Edelgave
Edelgave var i middelalderen en bondegård under Esrum Kloster.
Edelgave blev oprettet som herregård i 1682. Gården fik sit navn, da den blev givet som gave af Frederik III (1609-1670) til Edel Ulfeldt, der var gift med rigsadmiral Henrik Bielke.
Edelgave har haft en blidere skæbne end så mange andre herregårde med en mere ubrudt linje.
Edelgave har gennem tiden haft flere hovedbygninger.
Hovedbygningen, som den står i dag, blev opført omkring 1782-1786.
Ejerhistorie
Området omkring det nuværende Edelgave nævnes første gang i historien i 1307, da Cecilie Jonsdatter testamenterede en bondegård til Esrum Kloster. Siden lå her to gårde, som havde navnet Rompe og hørte under Esrum Kloster. Gårdene kom omkring 1600 i Kronens besiddelse. Efter Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) var gårdene lagt øde, og i 1663 overdrog Frederik III (1609-1670) gårdene til Edel Ulfeldt, som var gift med Henrik Bielke. I det kongelige skøde nævntes, at en ny herregård skulle hedde Edelgave.
Henrik Bielke lagde flere fæstegårde under Edelgave og kunne i 1682 - efter Edel Ulfeldts død - opnå sædegårdsfrihed, dvs. status og rettigheder som herregård. Henrik Bielke var en velhavende adelsmand fra Bielkeslægten, som foruden Edelgave ejede adskillige andre gårde. Henrik Bielke lod opføre en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. Ved Henrik Bielkes død i 1683 overgik Edelgave til datteren Marie Sophie Bielke. Gennem ægteskab førte hun Edelgave videre til Christian Bielke, som senere indgik i nyt ægteskab med Vibeke Juel. Vibeke Juel arvede Edelgave efter Christian Bielkes død, men solgte gården få år senere.
Edelgaves nye ejer var Hendrich Weldingh, som lod gården gå i arv til sin søn, Christian Weldingh. Efter Christian Weldings død i 1758 solgtes Edelgave på auktion til Anne Marie Holst. Hun var af adelsslægten Holst, men blev gift ind i den adelske Bornemannslægt. Hendes søn Jakob Bornemann arvede herefter Edelgave. Han blev ramt af uheld, da Edelgave nedbrændte og det meste af kvægbestanden døde af kvægsyge. Genopbygningen oversteg hans kræfter, hvorefter han i 1786 solgte Edelgave til Hans Georg Faith. Edelgave var i dårlig stand, da Hans Georg Faith overtog gården, men det lykkedes ham at vende skuden. Under hans eje lod han bl.a. en ny hovedbygning opføre, men solgte allerede Edelgave videre i 1791.
I den kommende tid havde Edelgave flere ejerskift. Edelgaves nye ejer blev Jakob Rosted, fra hvem den allerede i 1797 kom videre til Christian Lange. Christian Lange besad dog heller ikke gården i mange år. Han afstod den i 1806 til Johan Bartholin-Eichel, som allerede året efter videresolgte Edelgave til Johann Friederich Wilhelm Tutein. Han var storkøbmand, men var også stærkt interesseret i at intensivere driften på godset. Edelgave var forpagtet til Georg Müller, som gennemførte mange forbedringer i form af moderne maskiner og oprettelsen af et såkaldt schæferi, dvs. fåreavl.
Hans søn, Friederich Wilhelm Tutein, arvede Edelgave i 1830. Efter faderens død i 1853 afhændede han hovedparten af godsets fæstegårde til selveje eller arvefæste. Han oprettede desuden en sparekasse og en skole i lokalsamfundet. Efter hans død i 1867 besad hans enke, Beate Elise Tutein Edelgave frem til 1890. Ægteskabet havde været barnløst, og Edelgave overgik derfor til en slægtning, Ellis Tutein, som i 1919 solgte Edelgave.
Niels Jørgensen blev herefter Edelgaves nye ejer, fra hvem den i 1921 kom til den senere landbrugsminister og statsminister Thomas Madsen-Mygdal. Han besad gården til sin død i 1943, hvorefter hans enke overtog den.
I 1960'erne var Edelgave lokation for optagelser til en række af tidens populære herregårdsfilm.
Herregården ejes i 2021 af Edelgave Gods ApS.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Ved oprettelsen af Edelgave i 1682 lod Henrik Bielke opføre en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. I en beskrivelse fra 1740 blev hovedbygningen beskrevet som teglbelagt med murede udbygninger, stråtækt med klinede tavl. I hovedbygningen fandtes bl.a. dagligstue, havestue, flere kamre, forstue, køkkenfløj og bryggers, en stor sal og flere værelser.
Denne bygning nedbrændte sidst i 1700-tallet, hvorefter Jakob Bornemann lod opføre en ny hovedbygning 1782-1786 ved arkitekt Andreas Kirkerup. Den nye hovedbygning er et trefløjet, klassicistisk anlæg. Midterfløjen er i to etager og står hvidpudset med sort, glaseret tegltag. Sidefløjene er i én etage, ligeledes hvidpudset men med røde teglsten. Oprindeligt var facaderne udsmykket med rustica-prydelser, men disse er desværre senere forsvundet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen ligger avlsgården, som rummer en række bygninger fra forskellige perioder.
De ældste avlsbygninger er fra Henrik Bielkes ejertid i 1666 med synligt bindingsværk, men senere stærkt ombygget.
I en beskrivelse fra 1740 bestod anlægget af 12 huse af forskellig længde og dybde. Alle bygningerne var opført i bindingsværk og rummede bl.a. en stor stald, to fæhuse, foderlo, fårehus og svinehus. Mod øst lå laden med porten ind til gården, og mod nord lå den store kørelade.
Under Frederik Wilhelm Tutein blev omkring 1866 opført nye avlsbygninger. Avlsgården fremstår i 2013 som et trelænget anlæg, der ligger symmetrisk placeret øst for hovedbygningen og indrammer en stor gårdsplads.
Længere mod øst er bygget flere nyere driftsbygninger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Edelgave ligger i en åben skovløs eng. I det skovfattige Smørum sogn findes kun Edelgave Skov og Slotsskoven.
I nærheden ligger Smørholm Voldsted, som er et af de smukkest bevarede af sin slags i Danmark. Voldstedet ligger på en nu drænet eng bestående af en borgbanke. Banken, hvis topflade er ganske lille, omgives af en grav, og mod øst, nord og vest en ydre vold, der støder til den mod syd liggende forborg, der hæver sig over den omliggende eng. Voldstedet er bevokset med træer.
Tidligere forbandt man dette voldsted til den gård, som Cecilie Jonsdatter i 1307 testamenterede til Esrum Kloster. I testamentet var dog tale om en almindelig bondegård - ikke en borg eller en sædegård - hvorfor voldstedet på Smørholmen må anses som ukendt for de historiske kilder.
I 1960'erne var Edelgave lokation for flere filmoptagelser.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter: høje, langdysser, jættestuer, en runddysse og hellekister. Der er endvidere i området gjort flere fund. Disse omfatter: bronzealderfund, fund fra ældre bronzealder samt vikingetidsfund.
Litteratur
Christensen, Knud Remi: Edelgave og dens ejere fra 1300 til 1992, Ledøje-Smørum Historiske Forenings årsskrift 2004, 30.
Holsøe, Bent: Forsvundne Skove i Københavns Amt. 1932-1933.
Oussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Edelgave Gods
Region og kommune
Hovedstaden - Egedal
Offentlig adgang
Offentlig adgang til gårdsplads og voldstedet Smørholm
Ejer
Edelgave Gods ApS
Herregårdens størrelse
300 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 273 ha, skov 27 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021. www.edelgavegods.dk
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Smørum
Ejer
E. Tutein
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
26.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
245000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 108 køer, 48 kalve, 3 tyre, 17 heste, 3 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 4 karl(e), 6 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Edelgave hørte samlet: 19.5 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 352200 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Smørum
Ejer
Pro. V. Tutein
Herregårdens størrelse
37.63 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.34 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
110.78 htk
Arvefæstegårde
8.02 htk
Leje- og tyendehuse
10.41 htk
Bemærkninger om godset
Er med reservat. Af herlighed frasolgt 50-4-3-0 - er indregnet i ejendommens htk. 1 fæstegd på 7-5-0-0,75 er regnet med fæstegde, men dreves af ejeren.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Smørum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
32.78 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
256.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 6 s 21. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
