Katrinebjerg
Katrinebjerg kendes helt tilbage fra 1200-tallet og hed oprindeligt Bytteborg.
Gården kaldtes senere Raarupgaard og fra 1661 Katrinebjerg
Katrinebjergs nuværende hovedbygning blev opført i 1806 og rummer i dag et plejehjem.
Ejerhistorie
Katrinebjerg kendes helt tilbage fra 1200-tallet og hed oprindeligt Bytteborg. Fjorden og åerne gik dengang højere end de gør nu, og Bytteborg lå derfor som en borg på en bakkeø midt i en sø. De første ejere af Bytteborg var slægten Snubbe, som var beslægtet med den magtfulde Hvide-slægt. Historien om, hvordan gårdens første ejer, Eskild Snubbe, kom til Bytteborg er nærmest bibelsk. Ifølge fortællingen skulle Eskild Snubbe og hans højgravide hustru være kommet til området omkring år 1230. Eskilds hustru fødte en søn ved et lille færgested. Sønnen blev døbt Peder, og blev stamfader til slægten.
I 1326 opstod der oprør blandt de sjællandske bønder og Hvide-slægten måtte se sig slået. Mange af slægtens borge blev stormet og ødelagt. Bytteborg blev formentlig også ramt af stridighederne. Bytteborgs ejer Hemming Snubbe døde samme år, men havde forinden testamenteret gården til Roskilde Bispestol. Roskilde Bispestol brugte Bytteborgs jorder til oprettelsen af Raarup len. De næste 200 år havde bispestolen skiftende lensmænd til at administrere gården for sig.
Ved Reformationen i 1536 blev al kirkelig ejendom inddraget under Kronen, da det bestemtes at Kirken ikke længere kunne eje jord. Met et slag blev Kronen landets største godsejer. Raarup len fortsatte som kongeligt len med hovedgården Raarupgaard, men allerede i 1542 blev gården solgt til Axel Urne.
Raarupgaard var i Axel Urnes efterkommeres besiddelse helt frem til 1661, hvor Sivert Urne døde. Hans enke, Cathrine Sehested, giftede sig allerede samme år med Hans Ahlefeldt, som omdøbte gården til Katrinebjerg. Desuden nedlagde han landsbyen Raarup og lagde jorderne under herregården.
I første halvdel af 1700-tallet havde Katrinebjerg flere skiftende ejere, og skal man tro en beskrivelse af gården fra 1740, var bygningerne ved at være temmelig gamle og nedslidte. I 1789 købte Laurids Lassen gården, og gennem hans lange ejerskab gennemgik Katrinebjerg mange forbedringer.
Laurids Lassen nedrev Urnernes gamle hovedbygning og opførte en ny i 1806. Han omlagde driften, således at hovedparten af godsets bønder kunne købe deres bondegårde og blive selvejere. Hoveriet, den arbejdsforpligtelse som fulgte med fæsteforholdet, forsvandt dermed også. Som tak opstillede bønderne i 1797 en mindestøtte for ham ved Roskilde Landevej. I dag står den ved hans grav på Sengeløse Kirkegård.
I 1826 købte Carl Vilhelm Thalbitzer Katrinebjerg, og gården blev i hans familie frem til 1874. I begyndelsen af 1900-tallet fik Katrinebjerg mange skiftende ejere frem til 1940, hvor den blev købt af Jydsk Trikotagefabrik.
I 1948 købte J. O. Kofod gården. Han beholdt jorderne, men solgte hovedbygningen til Københavns Kommune, som indrettede den til plejehjemmet Holme. Hovedbygningen fungerer i dag som botilbud for borgere med psykiske lidelser.
Godsets jorde ejes i 2021 af Ann Søholm Jørgensen, som driver landbrug og skovdrift på stedet.
Hovedbygning
En beskrivelse fra 1740 fortæller, at Katrinebjerg på dette tidspunkt bestod af en gammel bygning i én etage opført i mursten og bindingsværk. Denne bygning var formentlig opført i Urne-slægtens lange ejerperiode. Bygningen blev revet ned, da der skulle opføres en ny.
Den nye hovedbygning blev opført af Laurids Lassen i 1806 nord for den tidligere. Bygningen ombyggedes 1919-1921 og består af en enkelt fløj opført i to etager ovenpå en høj kælder. Bygningen er grundmuret og pudset hvid, og har helhvalmet tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Man adskilte hovedbygningen fra avlsbygningerne i 1948, og opførte derfor et nyt stuehus i 1950 i grundmur med tegl og eternittag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. Bd. I. 1930-37.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Cathrineberg Gods
Region og kommune
Sjælland - Høje-Taastrup
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Ann Søholm Jørgensen
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
351 ha
Detaljeret størrelse
Ager 340 ha, skov 11 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Sengeløse
Ejer
August Bang
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
11.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
360000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 160 køer, 85 kalve, 6 tyre, 30 heste, 34 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 9 elev(er), 7 karl(e), 6 daglejer(e), 15 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Katrinebjerg hørte samlet: 6 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 419400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Sengeløse
Ejer
Pro. Thalbitzer
Herregårdens størrelse
32.97 htk
Skovskyld
0.14 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
25.10 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1.66 htk
Arvefæstegårde
6.91 htk
Leje- og tyendehuse
5.58 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også den af ejeren drevne Frederiksholm på 25-0-3-0,75.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Sengeløse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
156.75 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
465.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Rårup
Kilder
Danske Atlas bd 6 s 21. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm