Gyldenholm
I middelalderen lå landsbyen Gimlinge og hovedgården Gimplingetorp under Sorø Kloster.
Gyldenholm er opkaldt efter den sjællandske, frugtbare jord, som gården er beliggende på.
Siden 1862 har Gyldenholm været i slægten de Neergaards eje. I 2021 ejer Jacob Johan Thomas de Neergaard herregården.
Gyldenholms 150 år gamle hovedbygning er anlagt efter inspiration fra norditaliensk murstensarkitektur af arkitekten J. D. Herholdt.
Ejerhistorie
Gyldenholm er en af landets yngre herregårde, da den blev oprettet så sent som 1774. Tidligere lå på samme sted landsbyen Gimlinge med hovedgården Gimlingetorp, der var ejet af Sorø Kloster.
Ved Reformationen i 1536 overgik kirkens gods til Kronen, men Gimlinge kom kort efter dette tidspunkt i privat eje.
I 1573 erhvervede Kronen dog atter Gimlinge, som blev lagt under det store len Antvorskov og senere Antvorskov Ryttergods. Landets tolv rytterdistrikter udgjorde den del af krongodset, som skulle sørge for underhold for det kongelige rytteri.
I løbet af 1700-tallet var Kronens finansielle situation i dårlig forfatning. Man begyndte derfor at sælge ud af krongodset. I første omgang solgte man dog ikke Vordingborg og Antvorskov Rytterdistrikt, da man her søgte at gennemføre de landboreformer, der skulle sikre en bedre drift af godserne. Efter længere tids mislykkede forsøg med at indføre reformerne valgte man dog i stedet at sælge - i 1774 blev Antvorskov Ryttergods opdelt i ni parceller, der blev sat på auktion.
Anders Dinesen købte to parceller, Gimlinge og Lystager. Ved en sammenlægning af de to ejendomme, der ikke havde nogen hovedgårdsbygninger, opstod en ganske anselig ejendom. Her opførte Dinesen en hovedgård på et særligt frugtbart sted, der kaldtes Guldager. Gården fik deraf navnet Gyldenholm.
Gyldenholms gods strakte sig over 13 sogne. Der var 133 gårdmænd og 121 husmænd under godset. Dinesen forbedrede godsets jorder ved at indhegne marker, afgrøfte enge og rydde underskoven. Yderligere ønskede Dinesen at udskifte bøndernes jord, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til fordel for selvstændige bøndergårde med egen jord. Udskiftningen var et af hovedpunkterne i landboreformerne.
Bønderne havde tidligere ydet modstand mod disse planer, dengang de var underlagt Antvorskov - og endnu en gang lykkedes det dem at forhindre gennemførelsen af godsejerens planer. Udskiftningen blev derfor først gennemført efter Dinesens død.
Ved et samfrændeskifte, dvs. et skifte, hvor enken indgår nyt ægteskab og samtidig sidder i et uskiftet bo med umyndige børn, overgik Gyldenholm til Dinesens søn, Jens Kraft Dinesen, i 1793. Jens Dinesen solgte allerede syv år senere Gyldenholm til Christopher Schøller Bülow og Peter Johansen de Neergaard. De nye ejere delte ejendommen således, at de Neergaard købte skovgodset, mens Bülow købte hovedgården. Under dette ejerskab blev en omfattende udparcellering foretaget, hvormed blandt andet herregården Skovsgaard blev fraskilt og Katrineholm opstod.
De Neergaard, som led under økonomiske vanskeligheder, måtte senere afhænde Gyldenholm, og efterfølgende gik han konkurs og måtte på grund af besvigelser flygte ud af landet til Hamborg. Efter at Gyldenholm havde vandret mellem forskellige ejere, købtes gården af endnu en de Neergaard i 1862. Godsets tilliggender var da blevet betydeligt reduceret, siden Dinesen havde oprettet gården i 1774.
Den nye ejer, Charles Adolph Denis de Neergaard, havde som 11-årig ved en lodtrækning blandt sine slægtninge vundet Gyldenholm Gods, Castrup Gods samt Charlottedal Gods fra sin barnløse onkel, Carl de Neergaard. Den unge Neergaard gik straks i gang med at opføre en ny hovedbygning på Gyldenholm, hvortil han anvendte en af landets mest fremtrædende bygmestre fra perioden, J. D. Herholdt. De Neergaard døde i 1903, og sønnen Carl de Neergaard arvede da Gyldenholm. Dennes søn, Peter Johansen Charles Eugen de Neergaard, overtog gården i 1948.
I 2021 ejes Gyldenholm af C. A. D. de Neergaards tipoldebarn, Jacob Johan Thomas de Neergaard.
Gyldenholm Gods har med Skaderedegaard et tilliggende på 1231,3 hektar, hvoraf ca. 500 ha udgøres af ager samt ca. 700 ha af skov. Gyldenholm Gods drives som traditionelt land- og skovbrug. Yderligere udlejes godsets 23 landhuse.
Godset udlejer desuden lokaler og arealer til konferencer og events.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Efter købet af Gyldenholms grund i 1774 opførte Anders Dinesen en ny hovedbygning. Stenene til byggeriet blev brændt i godsets eget teglværk, der blev etableret straks efter købet.
Den eksisterende hovedbygning er opført 1862-64 ved bygmester J. D. Herholdt, der har ladet sig inspirere af norditaliensk arkitektur. Hovedbygningen, som er anlagt i to etager af røde sten med skifertag, udgøres af en hovedfløj med korte sidefløje, et tårn mod gården og en udbygning mod haven.
Indendørs er Gyldenholm blevet udsmykket af Constantin Hansen og Georg Hilker, som har anvendt nyrenæssancens dekorationskunst dertil og haft et antikt forbillede.
Siden foråret 2010 har Gyldenholms hovedbygning og den omkringliggende park været åbent for konferencer, selskaber og andre events.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Gyldenholms avlsgård fra 1863 fremstår i grundmur og træ med tegl- og eternittag. Bygningerne blev hærget af en omfattende ildebrand i 1943, hvorefter de blev genopført ved arkitekt Brüel.
I alt hører 23 landhuse til godset.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gyldenholm Gods
Region og kommune
Sjælland - Slagelse
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jacob Johan Thomas de Neergaard
Herregårdens størrelse
421 ha
Godsets størrelse
1459 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 745 ha, skov 714 ha, forpagtet 95 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Gyldenholm Gods omfatter sædegården Gyldenholm Avlsgård og Skaderedegård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, gyldenholm.dk
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Kirkerup
Ejer
Carl de Neergaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
50.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
530000 (kr)
Ejendomsskyld skov
877800 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 172 køer, 75 kalve, 4 tyre, 33 heste, 10 føl. Der sælges ca. 240 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 3 pige(r), 15 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Godset Gyldenholm hørte samlet: 131.6 tdr. htk. bøndergods, 2464 tdr.l. skov (75.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 2273100 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Kirkerup
Ejer
Pro. Brøndsted
Herregårdens størrelse
61.61 htk
Skovskyld
5.21 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
12.98 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
13.91 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Kirkerup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
100.14 htk
Skovskyld
8.61 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
1168.29 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Lystager og Rappenberg
Kilder
Danske Atlas bd 6, s 838
