Eriksholm
Herregården hed fra 1392 til 1610 Vinderup, hvorefter gården fik navnet Eriksholm efter daværende ejer Erik Madsen Vasspyd.
Eriksholm var 1878-2014 i familien Ahlefeldt-Laurvigs eje. I 2014 blev Eriksholms hovedbygning solgt fra godsets jorder.
Eriksholm Slots trefløjede hovedbygningsanlæg er opført i 1788 i nyklassicistisk stil.
I 1912 blev Eriksholms avlsgård udflyttet fra hovedbygningen, og en forpagterbolig blev oprettet dertil.
Ejerhistorie
Eriksholm hed oprindeligt Vinderup og lå i en landsby ved samme navn. I Valdemar Sejrs (1170-1241) regeringstid blev der pålagt selvejerbønderne en trykkende landskat. Mod at stille i militær tjeneste, når kongen krævede det, kunne bønderne opnå skattefrihed. Disse udrustede krigerbønder kaldtes væbnere, og flere af dem tog adeligt våben. I Vinderup by fandtes en væbnergård, der blev ejet af væbneren Peder Jensen, som var den første, der skrev sig til Vinderup i 1392.
Landsbybønderne i området opgav deres selvejendom for at slippe for de tunge skatter, og i stedet blev de fæstebønder under kirken, en herremand eller byens væbner. Sidstnævnte var tilfældet i Vinderup, hvor Peder Jensens væbnergård efterhånden opslugte landsbyen, den lå i. Dermed var Vinderup oprettet som herregård.
Vinderup dukker først op i kilderne igen i 1556, hvor Johan Friis får skøde på både gården samt byens 11 gårde gennem en byttehandel med Kronen. Johan Friis, der også ejede en del andre ejendomme i området, efterlod ved sin død sine besiddelser til sin niece, Karen Friis, der videreførte dem til sin mand, Bjørn Andersen Bjørn. Herefter blev Vinderup igen krongods, da Bjørn Andersen Bjørn ved en byttehandel med Kronen i stedet erhvervede sig det nordjyske Vitskøl kloster.
Vinderup blev herefter underlagt Kalundborg slotslen, som blevet drevet af kongelige lensmænd. Blandt disse lensmænd var Christopher von Festenberg kaldet Pax, da han var ud af den schlesiske adelsslægt Packisch. Han havde opnået embedet som lensmand gennem sit arbejde som staldmester for Frederik II (1534-1588) og var interesseret i at overtage Vinderup, der dog i stedet blev erhvervet af Mads Eriksen Vasspyd.
Mads Eriksen Vasspyd var en af egnens væbnerslægter, og det var under hans søn, Erik Madsen Vasspyds, at Vinderup fik ændret sit navn til Eriksholm. Det var nemlig tidens skik at opkalde sin gård efter eget navn. Erik Madsen Vasspyd var en fin adelsmand, der havde været på studierejse i udlandet og sågar været inviteret til at overvære Christian IV's (1577-1648) kroning. Han nedbrød Vinderup by, fjernede alle 11 fæstegårde og lagde jorderne ind under Eriksholm, som herefter tillige fik opført en ny hovedbygning. Endvidere ægtede han Karen Pax, der var datter af Vinderups tidligere lensmand. Gården forblev herefter i slægten Pax' eje indtil Holger Pax, der var sidste mand af slægten, i 1682 solgte gården til admiral Niels Juel.
Niels Juel lagde i 1689 Torups gård og by under Eriksholm, der således blev en del af et større godskompleks. Sønnen Peder Juel solgte i 1752 Holbæk Slots ladegård og Eriksholm til Hans Diderik de Brinck-Seidelin, der i forvejen ejede Hagestedgaard, og af disse tre gårde oprettede han i 1753 et stamhus. Stamhuset fik dog en kort levetid, men til gengæld trivedes landbruget, hvor tidens landboreformer blev gennemført og driften effektiviseret. Efter sønnen Hans Diderik Hansen de Brinck-Seidelins død i 1824 blev Eriksholm ved auktion købt af statsminister Frederik Julius Falkenskiold Kaas.
De senere ejere, Hans Caspar Jacobsen og Christian Frederik von Holstein, frasolgte en stor del af fæstegårdene samt to kirker, der hidtil havde hørt under Eriksholm. I 1878 købte lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig Eriksholm til sin søn, greve Carl William Ahlefeldt Laurvig, der samme år var blevet student. Grev Carl arbejdede mange år i udenrigstjenesten og blev senere dansk udenrigsminister 1908-1913.
Greve Kai Frederik Sophus Ahlefeldt-Laurvig delte i 1959 Eriksholm. Avlsgården og agerjorden blev overdraget til sønnen Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig, der siden tilkøbte gårdene Wegenersminde og Rønmosegaard. Siden da har avlsgården været separeret fra hovedbygningen og Eriksholm Skovdistrikt.
Under Christian William Ahlefeldt-Laurvigs ejerskab blev der i 2014 gennemført endnu en deling, da hovedbygningen på Eriksholm blev skilt fra skovdistriktet og solgt til anpartsselskabet JulRas. Skovdïstriktet fortsatte under Christian William Ahlefeldt-Laurvig. Avlsgård og agerjord ejes i 2022 af Hans Christian Benedict Ahlefeldt-Laurvig.
Hovedbygning
Hans Diderik Hansen de Brinck-Seidelin nedbrød en gammel bindingsværkshovedbygning på Eriksholm og opførte i stedet et nyklasscistisk anlæg i 1788. Dette anlæg er formentligt et af arkitekt C. F. Harsdorffs værker, idet dens rumopdeling samt ind- og udvendige udsmykninger er karakteristisk for hans byggestil.
Den nuværende hovedbygning fremtræder som et harmonisk trefløjet nyklassicistisk anlæg med halvrunde bygninger og blåglaseret valmtag. Hovedfløjen er i to etager, mens sidefløjene er i en etage. De forbindes af små buede forbindelsesgange, hvis forbillede skal søges i den berømte italienske arkitekt Palladios villaarkitektur, kaldet palladianisme.
Såvel gård- som havefacade har markerede midtfag, hvor trappe, fløjdør og overliggende vindue samles i en dekorativ lodret betoning. Vinduesrammer og dørportaler er af bornholmsk sandsten, mens murene er hvidpudsede.
Bygningen rummer en gårdklokke, der er støbt af M. C. Troschell i 1755. Spisesalens loft er udsmykket med stukornamenter i Ludvig XVI's (1754-1793) stil, og ligeledes findes en klæberstensovn med forgyldte metalornamenter i salen.
I 2002 indledte Christian William Ahlefeldt-Laurvig en større renovering af hovedbygningen og parken.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet
Andre bygninger
Under Gregers Juels ejerskab mellem 1702 og 1731 var Eriksholms avlsbygninger blevet for små til den store drift, og en stor grundmuret agerumslade blev opført. Dens gavle sluttede sig til de gamle, smalle og lange staldlænger af bindingsværk og forbandt dem med hovedbygningen, så gårdanlægget samlet dannede en regelmæssig firkantet gård.
Daværende ejer Hans Caspar Jacobsen tilføjede i 1847 en forpagterbolig og en mejeribygning.
Carl William Ahlefeldt Laurvig nedrev i 1912 avlsbygningerne på Eriksholm. I stedet opførte han en avlsgård og forpagterbolig ude i marken.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Parken ved Eriksholm har gennem årene ført en meget omskiftelig tilværelse.
Under Peder Juels ejerskab i midten af 1700-tallet blev parken, der fra gården går ned mod vandet, gjort mere anseelig. Spor fra dennes franske barokstil findes øst for hovedbygningen.
Haven blev påny anlagt i slutningen af 1700-tallet og smykket med marmorstatuetter, marmorsfinkser samt seks små salutkanoner med det Brinck-Seidelinske våben og årstallet 1761.
I begyndelsen af 1800-tallet blev et grundmuret lysthus i form af en empirepavillon med udsigtsplads, en såkaldt Belvedere, med en fronton på fire søjler tilføjet. Den ældst bevarede haveplan daterer sig til 1860 og er udarbejdet af herregårdens daværende gartner.
Carl William Ahlefeldt Laurvig lod i begyndelsen af 1900-tallet haven forandre og forskønne. De seneste år er den genoprettet, således at man i 2013 tydeligt ser de gamle rette linjer og kvadratiske opdelinger af haven med store plæner, grusstier, lindealléer og store lindehække.
Litteratur
Ahlefeldt-Laurvig, Jørgen: "Bidrag til herregården Eriksholms historie", i: Museet for Holbæk og omegn. Årsberetning 1974-1975.
Ahlefeldt-Laurvig, Jørgen: "Et haveanlæg fra det 18. århundrede (Eriksholm)", i: Fra Holbæk amt. Årg. 69, 1976.
Ahlefeldt-Laurvig, Jørgen: "Forpagtere på Eriksholm", i: Fra Holbæk Amt. 1984.
Ahlefeldt-Laurvig, Mette Maria: Eriksholm - et hus på landet. 2012.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Eriksholm Slot
Region og kommune
Sjælland - Holbæk
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Julras ApS
Herregårdens størrelse
65 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Skov 65 ha
Funktion
Boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Hagestedgaard, Holbæk Ladegaard
Bemærkninger om godset
Har tidligere heddet Vinderup. Hovedbygningen på Eriksholm blev i 2014 solgt fra Eriksholm Skovdistrikt.
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Ågerup
Ejer
Carl W. Ahlefeldt-Laurvigen, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
16.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
555000 (kr)
Ejendomsskyld skov
226800 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 220 køer, 35 kalve, 5 tyre, 30 heste, 25 får.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 4 røgter(e), 1 elev(er), 5 karl(e), 8 pige(r), 14 daglejer(e), 9 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Eriksholm hørte samlet: 3.9 tdr. htk. bøndergods, 43.6 tdr. htk. arvefæstegods, 450 tdr.l. skov (19.8 tdr. htk.),. Den samlede ejendomsskyld var 693600 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Ågerup
Ejer
Etstsrådinde Jacobsen
Herregårdens størrelse
88.36 htk
Skovskyld
16.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
129.68 htk
Arvefæstegårde
42.38 htk
Leje- og tyendehuse
33.24 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Ågerup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
83.86 htk
Skovskyld
16.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Vinderupgård
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 387