Ryegaard

Ejerhistorie

Ryegaard nævnes første gang i historien i 1350. I dette år mageskiftede Folmer Folmersen sit gods med Kronen og erhvervede sig herved Ryegaard. Herefter kom gården til Jakob Olufsen Lunge. Lungeslægten var en betydelig sjællandsk uradelslægt. Godset forblev i Lungeslægten frem til 1421, hvor Sophie Folmersdatter Lunge gennem ægteskab førte godset til Claus Serlin.

Efter Claus Serlin kom Ryegaard til Otte Alretsen Serlin og videre til datteren Sophie Clausdatter Serlin og hendes mand David Arildsen. Ægteskabet var barnløst, hvorefter Ryegaard kom til Sophie Clausdatter Serlins søsters sønnesøn Niels Clausen, der var bisp i Aarhus. Niels Clausen overdrog Ryegaard til Jens Nielsen. Jens Nielsen døde ugift, hvorefter Niels Clausen testamenterede Ryegaard til adelskvinden Birgitte Olufsdatter Thott.

Fra Birgitte Olufsdatter Thot gik Ryegaard videre i arv til datteren Mette Rosenkrantz og hendes mand Erik Eriksen Banner. Parrets søn Frantz Banner overtog herefter Ryegaard. Under Frantz Banners eje nedbrændte Ryegaard i 1569, hvorefter han begyndte opførslen af en ny hovedbygning. Under Frantz Banners ejerskab voksede Ryegaards godsbesiddelser. I 1573 byttede Frantz Banner Ryegaard med Kronen mod besiddelser i Jylland.

Samme år videresolgte Kronen Ryegaard til Johanne Oxe. Johanne Oxe var en del af Oxeslægten, en yderst fåtallig dansk adelsslægt, som var indvandret fra Franken. Ryegaard havde forinden haft birkeret, hvilket betød, at Ryegaard fungerede som en selvstændig retskreds. Frantz Banner havde med urette tilbageholdt sig birkeretten til Ryegaard. Johanne Oxe måtte derfor i 1586 opgive denne, og Ryegaard mistede sin birkeret. Johanne Oxe døde i 1586. Ejerhisorien herefter foreligger uklar, men det formodes, at Ryegaard kom til Johan Barnekow eller til hans enke, Anne Pedersdatter Bille. Det vides dog med sikkerhed, at parrets datter Sophie Barnekow senere kom til at besidde Ryegaard. Sophie Barnekows mand Eiler Gyldenstiernes solgte i 1622 Ryegaard.

Ryegaards nye ejer blev herefter adelsmanden Axel Urne. Axel Urne døde i 1626, hvorefter hans enke Birgitte Gyldenstierne i 1640 videresolgte Ryegaard.

Ryegaard kom herefter til Niels Trolle. Trolleslægten var en skånsk adelsslægt. Under Niels Trolles eje voksede Ryegaards godsbesiddelser atter, og godset generhvervede birkeretten. Fra Niels Trolle gik Ryegaard videre i arv til sønnen Holger Trolle, som besad godset frem til sin død i 1686. Under Holger Trolles ejerskab voksede Ryegaards godsbesiddelser yderligere. Efter hans død kom Ryegaard til sønnen Christian Trolle. Christian Trolle døde i 1709, hvorefter hans enke Hilleborg Gyldenstierne besad godset. Efter Hilleborg Gyldenstiernes død i 1734 solgte sønnen Knud Trolle i 1735 Ryegaard.

Iver Rosenkrantz blev herefter Ryegaards nye ejer. Rosenkrantz var ligeledes en betydelig dansk adelsslægt. Efter Iver Rosenkrantz' død i 1745 besad hans enke Charlotte Amalie Skeel godset frem til sin død i 1763. Herefter kom Ryegaard til sønnen, den senere statsminister Frederik Christian Rosenkrantz, og hans hustru Dorte Reedtz. Frederik Christian Rosenkrantz var en stor godsherre, som foruden Ryegaard ejede adskillige andre gårde. Parret efterlod sig ingen børn, hvorfor godset i 1802 gennem testamente kom til Niels Rosenkrantz.

Gennem testamentet blev Niels Rosenkrantz forpligtet til at oprette et stamhus. Oprettelsen af stamhuse var typiske for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved arv eller salg. Niels Rosenkrantz oprettede herefter stamhuset Rosenkrantz. Han arbejdede energisk på at fremme godset, men selvom han bortsolgte jordgods, redde det ham ikke fra økonomiske problemer. Ved hans død i 1824 efterlod heller ikke han sig børn. Stamhuset kom herefter til hans slægtning Henrik Jørgen Scheel.

Henrik Jørgen Scheel lod en del af fæstegårdene bortsælge. Han besad godset frem til sin død i 1862, hvorefter stamhuset kom til sønnen Frederik Christian Rosenkrantz Scheel. Under Frederik Christian Rosenkrantz Scheels eje blev den gamle hovedbygning revet ned, og en ny historicistisk hovedbygning blev opført.

Ved hans død i 1912 overgik stamhuset til sønnen Henrik Jørgen Scheel, der allerede døde i 1917, hvorefter stamhuset tilfaldt Frederik Christian Scheel. I 1913 frasolgtes jordgods, og i 1923 overgik stamhuset til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven 1919. Det betød, at Ryegaard i 1921 måtte afstå 158,1 ha jordgods til staten og 1926 yderligere 29,9 ha.

Ryegaard er i 2021 fortsat i slægtens eje og indgår i 'Ryegaard og Trudsholm Godser', der drives som en moderne, differentieret virksomhed med land- og skovbrug, boligudlejning, jagtudlejning samt selskabs- og konferencelokaler.