Brahetrolleborg

Ejerhistorie

Brahetrolleborg var oprindelig et middelalderligt cistercienserkloster. Klosteret, der blev oprettet i 1172, hed Holme Kloster. Munkeordenen interesserede sig meget for landbruget i området, men ellers ved man ikke meget om klosterets middelalderlige historie, da klosterets arkiv tidligt gik tabt.

Ved Reformationen i 1536 overgik klosteret til Kronen, der i 1541 afhændede det tidligere klostergods til Jacob Hardenberg. Hardenberg havde i en periode været i unåde på grund af sin støtte til den afsatte Christian II (1481-1559), men i 1540 blev han optaget i Christian III's (1503-1559) rigsråd. Allerede året efter overtagelsen af Holme Kloster døde Hardenberg imidlertid, og godset gik til hans enke, Sophie Lykke.

Godsets bønder klagede gentagne gange over Sophie Lykkes behandling, ligesom hun ikke levede op til en tidligere aftale om at vedligeholde godset. I 1551 lod Kronen derfor Hardenbergs køb gå tilbage og overtog atter Holme Kloster. Lykke blev desuden afkrævet erstatning for de forringelser, hun og hendes afdøde mand havde påført klosteret, ligesom hun blev beordret til at tilbagebetale bønderne de skatter, hun uretmæssigt havde opkrævet af dem.

I 1558 overdrog Christian III (1502-1559) gården til sin hustru dronning, Dorothea, der ejede det tidligere kloster frem til 1568, hvor Henrik Rantzau købte godset. Rantzau var en lærd og veluddannet mand. Han havde i sin ungdom studeret ved universitetet i Wittenberg, hvor han stiftede bekendtskab med bl.a. Martin Luther. Efterfølgende rejste han til Frankrig, hvor han i seks år levede ved kejser Karl V's hof.

Henrik Rantzau opholdt sig mest på sine holstenske godser, men besøgte dog Rantzausholm, hvis sognekirke han bl.a. skænkede en ny klokke. Ved overtagelsen af godset havde Rantzau fået stadfæstet, at godset fremover skulle hedde Rantzausholm, og at det efter hans død skulle forblive samlet og gå udelt i arv til én af hans sønner.

Henrik Rantzau døde i 1598, og Rantzausholm fulgte den udstukne arverække i et par generationer. Imidlertid døde barnebarnet Cai Rantzau i 1623 uden sønner, og hans bror, Frantz Rantzau, druknede få år senere, også uden at efterlade sig arvinger. I 1632 tilfaldt Rantzausholm derfor Cai Rantzaus datter Sophie Rantzau. Efter hendes tidlige død gik godset til moren, Cai Rantzaus unge enke, Anne Lykke.

Anne Lykke var en overgang den unge tronfølger Christians elskerinde, og på Rantzausholm blev der bl.a. indrettet et værelse til prinsen. Forholdet blev imidlertid ikke billiget af Christian IV (1577-1648), der i 1626 lod Anne Lykke fængsle. Først i 1628 blev hun atter løsladt, og i 1629 giftede hun sig med Knud Ulfeldt.

Anne Lykke døde allerede i 1641, og i henhold til de fastsatte arveregler tilfaldt godset broren Frands Lykke. Han overdrog imidlertid allerede i 1646 gården til sin søn, Kaj Lykke. Lykke var som 16-årig blevet sendt på dannelsesrejse gennem Europa, hvor han studerede ved nogle af Europas bedste universiteter. I 1645 vendte han tilbage til Danmark og blev ansat ved Christian IV's hof.

I 1646 overtog han Rantzausholm, og ved farens død i 1656 arvede han yderligere syv godser og mange mange fæstegårde. Han blev dermed landets rigeste herremand. Han huskes imidlertid bedst for sin senere skæbne, hvor han på egen krop og pengepung mærkede den unge enevældes magt.

I et brev til en elskerinde havde han gengivet rygterne om, at Dronning Sophie Amalie var kongen utro med nogle af sine tjenere. I 1661 blev han derfor dømt for majestætsfornærmelse og frakendt ære, liv og gods. Lykke flygtede til Skåne, men dommen blev eksekveret alligevel. En vellignende dukke blev fremstillet, og dens hånd og hoved hugget af. Alle Lykkes godser og rigdomme blev inddraget af Kronen.

Frederik III (1609-1670) skænkede kort efter Rantzausholm til sin gode ven og rådgiver Christoffer Gabel, der var en af Kronens store kreditorer. Gabel lod dog senere Rantzausholm gå tilbage til Kronen, som i 1668 mageskiftede gården til Birgitte Trolle.

Birgitte Trolle kaldte gården Brahetrolleborg og lod den i 1672 indgå i sit nyoprettede baroni ved samme navn. Hun havde bl.a. et længerevarende forhold til Peder Griffenfeldt. Han var en af tidens mest betydningsfulde embedsmænd og en af bagmændene bag Kongeloven fra 1665. Hans voksende magt skaffede ham en del fjender, og i 1676 blev han fængslet og dømt for majestætsfornærmelse, korruption og landsforræderi. I hans konfiskerede papirer fandt man en række intime breve fra Birgitte Trolle.

Birgitte Trolles bror og arving, Corfitz Trolle, havde en væsentlig andel i Griffenfeldts fald. Han døde i 1684 nogle år før sin søster. Da hun ikke selv havde nogen børn, udpegede hun sin ældste nevø, Frederik Trolle, til sin arving.

Ved fasterens død i 1687 overtog Frederik Trolle derfor Brahetrolleborg. Han lod bl.a. opføre og betale fem skoler under baroniet Brahetrolleborg. Han døde dog allerede i 1700, hvorefter hans mentalt handikappede lillebror Niels Trolle arvede godset.

I erkendelse af at Niels Trolle næppe ville få nogen arvinger, havde Conrad Reventlow ved Frederik Trolles død sikret sig, at han og hans slægt kunne overtage godset, når der ikke længere var en naturlig arving til godset. Da Niels Trolle døde ugift og uden arvinger i 1722, blev Conrad Reventlows søn, Christian Ditlev Reventlow, derfor Brahetrolleborgs nye ejer, og hans efterkommere har siden ejet gården.

En af de mest markante Reventlow'er på Brahetrolleborg var Johan Ludvig Reventlow, der arvede godset i 1775. Han var meget interesseret i både landbrug og industri, ligesom han var stærkt engageret i såvel folkeoplysning som bondefrigørelse. Han påbegyndte tidligt udskiftningen af Brahetrolleborgs fæstegods, og allerede i 1788 havde Johan Ludvig Reventlow udskiftet hovedparten af baroniets jorder. I den forbindelse samlede han bønderne til en lille fest, hvor han offentligt ophævede hoveriarbejdet på Brahetrolleborg.

Samtidig med sit arbejde for bøndernes vilkår, oprettede Johan Ludvig Reventlow en række skoler på godset. Forbedret undervisning, klasseinddeling og regelmæssig skolegang blev væsentligt for hans nyindrettede skolebygning fra 1783. Desuden oprettede han et seminarium på baroniet kaldet Bernstorffsminde, som samtidens pædagoger valfartede til.

I 2021 er Brahetrolleborg ejet af Catharina Reventlow-Mourier, der driver skov- og landbrug på gården.