Vejlegaard
Blandt Vejlegaards mange ejere var Caspar Markdanner, der muligvis var Christian III's uægte søn. En anden ejer var Ellen Marsvin, der var mor til Christian 4.s anden hustru.
Hovedbygningen blev opført i 1854. Den blev opført 125 meter nordøst for den gamle bindingsværksgård fra 1600-tallet. 300 meter nordøst for hovedbygningen kan man se svage rester fra det ældste, middelalderlige anlæg.
Ejerhistorie
Vejlegaard er en gammel hovedgård, som i sidste halvdel af 1400-tallet var ejet af væbneren, Vilhelm Frille. Igennem ægteskabet mellem Frilles datter og Iven Oldeland kom gården til denne slægt.
I 1610 købte Sophie Oldenlands ægtemand Caspar Markdanner Vejlegaard af hendes onkel Laurids Hansen Oldeland. Parret blev gift, da hun var 15 år og han 60 år gammel. Sagnet fortæller, at han var en uægte søn af Christian III (1503-1559) og en skomagerdatter fra landsbyen Andst ved Kolding. Han var i hvert fald ikke født adelig, men i kraft af sin uddannelse i Roskilde, Hamborg og flere europæiske lande samt sin militærtjeneste ved det østrigske hof blev han adlet der i 1571. Tre år senere kom han hjem og blev ansat ved hoffet. I 1585 blev han af Frederik II (1534-1588), der muligvis var hans halvbror, gjort til lensmand på Koldinghus.
Caspar Markdanner forsøgte efter en stor brand i Kolding at forebygge nye brande ved at oprette et moderne brandvæsen, der bl.a. skulle sørge for, at byens skorstene blev fejet systematisk, så der ikke opstod brand her. Han udstedte også Danmarks første brandforordning: så snart stormklokken lød som advarsel, skulle borgmestre og rådmænd stå klar til at hjælpe med slukningsarbejdet. Ellers ville de blive straffet.
I 1625 købte Ellen Marsvin Vejlegaard. Hun var en dansk adelsdame, godssamler og mor til Kirsten Munk, der blev Christian IV's (1577-1648) "hustru til venstre hånd". Kirsten Munk overtog Vejlegaard i 1649, og gennem salg, arv og ægteskab kom gården 1678 til Peder Klingenberg, der også købte Vejle og Allested kirker. Peder Klingenberg og hans arvinger fik i 1681 kongeligt brev på, at de måtte "nyde adeligt gods med samme frihed som adelen". Enken solgte Vejlegaard til sønnen Peder Schmidt og datteren Else Cathrine Schmidt. Peder Schmidt gav søsteren sin del i Vejlegaard blot få år efter.
Else Cathrine Schmidts datter arvede Vejlegaard, som hun senere testamenterede til sin mands unge guddatter Adolphine Leth. Hun blev 12 år senere - i 1764 - gift med Michael Fabritius-Tengnagel, der solgte fæstegodset til selveje. I 1808 solgte ægteparret Vejlegaard til Niels Rasmussen Egeløkke, hvis svigersøn i 1842 overtog gården, som han ejede frem til sin død i 1852.
Den nye ejer Holger Chr. Pedersen ejede kun gården i otte år, inden han i 1860 solgte den til sin svoger, Thomas Fritz, for 34.000 rigsdaler. Blot tre år senere kunne han sælge Vejlegaard videre for hele 48.000 rigsdaler.
I 2013 var gården ejet af Lars Riishede.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Man kan se et svagt spor af et voldsted fra den ældste Vejlegaard ca. 300 meter nordøst for hovedbygningen.
Vejlegaards hovedbygning består nu kun af en enkelt fløj, der ligger lige ud til landevejen.
Caspar Markdanner opførte en ny hovedbygning efter sin overtagelse af Vejlegaard i 1610. Det var et trefløjet anlæg opført i bindingsværk. Bygningen lå på den såkaldte Slotsholmen, en flad og nærmest firkantet banke, omgivet af vandgrave.
Casper Markdanners bygning blev revet ned i 1854, og ca. 125 meter nordøst for den gamle gård blev den nuværende hovedbygning opført. Det er en enkeltfløjet bygning i to etager.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den tidligere avlsbygning lå vest for hovedbygningen, adskilt fra denne af en landevej. En trefløjet avlsbygning blev opført efter en brand i 1927, men er i dag revet ned. Der hører ikke længere et selvstændigt avlsanlæg under gården.
Kulturmiljø
Vejlegaard er omgivet af en stor have, hvor der endnu er rester af voldgrave.
125 meter sydøst for den nuværende Vejlegaard kan man stadig se spor af den banke, som Caspar Markdanners trefløjede gård lå på. 300 meter nordøst for Vejlegaard er der også et svagt spor efter de middelalderlige volde, der lå rundt om en endnu ældre gård.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug III. 1930.
Fra Arkiv og Museum I-V. 1925. Serie 2. I. Side 132-142.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vejlegård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Lars Riishede
Herregårdens størrelse
0.00 ha
Godsets størrelse
0.00 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
FBB, ois.dk
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Vejle
Ejer
J.K. Larsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
95000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 38 køer, 29 kalve, 4 tyre, 8 heste, 3 føl, 11 får. Der sælges ca. 65 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Vejle
Ejer
Pro. Langkilde
Herregårdens størrelse
38.14 htk
Skovskyld
6.66 htk
Mølleskyld
2.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1.47 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
10.52 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Vejle
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
31.84 htk
Skovskyld
6.67 htk
Mølleskyld
2.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
261.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 594. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
