Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Gjorslev

Gjorslev, der har sit navn efter en nu forsvundet landsby, har været besøgt af både konger og dronninger gennem sin mere end 600 år lange historie.

Gjorslev blev opført ca. 1396-1400 af roskildebispen Peder Jensen Lodehat.

I 1700-tallet fungerede Gjorslev først som ryttergods for det nationale rytteri under Kronens ejerskab og herefter som stamhus for slægten Lindencrone.

I 1793 overtog slægten Scavenius godset gennem fire generationer, og fra 1925 har Gjorslev været i slægten Tesdorpfs eje.

Den ældste del af Gjorslevs hovedbygning, som er formet efter et latinsk kors, er mere end 600 år gammel. Gjorslev er landets største og bedst bevarede middelalderbygning, der ikke havde et kirkeligt formål ved sin grundlæggelse.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Gjorslev, som har sit navn efter en nu forsvundet landsby, tilhørte ifølge historikeren Arild Huitfeldti slutningen af 1200-tallet væbneren Rane Jonsen. Han blev anklaget og dømt for at stå bag mordet på Erik Klipping (1249-1286) og blev henrettet i 1294.

Omkring 1370 optræder Gjorslev i Roskilde Bispestols jordebog. Halvdelen af landsbyen Gjorslevs jorder lå da under gården, der senere oftest omtaltes som et len. I sin tid som len under bispestolen blev Gjorslev drevet af en række udvalgte høveds- og lensmænd.

Roskildebispen Peder Jensen Lodehatnævnes i en notits som 'fundator castri Giordsleff', dvs. borgen Gjorslevs skaber. I 1387 gik han som rigets kansler i spidsen for de mænd, som antog dronning Margrete (1353-1412) til rigets frue, fuldmægtige formynder og husbond. Efterfølgende fungerede han som dronningens ven, skriftefader og nærmeste rådgiver. I 1397 var han arkitekten bag Kalmarunionen, hvor Danmark, Sverige og Norge blev samlet under dronning Margretes ledelse.

Gjorslev forblev i kirkens eje indtil Reformationen i 1536, hvor alt gejstligt gods i landet blev inddraget under Kronen, da kirken ikke længere måtte besidde jordejendom. I 1540 skænkede Christian III (1503-1559) Gjorslev til den kyndige diplomat, senere rigsråd og rektor for Københavns Universitet, Peder Svave. Han havde forinden i en kort periode været lensmand på Gjorslev, og nu forøgede han antallet af Gjorslevs fæstegårde betydeligt. Han fik gården som ejendom mod til gengæld at forpligte sig til at blive i Danmark og tage en dansk hustru.

I 1630 erhvervede rigskansler Just Høg Gjorslev. På nær to gårde nedlagde han landsbyen Gjorslev, hvis jorder da blev lagt under herregården. Selve bondegårdene blev nedrevet og landsbyen forsvandt. Sønnen Stygge Høg, der havde ægtet den velhavende Anne Marie Grubbe, satte dog faderens succes over styr. Han gik fallit og måtte overlade til sin lillebror Just Justsen Høg som kurator i fallitboet sammen med kreditorerne at afhænde Gjorslev i 1664

Gjorslev blev nu solgt til den holstenske industrimand Joachim Irgens, hvis økonomi, der især var baseret på et norsk kobberværk, imidlertid allerede da stod på vaklende fødder. Forinden havde han lånt store pengesummer til den danske krone, for hvilke han modtog enorme områder af krongods i Danmark og især i Norge som delvis erstatning. Joachim Irgens måtte af økonomiske årsager pantsætte Gjorslev, som efter hans død i en kort tid faldt i hænderne på hans hovedkreditor, handelshuset Schardinell i Amsterdam. Kort herefter overtog dronning Charlotte Amalie Gjorslev.

Dronningen kom også i besiddelse af nabogodserne Søholm, Erikstrup og Vemmetofte. Efterhånden var næsten hele Stevns på den driftige dronnings hænder. Under Christian V's (1646-1699) matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev Gjorslevs værdi sat til 179 tønder hartkorn. En gennemsnitlig herregård var på denne tid 42 tønder hartkorn, og Gjorslev var blandt landets største herregårde. Ved dronningens død i 1714 tilfaldt Gjorslev datteren prinsesse Sophie Hedevig og i 1716 hendes bror, Frederik IV (1671-1730). Herefter indgik Gjorslevs i ryttergodset, dvs. krongods, der skulle sørge for underhold for det nationale rytteri.

I 1743 købte Christen Lintrup, som i 1756 blev adlet under navnet Christian de Lindencrone, Gjorslev af kronen. Lintrup kunne efter at have tjent en kæmpe formue som supercargo i Dansk Asiatisk Kompagni købe Gjorslev samt Søholm og Erikstrup, som han samlet oprettede til et stamhus i 1763. Han forsøgte at forbedre forholdene på godserne, dels ved energisk administration og dels ved udstrakt hjælp til fæsterne. Det var dog mod deres vilje, at han i 1767 ophævede hoveriet og kort efter indførte arvefæste på gårdene. Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæstebonde skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte, og som på mange godser blev afløst af en pengeafgift i slutningen af 1700-tallet.

Arvefæste var en mellemting mellem at være fæster (lejer) og selvejer, hvor gården gik i arv til bondens arvinger og i visse tilfælde kunne belånes og pantsættes. Herved opnåede bonden, at forbedringer i gårdens drift tilfaldt ham og hans familie og ikke godsejeren, hvilket også var en fordel for ejeren (godset), der opnåede større sikkerhed for godsets indtægter i form af fæsteafgifter.

Selvom 243 familier havde fået hoverifriheden, gik Chr. Lindencrone utakket i graven. Det stamhus, han havde oprettet, ophævedes af hans søn, Johan Frederik Lindencrone, i 1791.

I 1793 kom Gjorslev med Jacob Brønnum Scavenius i slægten Scavenius' eje gennem fire generationer frem til 1925. Scavenius fortsatte sin forgængers reformer ved at frede skovene, forbedre gårdens kridtproduktion og udskifte bøndernes jord, dvs. at bøndernes produktionsfællesskab i landsbyen blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.

Sønnen Peder Brønnum Scavenius begyndte at bortsælge fæstegårdene til bønderne, og han gjorde sig samtidigt gældende som konservativ politiker. Ved testamente stiftede han det Scaveniusske Fideikommis, hvorved brugsretten til godserne uden tidsbegrænsning nedarvedes i slægten efter en bindende arvefølge, der på forhånd var fastlagt. I 1868 arvede således hans søn Jacob Frederik Scavenius godset. Han blev medlem af Folketinget for partiet Højre og sidenhen også Kulturminister. Efter hans død i 1915 arvede sønnen Frederik Scavenius, der blev den sidste af slægtens ejere. Han døde i 1924, og året efter solgte hans enke, Else Haxthausen, Gjorslev til Adolph Tesdorpf fra Falster, der var en dygtig landmand og ejede store godser på Falster. Gjorslev har siden da været i slægten Tesdorpfs eje.

I dag ejes herregården af Jens Edward Tesdorpf. Godset er på ca. 1650 hektar, hvoraf 880 hektar er landbrug, som er delt mellem Gjorslev og Søholms avlsgårde. De resterende 770 hektar udgøres af skov.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Mette Lindencrone født Holmsted

Etatsraadsenke

Alder: 65
Civilstand: Enke
Position i husstanden: Madmoder
Iver Sophie Carol født Holmsted

Justitsraadsenke

Alder: 63
Civilstand: Enke
Position i husstanden: Hendes søster
Hermand Alexander Carol

Sønne søn

Alder: 4
Civilstand: Ugift
Anna Maria Møller

Husjomfru

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Bodil Marie Winther

I Pension

Alder: 71
Civilstand: Enke
Gunild Nielsdatter

Husholderske

Alder: 47
Civilstand: Ugift
Mariane Krebs

Kammerpige

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Anne Jacobsdatter

Stuepige

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Sidse Jensdatter

Stuepige

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Anne Dorthe Christensdatter

Barnepige

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Karen Olsdatter

Kokkepige

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Kirsten Nielsdatter

Hønsepige

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Margrethe Jægers

Bryggerspige

Alder: 63
Civilstand: Enke
Niels Larsen

Tjener

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Hans Hansen

Tjener

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Christen Pedersen

Kudsk

Alder: 37
Civilstand: Ugift
Christian Isaachsen

Gårdskarl

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Gerhard Wilhelm Monlagne

Birkedommer på Fejø og Inspektør ved Gjorslev

Alder: 42
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Husbond
Lauritz Hayer

Fuldmægtig

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestemand
Povel Rasmusen

Berider

Alder: 37
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestemand
Ole Schou

Forpagter

Alder: 63
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Husbond
Girtrud Dorethea

Madmoder

Alder: 53
Civilstand: Gift
Jens Olsen

Deres barn

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Anna Elisabeth Olsdatter

Deres barn

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Rasmus Hansen

National Soldat

Alder: 31
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tjenestekarl
Jørgen Andersen

Tjenestekarl

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Lars Hansen

Tjenestekarl

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Jørgen Hansen

Tjenestekarl

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Mads Olsen

Tjenestekarl

Alder: 31
Civilstand: Ugift
?? Johansen

Tjenestekarl

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Hans Micharlsen

Tjenestekarl

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Niels Olsen

Tjenestedreng

Alder: 19
Civilstand: Ugift
Hans Olsen

Tjenestedreng

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Jens Pedersen

Tjenestedreng

Alder: 15
Civilstand: Ugift
Jens Michaelsen

Tjenestedreng

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Ole Madsen

Tjenestedreng

Alder: 10
Civilstand: Ugift
Bodil Jørgensdatter

Mejerske

Alder: 55
Civilstand: Enke
Karen Andersdatter

Malkepige

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Anne Larsdatter

Malkepige

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Birthe Jensdatter

Malkepige

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Maren Mathisdatter

Malkepige

Alder: 19
Civilstand: Ugift
Ane Jensdatter

Bryggerspige

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Ane Madsdatter

Kokkepige

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Marie Clausdatter

Hønsepige

Alder: 59
Civilstand: Ugift
Mette Jørgensdatter

Tjenestepige

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Mathis Hansen

Vægter

Alder: 46
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Kirsten Nielsdatter

Hans kone

Alder: 40
Civilstand: Gift
Karen Mathisdatter

Deres barn

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Birthe Mathisdatter

Deres barn

Alder: 10
Civilstand: Ugift
Ib Mathisen

Deres barn

Alder: 7
Civilstand: Ugift
Ane Marie Mathisdatter

Deres barn

Alder: 5
Civilstand: Ugift
Elias Jensen

Smed

Alder: 37
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Inger Larsdatter

Hans kone

Alder: 42
Civilstand: Gift
Svend Eliasen

Deres barn

Alder: 9
Civilstand: Ugift
Claus Hendrich Schrantz

Snedker

Alder: 41
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Frederikke Buch

Hans kone

Alder: 60
Civilstand: Gift
Willads Andersen

Tjenestekarl

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Heming Hansen

Tjenestekarl

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Karen Nielsdatter

Tjenestepige

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Johan Gottfred Welhing

Muremester

Alder: 37
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Anne Maria Holm

Hans kone

Alder: 45
Civilstand: Gift
Giertrud

Hendes datter af første ægteskab

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Johan Andersen

Tjenestedreng

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Christian Ludvig Wilche

Gartner

Alder: 34
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Christiane Marie Gammen

Hans kone

Alder: 33
Civilstand: Gift
Johanne Carine Christiansdatter

Deres barn

Alder: 3
Civilstand: Ugift
Christiane Dorthea Christiansdatter

Deres barn

Alder: 2
Civilstand: Ugift
Charlotte Klein

Konens søster datter

Alder: 12
Civilstand: Ugift
Maren Mortensdatter

Tjenestepige

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Bygninger

Hovedbygning

Fra ca. 1396 til 1400 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat den prægtige korsformede borg opføre. Bygningsarkæologer har i 1900-tallet konstateret, at der under borgen findes rester af en anseelig bygning fra den tidlige middelalder. I dag udgør Lodehats bygninger fortsat de mest betydelige bygningsdele af Gjorslev.

Gjorslev er ikke blot landets største, men også den bedst bevarede verdslige middelalderbygning. Den er kendetegnet ved sin frie beliggenhed, højt hvælvede søjlehaller og fint kultiverede dekorative enkeltheder. Nok er slottet bygget på et lavt, rummeligt voldsted i randen af enge, engang sø og sump, og savner langtfra forsvarsmæssige træk i sin arkitektur, men der mangler ringmur, volde og andre ydre værn for at fremstå som et rigtigt fæstningsværk. Mod øst afgrænses hovedbygningen dog af en mur med skydeskår, opført i 1630'erne.

Bygningen har form som et latinsk kors og er lagt solret med de tre korte arme mod nord, øst og vest og den lange arm i syd. Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten. Et kvadratisk tårn findes i korsskæringen. Tårnets øverste loft stod som en åben, blytækket altan med muret brystværn med skydeskår indtil 1740'erne. Smalle, skaktagtige vinduer oplyser tårnets store, hvælvede centralrum, der har et ottedelt, kuplet krydshvælv. Sammenskæringernes slutsten bærer våbenskjolde for de danske stifter samt - i den nordre korsarms store sal - for en række medlemmer af Roskilde Domkapitel, der fungerede i Peder Jensen Lodehats bispetid (1395-1416).

Over bygningens underetage, der med tiden er blevet kælder, fordi det ydre terræn har hævet sig mere end en meter, rejser sig et højloftet hovedstokværk og derover et lavere stokværk. Dette var oprindeligt blot et rumsloft, men blev i 1700-tallet omdannet til beboelse. Forbindelsen mellem etagerne foregik ad en i tårnets østre mur indbygget snæver, senere delvis sammenstyrtet vindeltrappe.

På tårnets østside træder en trappe frem som en tresidig udbygning, der øverst, under en femsidet baldakin, er kronet med en madonnastatue, som er interessant ved at være et af de få danske eksempler på gotisk stenskulptur. I højde med baldakinen er en fint formet spidsbuefrise ført rundt om hele tårnet under den senere fornyede gesims. I selve murtykkelsen fører en toiletskakt ned til en samlebrønd i kælderen.

Kælderetagen har bevaret sine krydshvælv, mens hovedetagens hvælv for længst er forsvundet i øst- og sydfløjen og helt er fornyet 1874 i vestfløjen. Nordfløjens høje spidsbuede hvælv understøttes ligesom vestfløjens af en tre meter høj granitsøjle, der er ældre end borgen selv.

Først i baroktiden begyndte ombygninger af den middelalderlige borg. Under Just Høg opførtes i 1638 en lav toetages fløj, der i nord slutter sig til tårnhuset. Ombygninger blev også foretaget i 1666 for Joachim Irgens under ledelse af den senere kongelige bygmester Ewert Jansen. Han omskabte den korte østfløj til et storladent trapperum med en italiensk trappe, der i fire lige løb, støttet af murede arkader, fører op omkring en åben hal. Samtidig forvandledes fløjens østgavl til en markant facade i tre etager, hvorover den brede taggavl rejser sig, flankeret af kugler og afdækket med en flad fronton. Dette sidste motiv er i anden etage gentaget over den svagt fremspringende midtrisalit. I kuppelsalen blev murene gennembrudt ind mod salene i nord-, syd- og vestfløjene og forsynet med elegante søjleportaler.

Ved dronning Charlotte Amalies død i 1714 var alt i forfald, og datteren Sophie Hedevig lod det følgende år en gennemgribende istandsættelse foretage ved generalbygmester Johan Conrad Ernst.Just Høgs fløj fornyedes over de hvælvede kældre, og de store søjlehaller blev opdelt, ligesom tagværket fornyedes, og gavlene afvalmedes. Centraltårnets altan bibeholdtes derimod, indtil Lindencrone 1748 erstattede den med et pyramidetag, hvis fire frontonkronede kviste gentager træk fra Joachim Irgens' østgavl. Herover blev fem forgyldte stjerner på høje jernstænger opsat.

Jacob Brønnum Scavenius lod i 1794 Gjorslev modernisere ved arkitekt C. F. Harsdorff. I 1820 blev hvælvingerne i søndre korsarm nedbrudt og en lav etage skudt ind mellem hovedetagerne ved arkitekt J. A. Meyer. Mellem 1843 og 1845 rejste Peder Brønnum Scavenius en stor sydfløj ved arkitekt G. F. Hetsch i nygotisk byggestil. Den nye hovedfløj blev dog med sin klare, enkle form indpasset i helheden. Den smukt udstyrede herskabsbeboelse dekoreredes i pompejansk stil af Carl Löffler. En smuk Alexandersal blev ligeledes indrettet til at rumme en replik af Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise.

Sidste væsentlige indgreb i den gamle bispeborg var en fornyelse af vestfløjens søjlehal og spidsbuede vinduer, som Jacob Frederik Scavenius iværksatte i 1874.

Hovedbygningen tjener i dag både som bolig for ejeren, som godskontor og til udlejning.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsgården er bygget i forskellige århundreder. Den såkaldte Bredgade er blevet formet af avlsgårdens lange, lave bindingsværkslænger, som flankerer indkørslen. Disse bygninger er opført af Frederik IV omkring 1716, da Gjorslev fungerede som ryttergods.

Et korntørreri er installeret i den gamle hejselade fra 1638, som Just Høg har ladet sit eget og hustruens navnetræk opsætte på. Laden har grundmurede langmure med skydeskårsagtige trækhuller.

Gjorslevs øvrige avlsbygninger er opført i grundmur med fast tag og udgør i alt mere end 30 huse. Yderligere blev en ny kostald indviet i november 2003.

Fredningsstatus 2021: Bredgade og hegnsmuren i gårdens østre side er fredet.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Hovedbygning en er mod alle sider omgivet af en voldgrav, som kan passeres via to kridtstensbroer. Den ene blev opført i 1918 og fører mod syd til haven, mens den anden er fra 1700-tallet og fører mod øst til avlsgården.

Gjorslevs park ligger syd og vest for slottet. Den er anlagt under Peder Brønnum Scavenius i første halvdel af 1800-tallet, er på ca. 10 hektar og fremstår i engelsk stil med mange store fritstående træer, lindealléer, damme og en kanal.

 I 1870 rejste godset beboere et monument med bronzebuste af Peder Brønnum Scavenius. Ligeledes rejste stevnsboerne i 1918 en kridtstensstøtte til minde om slægten Scavenius, der havde ejet godset i 125 år.

I 1997 anlagdes en 42 meter lang pergola tilplantet med historiske roser og klematis.

Fredningsstatus: Kridtstensbroerne er fredede.

Gjorslev
Gjorslevvej 20
4660 Store Heddinge

Ejerrække

Ejerrække
  • ( -1294) Rane Jonsen
  • ( -1536) Roskilde Bispestol
  • (1536-1540) Kronen
  • (1540-1552) Peder Svave
  • (1552- ) Else Mouritzdatter Svave
  • ( -1606) Elsebe Pedersdatter Svave, gift Juel
  • (1606-1612) Peder Vincentsen Juel
  • (1612-1619) Ellen Vincentsdatter Juel, gift Bille
  • (1619-1630) Vincents Jensen Bille
  • (1630-1646) Just Høg
  • (1646-1664) Stygge Høg
  • (1664-1675) Joachim Irgens
  • (1675-1678) Cornelia Bichers, gift Irgens
  • (1678) Handelshuset Schardinell
  • (1678-1743) Kronen
  • (1743-1772) Christen Lintrup, adlet Christian de Lindencrone
  • (1772-1793) Johan Frederik de Lindencrone
  • (1793-1820) Jacob Pedersen Brønnum Scavenius
  • (1820-1825) Karine Lucie Debes, gift Scavenius
  • (1825-1868) Peder Brønnum Scavenius
  • (1868-1915) Jacob Frederik Brønnum Scavenius
  • (1915-1923) Frederik Scavenius
  • (1923-1925) Else Haxthausen, gift Scavenius
  • (1925-1929) Adolph Tesdorpf
  • (1929-1940) Agnete Brun, gift Tesdorpf
  • (1940-1970) Edward Tesdorpf
  • (1970-2018) Peter Henrik Tesdorpf
  • (2018-) Jens Edward Tesdorpf

Litteratur

Hertz, Johannes: "Bisp Peder Lodehats kapel på Gjorslev", i: Bygningsarkæologiske studier. 1991.

Hertz, Johannes: "Gjorslev, en borg i Korsets tegn", i: Nationalmuseets arbejdsmark. København 1992.

Jensen, Chr. Axel: Gjorslev. Roskildebispens Borg paa Stevns og dens Bygningshistorie. København 1924.

Jensen, S.P.: "Lindencrones landboreformer på Gjorslev gods 1767-71. Baggrund og virkninger", i: Årbog/Historisk Samfund for Præstø Amt. 1984.

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980. 

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Gjorslev Gods

Region og kommune

Sjælland - Stevns

Offentlig adgang

Offentlig adgang til dele af parken. Adgang for grupper efter forudgående aftale

Ejer

Jens Edward Tesdorpf

Herregårdens størrelse

578 ha (2011)

Godsets størrelse

1710 ha

Detaljeret størrelse

Godset: 880 ha, skov 770 ha, park/have 20 ha, sø 40 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser

Gedsergaard, Søholm (Sjælland)

Bemærkninger

Gjorslev Gods omfatter bl.a. også Søholm (Sjælland)

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021, gjorslev.dk

1900

Amt, herred og sogn

Præstø - Stevns - Holtug

Ejer

J.F. Scavenius, Kammerherre

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

330000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 260 køer, 80 kalve, 7 tyre, 38 heste. Der sælges ca. 230 svin om året.

Folkehold

2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 6 røgter(e), 4 elev(er), 5 karl(e), 14 pige(r), 12 daglejer(e), 18 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Under Godset Gjorslev hørte samlet: 1712 tdr.l. skov.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Præstø - Stevns - Holtug

Ejer

Kammerherre P.B. Scavenius

Herregårdens størrelse

143.02 htk

Skovskyld

4.10 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

218.53 htk

Arvefæstegårde

708.76 htk

Leje- og tyendehuse

28.06 htk

Bemærkninger

Ejeren ejer også de bortforpagtede gårde Seinhuus (Storeheddinge S) og Bredeløkke (Holtug S) på hhv. 18-5-1-0,25 og 41-5-0-0,75 med hver 7 lejehuse (= 14 i alt).

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Præstø - Stevns - Holtug

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

201.31 htk

Skovskyld

3.63 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

2057.00 htk

Bemærkninger

Bøndergodset er med Søholms og Erikstrups.

Kilder

Danske Atlas bd 3, s 124. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm

Gjorslev
Gjorslevvej 20
4660 Store Heddinge

Ejerrække

Ejerrække
  • ( -1294) Rane Jonsen
  • ( -1536) Roskilde Bispestol
  • (1536-1540) Kronen
  • (1540-1552) Peder Svave
  • (1552- ) Else Mouritzdatter Svave
  • ( -1606) Elsebe Pedersdatter Svave, gift Juel
  • (1606-1612) Peder Vincentsen Juel
  • (1612-1619) Ellen Vincentsdatter Juel, gift Bille
  • (1619-1630) Vincents Jensen Bille
  • (1630-1646) Just Høg
  • (1646-1664) Stygge Høg
  • (1664-1675) Joachim Irgens
  • (1675-1678) Cornelia Bichers, gift Irgens
  • (1678) Handelshuset Schardinell
  • (1678-1743) Kronen
  • (1743-1772) Christen Lintrup, adlet Christian de Lindencrone
  • (1772-1793) Johan Frederik de Lindencrone
  • (1793-1820) Jacob Pedersen Brønnum Scavenius
  • (1820-1825) Karine Lucie Debes, gift Scavenius
  • (1825-1868) Peder Brønnum Scavenius
  • (1868-1915) Jacob Frederik Brønnum Scavenius
  • (1915-1923) Frederik Scavenius
  • (1923-1925) Else Haxthausen, gift Scavenius
  • (1925-1929) Adolph Tesdorpf
  • (1929-1940) Agnete Brun, gift Tesdorpf
  • (1940-1970) Edward Tesdorpf
  • (1970-2018) Peter Henrik Tesdorpf
  • (2018-) Jens Edward Tesdorpf

Relaterede artikler

Herregårdenes interiør

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Højstrup

Vis på kort

Juellinge

Vis på kort

Søholm (Sjælland)

Vis på kort

Tryggevælde

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk