Hørbygaard

Ejerhistorie

De første ejere, der tilskriver sig Hørbygaard, er tre generationer af slægten Tuesen. Fra Else Tuesen blev gården i 1314 overdraget til sønnen Niels Tuesen og derefter til hans formodede sønner, Peder Nielsen, der tilskrev sig Hørbygaard i 1333, og Karl Nielsen, der ejede gården eller dele af den frem til 1358. Herefter kendes en række forskellige ejere til Hørbygaard. Der har formentligt været tale om at gården var delt i en række arvelodder, som nedarvedes og handledes mellem mange ejere.

I 1411 købte Roskildebispen Peder Jensen Lodehat dele af Hørbygaard. Det lykkedes efterhånden at samle gården under Roskilde Bispestol, og den blev herefter blev drevet af lensmænd, herunder Mogens Godskesen (Bielke). Godskesen fik i 1526 livsbrev på Hørbygaard, hvilket betød, at gården frem til hans død var udlagt som len til ham.

I forbindelse med Reformationens indførelse i 1536 beslaglagde Kronen alt bispegods i landet. I mange tilfælde fortsatte gårdenes drift uændret, således også Hørbygaards, hvor Godskesen kunne fortsætte med at drive gården, nu som kongelig lensgård.

Ved Reformationen blev Godskesens livsbrev dog ændret, så det nu stod i hustruen Katrine Blomes navn. Godskesen var dog populær hos kongen, som havde givet ham flere forleninger, bl.a. det store Dragsholm hovedlen. I 1565 var hans formue så stor, at han var i stand til at udlåne en stor pengesum til kongen, Frederik II (1534-1588).

Hørbygaard fortsatte som kongeligt len. Hørbygaard havde på dette tidspunkt en stor del af Tuse Næs som tilliggende, i alt 39 gårde på egnen. Fra 1589 blev lenet givet til Peter Reedtz med bestemmelse om, at det skulle forblive hos hans slægt. Sønnen Frederik Reedtz sad således på Hørbygaard og efter ham hans søn, Steen Reedtz, som dog ved sin død var så forgældet, at han misligholdt forpligtelserne som lensmand. Efter en retssag hvor arvingerne frasagde sig arv og gæld og dermed retten til lenet, tilfaldt Hørbygaard igen Kronen. 

Under Christian V's matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at få fastsat et skattegrundlag, blev Hørbygaards værdi sat til 44 tønder hartkorn. Gårdens størrelse var da gennemsnitlig i forhold til andre herregårde i Danmark. Hørbygaard blev ikke længe i det kongelige ejerskab, da Christian V (1646-1699) i 1693 skænkede gården til admiral Henrik Span for tro tjeneste. Span var af adelig slægt og havde som andre adelsmænd gjort tjeneste i flere udenlandske hære. Hjemvendt til Danmark slog han sig ned på Hørbygaard, hvor han lod et tårn opføre, så han fra gården kunne se havet.

Efter Spans død overtog enken og derefter datteren Hørbygaard, som datteren i 1730 lod tilbagefalde til Kronen. Hørbygaard blev nu endnu en gang anvendt som kongelig gave, denne gang i 1744 til Volrad August von der Lühe. Som en dygtig hofmand havde Lühe erhvervet sig en række titler og ordner, og han kunne såvel både bryste sig af titlen som overpræsident i København og indehaver af Elefantordenen.

Han skilte sig af med Hørbygaard allerede i 1748, hvor Jacoba von Holten købte gården. Hun var enke efter Johan Lorentz Carstens, der havde tjent mange penge som plantageejer i Vestindien og var blevet adlet med navnet Castenschiold. Parrets søn, Jørgen Frederik von Castenschiold, er blandt Hørbygaards mest betydelige ejere.

Jørgen Frederik von Castenschiold gennemførte flere at tidens landboreformer på gården. Han afskaffede hoveriet og mageskiftede jord i Mosemark, hvormed han udvidede Hørbygaards areal med fire bøndergårdes jord. Tilmed udskiftede han Hørby By, hvormed bøndernes jordfællesskab ophævedes, og individuelle gårde med egen jord blev oprettet. Byen Hørby, som Hørbygaard er opkaldt efter, forsvandt nu, og kun kirken nord for gården eksisterede fortsat.

Gennem 1800-tallet fortsatte Hørbygaard som en betydelig herregård i slægtens eje. Sønnen Casper tog navnet Grevencop-Castenschiold i 1826, og omkring 1861 opførtes en ny hovedbygning. Som noget usædvanligt beholdt Hørbygaard fæstegårde under herregården gennem hele 1800-tallet; først omkring 1900 overgik gårdene til bøndernes selveje.

I en periode i 1900-tallet var Hørbygaard ejet af en familiestiftelse og indrettet som koloni for københavnerbørn og et feriehjem for arbejderhustruer.

Hørbygaard ejes i 2021 af Christian G. Castenskiold, der driver landbrug på gården.