Arreskov

Ejerhistorie

Valdemar Sejr (1170-1241) efterlod i 1241 Arreskov til sønnen Abel. Ved den efterfølgende borgerkrig mellem brødrene blev gården ødelagt. Abels søn af samme navn byggede den dog op igen, men den blev atter ødelagt i forbindelse med urolighederne under Erik Klipping (1249-1286). Kronen overtog jorden og opførte formodentligt en fæstegård på stedet.

I 1300-tallet tilhørte Arreskov muligvis den holstenske adelsslægt Krummedige, da hele Fyn på dette tidspunkt var kontrolleret af holstenske adelsmænd. Man kender dog ikke meget til Arreskovs historie før 1500, hvor gården var ejet af Poul Laxmand og Torben Bille.

Poul Laxmand blev myrdet i 1502, hvorefter hans ejendomme blev inddraget af kong Hans (1455-1513). Torben Bille var gift med Edele Jernskæg, som ifølge rygtet var Kong Hans' elskerinde, og forholdet var muligvis en medvirkende årsag til, at Bille efter Laxmands død fik overdraget hele Arreskov.

Torben Bille og Edele Jernskæg fik sammen datteren Edele Bille, som giftede sig med Jacob Hardenberg, der tilhørte en magtfuld og velhavende slægt. Også Jacob Hardenberg blev en rig mand og fik ligesom flere af sine slægtninge politisk indflydelse. Efter Grevens Fejde (1534-1536) blev han således optaget i rigsrådet og var ved sin død en af landets største jordejere.

Efter Hardenbergs død i 1542 overtog enken Sophie Lykke Arreskov. Hun blev kendt som en meget hårdhændet bestyrer af godset, og efter en række retssager om ulovlig studedrift overdrog hun sine besiddelser til døtrene.

Helvig Hardenberg overtog herefter Arreskov, som hun bragte med ind i ægteskabet med Erik Ottesen Rosenkrantz. Han havde været  medlem af Christian III's (1503-1559) hof, da denne var ung, og han blev senere udnævnt til lensmand på Bergenhus i Norge. Under den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) var han involveret i forsvaret af Norge, indtil ægteparret i 1568 vendte tilbage til Danmark og Arreskov.

I 1575 blev Helvig Hardenberg enke, og hun styrede herefter Arreskov, som hun forøgede så meget, at hun blev en af landets rigeste adelsfruer. Sønnen, Jacob Rosenkrantz, arvede Arreskov i 1599, men hans stilling ved hoffet, hvor han var en hyppigt anvendt gesandt - holdt ham væk fra gården. Hans søn, Henrik Rosenkrantz, arvede Arreskov i 1622, da han blot var otte år gammel. Han døde nogle år senere under en dannelsesrejse i Frankrig, og søsteren Christence Rosenkrantz arvede herefter Arreskov.

Christence Rosenkrantz giftede sig senere med Mogens Høg, som nød anseelse hos adelen, og under Karl Gustav-krigene (1657-1660) deltog han ivrigt i forsvaret mod svenskerne. Høg opholdt sig ikke meget på Arreskov, men han sørgede dog for, at fæstegodset i hans tid blev udvidet.

Ægteparret fik ingen børn, og derfor arvede Christence Rosenkrantz' niece Elisabeth Bille Arreskov i 1679. Hun var gift med Jørgen Skeel, der ejede herregården Broholm, som lå i samme område. Skeel døde i 1696, hvorefter sønnen Christoffer Skeel arvede Arreskov. Han døde dog få år efter, hvorefter Arreskov gik til den yngre bror Erik Skeel. Han giftede sig med den rige enke Anna Beate Valkendorff, men da de døde uden at få børn, udløste det en større strid om, hvem der skulle arve Arreskov. Ida Skeel, der var Erik Skeels søster, fik tilkendt gården i 1729.

Hendes søn, Erik Skeel von Holsten, overtog Arreskov i 1742 og gik straks i gang med at udvide jordtilliggendet. Da han døde i 1772 overtog enken Berthe Kirstine Juel Reedtz Arreskov, som hun bragte med sig ind i sit nye ægteskab med Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell.

Slægten Schaffalitzky de Muckadell kom oprindeligt fra det nuværende Tjekkiet, hvorfra de i 1400-tallet flygtede til Tyskland, hvor de fik deres tyskklingende navn. Sidst i 1600-tallet forgrenede slægten sig også til Danmark, og i 1783 kunne Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell sætte kronen på værket, da han blev ophøjet til greve. Året efter blev grevskabet Muckadell grundlagt af hovedgårdene Arreskov, Brobygaard, Gelskov og Ølstedgaard. Grevskabet blev dog ikke tildelt den vigtigste frihed, skattefrihed.

Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell havde samlet sig betydelig godser gennem sine to ægteskaber, og på alle godserne indførte han flere forbedringer af landbruget, ligesom han tog fat på udskiftningen af fæstegårde. De mange reformer var dog en bekostelig affære, og han stiftede imod slutningen af sit liv en del gæld for at kunne finansierer de fortsatte forbedringer og reformer.

Sønnen, Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell, arvede Arreskov i 1797, og han fortsatte sin fars indsats for at forbedre godset, udflytte bøndergårdene og bygge flere til. Derudover anlagde han både et væveri og en papirfabrik på godset. Ingen af delene blev dog nogen guldgrube.

Tiden efter Napoleonskrigene var vanskelig for landbruget, og Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell optog store lån for at kunne finansiere driften og forbedringerne. I erkendelse af at han ikke selv kunne få godset på ret køl, bad han om at få nedsat en administrationskommission for grevskabet, hvori hans ældste søn også fik sæde.

Sønnen, Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, fik igennem administrationskommissionen god indsigt i landbrugsdrift, hvilket kom ham til gode, da han arvede grevskabet Muckadell i 1833. Han boede ikke på Arreskov, men på Brobygaard, som var nemmere og billigere at bebo, og han holdt grevskabet i god stand i sin ejertid.

Sønnen, der overtog godset i 1858, fortsatte, hvor faren slap. Godt hjulpet på vej af gunstige konjunkturer kunne Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell udvikle Arreskov til et moderne og profitabelt landbrug. Han døde i 1905, hvorefter sønnen, Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell, arvede grevskabet Muckadell. Under den nye greve begyndte man endelig på at sælge ud af fæstegodset, inden grevskabet i 1925 overgik til fri ejendom. ­­­­

I 2021 er Arreskov stadig ejet af Schaffalitzky de Muckadell-familien og indgår i Muckadell gods, som også inkluderer gårdene Brobygård og Gelskov.