Hejselt
Hejselt var en af fire små herregårde i Torslev Sogn.
Det stærkt kuperede Vendsyssel er karakteriseret af små, tætbeliggende herregårde, der som udgangspunkt har været enkeltgårde.
Dele af Hejselts hovedbygning stammer tilbage fra 1600-tallet.
Ejerhistorie
Hejselt nævnes i kilderne i første halvdel af 1400-tallet og havde på det tidspunkt hovedgårdsstatus.
Næste gang gården omtales er i kilder fra slutningen af 1500-tallet. Hejselt var da ejet af en lokal adelsmand Mogens Andersen. Andersen var stærkt forgældet, og hans arvinger måtte overdrage gården til en af hans kreditorer, Margrethe Rosenkrantz.
Margrethe Rosenkrantz var enke efter den velhavende Hans Lindenov fra Dronninglund, der havde spillet en vis rolle ved hoffet og i statsadministrationen. Hans søn, der også hed Hans Lindenov, var om muligt endnu rigere og ejede ikke mindre end 12 herregårde rundt om i Danmark. Den nye ejerfamilie ønskede ikke at bo på Hejselt, som i forhold til Dronninglund var en meget lille gård, og Mogens Andersens sønner forpagtede derfor Hejselt.
Ejerskabet af gården forblev blandt Magrethe Rosenkrantz' efterkommere, mens driften af gården blev knyttet til Mogens Andersens slægtninge, der drev gården som fæstere indtil 1700-tallet.
I 1688 blev Hejselt i forbindelse med Christian V's Matrikel klassificeret som en stor bondegård, og i 1738 solgte Margrethe Rosenkrantz' efterkommere gården. Den nye ejer var Lars Christensen Broerholt, og hans ejerskab betød, at Hejselts ejere igen flyttede ind på gården, der i mere end et århundrede havde været bortforpagtet.
Efter Lars Christensen Broerholts død ægtede hans enke, Johanne Rafn, i 1752 Niels Ifversen. Han ejede også Burholt - en anden herregård i det nordjyske - så i 1787 solgte han Hejselt til Severin Benzon von Deden.
Severin Benzon von Deden, der stammede fra herregården Kongstedlund, ejede Hejselt i tredive år, inden han i 1817 solgte gården til Niels Ifversen Meyling. Der var hårde tider for landbruget efter Napoleonskrigenes afslutning og statsbankerotten i 1813, og tiden frem til 1830 var præget af mange konkurser og hyppige ejerskifter på Danmarks herregårde. Landbrugskrisen ramte også Niels Ifversen Meyling, der i 1822 måtte overgive gården til Lauritz Gleerup, der knap ti år efter solgte Hejselt videre til Peder Thøgersen Lassen.
I 1842 blev gården købt af Hans Christian Pape. Pape gennemførte frasalget af fæstegodset, inden han solgte Hejselt i 1888. Herefter havde gården en række skiftende ejere, indtil Janus Christensen i 1932 købte gården. Christensen ejede gården i store dele af 1900-tallet.
Hejselt ejes i 2021 af Niels-Jørgen Lunden.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Kernen i Hejselts nuværende hovedbygning blev opført i 1693, efter at den gamle hovedbygning var brændt. Bygningen blev dog ombygget i det 19. århundrede, og i dag er det derfor kun dele af den gamle bygning, der kan dateres så langt tilbage i tid.
Den hvidkalkede hovedbygning består af en enkelt fløj i én etage og er belagt med rødt tegltag. Ved ombygningen i det 19. århundrede blev der mod gården opført to brede kviste, mens der blev tilføjet en ny kvist mod haven. Samtidig blev der midt for hovedbygningen opført et korshus, dvs. en gennemgående vinkelret tilbygning, i to etager.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården er et asymmetrisk trelænget anlæg, der er placeret nord for hovedbygningen. Den nordlige og østlige fløj er sammenbygget, mens vestlængen er fritliggende. Sammen indrammer de tre avlslænger og hovedbygningen gårdspladsen.
Avlsgården er opført i det 20. århundrede. Alle længerne er hvidkalkede og belagt med sort skifertag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hejselt Hovedgård
Region og kommune
Nordjylland - Frederikshavn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Niels-Jørgen Lunden
Herregårdens størrelse
211 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 178 ha, eng 6 ha, skov 27 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Sameje med Hørbylund Hovedgård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Torslev
Ejer
Enkefru M. Jensen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
80000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 30 kalve, 4 tyre, 10 heste, 11 føl, 6 får. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 2 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Torslev
Ejer
Gårdejer H.Chr. Pape
Herregårdens størrelse
18.17 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Torslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
17.41 htk
Skovskyld
0.09 htk
Mølleskyld
0.31 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
92.72 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 353
