Frisenvold
Frisenvold, der oprindeligt blev kaldt Tordrup, eksisterede tilbage i 1200-tallet. Gården var i flere århundreder kongeligt len, men havde siden en række skiftende ejere.
Gården hed Tordrup, indtil den i begyndelsen af 1700-tallet indgik i stamhuset Frisenvold. Til gården hørte tidligere også en fiskegård, der var berømt for kvaliteten af laks.
Den tidligere hovedbygning blev jævnet med jorden i midten af 1500-tallet, og materialerne blev brugt til opførelsen af Dronningborg Slot i Randers.
I mange år var der ikke nogen hovedbygning på Frisenvold.
På trods af at Frisenvold gav navn til først et baroni og siden et stamhus, fandt ingen af ejerne det nødvendigt at opføre en ny hovedbygning til gården.
Ejerhistorie
Som led i Valdemar Atterdags (1320-1375) bestræbelser på at styrke kongemagten fik kongen i 1374 tilsagn til at erhverve gården, efter den i en årrække havde tilhørt den magtfulde Hvide-slægt. Efter Valdemar Atterdags død trak Anders Offensen Hvide imidlertid sit tilsagn tilbage, og der gik derfor endnu 30 år inden Dronning Margrethe (1353-1412) kunne overtage gården og det tilhørende gods.
Frisenvold - eller Tordrup, som gården dengang hed - blev ved Margrethe I's overtagelse krongods, og den blev derefter givet i len til en række forskellige lensmænd, hvoraf kun Peder Lykke endnu kendes ved navn.
I første halvdel af 1500-tallet overdrog kongen gården til den magtfulde og velhavende adelsmand Mogens Gøye som pant for et lån, og Frisenvold forblev i familiens besiddelse, indtil kongen i 1548 indløste panten. I midten af 1500-tallet opførte kronen Dronningborg Slot i Randers. Slottet skulle være det nye administrative centrum i Randers Len, og Frisenvolds hovedbygning blev brudt ned og materialerne herfra brugt til at opføre Dronningborg Slot i Randers. Tilbage lå blot Torup Ladegaard, der nu blev lagt under Dronningborg Slot.
Efter Svenskekrigene blev gården i 1661 overdraget til Mogens Friis. Mogens Friis, der var en af tidens mest indflydelsesrige og velhavende mænd. Han blev i 1671 ophøjet til greve, og året efter oprettede han på samme dag både grevskabet Frijsenborg og baroniet Frisenvold. Baroniet blev oprettet af Torup Ladegaard - nu under navnet Frisenvold - og herregården Løjstrup. Sådanne initiativer krævede særdeles stor rigdom og megen jord. Mogens Friis døde i 1675, og få år efter blev det afsløret, at en del af hans velstand skyldtes embedsmisbrug. I 1683 blev baroniet derfor opløst og Frisenvold overtaget af Kronen.
Efter Frisenvold var overtaget af Kronen, mageskiftede kongen i 1684 Frisenvold med Conrad Reventlow. Reventlow var storkansler, godsejer og far til Frederiks IV's (1671-1730) dronning Anne Sophie. Han overlod i 1703 Frisenvold til sin svigerdatter, Benedicte Margrethe Brockdorff, der i 1731 oprettede stamhuset Frisenvold bestående af herregårdene Frisenvold, Løjstrup og Kalø. Under sønnen Conrad Ditlev Reventlows ejerskab blev også Brusgaard lagt ind under stamhuset.
Stamhuset forblev i Reventlow-familiens eje frem til 1799. Christen Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der arvede Frisenvold i 1793 fik af Kronen tilladelse til at ophæve stamhuset og lade det overgå til fri ejendom. Frisenvold herregård blev i 1798 solgt til forpagteren Andreas Strøver, som udparcellerede gården.
Hovedparcellen skiftede hyppigt ejer frem til 1888, hvor Jægermester S.F.J. Preetzmann arvede den. Familien beholdt herregården indtil den i 1940 blev solgt til Ove Aagaard.
Gården er i 2021 ejet af Jens Pind.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen, en enkeltfløjet bindingsværksbygning i et stokværk, blev først opført omkring 1800. Bygningen har frontspids mod gårdsiden og rødt tegltag. Den blev renoveret i 1888 og 1939.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I mange år var Frisenvold karakteriseret ved sit store avlsanlæg. I forbindelse med udstykningen i 1924 blev hovedparten af avlsgården imidlertid revet ned.
Af den tidligere avlsgård er i dag blot en grundmuret staldlænge bevaret.
Fredningsstatus 2021: Længen, der er bevaret fra det tidligere anlæg, er fredet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Th. Søegaard: "Bøndernes Kaar på Frisenvold, Løjstrup og Kollerup Gods i Tidsrummet 1670-1702", i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3, Rk. II, 1899-1900.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
"Klage over hoveriet på Friisenvold", i: Aarbog Fra Viborg Amt.1917.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Frisenvold Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Randers
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jens Pind
Herregårdens størrelse
14 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Eng 10 ha, park/have 4 ha, bortforpagtet 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Brusgaard, Kalø, Løjstrup, Nielstrup (Lolland), Sandbjerg
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Ørum
Ejer
Sophus F.J. Preetzmann
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
120000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 30 kalve, 2 tyre, 10 heste, 14 føl, 20 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 60 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 3 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Ørum
Ejer
Krigsassessor Adelph Hein
Herregårdens størrelse
24.42 htk
Skovskyld
0.08 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Hovedparcel af hovedgården Frisenvold.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Ørum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
85.54 htk
Skovskyld
0.27 htk
Mølleskyld
2.59 htk
Tiende
147.38 htk
Fæstegods
483.97 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Torupgård
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 445
