Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Gedsergaard

Herregården Gedsergaard blev oprettet af tidligere krongods i 1766.

Adolph Valdemar Tesdorpf, der ejede Gedsergaard i 1800-tallet, var én af tidens store godssamlere.

Hovedbygningen på Gedsergaard er opført i 1767.

Hovedbygningen spejles af en identisk - enkeltstående - fløj på den modsatte side af en gårdsplads. 

Ejerhistorie

Ejerhistorie

I 1766 solgte den danske konge sine godser på Falster ved en stor auktion. Baggrunden var behovet for at skaffe penge til at betale statens gæld, og konsekvensen var bl.a., at hovedparten af jorden blev koncentreret på ganske få hænder. Det tidligere krongods blev således omdannet til store godser og solgt til velhavende handelsmænd og godsejere. Dette var også tilfældet med Gedsergård, der blev købt af Gustav Frederik Holck-Winterfeldt, som få år senere - i 1772 - arvede baroniet Vintersborg.

Efter at han forgæves havde forsøgt at udvide gårdens jordtilliggende, solgte Holck-Winterfeldt i 1773 Gedsergaard til sognets præst, Niels Frederiksen Amager. Amager døde allerede i 1781, hvorefter hans arvinger solgte både gård og gods. En stor del af Gedsergaards fæstegods var blevet solgt til selveje allerede under Holck-Winterfeldt, og efter Amagers død blev endnu mere jord solgt til godsets fæstere, der nu blev selvejere. Selve hovedparcellen blev solgt til Jakob Melsing og Johan Christian Friis i 1784. Ved Jakob Melsings død i 1789 blev Johan Christian Friis eneejer af Gedsergaard.  

I Friis' ejertid blev afbyggergården Friisenfeldt opført, ligesom han erhvervede gården Nøjsomhed.  Fæstegårdene var så småt begyndt at blive afløst af større gårde, som godsejeren frit kunne råde over. I 1811 solgte Johan Christian Friis Gedsergård og de dertil hørende avlsgårde til sin søn Christian Frederik Friis. I 1839 afviklede Friis hoveriet på det tilbageblevne fæstegods. Hoveriet, dvs. fæstebøndernes pligtarbejde, blev nu afløst af en fast afgift.

Christian Frederik Friis døde i 1845, hvorefter hans enke i 1847 solgte Gedsergaard til Edward Tesdorpf til Orupgård. Tesdorpf var meget engageret i mejeridriften på Gedsergaard, og han forbedrede målrettet besætningen af malkekøer på Gedsergård. Derudover fik Tesdorpf iværksat og gennemført udtørringen af Bøtø Nor.

Ved Tesdorpfs død i 1889 gik Gedsergaard og herregården Pandebjerg til sønnen Adolph Valdemar Tesdorpf, der siden 1884 havde været direktør for sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Foruden Gedsergård og Pandebjerg arvede Adolph Tesdorpf også et gods i Østpreussen, ligesom han i en periode ejede Rudbjerggård. I 1900 købte han desuden Bonderup, i 1908 Ny Kirstinebjerg og i 1925 Gjorslev gods på Sjælland.

Efter Adolph Valdemar Tesdorpfs død i 1929 solgte enken, Agnete Tesdorpf, Gedsergaard med Friisenfeldt og Ludvigsgave til sønnen, Axel Tesdorpf. Han døde i 1964, hvorefter datteren, Ida Merete Emmy Tesdorpf, overtog godserne.

I 2021 ejes Gedsergaard af Iver Alex Tesdorpf Unsgaard.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Johan Christian Friis

Proprietair og Interescent i Giedsergaard

Alder: 40
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Husbonde
Elisabeth Marie Aagaard

Madmoder

Alder: 31
Civilstand: Gift
Christian Friderich Friis

Hans Søn af første ægteskab

Alder: 5
Civilstand: Ugift
Edvard Friis

Skriverkarl

Alder: 39
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Husbondens Broder
Jens Aggar

Skytte ved Gaarden

Alder: 60
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestefolk
Peder Nielsen

Tjenestefolk

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Rasmus Rasmussen

Tjenestefolk

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Kirsten Clausdatter

Tjenestefolk

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Ane Nielsdatter

Tjenestefolk

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Ane Poulsdatter

Tjenestefolk

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Malene Jensdatter

Tjenestefolk

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Jacob Melsing

Proprietair og Interescent i Giedsergaard

Alder: 38
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Husbonde
Laurentia Kirstine Thams

Madmoder

Alder: 53
Civilstand: Gift
Ane Helene Thams

Madmoderens Søster

Alder: 53
Civilstand: Ugift
Peder Hansen

Tjenestefolk

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Hans Larsen

Tjenestefolk

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Jens Jensen

Tjenestefolk

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Ane Marie Jensdatter

Tjenestefolk

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Katrine Jensdatter

Tjenestefolk

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Kirsten Rasmusdatter

Tjenestefolk

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Bygninger

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Gedsergaard blev opført i 1767 af godsets første ejer Gustav Frederik Holck-Winterfeldt. Det er en enkeltfløjet bygning opført i én etage over en kælder.

Senere renoveringer har ændret ved bygningens udseende, så den i dag fremstår i grundmur. I slutningen af 1700-tallet opførtes en kantet karnap i to etager på bygningens gårdside. Karnappen bruges som forstue. Mod haven er der tilføjet en gavlkvist. De senere tilbygninger understreger bygningens asymmetriske karakter, som også kommer til udtryk i vinduernes placering.

I 1872 gennemgik hovedbygningen en grundig restaurering og delvis ombygning under ejeren Edward Tesdorpf. I 1944 blev hovedbygningen på Gedsergaard igen restaureret ved arkitekt C.F. Dam.

Muligvis skulle hovedbygningen, der er opført i bindingsværk, udgøre en fritstående sidefløj i et større trefløjet anlæg. Denne planlagte hovedfløj er i givet fald aldrig blevet opført, men parallelt med hovedbygningen blev der - på den anden siden af gårdsrummet - opført den endnu eksisterende fløj, der i dag betegnes kavalerfløjen.

Samme struktur - to modstillede enkeltstående fløje uden en samlende hovedfløj- kendes imidlertid også fra andre samtidige anlæg opført på tidligere ryttergodser. Det er derfor også en mulighed, at Holck-Winterfeldt, der opførte Gedsergaard, som udgangspunkt blot opfattede godset som en indtægtskilde og ikke havde tænkt sig at tage fast ophold på gården. I så fald ville det ikke have været nødvendigt med en prangende hovedbygning. I stedet kunne man nøjes med en mindre herskabsbolig og en fløj, der kunne huse gårdens forvalter.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Kavalerfløjen er som hovedbygningen opført i 1767. Bygningen er gennem tiden blevet brugt som bolig for gårdens forpagter.

Fredningsstatus 2021: Kavalerfløjen er fredet. Også brolægningen mellem hovedbygning og kavalerfløj er fredet.

Tesdorpf opførte i slutningen af 1800-tallet et nyt avlsanlæg nordvest for kavalerfløjen. De store avlsbygninger blev ombygget eller nyopført mellem 1872 og 1883. De to store fritliggende avlslænger danner sammen med kavalerfløjen som den sydlige afgrænsning et stort lukket gårdsrum. Mod nord afgrænses pladsen af en beboelsesbygning, og bag denne ligger yderligere to store avlsbygninger.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

To funktionærboliger blev opført i slutningen af 1800-tallet. De er placeret ved indkørslen til den allé, der fører op til hovedbygningen, og understreger den aksiale symmetri, som præger det overordnede anlæg.

Fredningsstatus 2021: Funktionærbygningerne er ikke fredede. 

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Der findes en smuk lindeallé, som fører op til Gedsergaard.

Edward Tesdorpf anlagde i slutningen af 1800-tallet den allé, der fører op til hovedbygningen. Den tidligere vej er bevaret og fører i dag direkte til den nordligere beliggende avlsgård.

Der hører en have på ca. fem tdr. land til Gedsergaard.

I kulturmiljøet nær Gedsergaard findes flere fortidsmærker. 

Gedsergaard
Gedsergaard 1
4874 Gedser

Ejerrække

  • 1766) Kronen
  • (1766-1773) Gustav Frederik greve Holck-Winterfeldt
  • (1773-1781) Niels Frederiksen Amager
  • (1781-1784) Dødsboet efter Niels Frederiksen Amagers
  • (1784-1789) Jakob Melsing og Johan Christian Friis
  • (1789-1811) Johan Christian Friis
  • (1811-1845) Christian Frederik Friis
  • (1845-1847) Enken efter Christian Frederik Friis
  • (1847-1889) Edward Tesdorpf
  • (1889-1929) Adolph Valdemar Tesdorpf
  • (1929-1940) Agnete Brun, gift Tesdorpf
  • (1940-1964) Axel Valdemar Tesdorpf
  • (1964-2006) Ida Merete Emmy Tesdorpf, gift Unsgaard
  • (2002- ) Iver Alex Tesdorpf Unsgaard

Litteratur:

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965

Trap, J.P.: Danmark,.København 1955

 

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Gjedsergaard

Region og kommune

Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Iver Alex Tesdorpf Unsgaard

Herregårdens størrelse

404 ha

Godsets størrelse

752 ha

Detaljeret størrelse

Herregården: ager 404 ha ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser

Gjorslev

Bemærkninger

Gjedsergaard er en del af Gjedsergaard Gods, der også omfatter gårdene Friisenfeldt, Ludvigsgave og Holmegaard og har et samlet areal på 752 ha

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Maribo - Falsters Sønder - Skjelby

Ejer

Ad Tesdorpf, Hofjægermester

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

30.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

377000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 140 køer, 60 kalve, 6 tyre, 28 heste, 8 føl. Der sælges ca. 350 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 5 karl(e), 5 pige(r), 15 daglejer(e), 35 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Under Godset Gedsergård hørte samlet: 87 tdr.l. skov. Den samlede ejendomsskyld var 1088100 kr.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Maribo - Falsters Sønder - Skjelby

Ejer

Pro. E. Tesdorpf

Herregårdens størrelse

70.50 htk

Skovskyld

0.23 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

26.92 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

142.91 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

5.93 htk

Bemærkninger

Ejeren driver også Frisenfeldt (Gjedesby) på 26-7-1-2 og har bortforpagtet Nøjsomhed (Idestrup)

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Maribo - Falsters Sønder - Skjelby

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

74.67 htk

Skovskyld

0.66 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

728.08 htk

Bemærkninger

Tidligere/senere navn: Stavrebygård

Kilder

Danske Atlas bd 7, s 961

Gedsergaard
Gedsergaard 1
4874 Gedser

Ejerrække

  • 1766) Kronen
  • (1766-1773) Gustav Frederik greve Holck-Winterfeldt
  • (1773-1781) Niels Frederiksen Amager
  • (1781-1784) Dødsboet efter Niels Frederiksen Amagers
  • (1784-1789) Jakob Melsing og Johan Christian Friis
  • (1789-1811) Johan Christian Friis
  • (1811-1845) Christian Frederik Friis
  • (1845-1847) Enken efter Christian Frederik Friis
  • (1847-1889) Edward Tesdorpf
  • (1889-1929) Adolph Valdemar Tesdorpf
  • (1929-1940) Agnete Brun, gift Tesdorpf
  • (1940-1964) Axel Valdemar Tesdorpf
  • (1964-2006) Ida Merete Emmy Tesdorpf, gift Unsgaard
  • (2002- ) Iver Alex Tesdorpf Unsgaard

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Fuglsang

Vis på kort

Gammel Kirstineberg

Vis på kort

Ny Kirstineberg

Vis på kort

Priorskov

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk