Nybøllegaard
Nybøllegaard har været ejet af flere af Danmarks store adelsslægter bl.a. Rosenkrantz og Bille.
Nybøllegaard har hørt under både Arreskov og Fjællebro gods.
Hovedbygningen på Nybøllegaard er opført i 1856-1858.
ADRESSE
Nybøllegaard
Assensvej 136
5750 Ringe
Ejerhistorie
Herregården Nybøllegaard har eksisteret siden slutningen af 1500-tallet, hvor gården var ejet af Laurids Brockenhuus. Ved sin mors død i 1625 overtog Laurids Brockenhuus' datter, Rigborg Brockenhuus, gården, hvor hun boede til sin død i 1641. Rigborg Brockenhuus er kendt i historien som den 'ulykkelige Rigborg', der fødte en uægte søn og som straf måtte sidde fem år i husarrest på Egeskov. Senere bosatte hun sig på Nybøllegaard, hvor hun døde i 1641.
Sønnen, der blev anerkendt som adelig, var da allerede død, men Nybøllegaard kunne overtages af børnebørnene Ludvig Rosenkrantz og Maximillian Rosenkrantz. De solgte i 1647 gården videre til Anders Bille. Anders Bille var rigsmarsk, og ved hans død i 1657 overgik Nybøllegaard til hans enke, Mette Rosenkrantz.
I 1682 afhændede Mette Rosenkrantz Nybøllegaard til sin svigerinde Pernille Bille, som var enke efter Børge Trolle. Pernille Bille kom imidlertid kun til at besidde Nybøllegaard i en kort periode, for i 1684 solgte hun gården til sin nevø, Anders Eriksen Bille. Også Anders Eriksen Bille kom til at besidde Nybøllegaard i en begrænset periode, og året efter sin overtagelse solgte han Nybøllegaard til Peder Luxdorph, som beholdt gården indtil 1699.
Nybøllegaards næste ejer var Peder Jørgensen Møller, som var forpagter på Brahetrolleborg. Modsat Nybøllegaards tidligere ejere havde Peder Jørgensen Møller overtaget gården uden fæstegårde. I 1705 overdrog Peder Jørgensen Møller Nybøllegaard til sønnen, Clemens Jørgensen Møller, som beholdt gården til sin død i 1715, hvorefter Nybøllegaard blev solgt på auktion til Erik Skeel.
Erik Skeel var etatsråd og ejede i forvejen Arreskov. Nybøllegaard forblev under Arreskov gods, indtil Erik Skeel von Holsten i 1766 solgte gården til Frederik Christian Ludvig von Pentz, som var godsejer på Fjællebro. Nybøllegaard hørte i den følgende periode under Fjællebro, indtil Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow i 1801 solgte Nybøllegaard til Frederik Wilhelm Rasmussen. Fire år efter sin overtagelse af Nybøllegaard solgte Frederik Wilhelm Rasmussen Nybøllegaard til forpagteren på Gelskov Niels Byskov, som blev efterfulgt af sønnen Frederik Byskov.
I løbet af 1800-tallet havde Nybøllegaard en række skiftende ejere. I midten af århundredet opførte Jørgen Andersen en ny hovedbygning.
Også i 1900-tallet har Nybøllegaard haft skiftende ejere, som dog har beholdt gården i længere ejerperioder.
- ( -1604) Lauritz Brockenhuus
- (1604-1625) Karen Skram, gift Brockenhuus
- (1625-1641) Rigborg Brockenhuus
- (1641-1647) Ludvig Rosenkrantz
- (1641-1647) Maximillian Rosenkrantz
- (1647-1657) Anders Bille
- (1657-1682) Mette Rosenkrantz, gift 1) Bille, 2) Bille, 3) Krabbe
- (1682-1684) Pernille Bille, gift Trolle
- (1684-1685) Anders Eriksen Bille
- (1685-1699) Peder Luxdorph
- (1699-1705) Peter Jørgensen Møller
- (1705-1715) Clemens Jørgensen Møller
- (1715-1729) Erik Skeel
- (1729-1742) Ide Skeel
- (1742-1766) Erik Skeel v. Holsten
- (1766-1770) Frederik Christian Ludvig von Pentz
- (1770-1773) Ditlev von Pentz
- (1773-1798) Frederik Siegfried Rantzau
- (1798-1801) Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow
- (1801-1805) Frederik Wilhelm Rasmussen
- (1805- ) Niels Byskov
- ( -1820) Frederik Byskov
- (1820- ) Tibotius Strange
- ( -1840) Hans Hansen
- (1840-1845) Peder Kristian Hansen
- (1845-1854) Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell
- (1854-1856) Carl Emil Bay
- (1856-1858) Jørgen Andersen
- (1858-1870) Hans Christian Andersen
- (1870-1918) Henry Alfred Oxholm Smidt
- (1918-1925) Edvard E. Oxholm Smidt
- (1925-1934) Mads Larsen
- (1934-1965) Hugo Føge Jensen
- (1965-1989) Hans Peter Aagaard Andersen
- (1989- ) H.L. Aagaard Andersen
Hovedbygning
Nybøllegaards hovedbygning er opført i årene 1856-1858 i en fløj i en etage over en høj kælder. Bygningen er opført med en gennemgående frontspids samt kamtakkede gavle og rødt tegltag. Den hvidpudsede hovedbygning placerer sig nord for haven. Nord for hovedbygningen findes en åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
De hvidpudsede avlsbygninger på Nybøllegaard er opført i grundmur og træ med fast tag efter en brand i 1921. En enkelt avlslænge placerer sig vest for hovedbygningen, mens de øvrige bygninger placerer sig nord for hovedbygningen. De placerer sig bl.a. på de tre øvrige sider af den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig ved.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Haven rummer bl.a. en lille sø samt mange gamle træer.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks større gårde. Statistisk og historisk håndbog for det store og middelstore landbrug. 1961-1974.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark, bind 5:2 - Svendborg Amt. København 1957.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nybøllegaard
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
H.L. Aagaard Andersen
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
287.00 ha
Andet
17.00 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
SGS 2011
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Hillerslev
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
10.89 htk
Skovskyld
0.02 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 579