde Rantzausholm, og at det efter hans død skulle forblive samlet og gå udelt i arv til én af hans sønner.
Henrik Rantzau døde i 1598, og Rantzausholm fulgte den udstukne arverække i et par generationer. Imidlertid døde barnebarnet Cai Rantzau i 1623 uden sønner, og hans bror, Frantz Rantzau, druknede få år senere, også uden at efterlade sig arvinger. I 1632 tilfaldt Rantzausholm derfor Cai Rantzaus datter Sophie Rantzau. Efter hendes tidlige død gik godset til moren, Cai Rantzaus unge enke, Anne Lykke.
Anne Lykke var en overgang den unge tronfølger Christians elskerinde, og på Rantzausholm blev der bl.a. indrettet et værelse til prinsen. Forholdet blev imidlertid ikke billiget af Christian IV (1577-1648), der i 1626 lod Anne Lykke fængsle. Først i 1628 blev hun atter løsladt, og i 1629 giftede hun sig med Knud Ulfeldt.
Anne Lykke døde allerede i 1641, og i henhold til de fastsatte arveregler tilfaldt godset broren Frands Lykke. Han overdrog imidlertid allerede i 1646 gården til sin søn, Kaj Lykke. Lykke var som 16-årig blevet sendt på dannelsesrejse gennem Europa, hvor han studerede ved nogle af Europas bedste universiteter. I 1645 vendte han tilbage til Danmark og blev ansat ved Christian IV's hof.
I 1646 overtog han Rantzausholm, og ved farens død i 1656 arvede han yderligere syv godser og mange mange fæstegårde. Han blev dermed landets rigeste herremand. Han huskes imidlertid bedst for sin senere skæbne, hvor han på egen krop og pengepung mærkede den unge enevældes magt.
I et brev til en elskerinde havde han gengivet rygterne om, at Dronning Sophie Amalie var kongen utro med nogle af sine tjenere. I 1661 blev han derfor dømt for majestætsfornærmelse og frakendt ære, liv og gods. Lykke flygtede til Skåne, men dommen blev eksekveret alligevel. En vellignende dukke blev fremstillet, og dens hånd og hoved hugget af. Alle Lykkes godser og rigdomme blev inddraget af Kronen.
Frederik III (1609-1670) skænkede kort efter Rantzausholm til sin gode ven og rådgiver Christoffer Gabel, der var en af Kronens store kreditorer. Gabel lod dog senere Rantzausholm gå tilbage til Kronen, som i 1668 mageskiftede gården til Birgitte Trolle.
Birgitte Trolle kaldte gården Brahetrolleborg og lod den i 1672 indgå i sit nyoprettede baroni ved samme navn. Hun havde bl.a. et længerevarende forhold til Peder Griffenfeldt. Han var en af tidens mest betydningsfulde embedsmænd og en af bagmændene bag Kongeloven fra 1665. Hans voksende magt skaffede ham en del fjender, og i 1676 blev han fængslet og dømt for majestætsfornærmelse, korruption og landsforræderi. I hans konfiskerede papirer fandt man en række intime breve fra Birgitte Trolle.
Birgitte Trolles bror og arving, Corfitz Trolle, havde en væsentlig andel i Griffenfeldts fald. Han døde i 1684 nogle år før sin søster. Da hun ikke selv havde nogen børn, udpegede hun sin ældste nevø, Frederik Trolle, til sin arving.
Ved fasterens død i 1687 overtog Frederik Trolle derfor Brahetrolleborg. Han lod bl.a. opføre og betale fem skoler under baroniet Brahetrolleborg. Han døde dog allerede i 1700, hvorefter hans mentalt handikappede lillebror Niels Trolle arvede godset.
I erkendelse af at Niels Trolle næppe ville få nogen arvinger, havde Conrad Reventlow ved Frederik Trolles død sikret sig, at han og hans slægt kunne overtage godset, når der ikke længere var en naturlig arving til godset. Da Niels Trolle døde ugift og uden arvinger i 1722, blev Conrad Reventlows søn, Christian Ditlev Reventlow, derfor Brahetrolleborgs nye ejer, og hans efterkommere har siden ejet gården.
En af de mest markante Reventlow'er på Brahetrolleborg var Johan Ludvig Reventlow, der arvede godset i 1775. Han var meget interesseret i både landbrug og industri, ligesom han var stærkt engageret i såvel folkeoplysning som bondefrigørelse. Han påbegyndte tidligt udskiftningen af Brahetrolleborgs fæstegods, og allerede i 1788 havde Johan Ludvig Reventlow udskiftet hovedparten af baroniets jorder. I den forbindelse samlede han bønderne til en lille fest, hvor han offentligt ophævede hoveriarbejdet på Brahetrolleborg.
Samtidig med sit arbejde for bøndernes vilkår, oprettede Johan Ludvig Reventlow en række skoler på godset. Forbedret undervisning, klasseinddeling og regelmæssig skolegang blev væsentligt for hans nyindrettede skolebygning fra 1783. Desuden oprettede han et seminarium på baroniet kaldet Bernstorffsminde, som samtidens pædagoger valfartede til.
I 2021 er Brahetrolleborg ejet af Catharina Reventlow-Mourier, der driver skov- og landbrug på gården.
Hovedbygning
Hovedbygningen er et firefløjet anlæg, der afgrænser den gamle klostergård.
Den nordlige fløj udgøres af den tidligere klosterkirke, og den stammer som de øvrige fløje fra 1300-1400-tallet. Den sydlige og vestlige fløj, der er i to etager, er ligesom de øvrige fløje opført i røde mursten.
I 1620 forhøjede Cai Rantzau østfløjen med endnu en etage. I samme ombæring tilføjede han fløjen en gennemkørselsport og to ottekantede tårne. Det ene på det sydøstlige hjørne og det andet midt på fløjen ind mod gården.
Fra 1868 til 1871 gennemgik hovedbygningerne en gennemgribende restaurering under arkitekt Wienberg. Blandt andet opførte han langs indersiden af østfløjen en arkade med en overdækket gang og et trappetårn i gårdens sydøstlige hjørne.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den nuværende avlsgård ligger øst for hovedbygningen i nogen afstand herfra. I 1655 lod Kaj Lykke opføre en ny avlsgård, men gården nedbrændte delvist i 1900. Anlægget blev genopført ved arkitekt V. Dahl på basis af tegninger af Kaj Lykkes gamle renæssanceanlæg. Det trelængede anlæg er opført i grundmur og samler sig omkring en stor rektangulær gårdsplads. Mod øst afgrænses pladsen af en stor lade med kamtakkede gavle. Mod syd ligger den tidligere kostald og mod nord den gamle hestestald.
Anlægget er løbende blevet renoveret og moderniseret, og det imponerede anlæg fastholder med sin noget uregelmæssige disposition erindringen om den tidligere ladegård.
Øst for avlsgården ligger det tidligere hollænderi, dvs. mejeri.
Umiddelbart nord for avlsgården ligger en bindingsværkslænge, der anvendes til beboelse. Længen er opført i 1899.
Nord for hovedbygningen ligger Brahetrolleborgs hospital, der blev opført i 1850.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Kulturmiljø
I Brahetrolleborgs umiddelbare nærhed er endnu bevaret en række markante spor af godsets rolle i lokalsamfundet.
I Spanget, der ligger sydvest for Brahetrolleborg, findes endnu nogle bemærkelsesværdige arbejderboliger opført i 1790. Det drejer sig om pudsede karréer i to etager, der tidligere husede nogle af godsets arbejdere. Trap angiver, at bygningerne omkring 1800 husede godsets damask- og drejlsvæveri, og at de fra midten af 1800-tallet rummede godsets tingsstue og godskontor.
Vest for hovedbygningen ligger Brahetrolleborgs tidligere vandmølle. Møllen blev opført 1792 og fungerede som kornmølle.
Sydvest for hovedbygningen mod Spanget ligger den tidligere forvalterbolig, der er opført i grundmur i 1847.
Johan Ludvig Reventlows opførte i 1783 en skole i Gærup og senere også en skole i henholdsvis Grønderup og Hågerup. Siden 1975 har Gærup huset Gærup Skolemuseum - Museet for De Reventlowske Skoler.
Som et led i Johan Ludvig Reventlows store arbejde for at forbedre skolevæsenet i baroniet, oprettede han i 1794 et skolelærerseminarium ved navn Bernstorffsminde. Fra 1798 til 1809 var der knyttet en opdragelsesanstalt til seminariet. Seminariet blev nedlagt i 1826 og forenet med Skårup Seminarium.Herefter blev bygningerne til dels nedrevet. I 1883 blev de resterende bygninger brugt til fattiggård.
I en anden af de tidligere seminariebygninger blev der i 1927 oprettet en friskole, der blev selvejende i 1948.
Mellem hovedbygning og avlsgård ligger en række karpedamme.
En oval ridebane omkranset af lindetræer ligger ved avlsgården.
Den nuværende have og park blev anlagt omkring 1850 af gartner J.C. Eltzholz. Senere blev lystskoven omdannet til en park. Samtidig blev havens sø renset.
Over søen fører en hængebro som blev bygget omkring 1860.
Fredningsstatus 2021: Arbejderboligerne i Spanget, godsforvalterboligen og vandmølle er som karpedamme og ridebane fredede.
Litteratur
Bobé, Louis: Brahe-Trolleborg. Fyens Historiske Herregaarde, 2. Odense 1909.
Bobé, Louis: "Brahetrolleborg", i: Tilskueren Årg. 49, bind 2, 1932.
Bobé, Louis og C.E. Reventlow: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds i Tidsrummet 1770-1827: Meddelelser af Arkiverne paa Pederstrup og Brahe-Trolleborg. 1-10. København 1895-1932.
Bobé, Louis (m.fl.): Danske Len. 1916
Brahetrolleborg: Slot, Herresæde, Sogn 1172-1950, Fortidslys og Nutidsliv. 1951.
Begtrup, G.: Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. 1806.
Bruun, C.: Kaj Lykke. 1886.
Daugaard, J.B.: Om de danske Klostre i Middelalderen. 1830.
Helleberg, Maria: Et herregårdsliv - Brahetrolleborg. København 2003.
Mackeprang, M.: Kaj Lykkes Drejerkammer. 1916.
Pedersen, Ejnar: Friderich Bagger til Julskov. 1919.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Søkilde, N.R.: Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn. 1870.
Søkilde, N.R.: Trolleborgegnen og den Beboere igjennem 250 Aar. 1894.
Søkilde, N.R.: Udskiftningen paa Brahetrolleborg for 100 Aar siden, et Festskrift. 1888.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Brahetrolleborg Skov og Landbrug
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang til hovedbygningen, men adgang til kirken og den sydlige del af parken. Kan ses fra vej
Ejer
Catharina Reventlow-Mourier
Herregårdens størrelse
275 ha (2011)
Godsets størrelse
2670 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 650 ha, eng 20 ha, skov 1750 ha, park/have 20 ha, sø 190 ha, andet 40 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bisgaard, Brændegaard, Rødkilde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, Større Gårde & Skove. Nærum 2011
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Brahetrolleborg
Ejer
Christian E.F.L. Eduard Reventlow, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
650000 (kr)
Ejendomsskyld skov
1591000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 145 køer, 80 kalve, 6 tyre, 23 heste, 6 føl. Der sælges ca. 260 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 3 elev(er), 5 karl(e), 4 pige(r), 10 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Brahetrolleborg hørte samlet: 28.1 tdr. htk. bøndergods, 522.2 tdr. htk. arvefæstegods, 3451 tdr.l. skov (176.7 tdr. htk.), 147200 kr. i fideikommiskapital, 9400 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 6955233 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Brahetrolleborg
Ejer
Baroniet Brahetrolleborg, Grev C.D. Reventlow
Herregårdens størrelse
66.01 htk
Skovskyld
144.62 htk
Mølleskyld
3.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
74.27 htk
Arvefæstegårde
499.38 htk
Leje- og tyendehuse
37.04 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommens htk er med de to bortforpagtede avlsgårde Egneborg og Sølyst med hhv. 30-4-1-0 og 16-3-0-0. Ejeren ejer også den bortforpagtede Høbbet på 22-3-2-1,25.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Brahetrolleborg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
99.23 htk
Skovskyld
22.26 htk
Mølleskyld
3.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
572.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Brændegårds.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 546. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm