Gyldenholm

Ejerhistorie

Gyldenholm er en af landets yngre herregårde, da den blev oprettet så sent som 1774. Tidligere lå på samme sted landsbyen Gimlinge med hovedgården Gimlingetorp, der var ejet af Sorø Kloster.

Ved Reformationen i 1536 overgik kirkens gods til Kronen, men Gimlinge kom kort efter dette tidspunkt i privat eje.

I 1573 erhvervede Kronen dog atter Gimlinge, som blev lagt under det store len Antvorskov og senere Antvorskov Ryttergods. Landets tolv rytterdistrikter udgjorde den del af krongodset, som skulle sørge for underhold for det kongelige rytteri.

I løbet af 1700-tallet var Kronens finansielle situation i dårlig forfatning. Man begyndte derfor at sælge ud af krongodset. I første omgang solgte man dog ikke Vordingborg og Antvorskov Rytterdistrikt, da man her søgte at gennemføre de landboreformer, der skulle sikre en bedre drift af godserne. Efter længere tids mislykkede forsøg med at indføre reformerne valgte man dog i stedet at sælge - i 1774 blev Antvorskov Ryttergods opdelt i ni parceller, der blev sat på auktion.

Anders Dinesen købte to parceller, Gimlinge og Lystager. Ved en sammenlægning af de to ejendomme, der ikke havde nogen hovedgårdsbygninger, opstod en ganske anselig ejendom. Her opførte Dinesen en hovedgård på et særligt frugtbart sted, der kaldtes Guldager. Gården fik deraf navnet Gyldenholm.

Gyldenholms gods strakte sig over 13 sogne. Der var 133 gårdmænd og 121 husmænd under godset. Dinesen forbedrede godsets jorder ved at indhegne marker, afgrøfte enge og rydde underskoven. Yderligere ønskede Dinesen at udskifte bøndernes jord, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til fordel for selvstændige bøndergårde med egen jord. Udskiftningen var et af hovedpunkterne i landboreformerne.

Bønderne havde tidligere ydet modstand mod disse planer, dengang de var underlagt Antvorskov - og endnu en gang lykkedes det dem at forhindre gennemførelsen af godsejerens planer. Udskiftningen blev derfor først gennemført efter Dinesens død.

Ved et samfrændeskifte, dvs. et skifte, hvor enken indgår nyt ægteskab og samtidig sidder i et uskiftet bo med umyndige børn, overgik Gyldenholm til Dinesens søn, Jens Kraft Dinesen, i 1793. Jens Dinesen solgte allerede syv år senere Gyldenholm til Christopher Schøller Bülow og Peter Johansen de Neergaard. De nye ejere delte ejendommen således, at de Neergaard købte skovgodset, mens Bülow købte hovedgården. Under dette ejerskab blev en omfattende udparcellering foretaget, hvormed blandt andet herregården Skovsgaard blev fraskilt og Katrineholm opstod.

De Neergaard, som led under økonomiske vanskeligheder, måtte senere afhænde Gyldenholm, og efterfølgende gik han konkurs og måtte på grund af besvigelser flygte ud af landet til Hamborg. Efter at Gyldenholm havde vandret mellem forskellige ejere, købtes gården af endnu en de Neergaard i 1862. Godsets tilliggender var da blevet betydeligt reduceret, siden Dinesen havde oprettet gården i 1774.

Den nye ejer, Charles Adolph Denis de Neergaard, havde som 11-årig ved en lodtrækning blandt sine slægtninge vundet Gyldenholm Gods, Castrup Gods samt Charlottedal Gods fra sin barnløse onkel, Carl de Neergaard. Den unge Neergaard gik straks i gang med at opføre en ny hovedbygning på Gyldenholm, hvortil han anvendte en af landets mest fremtrædende bygmestre fra perioden, J. D. Herholdt. De Neergaard døde i 1903, og sønnen Carl de Neergaard arvede da Gyldenholm. Dennes søn, Peter Johansen Charles Eugen de Neergaard, overtog gården i 1948.

I 2013 ejes Gyldenholm af C. A. D. de Neergaards tipoldebarn, Jacob Johan Thomas de Neergaard.

Gyldenholm Gods har med Skaderedegaard et tilliggende på 1231,3 hektar, hvoraf ca. 500 ha udgøres af ager samt ca. 700 ha af skov. Gyldenholm Gods drives som traditionelt land- og skovbrug. Yderligere udlejes godsets 23 landhuse.

Godset udlejer desuden lokaler og arealer til konferencer og events.