Søbysøgaard

Ejerhistorie

Søbysøgaards historie kan spores tilbage til anden halvdel af det 15. århundrede, hvor gården tilhørte den danske adelslægt Urne. Ejeren var den rige godsejer Jørgen Urne, som indtog en fremtrædende stilling inden for den fynske adel. Urne tjente bl.a. som væbner under Erik af Pommern (1382-1459) og senere var han ridder under Christian I (1426-1481). Af sine mange godser havde han størst tilknytning til Søbysøgaard og blev således begravet i gårdens sognekirke i 1480.

Gården blev overtaget af sønnen Knud Urne, som under Christian II (1481-1559) var medlem af rigsrådet. Selvom han formentlig var modstander af reformationen, valgte han at følge sine standsfæller ved at støtte Christian III (1503-1559) under Grevens Fejde.

Knud Urne døde i 1543, hvorefter gården blev overtaget af hans søn Axel Urne, der administrerede flere len i både Danmark og Norge. Hans indsats som lensmand sikrede ham så stor anseelse, at han ved Den Nordiske Syvårskrigs udbrud i 1563 fik til opgave at forvalte krigskassen, ligesom han i 1567 blev optaget i rigsrådet. Ved krigens afslutning i 1570 viste det sig imidlertid, at der var uorden i krigsregnskabet, hvilket betød, at Urne blev afsat fra sine embeder.

På Søbysøgaard forøgede Axel Urne fæstegodset betydeligt. Han efterlod ved sin død gården til sønnerne Erik og Otto Urne, hvoraf Erik Urne senere blev eneejer. Erik Urne gjorde karriere i flådens og deltog bl.a. i Kalmarkrigen (1611-1613) som skibschef.

I 1616 solgte han Søbysøgaard til Breide Rantzau, der udvidede gårdens jordtilliggende yderligere. Rantzau døde imidlertid kort tid efter og efterlod gården til sin datter Lisbeth Sophie Rantzau, der bragte den til sin mand Hans Lindenov.

Lindenov var en af tidens rigeste adelsmænd. Han var rigsråd og administrerede herudover en række vigtige kongelige len. Trods sin velstand og høje stilling var han ikke nogen indflydelsesrig mand på den politiske scene. Betydningsfuld var han til gengæld i Søbysøgaards historie, hvor han - udover at øge fæstegodset markant - opførte en ny hovedbygning.

Lindenov døde i 1642, hvorefter gården gik i arv til hans datter Sophie Lindenov, der bragte gården tilbage til slægten Urne, idet hun giftede sig med Christopher Urne. Urne var rigsråd i adelvældens sidste tider og en af modstanderne af enevældens indførelse i 1660.

Christopher Urne døde i 1663, hvorefter gården gik til hans søn Christian Urne, der ejede den frem til sin død i 1669. Hans to sønner døde begge unge, hvorefter deres moder Anne Sofie Iversdatter Krabbe, ejede gården frem til sin død i 1700.

Søbysøgaard blev herefter købt af Anne Sofie Iversdatter Krabbes nevø Ivar Krabbe, der ejede gården frem til sin død i 1720. Hans enke Anne Christence Rosenkrantz overtog gården, men kom i økonomiske vanskeligheder og måtte derfor afstå gården til Paul Otto Gamm i 1722. Han havde imidlertid også økonomiske problemer og måtte i 1730 afhænde gården til Frederik von Holsten.

Holsten styrede godset med stor dygtighed. Han havde ingen børn og for at sikre, at godset forblev samlet, oprettede han i 1745 et stamhus af Søbysøgaard. Stamhuset blev ved Holstens død i 1751 overtaget af hans nieces søn Wolf Siegfred Rosenkrantz. Han døde imidlertid allerede i 1755, hvorefter hans bror Axel Rosenkrantz overtog stamhuset.

Axel Rosenkrantz var en af de første godsejere, der tog fat på udskiftningen af fæstegodset. Han døde i 1802, og stamhuset blev ved samme lejlighed ophævet. Søbysøgaard tilfaldt derfor sønnerne Mogens Frederik og Erik Skeel Rosenkrantz som fri ejendom. I 1803 blev Erik Skeel Rosenkrantz eneejer, og i 1805 solgte han gården til Søren Hillerup, der var en af tidens store jordspekulanter og godsslagtere.

Søbysøgaard var dog ikke bare et spekulationsobjekt for Hillerup, der bosatte sig på gården med sin familie. Hillerup blev imidlertid hårdt ramt af den landbrugskrise, der hærgede landet i starten af 1800-tallet. I 1820 måtte han derfor sælge Søbysøgaard til svigersønnen Jens Wedel, der ejede gården frem til sin død i 1827. Hans enke Marie Elisabeth Hillerup bragte herefter ved nyt ægteskab gården til Johan Phillip Rogert Fønss. Han solgte i 1844 Søbysøgaard til Jørgen Conrad de Falsen, der døde i 1849, hvorefter hans søn Enevold de Falsen arvede gården.

Falsen ejede gården frem til sin død i 1867, hvor den blev overtaget af hans datter Malvine Cecilia Georgette de Falsen der bragte den til sin mand, Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler. Han døde i 1908, hvorefter Malvine Cecilia Georgette de Falsen sad på gården frem til sin død i 1919.

Søbysøgaards jordtilliggende blev i 1925 købt af Udstykningsforeningen for Sjælland, Fyn og de sønderjyske landsdele, mens hovedbygningen blev købt af Inge Rhein Meyer. Jordegodset blev således udstykket, mens hovedbygningen fungerede som husholdningsskole indtil 1931, hvor staten erhvervede sig gården. Bygningerne blev herefter indrettet til et ungdomsfængsel, som blev taget i brug i 1933.

Søbysøgaard er i 2021 ejet af Kriminalforsorgen og gården fungerer som åbent fængsel.