Gedsergaard
Herregården Gedsergaard blev oprettet af tidligere krongods i 1766.
Adolph Valdemar Tesdorpf, der ejede Gedsergaard i 1800-tallet, var én af tidens store godssamlere.
Hovedbygningen på Gedsergaard er opført i 1767.
Hovedbygningen spejles af en identisk - enkeltstående - fløj på den modsatte side af en gårdsplads.
Ejerhistorie
I 1766 solgte den danske konge sine godser på Falster ved en stor auktion. Baggrunden var behovet for at skaffe penge til at betale statens gæld, og konsekvensen var bl.a., at hovedparten af jorden blev koncentreret på ganske få hænder. Det tidligere krongods blev således omdannet til store godser og solgt til velhavende handelsmænd og godsejere. Dette var også tilfældet med Gedsergård, der blev købt af Gustav Frederik Holck-Winterfeldt, som få år senere - i 1772 - arvede baroniet Vintersborg.
Efter at han forgæves havde forsøgt at udvide gårdens jordtilliggende, solgte Holck-Winterfeldt i 1773 Gedsergaard til sognets præst, Niels Frederiksen Amager. Amager døde allerede i 1781, hvorefter hans arvinger solgte både gård og gods. En stor del af Gedsergaards fæstegods var blevet solgt til selveje allerede under Holck-Winterfeldt, og efter Amagers død blev endnu mere jord solgt til godsets fæstere, der nu blev selvejere. Selve hovedparcellen blev solgt til Jakob Melsing og Johan Christian Friis i 1784. Ved Jakob Melsings død i 1789 blev Johan Christian Friis eneejer af Gedsergaard.
I Friis' ejertid blev afbyggergården Friisenfeldt opført, ligesom han erhvervede gården Nøjsomhed. Fæstegårdene var så småt begyndt at blive afløst af større gårde, som godsejeren frit kunne råde over. I 1811 solgte Johan Christian Friis Gedsergård og de dertil hørende avlsgårde til sin søn Christian Frederik Friis. I 1839 afviklede Friis hoveriet på det tilbageblevne fæstegods. Hoveriet, dvs. fæstebøndernes pligtarbejde, blev nu afløst af en fast afgift.
Christian Frederik Friis døde i 1845, hvorefter hans enke i 1847 solgte Gedsergaard til Edward Tesdorpf til Orupgård. Tesdorpf var meget engageret i mejeridriften på Gedsergaard, og han forbedrede målrettet besætningen af malkekøer på Gedsergård. Derudover fik Tesdorpf iværksat og gennemført udtørringen af Bøtø Nor.
Ved Tesdorpfs død i 1889 gik Gedsergaard og herregården Pandebjerg til sønnen Adolph Valdemar Tesdorpf, der siden 1884 havde været direktør for sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Foruden Gedsergård og Pandebjerg arvede Adolph Tesdorpf også et gods i Østpreussen, ligesom han i en periode ejede Rudbjerggård. I 1900 købte han desuden Bonderup, i 1908 Ny Kirstinebjerg og i 1925 Gjorslev gods på Sjælland.
Efter Adolph Valdemar Tesdorpfs død i 1929 solgte enken, Agnete Tesdorpf, Gedsergaard med Friisenfeldt og Ludvigsgave til sønnen, Axel Tesdorpf. Han døde i 1964, hvorefter datteren, Ida Merete Emmy Tesdorpf, overtog godserne.
I 2021 ejes Gedsergaard af Iver Alex Tesdorpf Unsgaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Gedsergaard blev opført i 1767 af godsets første ejer Gustav Frederik Holck-Winterfeldt. Det er en enkeltfløjet bygning opført i én etage over en kælder.
Senere renoveringer har ændret ved bygningens udseende, så den i dag fremstår i grundmur. I slutningen af 1700-tallet opførtes en kantet karnap i to etager på bygningens gårdside. Karnappen bruges som forstue. Mod haven er der tilføjet en gavlkvist. De senere tilbygninger understreger bygningens asymmetriske karakter, som også kommer til udtryk i vinduernes placering.
I 1872 gennemgik hovedbygningen en grundig restaurering og delvis ombygning under ejeren Edward Tesdorpf. I 1944 blev hovedbygningen på Gedsergaard igen restaureret ved arkitekt C.F. Dam.
Muligvis skulle hovedbygningen, der er opført i bindingsværk, udgøre en fritstående sidefløj i et større trefløjet anlæg. Denne planlagte hovedfløj er i givet fald aldrig blevet opført, men parallelt med hovedbygningen blev der - på den anden siden af gårdsrummet - opført den endnu eksisterende fløj, der i dag betegnes kavalerfløjen.
Samme struktur - to modstillede enkeltstående fløje uden en samlende hovedfløj- kendes imidlertid også fra andre samtidige anlæg opført på tidligere ryttergodser. Det er derfor også en mulighed, at Holck-Winterfeldt, der opførte Gedsergaard, som udgangspunkt blot opfattede godset som en indtægtskilde og ikke havde tænkt sig at tage fast ophold på gården. I så fald ville det ikke have været nødvendigt med en prangende hovedbygning. I stedet kunne man nøjes med en mindre herskabsbolig og en fløj, der kunne huse gårdens forvalter.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Kavalerfløjen er som hovedbygningen opført i 1767. Bygningen er gennem tiden blevet brugt som bolig for gårdens forpagter.
Fredningsstatus 2021: Kavalerfløjen er fredet. Også brolægningen mellem hovedbygning og kavalerfløj er fredet.
Tesdorpf opførte i slutningen af 1800-tallet et nyt avlsanlæg nordvest for kavalerfløjen. De store avlsbygninger blev ombygget eller nyopført mellem 1872 og 1883. De to store fritliggende avlslænger danner sammen med kavalerfløjen som den sydlige afgrænsning et stort lukket gårdsrum. Mod nord afgrænses pladsen af en beboelsesbygning, og bag denne ligger yderligere to store avlsbygninger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
To funktionærboliger blev opført i slutningen af 1800-tallet. De er placeret ved indkørslen til den allé, der fører op til hovedbygningen, og understreger den aksiale symmetri, som præger det overordnede anlæg.
Fredningsstatus 2021: Funktionærbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Der findes en smuk lindeallé, som fører op til Gedsergaard.
Edward Tesdorpf anlagde i slutningen af 1800-tallet den allé, der fører op til hovedbygningen. Den tidligere vej er bevaret og fører i dag direkte til den nordligere beliggende avlsgård.
Der hører en have på ca. fem tdr. land til Gedsergaard.
I kulturmiljøet nær Gedsergaard findes flere fortidsmærker.
Litteratur:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965
Trap, J.P.: Danmark,.København 1955
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gjedsergaard
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Iver Alex Tesdorpf Unsgaard
Herregårdens størrelse
404 ha
Godsets størrelse
752 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 404 ha ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Bemærkninger
Gjedsergaard er en del af Gjedsergaard Gods, der også omfatter gårdene Friisenfeldt, Ludvigsgave og Holmegaard og har et samlet areal på 752 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Skjelby
Ejer
Ad Tesdorpf, Hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
377000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 140 køer, 60 kalve, 6 tyre, 28 heste, 8 føl. Der sælges ca. 350 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 5 karl(e), 5 pige(r), 15 daglejer(e), 35 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Godset Gedsergård hørte samlet: 87 tdr.l. skov. Den samlede ejendomsskyld var 1088100 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Skjelby
Ejer
Pro. E. Tesdorpf
Herregårdens størrelse
70.50 htk
Skovskyld
0.23 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
26.92 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
142.91 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
5.93 htk
Bemærkninger
Ejeren driver også Frisenfeldt (Gjedesby) på 26-7-1-2 og har bortforpagtet Nøjsomhed (Idestrup)
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Skjelby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
74.67 htk
Skovskyld
0.66 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
728.08 htk
Bemærkninger
Tidligere/senere navn: Stavrebygård
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 961
