Gjorslev
Gjorslev, der har sit navn efter en nu forsvundet landsby, har været besøgt af både konger og dronninger gennem sin mere end 600 år lange historie.
Gjorslev blev opført ca. 1396-1400 af roskildebispen Peder Jensen Lodehat.
I 1700-tallet fungerede Gjorslev først som ryttergods for det nationale rytteri under Kronens ejerskab og herefter som stamhus for slægten Lindencrone.
I 1793 overtog slægten Scavenius godset gennem fire generationer, og fra 1925 har Gjorslev været i slægten Tesdorpfs eje.
Den ældste del af Gjorslevs hovedbygning, som er formet efter et latinsk kors, er mere end 600 år gammel. Gjorslev er landets største og bedst bevarede middelalderbygning, der ikke havde et kirkeligt formål ved sin grundlæggelse.
Ejerhistorie
Gjorslev, som har sit navn efter en nu forsvundet landsby, tilhørte ifølge historikeren Arild Huitfeldt i slutningen af 1200-tallet væbneren Rane Jonsen. Han blev anklaget og dømt for at stå bag mordet på Erik Klipping (1249-1286) og blev henrettet i 1294.
Omkring 1370 optræder Gjorslev i Roskilde Bispestols jordebog. Halvdelen af landsbyen Gjorslevs jorder lå da under gården, der senere oftest omtaltes som et len. I sin tid som len under bispestolen blev Gjorslev drevet af en række udvalgte høveds- og lensmænd.
Roskildebispen Peder Jensen Lodehatnævnes i en notits som 'fundator castri Giordsleff', dvs. borgen Gjorslevs skaber. I 1387 gik han som rigets kansler i spidsen for de mænd, som antog dronning Margrete (1353-1412) til rigets frue, fuldmægtige formynder og husbond. Efterfølgende fungerede han som dronningens ven, skriftefader og nærmeste rådgiver. I 1397 var han arkitekten bag Kalmarunionen, hvor Danmark, Sverige og Norge blev samlet under dronning Margretes ledelse.
Gjorslev forblev i kirkens eje indtil Reformationen i 1536, hvor alt gejstligt gods i landet blev inddraget under Kronen, da kirken ikke længere måtte besidde jordejendom. I 1540 skænkede Christian III (1503-1559) Gjorslev til den kyndige diplomat, senere rigsråd og rektor for Københavns Universitet, Peder Svave. Han havde forinden i en kort periode været lensmand på Gjorslev, og nu forøgede han antallet af Gjorslevs fæstegårde betydeligt. Han fik gården som ejendom mod til gengæld at forpligte sig til at blive i Danmark og tage en dansk hustru.
I 1630 erhvervede rigskansler Just Høg Gjorslev. På nær to gårde nedlagde han landsbyen Gjorslev, hvis jorder da blev lagt under herregården. Selve bondegårdene blev nedrevet og landsbyen forsvandt. Sønnen Stygge Høg, der havde ægtet den velhavende Anne Marie Grubbe, satte dog faderens succes over styr. Han gik fallit og måtte overlade til sin lillebror Just Justsen Høg som kurator i fallitboet sammen med kreditorerne at afhænde Gjorslev i 1664
Gjorslev blev nu solgt til den holstenske industrimand Joachim Irgens, hvis økonomi, der især var baseret på et norsk kobberværk, imidlertid allerede da stod på vaklende fødder. Forinden havde han lånt store pengesummer til den danske krone, for hvilke han modtog enorme områder af krongods i Danmark og især i Norge som delvis erstatning. Joachim Irgens måtte af økonomiske årsager pantsætte Gjorslev, som efter hans død i en kort tid faldt i hænderne på hans hovedkreditor, handelshuset Schardinell i Amsterdam. Kort herefter overtog dronning Charlotte Amalie Gjorslev.
Dronningen kom også i besiddelse af nabogodserne Søholm, Erikstrup og Vemmetofte. Efterhånden var næsten hele Stevns på den driftige dronnings hænder. Under Christian V's (1646-1699) matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev Gjorslevs værdi sat til 179 tønder hartkorn. En gennemsnitlig herregård var på denne tid 42 tønder hartkorn, og Gjorslev var blandt landets største herregårde. Ved dronningens død i 1714 tilfaldt Gjorslev datteren prinsesse Sophie Hedevig og i 1716 hendes bror, Frederik IV (1671-1730). Herefter indgik Gjorslevs i ryttergodset, dvs. krongods, der skulle sørge for underhold for det nationale rytteri.
I 1743 købte Christen Lintrup, som i 1756 blev adlet under navnet Christian de Lindencrone, Gjorslev af kronen. Lintrup kunne efter at have tjent en kæmpe formue som supercargo i Dansk Asiatisk Kompagni købe Gjorslev samt Søholm og Erikstrup, som han samlet oprettede til et stamhus i 1763. Han forsøgte at forbedre forholdene på godserne, dels ved energisk administration og dels ved udstrakt hjælp til fæsterne. Det var dog mod deres vilje, at han i 1767 ophævede hoveriet og kort efter indførte arvefæste på gårdene. Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæstebonde skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte, og som på mange godser blev afløst af en pengeafgift i slutningen af 1700-tallet.
Arvefæste var en mellemting mellem at være fæster (lejer) og selvejer, hvor gården gik i arv til bondens arvinger og i visse tilfælde kunne belånes og pantsættes. Herved opnåede bonden, at forbedringer i gårdens drift tilfaldt ham og hans familie og ikke godsejeren, hvilket også var en fordel for ejeren (godset), der opnåede større sikkerhed for godsets indtægter i form af fæsteafgifter.
Selvom 243 familier havde fået hoverifriheden, gik Chr. Lindencrone utakket i graven. Det stamhus, han havde oprettet, ophævedes af hans søn, Johan Frederik Lindencrone, i 1791.
I 1793 kom Gjorslev med Jacob Brønnum Scavenius i slægten Scavenius' eje gennem fire generationer frem til 1925. Scavenius fortsatte sin forgængers reformer ved at frede skovene, forbedre gårdens kridtproduktion og udskifte bøndernes jord, dvs. at bøndernes produktionsfællesskab i landsbyen blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.
Sønnen Peder Brønnum Scavenius begyndte at bortsælge fæstegårdene til bønderne, og han gjorde sig samtidigt gældende som konservativ politiker. Ved testamente stiftede han det Scaveniusske Fideikommis, hvorved brugsretten til godserne uden tidsbegrænsning nedarvedes i slægten efter en bindende arvefølge, der på forhånd var fastlagt. I 1868 arvede således hans søn Jacob Frederik Scavenius godset. Han blev medlem af Folketinget for partiet Højre og sidenhen også Kulturminister. Efter hans død i 1915 arvede sønnen Frederik Scavenius, der blev den sidste af slægtens ejere. Han døde i 1924, og året efter solgte hans enke, Else Haxthausen, Gjorslev til Adolph Tesdorpf fra Falster, der var en dygtig landmand og ejede store godser på Falster. Gjorslev har siden da været i slægten Tesdorpfs eje.
I dag ejes herregården af Jens Edward Tesdorpf. Godset er på ca. 1650 hektar, hvoraf 880 hektar er landbrug, som er delt mellem Gjorslev og Søholms avlsgårde. De resterende 770 hektar udgøres af skov.
Hovedbygning
Fra ca. 1396 til 1400 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat den prægtige korsformede borg opføre. Bygningsarkæologer har i 1900-tallet konstateret, at der under borgen findes rester af en anseelig bygning fra den tidlige middelalder. I dag udgør Lodehats bygninger fortsat de mest betydelige bygningsdele af Gjorslev.
Gjorslev er ikke blot landets største, men også den bedst bevarede verdslige middelalderbygning. Den er kendetegnet ved sin frie beliggenhed, højt hvælvede søjlehaller og fint kultiverede dekorative enkeltheder. Nok er slottet bygget på et lavt, rummeligt voldsted i randen af enge, engang sø og sump, og savner langtfra forsvarsmæssige træk i sin arkitektur, men der mangler ringmur, volde og andre ydre værn for at fremstå som et rigtigt fæstningsværk. Mod øst afgrænses hovedbygningen dog af en mur med skydeskår, opført i 1630'erne.
Bygningen har form som et latinsk kors og er lagt solret med de tre korte arme mod nord, øst og vest og den lange arm i syd. Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten. Et kvadratisk tårn findes i korsskæringen. Tårnets øverste loft stod som et åbent, blytækket fladt tag og muret brystværn med skydeskår indtil 1740'erne. Smalle, skaktagtige vinduer oplyser tårnets store, hvælvede centralrum, der har et ottedelt, kuplet krydshvælv. Sammenskæringernes slutsten bærer våbenskjolde for de danske stifter samt - i den nordre korsarms store sal - for en række medlemmer af Roskilde Domkapitel, der fungerede i Peder Jensen Lodehats bispetid (1395-1416).
Over bygningens underetage, der med tiden er blevet kælder, fordi det ydre terræn har hævet sig mere end en meter, rejser sig et højloftet hovedstokværk og derover et lavere stokværk. Dette var oprindeligt blot et rumsloft, men blev i 1700-tallet omdannet til beboelse. Forbindelsen mellem etagerne foregik ad en i tårnets østre mur indbygget snæver, senere delvis sammenstyrtet vindeltrappe.
På tårnets østside træder en trappe frem som en tresidig udbygning, der øverst, under en femsidet baldakin, er kronet med en madonnastatue, som er interessant ved at være et af de få danske eksempler på gotisk stenskulptur. I højde med baldakinen er en fint formet spidsbuefrise ført rundt om hele tårnet under den senere fornyede gesims. I selve murtykkelsen fører en toiletskakt ned til en samlebrønd i kælderen.
Kælderetagen har bevaret sine krydshvælv, mens hovedetagens hvælv for længst er forsvundet i øst- og sydfløjen og helt er fornyet 1874 i vestfløjen. Nordfløjens høje spidsbuede hvælv understøttes ligesom vestfløjens af en tre meter høj granitsøjle, der er ældre end borgen selv.
Først i baroktiden begyndte ombygninger af den middelalderlige borg. Under Just Høg opførtes i 1638 en lav toetages fløj, der i nord slutter sig til tårnhuset. Ombygninger blev også foretaget i 1666 for Joachim Irgens under ledelse af den senere kongelige bygmester Ewert Jansen. Han omskabte den korte østfløj til et storladent trapperum med en italiensk trappe, der i fire lige løb, støttet af murede arkader, fører op omkring en åben hal. Samtidig forvandledes fløjens østgavl til en markant facade i tre etager, hvorover den brede taggavl rejser sig, flankeret af kugler og afdækket med en flad fronton. Dette sidste motiv er i anden etage gentaget over den svagt fremspringende midtrisalit. I kuppelsalen blev murene gennembrudt ind mod salene i nord-, syd- og vestfløjene og forsynet med elegante søjleportaler.
Ved dronning Charlotte Amalies død i 1714 var alt i forfald, og datteren Sophie Hedevig lod det følgende år en gennemgribende istandsættelse foretage ved generalbygmester Johan Conrad Ernst.Just Høgs fløj fornyedes over de hvælvede kældre, og de store søjlehaller blev opdelt, ligesom tagværket fornyedes, og gavlene afvalmedes. Centraltårnets flade tag bibeholdtes derimod, indtil Lindencrone 1748 erstattede den med et pyramidetag, hvis fire frontonkronede kviste gentager træk fra Joachim Irgens' østgavl. Herover blev fem forgyldte stjerner på høje jernstænger opsat.
Jacob Brønnum Scavenius lod i 1794 Gjorslev modernisere ved arkitekt C. F. Harsdorff. I 1820 blev hvælvingerne i søndre korsarm nedbrudt og en lav etage skudt ind mellem hovedetagerne ved arkitekt J. A. Meyer. Mellem 1843 og 1845 rejste Peder Brønnum Scavenius en stor sydfløj ved arkitekt G. F. Hetsch i nygotisk byggestil. Den nye hovedfløj blev dog med sin klare, enkle form indpasset i helheden. Den smukt udstyrede herskabsbeboelse dekoreredes i pompejansk stil af Carl Löffler. En smuk Alexandersal blev ligeledes indrettet til at rumme en replik af Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise.
Sidste væsentlige indgreb i den gamle bispeborg var en fornyelse af vestfløjens søjlehal og spidsbuede vinduer, som Jacob Frederik Scavenius iværksatte i 1874.
Hovedbygningen tjener i dag både som bolig for ejeren, som godskontor og til udlejning.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården er bygget i forskellige århundreder. Den såkaldte Bredgade er blevet formet af avlsgårdens lange, lave bindingsværkslænger, som flankerer indkørslen. Disse bygninger er opført af Frederik IV omkring 1716, da Gjorslev fungerede som ryttergods.
Et korntørreri er installeret i den gamle hejselade fra 1638, som Just Høg har ladet sit eget og hustruens navnetræk opsætte på. Laden har grundmurede langmure med skydeskårsagtige trækhuller.
Gjorslevs øvrige avlsbygninger er opført i grundmur med fast tag og udgør i alt mere end 30 huse. Yderligere blev en ny kostald indviet i november 2003.
Fredningsstatus 2021: Bredgade og hegnsmuren i gårdens østre side er fredet.
Kulturmiljø
Hovedbygning en er mod alle sider omgivet af en voldgrav, som kan passeres via to kridtstensbroer. Den ene blev opført i 1918 og fører mod syd til haven, mens den anden er fra 1700-tallet og fører mod øst til avlsgården.
Gjorslevs park ligger syd og vest for slottet. Den er anlagt under Peder Brønnum Scavenius i første halvdel af 1800-tallet, er på ca. 10 hektar og fremstår i engelsk stil med mange store fritstående træer, lindealléer, damme og en kanal.
I 1870 rejste godset beboere et monument med bronzebuste af Peder Brønnum Scavenius. Ligeledes rejste stevnsboerne i 1918 en kridtstensstøtte til minde om slægten Scavenius, der havde ejet godset i 125 år.
I 1997 anlagdes en 42 meter lang pergola tilplantet med historiske roser og klematis.
Fredningsstatus: Kridtstensbroerne er fredede.
Litteratur
Hertz, Johannes: "Bisp Peder Lodehats kapel på Gjorslev", i: Bygningsarkæologiske studier. 1991.
Hertz, Johannes: "Gjorslev, en borg i Korsets tegn", i: Nationalmuseets arbejdsmark. København 1992.
Jensen, Chr. Axel: Gjorslev. Roskildebispens Borg paa Stevns og dens Bygningshistorie. København 1924.
Jensen, S.P.: "Lindencrones landboreformer på Gjorslev gods 1767-71. Baggrund og virkninger", i: Årbog/Historisk Samfund for Præstø Amt. 1984.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gjorslev Gods
Region og kommune
Sjælland - Stevns
Offentlig adgang
Offentlig adgang til dele af parken. Adgang for grupper efter forudgående aftale
Ejer
Jens Edward Tesdorpf
Herregårdens størrelse
578 ha (2011)
Godsets størrelse
1710 ha
Detaljeret størrelse
Godset: 880 ha, skov 770 ha, park/have 20 ha, sø 40 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Gedsergaard, Søholm (Sjælland)
Bemærkninger om godset
Gjorslev Gods omfatter bl.a. også Søholm (Sjælland)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, gjorslev.dk
Amt, herred og sogn
Præstø - Stevns - Holtug
Ejer
J.F. Scavenius, Kammerherre
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
330000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 260 køer, 80 kalve, 7 tyre, 38 heste. Der sælges ca. 230 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 6 røgter(e), 4 elev(er), 5 karl(e), 14 pige(r), 12 daglejer(e), 18 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Gjorslev hørte samlet: 1712 tdr.l. skov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Stevns - Holtug
Ejer
Kammerherre P.B. Scavenius
Herregårdens størrelse
143.02 htk
Skovskyld
4.10 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
218.53 htk
Arvefæstegårde
708.76 htk
Leje- og tyendehuse
28.06 htk
Bemærkninger om godset
Ejeren ejer også de bortforpagtede gårde Seinhuus (Storeheddinge S) og Bredeløkke (Holtug S) på hhv. 18-5-1-0,25 og 41-5-0-0,75 med hver 7 lejehuse (= 14 i alt).
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Stevns - Holtug
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
201.31 htk
Skovskyld
3.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
2057.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Søholms og Erikstrups.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 124. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm