Lindbjerggaard

Ejerhistorie

Lindbjerggaard tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Fasti. Gennem ægteskaber kom den i 1500-tallet først til slægten Rud og senere til Kaas, hvis medlemmer ejede den til omkring 1600.

I 1600-tallet var gården i hænderne på slægten Juel. Jens Juel arvede gården i 1612, og hans enke og søn ejede gården efter ham indtil 1705.

Her blev den købt af Laurids Christensen Vesterhof, men hans stedsøn måtte i 1726 pantsætte gården til købmanden Henrik Lichtenberg og hans svoger, Hans Christensen. I 1731 overtog Hans Christensens søn, Gerhard Lichtenberg gården.

Efter enevældens indførelse i 1660 var det muligt for borgerlige at eje herregårde, såvel som at blive adlet. De Lichtenberg var en af dem, der netop tog springet fra borgerlig handelsmand til godsejer, og han opbyggede med tiden et stort godskompleks i Østjylland, hvor han på et tidspunkt ejede 17 herregårde, bl.a. Kjeldkær, Engelsholm, Bidstrup og Haraldskær.

Lichtenberg samlede sig en stor formue og et stort antal herregårde, og blev senere adlet under navnet de Lichtenberg. Han synliggjorde derved på den ene side de sociale og økonomiske muligheder, som perioden rummede for driftige borgerlige. På den anden side illustrerede han, hvordan mange danske herregårde i perioden fik tilført mange penge udefra, idet de nye ejere investerede store formuer i deres nye herregårde.

Lichtenberg, der aldrig boede på gården, solgte den i 1758 til Peder Saxesen, og der fulgte en periode med hyppige handler og ejerskifter. I forbindelse med de mange handler blev jordtilliggendet dramatisk reduceret. I 1758 var hovedgårdsjorden således sat til 45 tdr. hartkorn, mens fæstegodset var på 290 tdr. hartkorn, men i 1800 var hovedgården svundet til næsten en fjerdedel: 12 tdr. hartkorn. Fæstegårdene blev i samme periode frasolgt, således at gården i 1800-tallet alene bestod af herregårdens egen jord.

I 1807 blev Lindbjerggaard solgt til Christian Hyldgaard, der bragte gården i god drift og  gennemførte en række forbedringer. Tidligere hedeområder blev opdyrket, mens engene blev afvandet, og endelig blev der anlagt en ny avlsgård.

Efter Christian Hyldgaard solgte Lindbjerggaard i 1837, fulgte atter en periode med hyppigt skiftende ejere. Omkring år 1900 frasolgtes igen jorder til udstykning, og gårdens tilliggende reduceredes til ca. 40 hektar.