Engelsholm
Engelsholm har tilhørt en række af de store danske adelsslægter, bl.a. Brahe og Rosenkrantz.
I 1732 købte den borgerlige handelsmand Gerhard de Lichtenberg Engelsholm.
Engelsholms hovedbygning blev opført 1593.
Engelsholms hovedbygning var inspireret af fransk arkitektur.
Engelsholm blev i 1939 købt med henblik på at drive højskole og blev oprettet som en sådan i 1940.
Ejerhistorie
Første gang Engelsholm blev nævnt, var i 1452, hvor Timme Nielsen Rosenkrantz mageskiftede, dvs. byttede, sig til gården. Nogen sammenhængende ejerhistorie kan ikke sammenstykkes for Engelsholms første tid, men sikkert synes det dog at være, at sønnen Erik Timmesen Rosenkrantz overtog gården senest i 1457.
Rosenkrantz datter, Bege Eriksdatter, bragte gennem sit ægteskab med Erik Nielsen Lange gården til slægten Lange. Således overtog hendes barnebarn Erik Lange i 1572 ansvaret for gården efter sin far, der havde været lensmand på Dronningborg ved Randers.
Erik Lange vendte i 1573 hjem fra sin europæiske dannelsesrejse. Det var muligvis på rejsen rundt i Europa, at han havde han stiftet bekendtskab med alkymien - forestillingen om, at man kunne fremstille guld. Lange kastede sig - som andre adelsmænd i tiden - med stor iver over de alkymistiske eksperimenter.
Oprindeligt var han en velhavende mand, men alkymismen tærede på hans formue, og han gældsatte sig voldsomt. Lange solgte i 1590 sin anpart af Engelsholm til sin svoger Knud Brahe. Brahe, der var gift med Margrethe Lange, bosatte sig på Engelsholm, hvor han bl.a. opførte den nuværende hovedbygning.
Efter Margrethe Langes død i 1622 overgik Engelsholm derfor til Knud Brahes nevø Jørgen Brahe fra Hvedholm. Jørgen Brahe brugte dog det meste af sin tid og energi på Hvedholm og overdrog derfor Engelsholm til sønnen Preben Brahe, da han kom hjem fra sin dannelsesrejse i 1653.
I 1732 blev Engelsholm købt af Gerhard Hansen de Lichtenberg. Efter enevældens indførelse i 1660 var det muligt for borgerlige at eje herregårde, såvel som at blive adlet. Med købet af Engelsholm tog de Lichtenberg netop springet fra borgerlig handelsmand til godsejer, og han opbyggede med tiden et stort godskompleks på egnen, hvor han også købte bl.a. Kjeldkær og Haraldskær.
Lichtenberg samlede sig en stor formue og et stort antal herregårde, og blev senere adlet under navnet "de Lichtenberg". Han synliggjorde derved på den ene side de sociale og økonomiske muligheder, som perioden rummede for driftige borgerlige. På den anden side illustrerede han, hvordan mange danske herregårde i perioden fik tilført mange penge udefra, idet de nye ejere investerede store formuer i deres nye herregårde.
De Lichtenberg selv renoverede bl.a. Engelsholms hovedbygning, ligesom han opførte en ny ladegård og omlagde haven. Desuden anlagde han på gården et teglværk og en papirmølle. I 1749 købte han herregården Bidstrup og overlod få år senere Engelsholm til svigersønnen de Linde.
I 1795 overtog Niels Jermiin Engelsholm og gennemførte et markant frasalg af hovedgårdsjorden. Under de Lichtenberg var hovedgårdsjorden blevet sat til 59 tdr. hartkorn, men ved Jermiins død udgjorde den blot 15 ½ tdr. hartkorn. Den efterfølgende ejer, Christian Petersen, der i 1808 havde giftet sig med Jermiins enke tilbagekøbte dog så meget jord, at hartkornet ved hans død blev sat til 37 tdr.
I 1842 solgte Petersens enke Engelsholm, hvilket blev startskuddet til en periode med regelmæssige ejerskifter, bl.a. overtog Jydsk Landhypoteksforening Engelsholm i 1931 og udstykkede det sidste af jorden til husmandsbrug.
I 1939 blev Engelsholms hovedbygning købt af to højskolelærere: Sune Andresen og Frede Bording, der oprettede en højskole i herregårdens hovedbygning. I 1952 blev Engelsholm overtaget af Den selvejende institution Engelsholm Højskole, som også ejede hovedbygningen i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen blev opført mellem 1592 og 1593 af Knud Brahe - sandsynligvis under ledelse af arkitekten Hercules von Oberberg eller Hans von Steenwinckel den ældre.
Hovedbygningen er en bred bygning i to etager. I hvert hjørne af bygningen rejste man omkring år 1600 et firkantet treetagers tårn med spir på toppen.
Bygningen er ret enestående i danske sammenhænge og er antageligt inspireret af fransk og italiensk arkitektur. Særligt synes der at være hentet inspiration fra det franske slot Ancy-le-Franc i Bourgogne.
Siden opførelsen er hovedbygningen blevet moderniseret og renoveret gentagne gange. Særlig omfattende var de Lichtenbergs renovering i 1735-1737 under arkitekten Riemann, hvor vinduerne blev fornyet og et indre trappeforløb etableret. Under ombygningen blev hjørnetårnenes spir erstattet af bygningens karakterisitiske løgkupler.
I 1940 blev Engelsholm indrettet som højskole af arkitekten K. Kristensen. Efter en brand i 1952 blev herregården restaureret under ledelse af arkitekt Malling Pedersen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Gerhard de Lichtenberg flyttede avlsgården og opførte et trelænget anlæg øst for hovedbygningen. Ved udstykningen af Engelsholm i 1931 blev en stor del af avlsgården nedrevet. Tilbage er blot et stråtækt hus ved voldgraven og en vinkelbygning længere mod øst.
Der er i løbet af 1900-tallet løbende blevet opført nye elevbygninger i gårdsrummet.
Fredningsstatus 2021: Ingen af de ovennævnte bygninger er fredede.
Kulturmiljø
Engelsholm er omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider. Mod øst fører en stenbro over graven.
Knud Brahe oprettede omkring år 1600 en dyrehave rundt om Engelsholm med en bestand af både krondyr, dådyr og rådyr. Den første park på Engelsholm blev ligeledes anlagt af Brahe som en urte- og rosenhave.
Gerhard de Lichtenberg anlagde i 1737 en større park syd for hovedbygningen. Haven blev anlagt i barokstil. Der blev etableret terrasser, opført et lysthus, et orangeri og opstillet adskillige statuer. Den symmetriske barokhave med klippede træer, damme, plæner og bede er blevet videreført siden Lichtenberg, dog blev den nærmeste del af parken sidst i 1800-tallet omlagt til en mere landskabelig stil efter haveinspektør H.A. Flindt.
I parken findes linde- og kastanjealléer.
Engelsholm herregård ligger helt ud til Engelsholm Sø mod nord vest, mod syd ligger Gødding Skov.
Litteratur
Andresen, Kresten og Klara Sørensen: Engelholms historie. Engelsholm 1993.
Andresen, Sune: Engelsholm. En kort Beskrivelse. Odense 1940.
Andresen, Sune: Engelsholms historie. Odense 1957.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Schjørring, Chr. B.: "Knud Brahes Pavillon i Engelsholms Dyrehave". I: Vejle Amts Aarbøger 1935.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Engelsholm Højskole
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle
Offentlig adgang
Offentlig adgang til den sydligste parkdel og skov. Adgang til hovedbygning for grupper efter forudgående aftale
Ejer
Den selvejende institution Engelsholm Højskole
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Haraldskær, Kjeldkær, Lindbjerggaard
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, engelsholm.dk
Amt, herred og sogn
Vejle - Tørrild - Nørup
Ejer
Carl Adolph Rothe Bech
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
105.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
244000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 116 køer, 40 kalve, 3 tyre, 21 heste. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 6 karl(e), 8 pige(r), 6 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Tørrild - Nørup
Ejer
Pro. Georg Kröyer
Herregårdens størrelse
37.92 htk
Skovskyld
0.47 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.83 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Tørrild - Nørup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
59.52 htk
Skovskyld
0.95 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Tiende
189.50 htk
Fæstegods
339.63 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 995
