Haraldslund
Gården hed tidligere Haraldsmark.
Gården fik sit nuværende navn i 1718 af Hans Hansen Rosborg.
Op gennem 1800- og 1900-tallet havde Haraldslund en lang række hyppigt skiftende ejere.
Ejerhistorie
I 1633 skænkede Christian IV (1577-1648) Haraldslund, som på dette tidspunkt hed Haraldsmark, til præsteembedet i Ødum. Under den anden Karl Gustav-krig mod svenskerne i 1658-1660 blev gården hærget voldsomt, og den øde gård blev i 1661 udlagt til en af Kronens kreditorer, den nederlandske købmand Gabriel Marselis.
Gabriel Marselis' søn Constantin Marselis, som senere oprettede baroniet Marselisborg, arvede Haraldsmark i 1673. Hans enke Sophie Elisabeth Charisius overtog gården efter hans død i 1699, og bragte den i 1703 med ind i ægteskabet med Peter Rodsteen. Efter hans død i 1714 overgik gården til broren Christian Rodsteen, som to år senere solgte Haraldsmark sammen med en del andet gods til Hans Hansen Rosborg til Frisholt. Hans Rosborg var så forhadt og berygtet, at præsten ved hans begravelse kun holdt en tale på fire linjer over hans båre:
"Stat stille her ved denne grav!
Her hvile Rosborgs bene;
Men hvor hans arme sjæl blev af,
Det ved kun Gud alene".
Hans Hansen Rosborg opførte i 1718 Haraldslund, som sønnen Jacob Rosborg arvede i 1737. Hans enke overtog gården i 1777. Fem år senere giftede hun sig igen med Stefan Gertsen, der i 1803 solgte Haraldslund. På daværende tidspunkt var hovedgårdstaksten sat til 23 tdr. hartkorn. Derudover var tiendet anslået til at være 44 tdr. hartkorn, mens fæstegodset var sat til 145 tdr. hartkorn, hvilket betød, at Haraldslund var en mindre herregård.
I 1812 blev Haraldslund efter et par hyppige ejerskifter købt af det aarhusianske handelshus Mussman og Schwedler, som dog hurtigt solgte gården videre.
Efter igen at have haft forskellige ejere blev Haraldslund i 1840 købt af Niels Bygom Christian Krarup, som i 1837 havde grundlagt Danmarks første egentlige landbrugsskole på Frijsendal. Denne skole flyttede han til Haraldslund, som derved blev et udbredt lærested i landbrugets teori og praksis. I 1855 flyttedes skolen dog til Skaarupgaard, og Haraldslund blev herefter overtaget af Henriette Manniche, der var blevet skilt fra Niels Krarup. Hun solgte i 1859 Haraldslund videre til forpagteren F.F. Mackenprang fra Samsø.
I resten af 1800-tallet og op igennem 1900-tallet havde Haraldslund en lang række hyppigt skiftende ejere.
Haraldslund ejes i 2021 af Jes Høgh Rasmussen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Haraldslunds hovedbygning har en smuk beliggenhed i et skovbryn med stejle skrænter ned mod Lilleådalen.
Hovedbygningen på Haraldslund består af en enkelt fløj i to etager. Den grundmurede hovedbygning har tegltag og har mod haven i øst en veranda i førstesals højde. Bygningen blev opført i 1840 i forbindelse med, at Niels Bygom Chr. Krarup flyttede sin landbrugsskole hertil.
Hovedbygningen ligger isoleret på et plateau, som adskiller den fra avlsbygningerne.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre Bygninger
Avlsbygningerne på Haraldslund ligger lavere end hovedbygningen og adskilles herfra af en dal, der mod hovedbygningen i øst afgrænses af en svær kampestensmur. En stentrappe fører fra hovedbygningen og ned gennem kampestensmuren til avlsbygningerne.
To længer, sammenbygget i en ret vinkel, afgrænser avlsgården mod nord. Mod syd ligger en ældre avlsbygning opført i 1940.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Mellem hovedbygningen og avlsbygningerne på Haraldslund ligger en have. Hele ejendommen er omgivet af skovklædte bakker. I skovene syd for gården samler en masse små bække sig til fiskedamme.
Gården har haft sit eget vandværk, hvor vandet blev hentet fra en lokal kilde, som tidligere havde ry for at være en hellig kilde, der kunne kurere flere sygdomme.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København, 1980.
Roussell Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København, 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København, 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Haraldslund
Region og kommune
Midtjylland - Favrskov
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jes Høgh Rasmussen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Århus - Vester Lisbjerg - Grundfør
Ejer
Anton Volrath Bredstrup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
60.00 htk
Ejendomsskyld gård
70000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 4 køer, 1 kalve, 3 heste.
Folkehold
1 karl(e), 3 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Vester Lisbjerg - Grundfør
Ejer
Kammerråd N. Bygum krarup
Herregårdens størrelse
20.76 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
13.75 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.92 htk
Bemærkninger om godset
ejendommen er med den af ejeren drevne avlsgård Haraldsmark på 13-6-0-0.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Vester Lisbjerg - Grundfør
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
5.50 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
7.44 htk
Tiende
39.25 htk
Fæstegods
150.78 htk
Bemærkninger om godset
Ukomplet.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 116
