Gavnø
Gavnø beskrives som et af Danmarks smukkeste søslotte. Gavnø var oprindeligt navnet på øen ved Susåens munding, der i dag er forbundet med fastlandet med en dæmning.
'Gavnø' betyder 'øen i gabet', og gården ligger i åløbet på vejen til Næstved, hvor Susåen munder ud i Karrebæksfjord.
Gavnø nævnes allerede i 1231, og består den dag i dag. Gavnø er kendt for den store kunstsamling, som slægten Thott har opbygget, og Gavnø har siden slutningen af 1950'erne åbnet både stuer og parken for publikum.
Gavnø fremstår i dag som et smukt trefløjet herregårdsanlæg med gule rokokofacader.
Gavnø har dog - som så mange herregårde - ændret udseende løbende, og både indvendig og udvendig er der sket en del ombygninger og restaureringer igennem tiden.
Ejerhistorie
Gavnø var herresæde allerede i den tidlige middelalder. Under Christoffer II (1276-1332) var Gavnø i Holstenernes besiddelse, og under Valdemar Atterdag (1320-1375) i Hans Lykkes besiddelse.
Gavnø havde en vigtig strategisk placering ved indsejlingen til handelsbyen Næstved, så det var ønskværdigt for kronen, at der ikke sad en alt for stærk mand på Gavnø. Det løste Margrethe I (1353-1412) ved at bygge et nonnekloster på Gavnø 1401-1408. Klosteret skulle oprindeligt have ligget i Skåne, der på daværende tidspunkt var dansk. Klostret skulle have været et Augustinerkloster, men blev et Dominikanerkloster.
Efter reformationen kom klostret - som det meste af kirkens gods - under kronen, men nonnerne blev boende og havde deres virke. Efterhånden var der dog ikke længere tilgang af nonner til stedet, og Frederik II (1534-1588) mageskiftede i 1584 Gavnø med Fovslev syd for Kolding.
Gavnø var herefter ejet af lensmanden på Hindsgavl Hans Johansen Lindenov, og den forblev i Lindenov-slægten de næste 100 år. I 1663 blev Gavnø dog solgt til admiral Niels Trolle. Efter Niels Trolles død administrerede hans enke Helle Rosenkrantz Gavnø, som hun i 1682 mageskiftede med Næs i Skåne.
Herved blev den driftige og nytænkende Knud Thott ejer af Gavnø. Knud Thott forbedrede landbruget og påbegyndte en inddæmning af den våde jord omkring Gavnø. Knud Thotts tre døtre Jytte Dorthe Thott, Sophie Thott og Amalie Helvig Thott arvede Gavnø ved Knud Thotts død i 1703. De forvaltede ikke godset hensigtsmæssigt, og det kom på auktion i 1736, og hovedpanthaveren gehejmerådinde Birgitte Skeel, overtog stedet. Ved hendes død året efter lykkedes det dog Thotterne at generhverve stedet, da Otto Thott købte gården.
Otto Thott var en dygtig administrator på Gavnø, en ivrig kunstsamler og en ledende mand ved hoffet. Ved Otto Thotts død i 1785 overtog kammerherre Holger Reedtz-Thott Gavnø, der i 1794 blev oprettet som stamhus. Holger Reedtz-Thott fortsatte den dygtige administration af godset og færdiggjorde blandt andet udskiftningen og påbegyndte hoveriafløsningen.
Efter ham fulgte i 1797 hans søn, Otto Reedtz-Thott, der besad og bestyrede Gavnø gennem 65 år. Under hans virke oprettedes baroniet Gavnø, men i modsætning til hans far gjorde han sig ikke bemærket som en dygtig godsadministrator, og han nærede ikke interesse for det politiske liv. Ved hans død i 1862 tilfaldt baroniet hans ældste søn, Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott, der til gengæld tog fat på godsarbejdet og både fungerede som udenrigsminister og konseilspræsident i en periode.
Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott døde i 1923, og hans søn, lensbaron Otto Reedtz-Thott, overtog Gavnø. Han døde dog allerede i 1927, hvorefter Gavnø blev overtaget af baron Axel Gustav Tage Reedtz-Thott. I hans tid oprettedes Gavnø Fonden, som overtog ejerskabet af hovedbygningen, mens jordtilliggendet og avlsgården i 1973 blev arvet af sønnen Otto Tage Henrik Axel Reedtz-Thott.
I 2021 ejes Gavnø af Gavnø-Fonden v/Otto Reedtz-Thott.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Gavnø har gradvist fået sit nuværende udseende. Der er intet tilbage af den oprindelige bygning på Gavnø, der blev omtalt i 1231. Til gengæld kan man finde elementer i den nuværende bygning, som stammer fra tiden, hvor Gavnø husede et nonnekloster.
Klosteret stod færdigt i 1408, og anlægget var på dette tidspunkt formentlig firefløjet. Man kan finde rester af de oprindelige bygninger i de nuværende mure, og i slotskapellet - der ligger i sydfløjen - findes tydelige rester af det oprindelige gotiske kapel.
Efter Hans Lindenov havde erhvervet Gavnø i 1584, blev der foretaget en del ombygninger, og nonneklosteret blev forvandlet til en herskabelig bolig. Hans Lindenov opførte det østre hjørnetårn og har formentlig foretaget store ændringer af nordfløjen. Riddersalens træportaler bærer således hans og hans hustrus våben.
Niels Trolle, der købte gården i 1663, byggede også på Gavnø, og man finder hans og hustruens våben på en tavle over porten og på kapellets apsis. Niels Trolles admiralstatus symboliseres i et anker på kapellets apsis samt to store malerier af admiralskibene Fridericus Tertius og Sophia Amalia.
Otto Thott, der sad på Gavnø fra 1737, var den i ejerrækken, der satte det største præg på Gavnøs hovedbygning. Han lod således arkitekten Jacob Fortling etablere de nuværende gule rokokofacader med glatte hvide lisener, ligesom hovedbygningen blev forhøjet med en etage og fik tilføjet en gavlkvist på østsiden. Indvendig er rokokointeriørerne også fra Otto Thotts tid, og han har efterladt et omfangsrigt og kostbart bibliotek og en kunstsamling.
I det 20. århundrede er Gavnø blevet restaureret af flere omgange.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningen brændte i 1889, og der blev opført et nyt imponerende avlsanlæg sydvest for hovedbygningen. Dette er ikke fredet.
Gartnerboligen, der er opført omkring 1800 er fredet i 2012.
Der findes to ishuse og en iskælder.
Fredningsstatus 2021: Gartnerboligen er fredet.
Kulturmiljø
Til Gavnø hører et kulturmiljø bestående af have, skov og plantager.
Over dæmningen, der fører fra Gavnø til fastlandet lod baron Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott i 1870'erne en stenbro bygge, hvor der siden 1766 havde været en træbro.
Tæt ved dæmningen står en mindestøtte for baron Otto Reedtz-Thott, der døde i 1862, og for enden af den store lindeallé, der fører op til gården, blev der i 1912 rejst en mindestøtte for Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott og hans afdøde hustru.
Haven og parken er indrettet som en landskabshave i engelsk stil med enkelte rester fra den fransk inspirerede have fra Knud Thotts tid. Haven rummer en stor blomsterløgspark samt flere sjældne træer.
Uden for herregårdsanlægget er landskabet præget af skov og plantager.
Litteratur
Andrup, Otto: "Gaunø og dens Malerisamling", i: Aarbog for Historisk Samfund
for Præstø Amt, årg. 5, 1916.
Baroniet Gaunø, Dansk Formueplyndring belyst ved Eksempler: Udg. af Foreningen af Skov- og Landejendomsbesiddere. København 1928.
Jensen, P.E.: Gavnø Kloster og Herregaard fra Aar 1402-1902. En Historisk-Topografisk Beskrivelse. Et Jubilæumsskrift. Næstved 1902.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Reedtz-Thott, Axel: Gaunø. I Anledning af Baron Axel Reedtz-Thott's Overtagelse af Gaunø Gods 20. Juni 1945. København 1945.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gavnø Slot
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Offentlig adgang fra april-september
Ejer
Gavnø-Fonden v/Otto Reedtz-Thott
Herregårdens størrelse
18 ha
Godsets størrelse
2383 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: skov 5 ha, park/have 13 ha
Funktion
Oplevelsesøkonomi
Forbindelser
Fodbygaard, Hindsgavl, Lindersvold
Bemærkninger
Gavnø er en del af Gavnø Gods, der bl.a. omfatter hovedgården Gavnø og avlsgårdene Tinghøjgård, Vejløgård og Sofusminde og har et samlet areal på 2383 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Vejlø
Ejer
Kjeld T.T. Otto Reedtz-Thott
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
40.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
1009500 (kr)
Ejendomsskyld skov
277000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 180 køer, 80 kalve, 8 tyre, 32 heste, 9 føl, 30 får. Der sælges ca. 400 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger
Under Baroniet Gavnø (hoveddelen) hørte samlet: 129.7 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 2662450 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Vejlø
Ejer
Baroniet Gaunø, lensbaron O. Reedtz Thott
Herregårdens størrelse
106.03 htk
Skovskyld
21.90 htk
Mølleskyld
8.75 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
895.89 htk
Arvefæstegårde
5.67 htk
Leje- og tyendehuse
35.77 htk
Bemærkninger
Ejeren driver faktisk selv 20 tdr htk der alle er eng og græsning. Ejer også den bortforpagtede Fedgård (Roholte S) på 13-1-0-0 og hovedgårdene Lindersvold og Strandegård.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Vejlø
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
106.76 htk
Skovskyld
0.42 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
834.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 112. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
