Gjorslev

Hovedbygning

Fra ca. 1396 til 1400 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat den prægtige korsformede borg opføre. Bygningsarkæologer har i 1900-tallet konstateret, at der under borgen findes rester af en anseelig bygning fra den tidlige middelalder. I dag udgør Lodehats bygninger fortsat de mest betydelige bygningsdele af Gjorslev.

Gjorslev er ikke blot landets største, men også den bedst bevarede verdslige middelalderbygning. Den er kendetegnet ved sin frie beliggenhed, højt hvælvede søjlehaller og fint kultiverede dekorative enkeltheder. Nok er slottet bygget på et lavt, rummeligt voldsted i randen af enge, engang sø og sump, og savner langtfra forsvarsmæssige træk i sin arkitektur, men der mangler ringmur, volde og andre ydre værn for at fremstå som et rigtigt fæstningsværk. Mod øst afgrænses hovedbygningen dog af en mur med skydeskår, opført i 1630'erne.

Bygningen har form som et latinsk kors og er lagt solret med de tre korte arme mod nord, øst og vest og den lange arm i syd. Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten. Et kvadratisk tårn findes i korsskæringen. Tårnets øverste loft stod som en åben, blytækket altan med muret brystværn med skydeskår indtil 1740'erne. Smalle, skaktagtige vinduer oplyser tårnets store, hvælvede centralrum, der har et ottedelt, kuplet krydshvælv. Sammenskæringernes slutsten bærer våbenskjolde for de danske stifter samt - i den nordre korsarms store sal - for en række medlemmer af Roskilde Domkapitel, der fungerede i Peder Jensen Lodehats bispetid (1395-1416).

Over bygningens underetage, der med tiden er blevet kælder, fordi det ydre terræn har hævet sig mere end en meter, rejser sig et højloftet hovedstokværk og derover et lavere stokværk. Dette var oprindeligt blot et rumsloft, men blev i 1700-tallet omdannet til beboelse. Forbindelsen mellem etagerne foregik ad en i tårnets østre mur indbygget snæver, senere delvis sammenstyrtet vindeltrappe.

På tårnets østside træder en trappe frem som en tresidig udbygning, der øverst, under en femsidet baldakin, er kronet med en madonnastatue, som er interessant ved at være et af de få danske eksempler på gotisk stenskulptur. I højde med baldakinen er en fint formet spidsbuefrise ført rundt om hele tårnet under den senere fornyede gesims. I selve murtykkelsen fører en toiletskakt ned til en samlebrønd i kælderen.

Kælderetagen har bevaret sine krydshvælv, mens hovedetagens hvælv for længst er forsvundet i øst- og sydfløjen og helt er fornyet 1874 i vestfløjen. Nordfløjens høje spidsbuede hvælv understøttes ligesom vestfløjens af en tre meter høj granitsøjle, der er ældre end borgen selv.

Først i baroktiden begyndte ombygninger af den middelalderlige borg. Under Just Høg opførtes i 1638 en lav toetages fløj, der i nord slutter sig til tårnhuset. Ombygninger blev også foretaget i 1666 for Joachim Irgens under ledelse af den senere kongelige bygmester Ewert Jansen. Han omskabte den korte østfløj til et storladent trapperum med en italiensk trappe, der i fire lige løb, støttet af murede arkader, fører op omkring en åben hal. Samtidig forvandledes fløjens østgavl til en markant facade i tre etager, hvorover den brede taggavl rejser sig, flankeret af kugler og afdækket med en flad fronton. Dette sidste motiv er i anden etage gentaget over den svagt fremspringende midtrisalit. I kuppelsalen blev murene gennembrudt ind mod salene i nord-, syd- og vestfløjene og forsynet med elegante søjleportaler.

Ved dronning Charlotte Amalies død i 1714 var alt i forfald, og datteren Sophie Hedevig lod det følgende år en gennemgribende istandsættelse foretage ved generalbygmester Johan Conrad Ernst.Just Høgs fløj fornyedes over de hvælvede kældre, og de store søjlehaller blev opdelt, ligesom tagværket fornyedes, og gavlene afvalmedes. Centraltårnets altan bibeholdtes derimod, indtil Lindencrone 1748 erstattede den med et pyramidetag, hvis fire frontonkronede kviste gentager træk fra Joachim Irgens' østgavl. Herover blev fem forgyldte stjerner på høje jernstænger opsat.

Jacob Brønnum Scavenius lod i 1794 Gjorslev modernisere ved arkitekt C. F. Harsdorff. I 1820 blev hvælvingerne i søndre korsarm nedbrudt og en lav etage skudt ind mellem hovedetagerne ved arkitekt J. A. Meyer. Mellem 1843 og 1845 rejste Peder Brønnum Scavenius en stor sydfløj ved arkitekt G. F. Hetsch i nygotisk byggestil. Den nye hovedfløj blev dog med sin klare, enkle form indpasset i helheden. Den smukt udstyrede herskabsbeboelse dekoreredes i pompejansk stil af Carl Löffler. En smuk Alexandersal blev ligeledes indrettet til at rumme en replik af Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise.

Sidste væsentlige indgreb i den gamle bispeborg var en fornyelse af vestfløjens søjlehal og spidsbuede vinduer, som Jacob Frederik Scavenius iværksatte i 1874.

Hovedbygningen tjener i dag både som bolig for ejeren, som godskontor og til udlejning.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsgården er bygget i forskellige århundreder. Den såkaldte Bredgade er blevet formet af avlsgårdens lange, lave bindingsværkslænger, som flankerer indkørslen. Disse bygninger er opført af Frederik IV omkring 1716, da Gjorslev fungerede som ryttergods.

Et korntørreri er installeret i den gamle hejselade fra 1638, som Just Høg har ladet sit eget og hustruens navnetræk opsætte på. Laden har grundmurede langmure med skydeskårsagtige trækhuller.

Gjorslevs øvrige avlsbygninger er opført i grundmur med fast tag og udgør i alt mere end 30 huse. Yderligere blev en ny kostald indviet i november 2003.

Fredningsstatus 2021: Bredgade og hegnsmuren i gårdens østre side er fredet.

Kulturmiljø

Hovedbygning en er mod alle sider omgivet af en voldgrav, som kan passeres via to kridtstensbroer. Den ene blev opført i 1918 og fører mod syd til haven, mens den anden er fra 1700-tallet og fører mod øst til avlsgården.

Gjorslevs park ligger syd og vest for slottet. Den er anlagt under Peder Brønnum Scavenius i første halvdel af 1800-tallet, er på ca. 10 hektar og fremstår i engelsk stil med mange store fritstående træer, lindealléer, damme og en kanal.

 I 1870 rejste godset beboere et monument med bronzebuste af Peder Brønnum Scavenius. Ligeledes rejste stevnsboerne i 1918 en kridtstensstøtte til minde om slægten Scavenius, der havde ejet godset i 125 år.

I 1997 anlagdes en 42 meter lang pergola tilplantet med historiske roser og klematis.

Fredningsstatus: Kridtstensbroerne er fredede.