Hagestedgaard

Ejerhistorie

Hagestedgaard nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1230 under navnet "Hakastæthe", hvor den var en del af kongens eje. De følgende århundreder nævnes gården kun sporadisk, men den har formentligt fungeret som et len under Kronen. Af kongelige lensmænd kan nævnes Peder Jensen Pilegrim i 1347, Markvard Tiinhuus i 1502 og Otte Tiinhuus i 1521 og 1540.

Hagestedgaard fik i 1540 lagt yderligere jord under sig fra den nedlagte landsby Orderup, og samtidigt fik landets kansler, Johan Friis, gården i bytte til gengæld for gods i Odsherred. Friis var i mange år blandt de ledende mænd i dansk politik. Han var en ivrig godssamler og blev gennem tiden en meget velhavende mand. På Hagestedgaard fik han birkeret over godset, dvs. at godset blev en selvstændig retskreds, hvor Friis kunne udnævne og aflønne dommerne. Tilmed fik Friis patronatsret over kirken, dvs. at han overtog kirken og dens indtægter og fik ret til at udnævne den tilknyttede præst.

Fra slægten Friis gik Hagested gennem ægteskab til slægten Huitfeldt. En datter af Henrik Huitfeldt giftede sig med Henrik Thott, der da kom i besiddelse af gården. Midten af 1600-tallet var præget af mange krige, som gik hårdt ud over mange gårde. De svenske hæres gentagne ødelæggelser og plyndringer 1657-1660 forårsagede Thotts økonomiske ruin, og i 1663 måtte han afhænde Hagestedgaard til Thomas Bartholin.

Bartholin, som var født ind i Danmarks videnskabelige elite, gjorde sit navn kendt i europæiske kredse med sin opdagelse af lymfesystemet. Efter en række udenlandsophold ved europæiske universiteter vendte han tilbage til Danmark og blev professor i både matematik og anatomi.

Allerede som 44-årig trak han sig tilbage fra universitetet og nød sit otium på Hagestedgaard. I 1670 nedbrændte Hagestedgaard, den nærliggende præstegård og 8 bøndergårde til grunden, og Bartholins uerstattelige bibliotek og værker gik tabt. Som et plaster på såret gav Christian V (1646-1699) ham skattefrihed, ansatte ham som sin livlæge og bidrog med materialer til at genopbygge gården.

Bartholins søn, Caspar Bartholin, overtog Hagestedgaard ved sin fars død i 1680. Som sin far fik han en glimrende karriere og blev allerede som 18-årig udnævnt til professor, hvilket siden er blevet kaldt "den bartholinske nepotisme". Senere blev han universitets rektor og højesteretsdommer, men allerede i 1686 afhændede han Hagestedgaard til Laurits Jakobsen. Den efterfølgende ejerhistorie er præget af tidens landbrugskrise, som medførte en del hurtige ejerskifter.

I 1730 kommer Hagestedgaard til Hans Seidelin. Som det ofte var tilfældet, medførte et tronskifte også nye karrieremuligheder ved hoffet. Da Christian VI (1699-1746) kom til magten i 1730, rykkede Hans Seidelin ind på højtrangerende - og godt betalte - stillinger som direktør for Generalpostamtet, direktør for Vajsenhuset og assessor ved hofretten. Den borgerlige embedskarriere skulle befæstes med tydelige tegn på status. Med købet af Hagestedgaard blev Hans Seidelin herregårdsejer og året efter blev han optaget i adelsstanden.

Fra sønnen Hans Hansen Seidelin, der ikke havde mandlige arvinger, overgik Hagestedgaard til svigersønnen Hans Diderik Brinck-Seidelin med det formål, at gården skulle oprettes som et stamhus for slægtens arvinger. Det skete i 1753, hvor Brinck-Seidelin oprettede et stamhus af herregårdene Hagestedgaard, Holbæk Slots Ladegård og Eriksholm.

For Hagestedgaards vedkommende varede et dog kun kort; allerede i 1769 blev Hagestedgaard ved kongelig bevilling atter udskilt fra stamhuset og solgt fra.

Carl Adolph von Castenschiold blev den nye ejer af Hagestedgaard, og gården er siden nedarvet inden for denne slægt frem til 2013. Fra sønnen Christian Ludvig Castenschiold gik Hagestedgaard til Casper Holten Castenschiold, der i 1826 fik eneret til at videreføre sin morfars navn og våben og kalde sig Grevencop-Castenschiold. Hans søn med samme navn overtog gården, hvorfra han bortsolgte fæstegodset til fæsterne på gunstige vilkår for disse. Hans datter Severine Jacobine Grevencop-Castenschiold var gift med den berømte arkæolog og historiker Jens Jacob Asmussen Worsaae. Parret boede i lange perioder på Hagestedgaard.

I midten af 1900-tallet arvede Addie Grevencop-Castenskiold Hagestedgaard efter hun var blevet enke efter baron Lerche. Hun solgte gården til sin datter Esther Lerche, der havde giftet sig til navnet Hvass.  

Hagestedgaard ejes i 2021 af Henning Hvass og A. M. Hvass.