Sandholt
Denne store fynske herregård har været på mange hænder, og den blev plyndret under Grevens Fejde i første halvdel af 1500-tallet, har været udsat for Svenskekrige og plyndrende enker.
Ejerhistorie
Sandsynligvis tilhørte Sandholt oprindeligt kronen, men fra slutningen af 1300-tallet tilhørte gården først slægten Krummedige og siden slægten Bille. Det var formodentlig Torben Bille, som var gift med kong Hans' (1455-1533) elskerinde Edele Jernskæg, der sikrede Sandholt hovedgårdsprivilegier omkring 1500.
Torben Billes Datter, Edele Bille, arvede herregården efter faren og bragte den med sig ind i ægteskabet med den senere rigsråd Jacob Hardenberg, der efter Edeles død i 1527 arvede hustruens godser.
Under Grevens Fejde i 1534-1536 blev Sandholt stormet og plyndret, og Jacob Hardenberg blev, ligesom mange andre fynske adelsmænd, taget til fange af grevens støtter, og han slap først fri, da fejden sluttede og København overgav sig til Christian III (1503-1559).
Datteren og arvingen Anna Hardenberg blev gift med Erik Rud, som herefter overtog ejerskabet af Sandholt. Han købte bl.a. Lyndelse Kirke, hvor han byggede til, og satte sit og hustruens våbenskjold på den nye prædikestol. Erik Rud kæmpede i øvrigt sammen med sin berømte bror Otte Rud i Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570).
I 1590 brændte Sandholt. Knud Rud, der var søn af Erik Rud, lod opføre en endnu større og mere imponerende hovedbygning: En prægtig herregård med fire længer i flere etager og med gyldne spir som et symbol på hans stadig voksende formue.
I 1597 giftede Knud Rud sig med enken Ellen Marsvin, som også var glad for penge og gods, og ægteskabet blev da også betragtet som "ren pengespekulation." Efter Knud Ruds død måtte hans bror, Corfitz Rud, kæmpe for at få Sandholt tilbage til slægten. Inden gården blev givet tilbage, havde Ellen Marsvin forhugget skovene omkring gården, samt taget både guldspir, bly og kobber fra tagene med sig. Tyveriet kostede hende dog en bøde på hele 2.000 daler.
Corfitz Ruds enke, Birgitte Rosensparre, forvaltede godset efter hans død og lod herregården reparere. Det var formodentlig også hende, der lod renæssancegavlen på Lyndelse Kirke bygge. Her finder man endnu en sandstenstavle med parrets våbenskjolde.
Da Rosensparres svigersøn Niels Trolle overtog gården, hærgede Svenskekrigene, og det mærkede Sandholt også - bl.a. i form af indkvartering af danske tropper. Sønnen Corfitz Trolle kunne ikke få godset på fode igen, og ved hans død i 1684 overgik gården til dens største panthaver, Conrad Hesse. Forpagteren Jakob de Bruin overtog siden gården, men han gik i 1718 fallit.
Københavns Universitet opkøbte da Sandholt og solgte det få år efter til handelsmanden Hans Nobel. Finansmanden gjorde Sandholt til stamhus, dvs. han båndlagde godset, så det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Nobels efterkommere kunne dog ikke sikre formuen. Da den tredje Hans Nobel overtog Sandholt i midten af 1700-tallet, var gælden enorm, bygningerne forfaldne og landbruget ude af drift. Han påbegyndte forbedringer, men døde ung.
Hans Nobels ældre søster, Martha Nobel, fortsatte sin brors udbedringer. Under de gode konjunkturer i slutningen af 1700-tallet blev Sandholt et præsentabelt gods. Under udskiftningen, der foregik landet over fra 1770'erne, fik også Sandholt sine marker selvstændigt indhegnet.
Sønnen Hans Nobel Nøragger fortsatte med at restaurere bygningerne til bunds. Det samme gjorde hans efterfølger, broren Christopher Nicolai Nobel Nøragger, som i store træk var hovedansvarlig for, at gården fik sit nuværende udseende. Christopher Nøraggers søn, Hans Nobel Nøragger, satte sig for at bringe økonomien på Sandholt i orden. Det lykkedes, om end langsomt, og Hans Nobel Nøragger besad Sandholt i mere end et halvt århundrede. Det samme gjorde hans barnebarn Nicoline Martha Nobel von Sperling, der efterfulgte ham som 22-årig.
Nicoline von Sperling drev Sandholt som et moderne mønsterbrug, og mange danske landmænd blev uddannet på gården, der også dannede ramme omkring Sperlings arbejde med det Grundtvigske oplysningsarbejde.
Efter flere ejerskifter købte Kirketerp-Møller-familien Sandholt i midten af 1900-tallet, og familien ejer stadig gården i 2021.
Hovedbygningen var 1942-1969 udlejet til Statens Civilforsvar.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Sandholt er i dag en firefløjet herregård i to og tre etager. Den hvidkalkede bygning, der afsluttes af et lavt rødt tegltag, er på tre sider omgivet af voldgrave.
Hovedbygningen præges af en dobbeltport og to runde tårne, der flankerer hovedfløjen i øst.
I østsiden af sydfløjen har man fundet resterne af en senmiddelalderlig bygning, som muligvis er fra Torben Billes tid.
Østfløjen er Sandholts vigtigste fløj. Dens dobbelte fundament stammer fra Jacob Hardenbergs tid: En bund af rå kampesten afløses af firkantede piller med mursten i munkeskifte. Hvælvinger og gennemkørselsport indikerer, at det har været et af sin tids prægtige sengotiske huse.
Efter branden i 1590 byggede Knud Rud en etage til på østfløjen og tilføjede et tårn i gavlen. Han lod også sydfløjen rive ned og genopbyggede den i to etager. I samme forbindelse blev vest- og nordfløjen formodentligt opført.
Vestfløjen fik på det tidspunkt også tilføjet tårne, og Sandholt fremstod efter ombygningen som et firefløjet anlæg med store, buede vinduer og gyldne spir.
Martha Nobels søn, Hans Nobel Nøragger, genopførte den slidte østfløj i 1788, hvor han også fjernede de to vestlige tårne. Det er uvist, om han i forbindelse med renoveringsarbejdet fjernede dele af nord- og vestfløjene, men fløjene blev i hvert fald genopført i 1791 i forbindelse med Christopher Nøraggers ombygning. Ombygningen gav Sandholt dens nuværende udseende.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Martha Nobel fortsatte sin brors påbegyndte restaurering af Sandholt og lod opføre en ny avlsgård øst for hovedbygningen på den anden side af voldgraven. Fra hendes tid stammer avlsgårdens ældste endnu bevarede element, østladen, der kan dateres tilbage til 1770'erne. Senere blev i 1803 opført en sydlade.
Avlsanlægget er løbende blevet udbygget og ligger i et uregelmæssigt kompleks øst for hovedgården.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sandholt Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Sandholt K/S ved Susanne Kirketerp-Møller, Harald Kirketerp-Møller og Mads Christian Kirketerp-Møller
Herregårdens størrelse
785 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 625 ha, skov 95 ha, andet 65 ha, forpagtet 65 ha, bortforpagtet 655 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Lyndelse
Ejer
Nicoline Marthe Nobel v. Sperling
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
340000 (kr)
Ejendomsskyld skov
103000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 130 køer, 40 kalve, 6 tyre, 18 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 karl(e), 6 pige(r), 7 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Sandholt hørte samlet: 38.5 tdr. htk. bøndergods, 75 tdr. htk. arvefæstegods, 380 tdr.l. skov (16 tdr. htk.), 595850 kr. i fideikommiskapital, 5600 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 745800 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Lyndelse
Ejer
Stamhusbesidder H. Nobel-Nöragger
Herregårdens størrelse
60.68 htk
Skovskyld
14.79 htk
Mølleskyld
2.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
238.24 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
13.61 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Lyndelse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
97.21 htk
Skovskyld
14.79 htk
Mølleskyld
2.50 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
261.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 584. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
